Skip to main content

Full text of "Maleren C. W. Eckersberg, en studie i dansk kunsthistorie"

See other formats


c. W. ECKERSBERG 



Trykt i 2000 Eksempl. paa nærværende Papir samt i 
25 Eksempl. paa japansk Papir 



MALEREN 



C.W ECKERSBERG 

EN STUDIE I DANSK KUNSTHISTORIE 

AF 

EMIL HANNOVER 



UDGIVEN AF KUNSTFORENINGEN I KØBENHAVN 

T II 1 y. I. i; s H()(, I' it V K K 1-; it i 
ISiKS 



FKA KlINSTI-()HI-:\I\(;i:X 

Til, 

I) K N s M K I) L K M M K H 

1898 



FO RO RI) 



Idel jt'g sender (IiMinc liojf iid, vil j('<^ Toli^c oii j^od kollof^iid 
Skik og mindes min Forgii'ngcr i Ik'liandlinf^cMi aCKrnnel, 
nuværende Sekrel;er ved Kunslakadeniicl, Hr. PiiiijpWkii.hac.ii. 
Hans lille Bog om I^ckersberg har i manj^e Aar vierel del 
Sled, hvorhen man maalle vende sij^, naar man om Kekers- 
bergs Levned og Værker ønskede sig liere Oplysninger, end 
der var al (inde i samme Forfallers Kunstnerleksikon, i Julius 
Langes Xulids-Kunsl < eller i de mindre Arlikler, der er 
spredle i Tidsskriller og Dagblade. Naar ()j)lysningerne ikke 
allid var lilslriekkelige , heller ikke allid nojaglige, skyldles 
delle sikkerl ikke min I'orgængers Mangel paa Flid og Ondiu, 
men den OmslaMidighed, al han kun sad inde meden Brokdel 
al' det Maleriale, der Ibrelaa li! et Vivrk om iu-kersberg. 

Jeg har været saa heldig al have haft delle Materiale 
i langt videre Omfang i Hænde. l'or del første del kunst- 
neriske Materiale: l-.ekersbergs Arbejder, hvoraf den over- 
vejende store Del under min Ledelse blev sandel paa Kunst- 
foreningens rdstilling i hSU"). For del andet det litter;ere 
Materiale: Fekersbergs Dagbøger, lireve og andre Papirer, 
som Weilbaeh kun har kendt i en saare tynd Ldskrifl, men 
som lu'kersbergs Dotre uden nogelsondielsl Forbehold har 
overladt mig til lienyttelse. De havde desuden om deres 
Fader mange personlige Frindringer, og ogsaa alt, hvad de 
deiaf ejede, gav de med beundringsvierdig Beredvillighed og 
Huiidhaandethed til det M iii(lesm;erke for Ix'kersberg , jeg 



II 



søgte at rejse. Jeg tør sige, at de har bidraget til dette 
Mindesmærke med dets Hovedhjørnesten; thi paa det, de 
gav af deres Eje og Erindring, hviler en hel Side af mit 
Arbejde. For dettes Udførelse er jeg naturligvis ene om An- 
svaret, men er der dermed forbunden nogen Ære, bør Eckers- 
bergs Døtre have deres Part deraf. 

Naar man har fuldendt en Bog og skriver dens Forord, 
føler man sig gærne let til Mode og forsonlig stemt mod 
Verden. Jeg havde tænkt mig i dette Forord at tale med 
Førsteindtrykkets friske Indignation om de Hindringer og 
Vanskeligheder, man fra forskellig offentlig Side har søgt at 
lægge i Vejen først for Fremkomsten af min Bog og siden 
for mit Arbejde paa den. I Stedet for foretrækker jeg at mindes 
frem for alt den tapre Energi, som Kunstforeningen har sat 
ind paa at bringe Bogen frem, og dernæst al den varme Inter- 
esse, der af Private — Samlere, Videnskabsmænd, Kunstnere 
og andre — er bleven mit Arl)ejde til Del. Uden at kunne 
nævne deres mange Navne her takker jeg dem i Tanken alle. 

Kobenhaun i September 1898. 

EMIL HANNOVER. 



Til ovenstaaende Forord fra Forfatteren har Kunstforeningen 
at føje sin ærl)ødigc og forbindtlige Tak til Direktionen for Carlsberg- 
Fondet, der lil denne Bog om Eckersberg har bevilget Foreningen 
et Tilskud paa 2000 Kroner af Fondets Midler. 

København i September 1898. 



Bestyrelsen for Kunstforeningen. 



INDHOLDSFORTEGNELSE 



I 

lickiTslKTfjs Navn og Afstamiiin({. — lians I-'oi ii-ldi i' . lians FhcIscI, hans 
Fodcsti'il i Hlaakni^;. lians iiarndoni i IJIans, skildret af ham si-lv. — Hans 
kunstneriske Anki-}; kommer til hans Hevidslhed. han l)e;^yndei- sine forste 
I-'orsog i Kunsten. - \'ilkaarene for disse i hans Hai'ndomshjem . rdvcei- 
fi'a dette. Hejse til Aahenraa. — lians Lærer dér: Jes Jcsxeii. — Kekcrsher}; 
rommer til Flenshorf^, hlivei' Svend hos Joban Jacoh Jcssrii. F leiisl)oi-({ 
Hoi'tJere samler ind til hans Mejse til Kohenhavn. Hans Ankomst dér den 
22. Maj l.S((:{ |). 1 

II 

'rilstandcn ved Kunstakademiet omkring; .\ai-linndredskiftet. I'h. Otto lUiiij^es 
N'idneshyrd derom. Ftkersher^ paa .Akademiet Kiev af AhihUjadnl. Uunj^e 
om Al>ild}>aards rndervisnin}^. - Arhejde for den lille (iuldmedaille. — 
Fekersherj} ei-n;erer sijj som Malersvend, men gor samlidi}; hisloi'iske Kom- 
positioner, Mai-inehilleder o{{ en Hu'kke Porti'jetcr. Tidens Indllydi'lse 
paa hans ovrige \'alf< af .F^mner. - >lMskerne fra llornh:ek<. — l.andskaher 
fra San(lerum(,'aard. Sfiui o}^ hans Indflydelse paa Kekersherg. - l.itlulc 
<){4 hans Fahrik af Hilleder. — Kekersherjjs Andel i disse. — Hilleder af 
Homhardementet. — Lahdes andre Medarbejdere. — Kn Udstilling; i ISOS. — 
Folkelifje Hilledki'av o;; Fekershergs Imodekomnien af dem. - l'ros|)ekter 
IVa Kobenhavn. — .Moi-alske eller umoi-alske Hilleder — Kekersherjis forste 
.M}4teskal). 'I'i'i4ii paa Demoi-alisation. I'i't^n paa en sjielclif; Krisis hos 
Kekersl)er}{ xed .Ahildf^aai'ds Dod. — Arhejde for den store (iuldmedaille, 
.Vrhijder efter Ahildf^aardsk Monster. — Moralsk og kunstnerisk Hejsning. 
Landskaber bl. a. fra .Moen p. 10 

III 

l*r;eliminarier til den Hejse, til hvilken der nud Ciuldmedaillen ful};te el 
.Stipendium. — Fleker.sbergs \'elgorei'e og X'enner. hans Hejsejjatron . 



IV 



T. c. Bruun Neergaard. — Afrejsen fra København d. 3. Juli 1810 til Paris. — 
Ophold og Arbejder under Vejs. — Ankomsten til Paris, Udgifter og Be- 
kymringer for Udkommet. — Nj'e \'ildfarelscr i Kunsten. — J. P. Møllers 
Ankomst og Samliv med Eckersberg. — De kopierer i Louvre og besoger 
et t3'sk Akademi. — Modelstudier paa dette. — Indflydelse deraf og fra 
italienske og spanske Naturalister paa Eckersberg. — Han forestilles for 
David og antages som hans Elev p. 43 

IV 

Et Billed af Davids Atelier, Eckersbergs Skildring af samme. — David som 
Lærer. — Voir jiisle el beaii. — Modellernes Betydning. — Læresætninger 
af David. — Hans Forhold til Naturen. — Hans Bedommelse af Eckers- 
berg. — Dennes Udenomsarbejder for at opretholde Livet. — Den samtidige 
Centralisation af hans Anlæg. — »De spartanske Drenge«, Billedets Forhold 
til Figurer af Abildgaard, dets Betydning i dansk Kunsthistorie, dets Paa- 
virkning af David og Tiden. — Eckersbergs Sympathier i den samtidige 
Kunst, hans Yndlinge i den gamle Kunst: Poussin og Baphael, hans Til- 
bojelighed til at se med de klassiske Mestres Øjne. — Deraf FZklekticisme. 
— Eksempler paa denne: Altertavlen i Horne Kirke. »Hagar og Ismael«, 
»Etude af et Fruentimmer«. — Anden Paavirkning i nogle Landskaber, 
selvstændige Natur-Iagttagelser i et af disse, sete paa Baggrund af den sam- 
tidige Laudskabskunst. — Selvstændige Natur-Iagttagelser paa andre Om- 
raader efter endt Undervisning hos David. — Portrætet af »Emilie«. — 
Eckersbergs Stipendium prolongeres af Akademiet i Kobenhavn; dettes Dom 
over hans hjemsendte Arbejder. — Han træffer F'orberedelser til sin Hejse 
til Kom, Afrejsen, Ankomsten til den evige Stad d. 3. Juli 1813 .... p. 56 

V 

Tilbageblik mod Hjemmet, Skilsmissen mellem Eckersberg og hans forste 
Hustru. — Han flytter sammen med Malling og Thorvaldsen hos Signora 
Buti i Palazzo Tomati. — Betydningen for F]ckersbcrg af hans Omgang med 
Thorvaldsen, Malling og siden Helsch , Betj'dningen af Opholdet paa den 
klassiske Jordbund. — Ærgerrigheden efter at være Historiemaler. — Æmner 
af Ovid: »Cecrops Døtre«, »Alcj'oue«. — Forsøg paa Farvesandhed i sidst- 
nævnte Billed, det Nybaarne i Koloriten. — i Hektors Afsked med Andromache«, 
Stilen i denne Komposition, dens Forhold til Thorvaldsen. - Eckersberg 
og den ideale plastiske Stil. — Hans voksende Sans for Virkeligheden, hans 
Tilstaaelse af ikke længere at kunne male noget uden Model. — »Israelit- 
erucs Overgang over det rode Hav«, Billedets Tilblivelse, dets Komposition, 
dets enkelte Figurer, dets Stilling i vor Kunsthistorie, dets Betydning for 
Eckersbergs Udvikling som Toppunktet af de Omveje, den gjorde opefter. 



V 



— Alulre bibelske Kom|)ositioner. — »l'lysscs' Hævn piia Fricnic , 'Nar- 
cissus«. — Sammciismæltiiiiigcii af den plastiske <)({ den maleriske Fij^urstil 
i »Kl! sovende Qiiintle i antik I)ra(it<. — Stansningen lieinied af den pla- 
stiske Knltur. den videre ['(h iklinj; af <len maleriske Kultur i Kekersberj^s 
Oje bl. a. ved Studier i det Fri. De romerske Prospekter, K;erli};lieden 
til (len gamle Arkitektur Oprindelsen til tlem. - Onsket om at gore ileni 
til l'ortræter forer Kckersberg til Naturefterligning ogsaa for Farvens \'ed- 
kommende. — Han maler dem færdige ude, maler blot. livad han ser. — 
Hvorledes lian saa, hans Ojnes fuldkomne Konsti-uktion. — De romerske 
Prospekters Forhold til den samtidige europæiske Landskabskunst. — Deres 
Hetj'dning for vor egen Kunst. — Dei-es ISetvdning foi- Fekei-sbergs l'd- 
vikling som Fuldbyrdelsen af hans individuelle Aid;egs Centralisation, 
l'ortra'tbilleder fra samme rdvikliiigstrin : en Model i Oioeiaradragt. Anna 
Marid Mmjnani. den maleriske Karakter i disse Milleder. — l'lionxildxcns 
l'orlru'l og dets Særstilling i Kekersbergs Kunst. - Hans Produktioiisævne. 

— Hans Liv i Kom. — Længsler hjem. — Thorvaldsen modellerer en lUiste 
af Hekersberg. — Dennes sidste Arbejder i Horn. — X'ennerncs Afskedsgilde 
for ham. Afrejsen, Hjemrejsen, Hjemkomsten til Kobenhavn d. 2. .\ug. 

p. SI 

VI 

Dajimarks Hovedstad udad- og indadtil omkring Aar IK1(>. .Vandstilslanden 
og Kunstsansen. — Datidens Kunstudstillinger, dens Kunstsamlere, dens 
Kunstnersamfund. — Professorerne ved Akademiet, dettes Medleniniei', de 
yngre Kunstnere. — Kunstnerstandens Isolerthed og ringe Rolle i Sam- 
fundet. Datidens Kunstforstand, Kunstanmeldei'e og Kunsthistoi'ikere. — 
Hvorledes de sidste beti'agtede I-lekersbergs hjemsendte .\rbejder. — Peder 
Hjorts og Thomsens vrange Domme derover, deivs .Modstaiul mod den Ite- 
vohition, som ICekersberg gjorde i vor Maleikunst. — Hans Frihed fctr alle 
andre oj>positionelle Tilbojcligheder. - Den akademiske Lobebane den 
eneste t;enkelige Levevej. Prins Christian som Beskytter af Kunsten og 
af Kekersberg. — Dennes Ansøgning om at blive agreeret, Opgaven »Balders 
l)o(I<. Den nordiske Mythologi og Striden om dens Brugbarhed foi- de 
skonne Kunster, tidligere Opgaxer til Medlemsstykker af den nordiske My- 
thologi, lu-kersbei'gs Sludler af denne, hans l'dforelse af Medlemsstykket, 
dets enstennnige Antagelse i Oktober 1817. Kekersberg boer hos Meka- 
nikeren I'lolz og maa tjene sit Biod ved at retouchere dennes Physionotrace- 
Portræter. - Kekersberg fiier til Julie .luvl; hendes samtykkende Svar til 
Forbindel.sen , deres Bryllup. — Lysere Udsigter: Bestilling i)aa lire store 
Billeder li! Christiansborg, Portnetbcstillinger. et Professorat ved Model- 
skolen i \'ente. lAkersberg bliver Professor og tlylter ind |)aa Char- 
lottenborg i l'oraaret 181S p. 122 



VI 



VII 

ECKERSBERG SOM FIGURMALER. Eckersbergs Onske om at hellige sig 
til Historiemaleriet, hans Pligt som kongelig dansk Historiemaler. — Slots- 
bygningskommissionen stiller ham Opgaver til fire Hilleder til Christians- 
borg. — Hans første Udkast og Historiografen Mallings Betænkning over 
dem. — Nj'e Skitser, nye Betænkninger. — Efter elleve Aars Forløb har 
Eckersberg de fire Billeder færdige. — Ydre og indre Aarsager til deres Svag- 
hed. — Deres formentlige Betydning for Udviklingen af hans maleriske 
Ævne, Spor af denne Udvikling i selve de lire Billeder. — Fremstillingen 
af »Stænderne aflægge Troskabseden til Frederik HI«. — Frivillig valgte 
Æmner af Danmarkshistorien. — Eckersberg andrager om nj'e Opgaver til 
Slottet. — Slotsbygningskommissionen foreslaaer fire Æmner. — Eckersberg 
indsender Tegninger, hvoraf de tre kasseres. — Eckersberg indsender nje 
Skitser; nj'e Anker, nj'c Skitser, den endelige Approbation og Udforelse. — 
Fremstillingen af »Elefantordenens Indstiftelse«, Fremstillingen af »Stavns- 
baandets Løsning«. — Forholdet til Virkeligheden, Natnrstiidiet i sidstnævnte 
Billed, Behandlingen af Bønderne. — Eckersberg som Skildrer af Folke- og 
Hverdagsliv. — Anden Udgave af »Fiskerne fra Hornbæk«. — Eckersberg 
])aa Figurmaleriets tredje Omraade: det religiøse. — Altertavlerne i Lands- 
byerne og Altertavlerne paa mere alfar Vej p. 143 

VIII 

ECKERSBERG SOM PORTRÆTMALER. Hvorfor han blev sogt som saa- 
dan, hvorledes han saa paa sine Medmennesker — Hans Portræter, kunst- 
nerisk betragtede, navnlig i deres Forhold til Juels. Hans Fremstillinger 
af fremragende Mænd: Inc/emann, Thorvaldsen (1820), Dahl, Anders Sandøe 
og //. C. Ørsted; hans Fremstillinger af fremragende Kvinder: Biryille 
Andersen, Mile Pohlmann, Fru Tntein. — Hans borgerlige Opfattelse af den 
borgerlige Slægt. — Hans Kæ'rlighed til det Arbejde at male. — Tegningen 
i hans Portræter. — Far\en i hans Portrætter. — De brogede Dragter. — 
Hans Arbejdsmaade. — Smaaforandringer i Tidens Lob i hans Kolorit. — 
Portræ'tet af Madam Schmidt og hendes Mand. — Det Nathansonske Familje- 
stykke. — Kulminationen af Eckersbergs maleriske Ævne i nogle Portrætter : 
Billedet af Jomfruerne Xatlianson, Billederne af Fi k. Marsniann og hendes 
Forlovede, Kammerjunker i>. Benzon. — Frederik VI's Familjestykke. — Den 
altfor røde Karnation i nogle Portræter fra Tj'vernes Begyndelse. — Por- 
tncterne fra Tyvernes sidste Halvdel og fra Trediverne af Khcdekra'mmer 
Raphael, Etatsraadinde Wad, Kammerherre v. Holstein, Major Jensen, Frk. 
l-'ngl, Rektor Nielsen, Solieutenant Næser, Grosserer Petzholdt, Frk. Eskild- 
sen, Etatsraad Moe og Frue, General Hajfner , Grosserer Melchior, Doktor 
Rost, Gehcjmekonferensraad Adler, Justitsraad Holms Born, Professor L'rsin, 



VII 



Karen Borch. — Portrætljcstilliiif^cnie tiigcr af fra Trcdivui-ncs Sliitiiiii}^. — 
De sidste: Konfei'eiisfaad .SVc/Zicdf/c;!, 1.. \. Ilridl, \-'rit Jdcoliscii. l'vii Slflliiin. 
— Det hele (ialleri af liekersher(4s l'ortrii'tcr. lians Opdajjelse af deii t> - 
piske danske Karakter p. Kil) 

IX 

KCKKHSBKHC. SOM MAIUNKMAI.KH. Barndomskierlij^lieden til Skibene: 
Sansen for disse niere end Sansen foi' Soen j^or fra forst af l-A-kei-sberj; til 
.Marinemaler. Hans Stndinni af Skihsvjesenel . lians L;erei-e deri. hans 
l'dflnf^ter til Pladserne, llax'iieii ete. — Hans Daghog nsesten en komplet 
I la\ lU'-.lournal. - Hans foi'ste hal\ t landskalieli};e Forsoj;, hans n;este Forsof^ 
med Skihene som de efjentline Motiver. — Soen o{{ Himlen forelohif; kun 
en liaggrund. Hans Kendskab til Skibene ((iver hani l-'rihed til at kom- 
ponere StolTet. - - »Ivt russisk Linjeskib (Assowi ojj en Frejjat til .Ankers paa 
Helsinj^ors Hhed«. Soens rin}(e Holle i hans tidlifje .Mai-iner. Den bliver 
(ienstand for hans mei e indgaaende Studium. Fekersberj; .Autodidakt som 
.Marinemaler. Hans l'ndersof^else af Lovene for ilet lovlose Klement. — 
Han nedskriver disse Love i sin > Linearperspeklivt. Mekaniske Hj;elpe- 
midler i den sandf.erdif^e dennivelses Tjeneste. -- Konstruktionen af hans 
liilleder udelukker l'middelbarhed af hans lietragtnin}{. Milledet af Thor- 
valdsens Ankomst paa Mheden«, IU>}{nbuen som Skel mellem, hvad han 
kunde »j< ikke kunde. — Fænomenerne og det |)osilive paa Soen. dens 
»Lokalfarve« of^ Fekersber({s Ævne til at fastholde den. — Kekersberfj oj; 
Lul'lpeispektiven. Hans Sobilleder fra Tredix erru's Mejjyndelse . deres 
kolige ({laa Kolorit. l'dnu}^! lcS;i.'! ombord i iNajadent, dens Hetvdning 
for- hans folf^ende Arbejder. liilleder af >Najaden<. Sobillederne f|-a 
Tredivernes Slutnin}{. rdllut^t liSili) ombord i - ('ialathea< over Nor-dsoen 
til Kanalen for at anstille yderligere Iagttagelser over Soen. Nye Indtrxk 
og l'"(n-sog paa at gengive dem. Kn bredere I-'oi'in, en kraftigei'e l'"arve. 
Aarsagen til denne Forandring i hans Sobilleder fra Fyrrerne: hans Syns 
Sviekkelse. — Hans mere almen - menneskelige (Ihede over Havel og dets 
Sejler-e. Sobilledei'iie Ira 184.'), >Fn Kaper-skoniiei'l, som undlobei- en den 
for-folgende l''regat<. — Sobilledei'ne med de mest for-t;eltede Helhedsind- 
tryk, lixoi'ledes den Oprindelighed, til hvilken l-A'kersber-gs o\ er skier-pede 
Syn redueeivdes. omsider' for'er- ham til hans anden store, knnslnerisUe 
OjMlagelse: de danske Sundes Karakter- og Kolorit p. 211 

X 

F:(;KKHSMKIU'. som LANT)SKAI!SM.\l.i:it. Frihrllsliengsler- og Surrogater 
for- deres TillVedsslillelse. Den meteoi-ologiske Dagbog. - 1-A-kersber-g og 
Natirr-en. >l)as Miideheri ans der- l-"r-emde<. -.Antallet af hans Landskaber- 
og Sleder ire. Iivor Ira .Mo|i\ er ire til dem er- hentede. Der es Tillokkelse. — 



VIII 

Skitserne, og hvorledes de blev til. — Billederne og Udforeisen af dem. — 
Detaillen for Detaillens Skyld. Grunden til den udprægede danske Karakter 
i Eckersbergs Landskaber. — Deres Forhold til Juels Stemningsbilleder. — 
Hvorledes Eckersberg valgte sine Motiver. — Prospektet af Teglværket Ren- 
bjæM'g. — Den danske Kolorit i dette og alle andre Landskaber af Eckers- 
berg. Hans tredic store kunstneriske Opdagelse: vor Naturs Karakter og 
Kolorit. p. 261 

XI 

Den indre Sandhed i Eckersbergs Kunstnerkarakter lieroer paa Konsekvensen 
mellem Arten af hans Aand og Arten af hans Form. — Borgeren i ham. 
Barnet i ham. — Hans Kærlighed til Hjemmet og til F"ædrelandet. — Han 
staaer med menneskelige Egenskaber i Borgen for hver af sine kunstne- 
riske. — Han er sund, elskværdig, fordringslos, tlittig. — Hans talløse Be- 
stillinger. — Han er pligtopfyldende, ordentlig, han er sanddru. — Hans 
Passion for Sandheden. — Han opflammer sine Elever med sin Kærlighed 
til Hjemmet og sin Lidenskab for Sandheden. — Eckersberg som Lærer 
ved Modelskolen, hans egne Modelstudier, hans Elevers. — Eckersbergs For- 
hold til Eleverne udenfor Modelskolen, paa Malerstuen og i det Fri. — 
Eksempier paa Elevernes Taknemlighed. — Hans kæreste Elever ; hans kvin- 
delige Elever. — Hans Atelier og hans Hjem, hans Shegtninge og hans 
\'enner. — Eckersberg og Musiken. — Eckersberg i sit Hjem en Aften i 
Trediverne. — Hans Pengesorger, hans Indtægter. — Kritiken og Eckers- 
berg. — Det nye Kuld af Elever. — 25 Aars Dagen for hans Udnævnelse 
til Professor. — Eckersberg og de yngre Somalere. — Hans Alderdoms 
Arbejder og hans Alderdoms Kaar. — Hans S3gc[om i 1851. — Hans sidste 
Maleri. — Hans tiltagende Blindhed. — Hans Resignation. — Koleraens Ud- 
brud 1853, dens Omsiggriben paa Charlottenborg. — Eckersl)erg bliver dens 
Offer, hans sidste Dage, hans Dod d. 22. Juli 1853. — Det fattige Eftermæle 
i Aviserne. — Begravelsen paa Assistens Kirkegaard. — Slutning . . . p. 276 



Fortegnelse ovek Eckeksbeugs Malehiek og Studieu i Oliefarve. i>. 309 

Fortegnelse over Eckersbergs Raderinger p. 415 

Fortegnelse over Gengivelser eeter Eckersberg: i Kobberstik . . p. 418 

I Litograei . . . p. 424 

I Tr.esnit . . . . p. 426 

Fortegnelse over Portræter, forestillende Eckersberg p. 427 



BIL LE I) FORTEGN ELSK 

I-i«. I-an. 

1. Piospclil ;if A:il)i'm ;i;i. I 'l'illi. Miilliildr I'rahm 1 

2. Sflvportræt af Makr .ks .Iisscii. Tilli. lir. Senator SUilzenbiinj. ... 7 
Dronning TlioniN ris iiu-d (lyi-iis Movod. Tilli. KohhcrslikstiniliiKjcn . Il) 

4. Orlof^slVcf^at iiiuk'r .Si jl. Tilli. I Ir, Koiiimaiulor SdIHikj 12 

'). I'ortrit't af Koiiffri'iisraad Myln'rf^. Tilli. lir. Kloslcrforvaltfi- I{iiit- 

nuinn i;i 

(i. i'ortrji't af Smed (IronlK-rg. l'illi. l'rii l'rofcssoriiidi' Olli-scii 14 

7. I'oi lra'lf^ruppi' af KaiiiUK'i lK'riT Sokotki'rs Horn. Tilli. l-"rii l'roffssor- 

iiidc Piiunm 1 .'i 

5. Sil V port r;i't af KiUcr.sl)cr}<. Tilli. lir. Vareniufjkr M W ilh-r l(i 

i). Iliiiikii sij^iicr sosti-rlif; Kærlighed. Tegning. Tilli. l'rk iii-rne lulccrs- 

Iwifi 17 

10. Fiskerne fra Hornhæk. Tegning. TUh. Kohhersliksiiiuliiuieit 1« 

11. Soninu-rlyst i Saiideriinigaards Have. 'Tilli. Ilr. llolj;egermcster Vind . l!l 

12. I'ortra-t af Seiin. Tegning. Tilli. KohluTsliksaniliniicn 21 

i;{. \'oi' Frue Taarns Mr-aiid. Kuliherslik 22 

14. Fjigclsknuendeiies sidste N'oldsliaiidling 1.S(I7. 'Tegning. 'Tilli. A'o/i/ic;- 
slik-sdiulinncii 24 

15. I lovetlvagten paa Koligens Nytorv. Akvarel. TiUi. KoblHTslilcxiiniliinicn 27 
K;. Portræt af Christine lU-bekka Hyssing. Tilh. Frk nerne EchTrshcnj . 2il 

17. Tableau \ I af >l,otleri.se(llen<. Kobberstik ;!() 

1«. Den dovne l'ige sminker sig til Maskebal. Tilli. lir. (Irosserer ./(ic. 

Salomon ;t2 

1!). .laeobs Sonner \ed l-"aderens Dodsleje. Kniislnkiiilcniirl ;t4 

20. liaeeliiis boiiforer .\riadiie fra Naxos. Tilli. T ru .S. ('.hiiidiiis . (. 
l-iinije 

21. Svaiihilde ventende Alger. Tilli. Frk. .Udn'f Jacobsen 37 

22. Hn rdllyllergaard paa Moeii Urudsty kke). 'Tilh. Ilr. Lensbaron 
Giildcncronc .'!!l 

23. Landskab med en Stente. Tegning. Tilh. hohbiTsliksanilingcn. . . . 40 

24. Landskab med en .strikkende .Malkepige. 'Tilh. Hr. Sognepræst 

/•". \. l-'iriiclicii 41 



X 

Fig. Pag. 

25. Portnet af Kammerjunker T. C. Bruun Neergaard. Litografi 46 

26. Parti fra Slien. Tegning. Tilli. ForfaUeren 47 

27. Parti fra Svendstrup. Tegning. Tilh. Frli'nerne Eckersberg 48 

28. Situation ved Rliinstrømmen. Tilh. F"ru Elisabeth Hvidt 50 

29. Mandlig Modelfigur. Tilh. Hr. Profes.sor Axel Melsted 52 

30. Josephs Brødre bringe hans blodige Kjortel til Jacob. Tilh. Hr. fhv. 
Købmand F. E. Sander 53 

31. Selvportræt af Eckersberg, 1811. Tilh. Frk nerne Eckersberg 54 

32. Davids Atelier. Efter Cochereaii's Maleri i Loiivrc 57 

33. Portræt af David. Lithografi af Madou 58 

34. Trende spartanske Drenge. Tilh. Hr. Forfatter Edgar Collin 65 

35. Hagar og Ismael i Ørkenen. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. . . 70 

36. Etude af et Fruentimmer. Tilh. Enkefru J. Schierbeck 71 

37. Udsigt fra Meudon Slot. Tilh. Hr. Grosserer Kolthoff 73 

38. Udgangen af Bois de Boulogne. Tilh. Hr. Sognepræst P. Lange ... 74 

39. Figurer ved Seine-Quaien. Tegning. Tilh. Kohbcrstiksamlingen ... 75 

40. Staffage-Studie. Tegning. Tilh. Forfatteren 76 

41. Portræ't af Modellen Emilie. Tilh. Fru Kammerjunkerinde Bar/jcAow 77 

42. Cecrops Døtre. Skitse. Tilh. Hr. Brj'gger Carl Jacobsen 85 

43. Alcyone ved Stranden. Tilh. Frk'nerne Eckersberg 87 

44. Hektors Afsked med Andromache. Tilh. Thorvaldsens Museum ... 89 

45. Moses lader det røde Hav træde tilbage og Faraos Hær oversvøm- 
mes. Tilh. Nationalgalleriet 93 

46. Kvinderne med Englen ved Christi Grav. Jarlsberg, Norge 97 

47. Ulysses Hævn paa Frierne. Tilh. Hr. Urtekræmmer P. B. Poulsen . . 98 

48. Narcissus. Tilh. Hr. Kammerherre C. Scavenius 99 

49. En sovende Quinde i antik Dragt. Tilh. Thorvaldsens Museum. . . 100 

50. Parti i Mlla Borghese. Tilh. Nationalgalleriet 102 

51. En Del af Via Sacra. Tilh. Frk. Freder/fc/ce Treschow 103 

52. Udsigt gennem tre Buer i Amphitheatret. Tilh. Hr. Etatsraad Bagff/es 
Dødsbo 105 

53. Den nordøstlige Side af Kapitolinerbjærget. Tilh. Hr. Grosserer E. 

le Maire 107 

54. Et Parti af det Indre af Colosseum. Tilh. Frk nerne Eckersberg . . 109 

55. En romersk Betler. Tilh. Thorvaldsens Museum 111 

56. Portræt af Anna Maria Magnani. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirsch- 
sprung 113 

57. Portræt af Thorvaldsen. Tilh. Kunstakademiet. Fotogravure uden- 
for Teksten, udfor 114 

58. Eckersbergs Buste, modelleret af Thorvaldsen. Tilh. Thorvaldsens 
Museum 120 

59. Balders Dod. Tilh. Kunstakademiet 135 



XI 

Fifi. ['ns. 

60. Fortræt af Julie Ivckersljcr};, f. Juul. Tilli. Frk iicriie F.ckcrshery. . . 141 
(il. Hertug Adolf afshuir Tilbudet om den -danske Krone. Kronbonj 

Mdleri.Kimling 148 

f)2. C.hi-istian I's I lylding paa N'iborg Landsting. Kroiihor;/ Mdlcrisiinilinn 14!l 
Oli. I''icderik III ladei- Kongeloven udai'hejde ved I'eder Seliumaelier. 

Kronbonj Mdlcrisdniliiifi ].">() 

G4. Stii'nderne allieggc Troskabseden til I-'i-ederik 111. Kronhon/ Mdtcri- 

sdiiilinij 

05. IJrudstykke af foregaaende l.'i.'! 

(iO. I-'i-ederik I udloser Sten Sturcs Hnke og Sonner af l-';engslet. Tilli. 

Ur. IJrtekneminer P. J{. Poulsen ir)4 

07. Klefantordcnens Indstiftelse. Kronbonj M<tb'risdnilinij l')8 

08. Stavnsbaandets Losning. Aindlicnbonj 100 

6!). Kn (ladeseene. 'l'illi. llr. L;ege Andreas Moller Ki'i 

70. I*"iskerne fi'a Hornbæk. Tilli. Fru Kaniinerjunkerinde lidrnehow . . 104 

71. Danske Fiskere i Begreb med al gaa ud paa I-'angst. Tilli. Hr. 
Orossercr E. le Maive Ki'i 

72. Hja-rgpriedikenen. Si/bonj Kirke KiO 

T.i. Cliristiis i (ietbsemane. Frue Kirke i Snendbory 107 

74. Portræ't af H. S. Ingemann. Tilli. Fru Hofj;egermesterinde lirnn. . . 170 

75. Portrii't af .Anders Sandoe Orsted. .Studie. '\"\\\\. l'rvderiUsbonj Mnsenni 171 
70. I'ortræ't af Fru Tutein. f Siboiii. Tilli. I'rk. '/'(//ci/i 173 

77. Portra-t af II. C. Orsled. Tilli. llr. Mranddiiektor St lidrlimj 175 

78. Portræt af (Irosserer Cli. Petit. Tilli. Hr. Fabrikant /•:. Ilornumj Pelil 177 
7i). Portræt af Kainmerberre Fr. Hoppe. Tilli. llerlufsliolnis Skole ... 17!) 

80. Portræt af Kammerherreinde LovensUjold, f Adeler og hendes Datter. 
Tilh. Hr. Lensbaron Zijlphen-Adeler 181 

81. Portræt af Madam WollT. Tilli. Fru Helene Firk 18:t 

82. Portra't af Prinsesse W'illielmiiie. TWh. S<dion(d<j(dleriel 185 

83. Porlra't af Madam Selimidt. Tilli. Hr. Skibskonstniklor //. /•;;/(•(/<• 
GIdhn 186 

84. Portra't af Kobmand Scliniidt. Tilli. Sitninie 187 

85. l'dkast til det Nathansonske l'°amiljebilled. Tegning. 'Tilli. Hr. 
Xylograf /•". Hendriksen 18!l 

86. Det Nathansonske Familjebilled. Tilli. XdlionaUialleriet 1!)1 

87. Dobbelportra-t af Frk iierne Natlianson. Tilh. M'- Helene Itée .... liCt 

88. Portræt af Kammerjunker v. l!en/.on. 'Tilh. Fru c, lienzon 1!)4 

89. Portræt af T'rk. Marsmann. 'Tilli. Saninie i;)5 

90. Fr. VI's l-'amiljeslykke. 'Tilli. Samlingen paa l{osenbor<i 197 

91. Portræt af Kobmand .losepli Hapliael. 'Tilh. Hr. (irosserer Ileinr. 
IlirsclispriuKj 198 

92. Portræt af Solieutenant .1. A. K. Næser. Tilh. llr. Kaptajn C.A.Ntrser 199 



XII 

Fig. Pag. 

93. Portræt af Frederik VI i Kroningsdragt. Tilh. Sorø Akademi ... 200 

94. Portræt af Frk. Eskildsen. Tilh. Enkefru A. Zweigiiis 201 

95. Portræt af Eckersbergs Datter Emilie. Tilh. Frk nerne Eckersherg 203 

96. Portræt af General Wenzel Haffner. Tilh. Artilleiiels Tøjhus- 
afdeling 204 

97. Portræt af Gehejmekonferensraad Joh. Gunder Adler. Tilh. Hr. 
Læge JV. Tønder 205 

98. Portrætgruppe af Justitsraad Holms Born. Tilh. Hr. Pastor emer. 

R. E. Scharling 206 

99. Portræt af Prof G. F. Ursin. Tilh. Hr. Maskininspektor Ursin ... 207 
100. Portræt af Karen Margrethe Borch. Tilh. Hr. Læge A. Schiøtz ... 208 
lOL Portræt af Konferensraad Stellwagen. Tilh. Frk. Marie Thomsen . 209 

102. Eckersbergs Plan af en Kollision ved Knippelsbro. Tegning. Tilli. 
Frk'nerne Eckersberg 213 

103. Parti paa Nj'holm med Vagtliuset ved Honsebroen. Tilh. Hr. Prof. 

V. Stein 214 

104. En Sejlbaad i Vending ved Strandbredden. Tilh. Hr. Grosserer 

E. te Maire 215 

105. En Fregat, der saluterer. Tilh. Hr. Senator Stotzenburg 217 

106. En Fart til Charlottenlund. Tilh. Hr. Hojesteretsadvokat C. Licl^e . 219 

107. En russisk Flaade til Ankers paa Helsingors Bhed. Tilh. Hr. cand. 
jur. Otto Schwartz 221 

108. Adskillige Kobniandsskibe, som krj^dser med alle Sejl. Tilh. Hr. 
Generalkonsul Joli. Hansen 222 

109. To russiske Linjeskibe. Tilh. Hr. Kaptajn L. G. Rolide 223 

110. Et russisk Linjeskil) og en Fregat til Ankers paa Helsingors Rhed. 
Tilh. Nationalgatleriet 224 

111. Udsigt fra Kronborg Vold. Tilh. Fru Etatsraadinde L. Henrichsen 226 

112. En Bæltsmakke med Passagerer i en rask Blæst. Tilh. Hr. Brygger 
Carl Jacobsen 227 

113. Parti fra Larsens Plads. Tegning. Tilh. Kobberstiksamlingen . . . 229 

114. Parti fra Wilders Plads. Tegning. Tilh. Kunstforeningen 231 

115. En Jagt med Passagerer. Tegning. Tilh. Kunstforeningen 233 

116. Haard Kuling med tyk skyet Luft. Tilh. Hr. Brygger Carl jacobsen. 234 

117. En engelsk Kutter krj'dsende i Nærheden af nogle Skær. Tilh. 

Hr. Juveler P. Hertz 235 

118. En Fiskerbaad. Ejerne er i Trætte om, hvo der skal st3're Roret. 
Tilh. Hr. Justitiarius P. Koch 237 

119. Parti af Dækket paa en Korvet. Matroser tager Afsked med deres 
Kærester. Tilh. Hr. Prof. Aug. Schiøtts Dødsbo 239 

120. En Korvet (»Najaden«), som sætter Læsejl. Tilh. Hr. Kammerherre 
Scavenius 240 



XIII 



Fi(!. I':.«. 

121. Korvetten Najaden, som i Sundet venter paa Frefjattcii Uellona. 
Tilli. Hl-. (Irosserer Ileinr. Ilirschxprniui 241 

122. Den sydlijje Del af Moens Klint set fra Soen. Kiinslforeninqeu . 242 
12.'J. Flere Skibe under Sejl i svafj HUest en klar Soniinerefterniidda}^. 

Tilh. Hr. (irosserer Ileinr. IlirsrlispriuKi 24;{ 

124. Kt Fref^atskil), som indtaj^er Kel) i Merssejlene. Ti\h. Sdlioixilfidllcrif I 214 

125. Kn Ja{;t for indf^aaende paa Kohenliavns Yderrlied. Tilli. Ilr. (Iros- 
serer Ifcinr. llirsrh.spriin;/ 24r> 

126. Thorvaldsens Ankomst i)aa Hlieden. Tilh. Thorudldscns Miisciini . 24(i 

127. Hrudstykke af forejjaaende 247 

128. Tavle af Kckersbergs >Linear-IVrsi)ektiveii< 24!l 

129. Korvetten (jalatliea i Storm i Nordsoen. Tilh. S<ili<>n<thj(tUeriel . . 251 

i:iO. Kt Mode paa Soen. Tej^niu}?. Tilh. KnnHlforvuimjvn 25.'t 

i;n. Sostykkc med Oen Hjelm o^ den jydske Kyst. Tilh. Hr. Godsejei' 

Jolmnncs Ildf/f 255 

132. Kn Kaperskouncrt, som nndlohei- en den forfolj^ende Fi'e}^at. Tilh. 

Hr. \'ekselmæ}{ler Martin Cohen 257 

i;5;5. Skihe paa Kohenliavns Hhed. Kn l'ram hufjseres ud. Tilh. Stt- 

lionulijdUericl 25il 

134. Kckersher({ paa Slndieudllnj^t. Tet^niiiK af hans Son l^rlin}". Tilh. 
Forfallcrcn 2(i1 

135. >I)as Madchen ans der l-'i'emde«. Tilh. l-"ru Konferensraadinde 
l.innenuinn 2(15 

136. Skovparti IVa Dyrehaven . Skitse. Tilh. Hr. Forfatter AVfr/ .U(/(/.sr/; 267 

137. Skov])arfi med \'aiid ved Sorj^enfri. Tilh. Hr. Iav^i: å. Srhiiil: . . . 2(1!) 

138. Udsif^t fra Frederikshor},' l.andexej over l-'ursoen. Tilh. Hr. Diiektor 

S. ('.. lUnibvnj 271 

13!). Prospekt af Te};l\;erket Heuhjærfj ved Flensborg Fjord. Tilh. 

Sdliiiniiliidllcrii'l 273 

140. Ulad af I-A-kersherf^s Daj^hoK fra l.S3(). Formindsket Faksimile . . 277 

141. l'orlr:et af Suzanne lu-kei'shei'fi, f. .luel. Tilh. Frk'nerue lu-kcrsherf/ 278 

142. Minialur-I'ortnel af Kekersherf^. malet 182!) af C.hr. Petersen. Tilh. 
h'i'k'nerne Eckersbcni 27!) 

143. I ransparent til Kongens Klub d. 1. Novhr. 1828. Akvarel, Tilh. 
Hr. Kancelliraad II. I.iinijcs Dodsbo 281 

144. Tegning til Omslaget af Uagges >Fal)ler<. Tilh. lir. .4. /'o/i/o/j/ii'i/f/d . 283 

145. Frimurernes Fatlighosse. Tilh. l'rimurvrUxjen i Kobenhax n .... 284 

146. Kn llaarig Pige. Modelfigur. '\"\\\\. KnnsldUddcinict 287 

147. V.n nogen, fra Hyggen set Kvinde sielter sil llaai' foran el Spejl. 
Tilh. Hr. (irosserer llcinr. Ilirschsiinuuj 28!) 

148. Kekersberg paa Studieudllugt. Tegning af ('.. Kohke. Tilh. luihbvr- 
stiksanilimjcn 2!)1 



XIV 

Fig. Pag. 

149. Portræt af Eckersberg, malet 1836 af Marstrand. Tilh. Hr. Gros- 
serer J. J. Lachmann 293 

150. Hjørne af Eckersliergs Atelier, tegnet c. 1848 af Prof. A. Dorpli. 
Tilh. Frk'nerne Eckersberg 295 

151. Portræt af Ecltersljerg, malet 1844 af C. A. Jensen. Tilli. Frc(/er(7fs- 
borg Museum 297 

152. Portræt af Eckersberg, malet 1850 af Gertner. Ti\h. Kunsiakademicl 299 

153. En Korvet paa Stablen. Tilh. Hr. Grosserer M. Goldschmidt .... 301 

154. Blad af Eckersbergs Dagljog fra 1853. Formindsket Faksimile . . 303 

155. Mindetavle over EckcrsJjerg paa Garnisons Kirkes Mur. Udfort 

af Jerichau 305 

156. Kunstakademiets Eckersliergmedaille. Udfort af Conradsen .... 307 

157. Mindestenen paa Eckersbergs Fodested i Hlaakrog 308 



RETTELSER 

P. 11. Lin. 9 fra neden: Saulus, læs Paulus. 

P. 30. Under Fig. 20. Læs : Tilhorer Fru .S. C/aiirfnf.s, f. 7>y/i<7£'. 

P. 98. Under Fig. 47. Læs: Tilhorer Hr. Urtekræmmer P. li. Poulsen. 

P. 154. Under Fig. 66. Læs: Tilhorer Hr. Urtekræmmer P.B.Poulsen. 



Fi;;. 1. l'iDspi'Ul iif A:ilHMirn:i. Den ældste al' lU- T<'KiiiiiK<'''- <''''" ki'iidrs mI' 
l'U'Ui'i-sbcr};. Tilli. Fru HatliiUlv l'nthm. Vrjir. 



I. 



andlicdcMi kræver don Tilslaaelsc, al den Danske Mal(M-kunsts 



Fader al" Navn var lysk. Del forholder si{^ ikke, som man 
har menl, saaledes, al Navnel lOekersberj^ er en Forlyskninj4 
af »10}*{4ersl)erfj; eller » lOgeshjærg«, der lv;erliniod er Fordansk- 
nhiger af del lyske Navn. Delle læses i den Form, i hvilken 
lu'kersherf^ modlog del i Daalien, i el l*as, som i Aarel 1722 
er udsledl for hans liedslefader, der (hi var Tand)nr ved del 
konf^elige holstenske Arlilleri-Korps i Uendshnrf^. l-'ra denne 
Hy Iroede lu'kersherff selv, al hans Medslefader slanimede '. Men 
h'rie(h ieh Chi islolTer Fekersher}* n;evnes i ondalle I'as med den 
Tilføjelse »ans Hall in Sac hsen , og dér har Navnel allsaa hall 
hjemme i hverl l'"ald i del allende Aarhnndreds Begyndelse. 

lefler al have va'reri"and)nr hlev ['riedrich Chrisloller lå kers- 
herii KannniMljener hos IlerUii^en af (lliiekshnri* , avani'erede 

' min noilstdadfr var, om jc{5 mindes ret, lodt i iUiid.shorj;. K. s senere 
lien benyUede IJrudslyUke af en Seh hiof^rali . 




1 



1 



yderligere til at blive Foged over Skovene i Sundeved og købte 
sig et Hus i Blans By i Ullerup Sogn, hvor han boede til sin 
Død 1797. Han var gift med Frederikke Ernstina fra Pløen og 
havde med hende en Søn, Henrik Vilhelm Eckersberg, der var 
født 1755 paa Gliicksburg. Henrik Vilhelm blev sat paa Herreds- 
fogdens Kontor i Husum, men hans Interesse for Bygningsvæsen 
og Bygningstegning lod ham ingen Rast, før han havde be- 
væget Faderen til at sætte ham i Lære hos en Snedker i Flens- 
borg. Da han var bleven Svend, slog han sig ned i Blaakrog 
i Varnæs Sogn, ved Sundet mellem Sundeved og Als, og giftede 
sig dér med Ingeborg Marie Nielsen, en Husmandsdatter fra et 
Nabosogn. Hun fødte den 2. Januar 1783 den Søn, som i Daa- 
ben i Varnæs Kirke fik Navnet Christoffer Wilhelm Eckers- 
berg. Sandsynligvis efter hendes Død (1790) flyttede hendes 
Mand med sine Børn til den gamle Skovfoged i Blans, og det 
blev i denne By, Eckersberg kom til at tilbringe de Barndoms- 
aai-, i hvilke Bevidstheden vækkes ^ 

Af ham selv og hans Omgivelser i disse Aar vil el Par ikke 
hidtil kendte Brudstykker af en Selvbiografi, som han — det 
synes i 1841 — gentagne Gange har paabegyndt, men desværre 
ikke ført ud over netop disse Aar, give et bedre Billed end det, 
der med Traditionens Midler har kunnet konstrueres tidligere. 

»Omtrent et Par Aar efter min Moders Død«, skriver Eckers- 
berg, »giftede min Fader sig igjen med en i Blans boende Huus- 
mands, Jørgen Petersens Datter Kirstine. Hun blev siden Moder 
til 4 Døttre og een Søn , denne sidste døde henved 20 Aar 

' Gamle Beboere af Blans enes om at udpege den Plads, hvor nu Kroens Bejse- 
stald ligger, som det Sted, paa hvilket Eckersbergs Barndomshjem har 
staaet. Det var ifølge deres Sigende et lille straatækt Hjørnehus af Bindings- 
værk med et Par Stuer og en Stump Have. Eckersbergs Fødested i Blaa- 
krog er let at finde, da Beboerne i 1895 har rejst en Sten til Minde derom, efter 
at Huset var brændt i 1870. Mindestenen er en Granitblok, som blev fort 
fra Als over Isen; den knejser nu midt i en Bondehave og bærer Indskriften: 
»Maleren Christoffer Wilhelm Eckersberg fødtes her den 2 Jan. 1783. Han 
gavnede sit Land som en af dets bedste Sønner. Beboerne i hans Fødeegn 
rejste liam denne Sten«. Stenen findes gengiven bag i nærværende Bog. 



2 



gammel, og den yngste Søster ogsaa omtrent i en lignende 
Alder. Min Stedmoder var en fortrctfelig, flittig og stræbsom 
Hiuismoder og en omhyggelig Moder for os tre endnu Sniaa- 
drenge. Hun bragte snart Huuset, vore Marker og Quægbold 
i den bedste Orden. Hun spandt, hun vævede, hun sørgede for 
All, naar Fader var [)aa Arbejde, undei liden var han langt borte, 
og paa længere Tid. Hun vænte os tidligen til at deltage i alt 
indre huusligt Arbeide, som ogsaa i Marken og i Haven og vidste 
altid at beskjæftige os paa en passende Maade uden for vor 
Skoletid, .leg mindes ogsaa, at jeg var hendes Kjæledægge, 
maaske fordi jeg var meere følelig og stadig end mine to yngre 
Brødre som var meere lystige. Jeg maatte da ogsaa ofte ud med 
min Fader for at gaae ham til Haande ved sit Arbeide, hvilkel 
var mig meget kjærl, men intet var mig kjærere end naar han 
undertiden tillod mig at reise med sig til Kjøbsla'derne, Aaben- 
raa, Sønderborg, men især Flensborg som en større Hye . . . . 
Vare vi komne tilbage, Uengtes jeg kun efter al see disse Herlig- 
heder i Sl;ederne igjen, og jeg fandt del ofte kjedeligt hjemme 
paa Landet . 

»Min l*'ader var del meget om al gjore al vi skulde have al 
den Skoleundervisning som det var muligt al erholde der paa 
Landel, der var ogsaa en ret duelig Skoleherer i Hlans, omtrent 
i mit Hde Aar kom jeg i Skole hos ham. .leg mindes, at jeg 
var meget tungnem, og at isæM- Regning, og at lære Caleehismus 
ogHibelsprog udenad faldt mig meget besv;erligl. Derimod holdt 
jeg meget af al skrive og al hese især i Historiebøger, (leo- 
grali elc. Vor Skolemester skrev en meget smuk Haand, og han 
morede sig j;evnlig med, naar han skrev I^'orsk rifler, at udpynle 
disse med SnirUcllræk og Lovværk, hvilkel jeg da altid med 
Fornøielse efterlignede«. 

I-'ra min tidligste Ungdom har jeg stedse følt en overordent- 
lig Interesse for Soen og for Skibe. Blans ligger n;er Sundet 
imellem Als og Sundevit, hvor der er el Færgesled kaldet Harre- 
hoi(Hardeshøj), og hvor der allid passerer Smaaskibe. Til denne 
Strand løb jeg saa ofte del lillodes mig, med andre af mine 

3 >• 



Ungdoms Kammerater, for om Sommeren at rode i Vandet og 
lade vore Smaaskibe seile, at bade os, eller at fange Reier. Vi 
opholdt os gierne i Nærheden af Færgebroen og naar vi saae 
at Færgen kom enten seilende eller roende over, var det mig 
ret morsomt at se Passagerer og Dyr komme iland eller at ind- 
skibes for at føres over. Min Fader havde selv en Baad, som 
han selv havde bygget, da han var en stor Liebhaver af at fiske, 
og det var mig da en sand Fornøielse naar han roede ud til et 
eller andet Sted ved Midten af Sundet for at meede. Naar saa 
de krydsende Jagler eller Galeaser kom seilende, kløvende Bøl- 
gerne foran Bouen saa at det hvide Skum sprøitede høit op og 
at vende i vor Nærhed for at ligge over en anden Bov, — eller 
naar vi saa Solen gaae ned og Aftenskjæret sildigere paa Aftenen 
endnu naar det var stille Veir meddele Havfladen sin Lysning 
og Farver, da følte jeg en Slags Vemod i mit Indre, dog en 
inderlig Glæde ved disse Syn«. 

Der er med disse sidste knudrede Linjers fattige Ord udtrykt 
simpelt og smukt, hvad der gærer tidligst i en vordende Kunstner- 
sjæl. Det Vemod, den erfarne Mester genkalder sig i sin Erin- 
dring, medens han skriver om sin Barndom, er den tidlig vakte 
Naturglædes Blanding med en Trang, der halvt er en Lidelse, 
halvt en Lyst, Trangen til — hos Digteren i Ord, hos Maleren 
i Billeder — at aabne sit Indre for den halvt kvælende, halvt 
berusende Stemning, hvormed det fyldes udefra af Naturen. Det 
hedder i Samklang hermed i et andet af Eckersbergs Forsøg 
paa at skildre sig selv i hine Aar: »En underlig Følelse, en 
underlig Higen efter noget, som jeg selv ei kunde forklare mig 
blev meere og meere levende. Min Fader, som jeg elskede saa 
ubeskrivelig, giorde mig alt tidlig opmærksom, naar der viste 
sig et eller andet skjønt Naturphænomen . . . ., dette gjorde et 
mægtigt Indtryk paa mig, og naar det var forbi, erindrede jeg 
del saa tydeligt og ønskede at kunne gjentage dette Syn igien 
eller fastholde det. Jeg blev derfor meere og meere opmærksom 
paa Alt, hvad der dagligen foregik, men derimod kunde jeg aldrig 
finde Behag i at lege med mine andre Brødre og Kammerater«. 



4 



Saa er del, al del, han »ei kunde forklare sij^ , og som var 
hans medfødte kunslneriske Anlæg, kommer til Orde af sig 
selv. »Nu opstod «, skriver han, lidt efter lidt en uimodstaalig 
Lyst til selv at kunne tegne og over denne Lyst glemte jeg 
alt andel; hvor jeg kunde overkomme et Stykke Papir, Kridt 
eller andet, benyttede jeg del til al sujøre med V;egge, Horde 
— alt blev oversmurt, hvorfor jeg ofte iik Iretlesællelser. Denne 
Lyst ))lev ogsaa næret ved det at min Fader ogsaa havde lagt 
sig efter at male Værelser, Møbler o. d. i. samt Blomster og 
Løvvæ*rk«. 

Den billcdbegærlige Fantasi, som husedes i lians Drengesind 
og endnu var ganske raa og ukræsen i sin Hunger, fandt fore- 
løbig Næring nok i hans nærmere og fjaMiiere Omgivelser. 
»Min Bedstefader (den gamle Skovfoged) , skriver han, havde 
Billedbibler og Endeel andre Bøger, hvori der var Kobberslik, 
Træsnit og deslige, det var altid min største Ghede al see paa 
disse Ting... Min Bedstefader log mig oliere med sig naar 
han giorde sine smaae Reiser, og jeg (ik Leilighed til at see 
adskillige Malerier, Kobberstik paa llcrregaardene og i Kirker 
og Kiøbslæder, og hvad jeg synles godt om søgte jeg al efter- 
ligne naar jeg kom hjem. Paa Herregaarden Ballegaard, som 
den (lang lilhorle en drev Bevenllow |)aa Sandberg vare atl- 
skillige Malerier og Døislykker, som jeg saa ofte jeg kunde, 
søgte at faae at see for at efterligne dem hjemme . 

Der var en Pra'st i l'llerup — Fabritius var hans Navn, 
som Kunsthistorien vel egentlig ikke behovede al gemme, 
og naturligvis Iik han Lejlighed li! se den unge ICekersbergs 
Kradserier, lians Tilkendegivelse af Interesse for disse var en 
belyduingsluld Opmunlring for Drengen, og denne var lykke- 
lig over en Anbefaling, han modtog til Kapellan Windekilde', 

' Navnet IT for saa \i<lt \iiT(l at notere, som det niiilij^f^oi- at knytte en 
Tidsbestemmelse til delle Stykke af Kekersher^s Ki indrinKer. Johann Windc- 
kildc var ncmlit^ kun 1792- -97 ansat i l'lleru|) Chnis Dinis. topofi.-liist. 
DarslelliinK der Ilalbinsel Sundewitt. besonders abf^cdniekt ans dem X. Staats- 
biii-fjerl. Maj^azin. .Selilcswig IK.'Ki. in »"j. 



5 



»der selv som Liebhaver havde forfærdiget en heel Mængde 
Tegninger især Portraiter, som han siden velvilhgen laanle mig 
til at afkopiere«. 

I denne Landsby-Atmosfære, der, Ballegaards Dørstykker, 
Skovfogdens Billedbibler og Kapellan Windekildes Liebhaveri 
tiltrods, sikkert ikke var mættet med Kunst eller kunstnerisk 
Kultur, var der alligevel Næring for denne kraftige Kunstner- 
spire. For dette Par unge Barbar-Øjne, over hvilke Talentet 
allerede havde lagt sit foregøglende Slør, var alle Billeder — 
selv de tarveligste — Kunst, og selve Naturen lutter Billeder. 
Det galdt blot om at gribe dem, og altid gik han paa Lur der- 
efter. »Jeg skulde en Gang«, skriver han sluttelig, »bringe noget, 
iblandt andet en sort Flaske hen til en Mand i Byen, det var 
om Foraaret da alting begyndte at blive grønt. Tilfældigt blev 
jeg vaer, at Egnen speilede sig formindsket i Flasken; jeg saae 
her nu et Maleri af Omgivelserne, saa skjønt, saa fuldkomment, 
saa sandt. Jeg benyttede siden ofte dette Middel lykkelig over 
denne Opdagelse«. 

Men Skuepladsen for det, han siden kaldte sine Observa- 
tioner, blev snart en anden. Egnen derovre omkring Blans er 
som skabt til at avle Udveer, ikke mindst hos den, der gærne 
vil bruge sine Øjne. De høje, tætte Hegn af Hyld og Nød, af 
Tjørn og vilde Roser, af Humle og Brombær paa begge Sider 
af alle Veje over Sundeveds Marker hindrer Blikket ud over 
Landet. Kommer man omsider til et Sted, hvor Hegnet slipper, 
stormer Ens Længsel efter at se noget andet med pludselig 
Voldsomhed ud mod Synslinjen, men finder den lukket over 
alt, snart af fiere Hegn, snart af høje Banker. Selv naar Eckers- 
berg gik sin vante Vej ad Stien ned til Søen, og naar han over 
Ballegaards røde Tage og den hvide Ballemølle saa det blaa 
Sund dybt nede, var Horizonten lukket af det nære Als' grønne 
Kyster. 

Overvældet af Udveer forlod han da en Dag sit Barndomshjem 
og drog ud i Verden. Verden : det var foreløbig Aabenraa, den 
nærmeste Købstad. Paa sin første Vandring gennem Byen, saa- 

G 



ledes forla'ller en Tradition, Umdt lian paaen I'oii i Skii)i)i ()gadcii 
nialel el Skib, der vakte hans højeste HeiiiKhiiif^. Han erkyn- 
digede sig om, hvem der havde udfort det, gav sig til at kopiere 
det og gik med sin Kopi til Me- 
steren, en den Gang lokalt an- 
set og meget heska-ftiget Maler 
Jes.lessen, somderpaa blev hans 
Lærer. Jes Jessen var en Type 
paaen af Datidens provinsielle 
Malere, der elterkom Ordrer al" 
enhver Slags, hvadenten del 
drejede sig om at male en Alter- 
tavle eller el Portræt eller sim- 
pelthen at stryge en Væg. Det 
sidste var hans egentlige Pro- 
fession, men lejlighedsvis havde 
han udviklet en lille kunstne- 
risk Ævne, der boede i ham. 
Den indskrænkede sig ikki- til 
at va-re en /lOvne til blot at ko- 
piere allehaande gamle Kobber- 
slik og laane dem kraftige Kulorer fra Malerpotterne'. Den 
kunde ogsaa frend)ringe paa fri Haand, og trods hele deres ode- 
lagle Forfatning røbede de Portræter af Jessen, der var at se 
paa Kekersberg-Udslillingen, en slet ikke ilde Opfattelse, om 
end en meget ringe Formsans gjoide dem lemlig grovkornede 
i Karakleristiken. Hvad Kckersberg herte hos ham var dog 
snarest renl i Almindelighed at haandtere Pensler og I-'arver til 
dekorativt Hrug. De HIomsterbilleder, hvormed Jessen har for- 
synet Stolestaderne i Løjt og Pulpilurct i Vaina-s Kirke, viser, 




l'i^. 2. Si lvpoi lra l ;il M;ili r .li s .lisscn 
(1743-1807). Tilh. lir. Senator .SM:en- 
biirij, .\aliciira:i. 



' .AiidcTlcdi's nii'ppc lians .Mtcrljilli-diT ))i-ti-a}^t(.'s J.ojl. N'arnæs. I.ysa- 
l)il(l, l'anslcl, l,.\(^iimkli)stcr.\ ilstriii). Nyliol. .Saati ii|). lljortUa r . Andre Kopier, 
navnlig liistorisltc. findes lios Senator .Stol/enbnrj; of,' dennes .Sl:entnin},'e i 
Aahcni'aa. 



7 



at han kunde have andet end raa Farver i sine Malerpotter, 
og at han førte en øvet og sikker Pensel. 

Fra sit 14de til sit 17de Aar tog Eckersherg Del i denne 
Mesters Arbejder, blev saa uenig med ham og rømmede til Flens- 
borg, hvor han kom i Lære og blev Svend hos en anden Maler 
ved Navn Jessen, med Fornavnene Johan Jacob, om hvem der 
intet andet vides end, at han var tilfreds med sin Elev, thi der 
findes efterladt en skreven Anbefaling, som han i April 1803 
har givet Eckersberg, da denne ønskede at komme til Aka- 
demiet i København. Fuldkommen ubemidlet som Eckersberg 
var, maatte han for blot at samle de fornødne Penge til Rejsen til 
Hovedstaden gaa Tiggergang til Flensborg Bys Honoratiores, hvis 
Gavmildhed han søgte at opildne med en saalydende Skrivelse. 

»Seit meiner friihesten Jugend trieb mich ein inneres måch- 
tiges Gefiihl zur Mahlerey. Anhaltendes Bitten bewog meine 
Aeltern mich in die Lehre bey dem hiesigen Mahler Herrn Jessen 
zu geben. Bald wagte ich mich iiber das Gewohnliche hinweg 
zur Historienmahlerey und erhielt von meinem Lehrherrn so 
von mehreren Kennern, besonders von dem Hr. Rath C. 
Muller und Hr. P. C. Stuhr Aufmunterung und Lob. Meine 
Gemålde gaben mir das Gliick vom Land Militair-Ausschuss be- 
freit zu werden, und ich wiinsche nun nichts sehnlicher als 
bald nach Kopenhagen zu reisen, um die Mahler-Akademie zu 
beziehen. Allein zu der Reise branche ich Geld — und meine 
Aeltern konnen in der Hinsicht nichts fixr mich thun. Flens- 
burgs wohlthatige Menschenfreunde haben so oft einen Jiing- 
ling der Wissenschaften unterstiitzt, ich wage es Ihre Gross- 
mulh um Unterstiilzung anzusprechen ; gewiss Sie werden auch 
mir, wenn ich mich der Kunst widme, Ihre Beihiilfe nicht 
versagen, damit ich um so schneller die Vaterlandsschule der 
heiligen Kunst betrete und vollendewas ich mit dem gliihendsten 
Enthusiasmus begann c 

Flensburg d. 24 April 1803. C.W. Eckeksberg. 



8 



Der tegnede sig paa denne Ansøgning 12 Bidragydere til- 
sammen for .')! Uigsdaler, og med disse i Lommen forlod 
Kckersherg r'lenshorg |)aa en Smakke, der den 22 Maj ISO.'}^ 
landsatte ham i Nyhavn, faa Skridt fra die Valerlandsschulc 
der lieiligen Knnsl«. 

' Ikke. som af Wcilljacli anforl. <l. .i Maj. 



9 



Fig. 3. Dronning Thomyris mod Cyrus' Hoved. Tegning. Tilli. Kol'l>crsliI;s(iinUii(jeii. 



II. 



en udmærkede Hamburg-Maler, Philip Otto Runge, der 



1799 — 1801 studerede i København, har i de Breve, han 
hjemsendte til sine Slægtninge, givet nogle ikke meget lyse Skil- 
dringer af Aanden ved vort Kunstakademi, som den var, da 
Aarhundredet skiftede. Han beskylder den for at være filistrøs 
og smaalig og ikke en Gang iklædt en velvillig eller blot høflig 
Form. »Die Leute wissen ja nicht, ob sie gegen einen das Maul 
aufthun wollen oder nicht«\ skriver han om Akademiets Lærere. 
Til disses Undskyldning maa dog tjene, at det var en ualmindelig 
slem Rande, de havde med at gøre, — mest 'Haandværkslær- 
linge, der under Navn af »Akademidrengene« var kendte og 
frygtede over hele Byen som tilhørende dens værste Pøbel, og 

' Hinterlassene Schrit'tcn von Philip Otto Runge, Mahler. Heraiisgeg. von 
dessen åltesten Bruder. I — II. Hamburg, 1841, in 8°. I, p. 66. 




10 



som indonfor AkadiMiiicls Mure gjorde sig skyldige i Kkseesser, 
der nok kunde retfærdiggøre Lærernes Ønske om al holde sig 
dem paa slørsl mulig Afstand. De smed Informator vaade 
Svampe i Hovedel, de slog Ruder ind hos Kohherslikker (>le- 
mens, ja forrettede endog deres Nødtørft paa hans Trajjpe og 
ledsagede slige Ik'drifler med Krigshvl, der kunde høres over 
hele (laarden og gav (lenlytl over del stille Torv. 

I dette gæ've Kompagni gjorde den tyveaarige Fx'kersberg, 
der var æ'hhe end de Heste af hans Kannneraler, sig hurtig be- 
mæ'rkel ved sin LaMenendied og udholdende I^'lid. Han rykkede 
i Løbet af et Aarslid gennem de f()ri)eredende Klasser o\) i Model- 
skolen og blev her Elev af Abildgaard'. Om dennes Under- 
visningsmelhode forl;elIer Hinige, al den i ingen Henseende 
adskille sig fra den almindelige akademiske. Hvad Abildgaard 
lærle sine Kiever, var al kopiere og ikke at studere og opfatte 
selvstændigt. Hvad Runge kalder »Selbsl/.eichiUMi huede ham 
ikke. Han o[)for(lrede sine I"21e\er lil al bolde Kiidlel godt 
spidset og dermed tegne en god Konlur og dernasl skygge den 
fra oven nedad efter visse Principer. Sic miissen , sagde han, 
»(hus boehsle Liehl immer auf den Theil halten, der auj mi-islen 
hcrvorslicht, so wie aueh den slarkslen Sehatten ; iiaeh unlen 
muss alles Liehl mehr abgcdampfl sein, und was im Stiiek 
hineinliegt, da muss sowohl Liehl als Sehallen alK's leiehter und 
nebliger gehallen werden«^. Forresten lod han dem helsl ko- 
piere hans egne Tegninger og overlod dem iovrig mest lil dem 
selv. 

I Løbet af Aaret 180;') kom Kekersberg i Residdelse af begge 
Sølvmedaillerne og den lille (iiuldmedaiile. Den sidste blev ham 
tilkendt for hans Losning af Opgaven Saulus, som retfærdig- 
gør sig for Agrippa, Herenice og Feslus«, el Billed, der heil er 
skaarel over Tidens akademiske L;esl og tilmed skaarel ual- 
mindelig plumpt. Del er malet med en Malersvends l'ensel, 

' D. 'idi'ii .Ian. 1804 rykkede F,cker.sl)erfi fra 2don Friliaand.stcsneskole op i 
Gibsskolen: d. 2.1nli snniine Anr fra OiljsslcoliMi til Model.skoleii. 
' O. a. V. I. p. -.il. 

1 1 



Fig. 4. Orlogsfregat under Sejl. Tilh. Hr. Koiumandor Solling, Aarhus. 



Og som Malersvend maalte Eckersberg i Virkeligheden frem- 
deles ernære sig de første Aar i København. Ikke destomindre 
fandt han Tid til at forsøge sig paa næsten alle Omraader af 
Kunsten. Han tegnede med viimodsigeligt Talent for en vis Art 
velordnet Komposition store historiske Scener med mange Fi- 
gurer, hvoraf hver enkelt kun bestaar af maniererte Linjer, 
men som samler sig til levende bevægede Grupper. De rigeste i 
saa Henseende er vistnok hans Fremstillinger af »Sabinerinder- 
nes Rov« og »Dronning Thomyris med Cyrus' Hoved« (Fig. 3). 
At han samtidig bevarede sin Barndoms Interesse for Sø og 
Skibe, derom vidner flere smaa Portræter i Tegning eller Akvarel 
af vore Orlogsskibe, alle udførte 1804, og fra hans første Aar 



12 



i Hovedstaden skriver sig sikkert ogsaa et Par Marinebilleder 
i Olie, det ene forestillende en Orlogslregal (Fig. 4), det andet en 
Orlogshrig under Sejl. Men niesl var del dog Porlra'tinalcricl, 
der l)csk;ei'ligede luun i den 
Tid, Akademiet og Malerhaand- 
værkel levnede liain. Han hrrle 
sig i'orlra'lnialcricl liell paa 
egenHaand. Abildgaard malede 
ikke Porlra-ler, og .liiels Porlne- 
ter blev ganske uden Indlly- 
delse paa Eckersberg. Det barn- 
agtig ubcbja-lpsonnne Hilled ai" 
Konl'erensraad Hijbciui (l'ig. .">) 
viser, i bvilken Grad han paa 
delle Onnaade begyndte paa 
bar liund. Hilledel af den 
gamle Smed Grøiihcin (Fig. (5), 
hos hvis Son han havde Lo- 
gis, er karakterfuldere, men 
rigtignok mere legncl end ma- 
let med Penslen. Allerede fra 
Aarene 1805 — () skriver sig 
ikke faa gode Porlra'ler, af hvilke det, der foimenes al fore- 
stille et Medlem af Generalkrigskommissa'r Fichs Familje 
under sin llalterende gyldne Fernis skjuler- megel Studium 
af Formen. Ganske vist forkastede han endnu ikke de grove 
Virkemidler, men Hilledel af Kannnei herre.S«/»ø/A<7".s /{(»/7i (Fig. 7) 
har trods den plum|)e Tegning og de altfor slore Ojne aaben- 
bart haft Lighed med Originalerne. Hvis Portra-let af .luslils- 
raadinde />f»7ja/-(// virkelig er malet 1800, rober det el tidligt 
Tillob lil den friske og sunde Kolorit, som senere blev ejen- 
dommelig for llc ki'rsberg; men det blev i saa Fald for denne 
Gang ved Tillobet, Ihi der kom i del følgende Aar nogle min(hc 
ægte bruidig-violelle Toner frem paa hans Palet. Med dem 
er malet del lille malle Prolilbilled af.luelsSon, JenaJuel, det 



l-'i;;. .-. 
Itvlu-i 



I'oiIimI KonrirriisiMiKl Mi-K 
Tilli. Ur. Klosli'iloi v. lUuiiiuiuit. 



ret fine og raffinerede Portræt af en ung Kvinde med Straa- 
hat og i blegrød Kjole, det fast modellerede Billed af Kobber- 
stikkeren Tnislev , et elskværdigt Barneportræt en face samt 

Eckersbergs Selvpor- 
træt (Fig. 8), der viser os 
den 24aarige Kunstner 
som en blondkrøllet 
Yngling med Træk, der 
balvt er et Barns, halvt 
en Mands og endnu lidt 
landlige af Karakler. 

Forsøger man at se 
bort fra Dragterne, vil 
man finde de fleste af 
disse Portræter fra hine 
Aar i mærkelig Grad 
blottede for det Præg 
af en Tidsalder, der 
f. Eks. giver Juels Por- 
træter en saa særegen 

Fig. c. l'oi træl af Smed J. N. Grønberg. Tilh. Fru Tillokkelse. Og det er 

Professorinde Ottesen. saa meget mærkeligere, 

som Tiden paa andre 
Omraader af hans daværende Produktion satte de tydeligste 
Spor og navnlig var bestemmende for hans Valg af Æmner. 
Til Tiden hørte saaledes den sentimentale Følelse for den land- 
lige Idyl, som han efter svag Ævne forherligede i »Den lykke- 
lige Familje«. Til Tiden hørte fremdeles det at prise Moder- 
værdigheden, og han gjorde mange Tegninger af Mødre, som 
giver deres Børn Die. Ogsaa Tegningen med Underskriften 
»Himlen signer søsterlig Kierlighed (Fig. 9)« er ganske i Tidens 
følsomme Aand, og et Par Billeder, der fremstiller, hvorledes 
Tiggeren behandles henholdsvis hos godhjærtede og haarde 
Mennesker, viser, at Eckersberg heller ikke var ukendt med 
det da moderne Sværmeri for Kærlighed til Næsten. 




14 




7. l'()i li:i'l;;i ii|)|)o ni' KMiiiincrIir. Si)l)iilkors Hin ii. Tilli. l'i u l'roressoriiulc 

M(Mi (Icl l)('ly(l('li}*stc Og intorcssniih'stc, liaii IVcmljniglc uikUm- 
liuillydc'lsc af Tidi'iis Hojlryk i)aa l-'olsomlu-don, cr del liillcd, 



15 



Fit;. 8. Selvportræt af Eckersberg, ca. 1807. Tilli. Hr. Varemæglcr M.Willer. 

han allerede i 1806 malede af »Fiskei ne IVa Hornl)æk«, og hvoraf 
Kohberstiksamlingen ejer en Tegning (Fig. 10). Det er i mange 
Henseender et barnagtigt Arbejde med adskilligt af Tonen fra 



16 



Mallings »Slorc og gode HaiullingcM-'<, hvorfra Molivel t r licnlcl. 
Men der er i denne barnlige Udlryksniaade i liilledel noget, 
der synes i Slægl med fjjerne Tiders Kunsl og laar (ii ii|)i)en med 




l-'ifj. it. Iliiiilcii sinnor soslcilit! Ka rli^licd . Tegning. Tilli. Kik. 'neme /iVAvrs/'cri/. 

(len hevidslløse Skipper, der xarsoml hieics i Land, lil al minde 
lidl om visse Kremstillinger alCiravheggelsen i gammelt italiensk 
Maleri. Trods saadanne Mangler som, at Soen ligner Siebevand, 
at liaadens Tegning er fejlfnld, at l'^ignrerne cre runde overalt 



17 




Fig. 10. '>Fiskerne fra Hornhæk' . Tegning. Tilh. Kohhcrstiksamliiif/cii. 

Og synes udstoppede, at den lille Dreng til venstre er en latterlig 
Miniaturudgave af en ældre Herre, og Uvejrsskyen blot en stor 
Plamase, — trods alle saadanne og andre Mangler er dette Billed 
paa mange Maader at foretrække for den Fremstilling af samme 
Æmne, som Eckersberg malede hele 24 Aar senere i sin bedste 
Manddoms Alder. Han var da en Mester i at male en Sø og 
tegne en Baad og havde overhovedet ikke mere nogen stor paa- 
viselig Mangel i Gengivelsen af alt det Ydre. Men han havde 
paa den anden Side da forlist den Ævne, som er den bærende 
i Fremstillingen fra 1806: Ævnen til at gribes indvendig og 
give Grebetheden dramatisk Udtryk. 

I nogle Landskaber, han ligeledes malede i 1806, er der noget 
af denne samme Følsomhed, der hos Eckersberg dog sikkert 
mindre var et individuelt Anlæg end en Andel i hans Samtids 
Arv af Aandsformer fra den umiddelbart foregaaende Slægt. 
Betegnende er disse Landskaber Billeder fra Sanderiimgaard, 
hvis Park var det bedste Eksempel her i Landet paa den engelske 



18 




Fi);. 11. ) Sommerlyst i Sanilrriimgiinrds Ilavc. Tilli. Ilr. U<)lju';;criii. Viiul. 

Havc'kiinsls Foisø}^ |);ia med kiinslige Midler, hum! SiiKKiIcmpIcr 
viede Venskabet, K;erlif(lu'(len, Dyden, med Knel)()ei li\ llc r, l'vi a- 
inider, Obelisker ()<<, Urner midi i en kiinslig-vild Nalur al IVem- 
bringe de sva-rmeriske Slemninj^er, i bviike man omkring Aar- 
hundredskiflet behagede sig over hele Kuropa. I .hib 18()()var 
Kekersberg sammen med Kobl)erslikkeren og Digleren O. O. 
/ia_7//r (jiesl paa Sanderumgaard bos dens I\jer, den i)eken(Me 
Gehejnieraad Hidow, og medens Hagge lod sig insi)irere til sine 
»SommeraflcMier paa Sanderumgaaid , som han selv kaldte et 
» Forsog i Diglekonslen paa den landlige I.yra ^ gjorde lu'kersberg 
Udkast, efter hvilke han senere malede en Række Hilleder ( Kig. 1 1). 
Del er Arbejder paa Bestilling, ikke frit valgte Moliver, der særlig 
havde tiltalt Knnslneren, men Hiilows Yndlingsparlier Ira hans 
Ejendom, nemlig, foruden et Prospekt af Hovedbygningen og 
el Parti foran denne, Kildeliylten og Lo\ bylten ved Aaen, Maria- 
hvile og Sommerlyst. Alligevel er del, i bojere (Irad enil Por- 

1!) 2* 



træter af enkelte Partier, Stemningsbilleder, dog ikke indivi- 
duelle som saadanne, men af den Stemning der synes at være 
følt ens og fælles af alle, som besøgte Sanderumgaard, — den 
Stemning, de ligefra Baggesen og Ingemann til de ukendte Poeter 
bar tolket i den til samme Brug i »Tankefuldsbytten« frem- 
lagte Bog, og som WerlaufT der bar givet det korte og træf- 
fende Udtryk : Et in Arcadia ego^. En saadan Stemning, som 
ligger i Luften og paaføres Hvermand udefra, bar selvfølgelig 
ikke saa betagende en Magt som den, der er født og baaren i 
Dybet af et originalt Gemyt. Men selv med deres ringe Natur- og 
konventionelle Følelses-Indhold og trods Bebandlingens sirlige 
Intetbcd, fornemlig i Løvet, er disse Billeder fra Sanderumgaard 
indtagende ved deres gammelmodiske Væsen. De gyldne Lufte 
bagStraatagene, der er deres eneste Danskhed, har Glans af arka- 
diske Drømme fra den Tid, hvor 

Til hver en Siel i en usj'iilig Kiæde 
Hang Lyst ved anden Lyst. 

Det var i hine Dage dog saa lidt som nu til Dags lutter Lyst 
at være en ubemidlet Kunstnerspire i Købenbavn. Aaret 1807 
kom og rev Menneskene herhjemme ud af deres Følelsesrus 
og gjorde dem nøgterne og mere praktiske. Det var næppe 
vanskeligt at vække Eckersberg til Bevidsthed om de virkelige 
Ting ; Sansen for disse laa dybt i hans Natur og var ogsaa 
uden Begivenhederne i 1807 og den dermed følgende Opskræmt- 
bed sikkert snart bleven vaagen i ham. Men det var næ-ppe 
faldet ham, der senere viste sig saa uduelig i den Kunst at 
tjene Penge, let at blive praktisk og udnytte sine Ævner for- 

^ Sanderumgaards nuværende Ejer, Hr. Hofjægermester 17;id, liar velvilligst 
overladt mig »Tankefuldsbogen« til Gennemsyn. Under 10 Juli 1806 har 
Eckersberg skrevet i den: > Was Du auch bist , bctrachte die Gcgenstandc, 
die Dich umgeben, und Du wirst Deinem Schopfer danken«. At haus Op- 
hold paa Sanderumgaard varede i hvert Fald mere end et Par Uger, frem- 
gaaer af, at en Tegning fra Haven er dateret: 27 Juli 1806. 



20 



relningsmæssigl, hvis luui ikke iK'lop paa hin Tid var kom- 
men under en slæik personlig Indflydelse af en Mand, der lik 
en afgørende Helydning for dette 
Afsnit af hans Liv. 

lin Tradition, der paa mange 
Maader erdokuinenteret,vil vide, 
al der mellem Maleren Johann 
Heinr. Senn,(\er 1 804 udvandrede 
fra sit Fædreland, Schweiz, for 
at bosætte sig i København, og 
Kckersberg kom et af disse Ung- 
donisvenskaber i Stand, der har 
deres Grundlag i f;elles Trang 
og Lyst til at smage paa Livet. 
Eckersberg led derved sikkert 
nogen Skade paa sin Sjæ>ls Uskyl- 



dighed : 



lan blev aldrig siden 





ganske kvit en Tilbøjelighed li! 
visse vulgære Fantasier, som 
satte lydelige Spor i hans Kunst. 
Men for denne blev Omgangen 
med Senn ogsaa paa anden 
Maade af Helydning. Senn smit- 
tede Eckersberg ikke blol med 
sin Lyst til at smage paa Livet, 
men ogsaa med sin Lysl til at 
male Livet og drev ham der- 
ved ind paa Freinstilhngen af 
Virkeligheden, der som Selbsl/eichnen. 
Abildgaards Skole. 

Senil tilhørte en lille Gruppe Kunstnere 
Kobberstikkere, som sogte deres l'>rhverv 
folkning. De tog praktisk paa Kunsten og havde ikke den høj- 
tidelige Opfattelse af den som de fornennne Herrer jiaa Cliar- 
lotlenboru, mellem hvem de dog i Lorentzen og tildels i Clemens 



l'iK 12. 



l'(irli:i-l Mf J. n. Sfiiii. Teg- 
Tilli. KiihhrrsliLsiimliiKjfn. 



var i Miskredit 



paa 



, mest Tegiu're og 
hos den store He- 



21 



laiidl (icrcs Allificde. De lavede Billeder, som Ilvennand kunde 
forstaa, og gik ikke af Vejen for med Godtkøbsarhejder at til- 
frcdsslille del barnlige og folkelige Hilledbega-r , der buses i 
Kældere og paa Kvisle. Mesl søgle de sig kendte og aktuelle 
Æmner og regnede ikke forgæves med (lodtfolks Lyst til at se 
deres egne Vindver. Fra disse Kunstnere skriver sig bele den 
store M;engde tegnede og kobberstukne Hlade, der jævnlig 
mangler baade kunstnerisk Idé og Tdførelse, men som er et 
sandt Skalkannner af bistoriskc Dokumenter til IJelysning af 
Datidens Personer, l-'orbold og Ik'givenbeder. 

(iruiidkeggeren af denne lille demokratiske Hepublik og ogsaa 
dens Pra'sident var Kobberstikkeren l.dlulc, der efter Ibanden 
i Kobenba\n 179.') Iiavde slaacl Ka|)ital af den sorgelige |{e- 
givenbed ved al udgive en Sanding kobberstukne liilleder af 
Partier af Staden under Ib anden, og som efter Slaget paa Hbeden 
1801 bavde forfulgt sin Sukees med en ny Ha-kke aktuelle Blade. 
Da Labde, som førte (Iravstikken med Letbed, selv var en 
daarlig Tegner, knyttede ban Senn til sig og senere Kckers- 
berg, og disse tre i Forening begyndte, navnlig efter at Kckers 
berg var kommen til al logere paa Kvisten i Labdes Hus i 
Gotbersgade mellem Brøndstra'de og Slippen, en rastlos Fabrika- 
tion af iJilleder lil det brede Borgerskabs Forbrug. 

Begivenbedc rue var en saadau l'orrelning gunstig, og na\nlig 
kom Belejringen og Boud)ardementet 1807 den tilpas, skondl 
en af Bomberne faldt ned i Labdes Hus, bvor den saarede 
ICeUersberg let i Hovedet, men forresten blev slukket paa iie- 
kosliiing af en Natpottes Indbold. Dels i Oliebilleder, dels i 
Akvareller bemstillede ICekersberg Seener af Kanoid)aa(liMies 
Angreb paa Fjenden, Partier af den bra-ndende eller ødelagte 
By, Fpisoder af Fnglændernes sidsle Voldsbandlinger mod vore 
Skil)e(l'ig. 1;M4), og de Heste af disse h^enistillinger ble\e stukne 
i Kobber og falbødes med eller uden Kulører. 

»Wollen Sie nichl gefalligst vor dem Elzen die Dreykron 
Batterie und deren Gebaude naeb der Natur revidiren , slaaer 
der skrevet med Labdes llaand paa en af i'^ekersbergs Teg- 



23 



ningcr al' dciiiie Arl i Kobl)ersliksamlinf<t'n. Saadan synderlig 
reviderede efter Naluren var naturligvis ikke disse Hillcder og 
navnlig ikke Ibr den maleriske Virknings Vedkommende. Der 
spurgtes mest efter de mange Homhers og den megen Rogs 
KnaldelTekt, og mellem andre Forlangender, som Lahde har 
paaskrevet nævnte Tegning, er ogsaa et, der fordrer liere Homher 
og mere opsprøjtende Vatid. Den og dens Lige er en folkelig 
Hilledkunsl uden mere Foesi end Kvadet 

Tlii (let var i AaiTl 1807, 

Da Kiif{elskmuiulL-n kom. di-ii foi ljaiuicde Tyv, 

men, som sligt Døgn-Refræn, vel egnet til at fæstne sig i Erin- 
dringen og forresten ogsaa baade ondiyggeligere og morsom- 
mere end senere Tiders (lodlkohshlade af lignende Art. 
Foruden Eckersberg og Senn arbejdede ogsaa ./. Moller 
Vicbducr i denne Retning. Den sidste havde bl. a. del Hverv 
at kontrollere de andres Fremstillinger af Heste. VA Rilled af 
Møller forestillende (Iraabrødretorv efter Bombardementet er 
udfort efter Tegning af Fekérsberg og l'orsynet af ham med 
Stall'age. De kunde arbejde sammen |)aa denne Maade, fordi 
ingen af dem havde synderlig jjersonlig Følelse med i Sagen, 
og da heller ingen af dem havde nogen udpra'gel personlig 
Udtryksmaade, kunde de med Sindsro se Lahde eller hans Med- 
lija'lpere gaa haslig over det allsammen med en (Iravslik t-ller 
Rulel. 

Af alle disse Hilleder lavede Lahde i I'oraarel l.SOS en l'd- 
slilling, der, lillrods for dens Afholdelse i del veldædige Øje- 
med al hja'Ipe de Brandlidte, ikke vakle synderlig Opma'rk- 
sondied. »Der saaes kun enkelle Personer al komme drys- 
sende ind<, skriver harmfuldt en Anmelder, som i »Nyeste 
Skilderi gjorde en velment, men klodset lU'klame for Fore- 
tagendet og erkkerede, al han aldrig i sit Liv havde faaet saa 
megen Sielefode for en Mark <. Naa, det var en li'l begejstret 
^Lln(l, der allerede var falden i Slaver ude paa (laden af Be- 
undring for Lahdes Hus, og som efter al være kommen indenfor 



25 



begejstrede sig først over Lokalet, siden over en Kakkelovn og 
først og sidst naturligvis over de »vel sørgelige, men høist inter- 
essante Malerier og Tegninger«, blandt hvilke det kæreste var 
ham »Kjøbenhavns sidste og meest rædselsfulde Bombardements 
Nat fra 4de til 5te September«. »Det udmærker sig ved godt 
Valg«, siger han, »megen historisk Sandhed, rigtig Perspektiv 
og kraftfuld Pensel. Man seer Lue og Brand, og behøver ikke 
at tænke sig det« ^ 

Uer ligger i den sidste Sætning, hvis Udhævelser skyldes selve 
Anmelderen i »Nyeste Skilderi«, en Antydning af det daværende 
Publikums Krav til Kunsten. Man vilde kunne se alting som 
i et Slags Tydeliggørelses-Glas; Kunsten skulde være en for- 
klarende Fremvisning af Realiteter; man forstod ingen Ting, 
som man ikke kunde tage og føle paa, eller som man ikke 
fik ind med Skeer. Imødekommelsen af dette Krav fik — del- 
vis blivende — en afgørende Betydning for Eckersbergs Kunst. 
Den lagde sig føjeligt efter et nøgternt Syn paa Tingene og en 
klar Anskueliggørelse af dem. I den Subskriplionsindbydelse 
til en Række Nationaldragler, de i Juli 1808 indrykkede i Skilde- 
riet, anbefaler Senn og Eckersberg (eller som de firmamæssig 
underskriver: Senn & Eckersberg) sig betegnende nok til et 
højstæMet Publikum med deres »detaillerede sandselige Frem- 
stillelse«. 

Der blev, som lovet i Subskriptionsindbydelsen, foranstaltet 
en Udstilling i Tholts Palais af nogle og tyve af de originale 
Akvareller^, men selve Værket udkom aldrig. Adskillige af Origi- 
nalerne eksisterer endnu; paa de fleste af, dem har en foretag- 
som tidligere Ejer udslettet Senns Signatur og erstattet den 
falskelig med Eckersbergs Navn; men han har gjort det saa 

' Nyeste Skilderie af KjoJ)enhavn. Femte Aargang, Nr. 51 (5 April 1808). 

' Subskriptionsindbydelsen paa Nationaldragterne, dateret 16 Juli 1808. 
findes i »Nyeste Skilderie«, femte Aargang, Nr. 81 (19 Juli 1808). Udstillin- 
gen i Thotts Palais aabnedes i Aug. 1808. Den omfattede 22 Stykker, over 
hvilke der findes en Fortegnelse i »Nyeste Skilderie« o. a. Aarg. Nr. 93 
(30 Aug. 1808). 



26 




1"). Mglfii Koligens N'yl()i\ . .\U\;iiil. I<i)lil>irslil;siiiiiliiiiiin. 



(lanrligl, al disse Hhulc s;\a al sij^c er di' eiu'slc, diT med Sikkcr- 
lu'd kan iidpc'jjic's som Arl)c'jdc'r al' Scnii i Modsa-liiini^ td di-m 
al" Eckersberg. Saa rorhlollendc' efleriigiicdi' den sidslc dcii 
lorsli', al deres Arbejder al" denne Arl ellers niesten ikke er li! 
al ska'lne ba liinanden '. 

Ku vis videnskabelig N'ojagligbed , som dog - delv is Ibr- 
medelsl Ak\ areltekniken ikke slrakle sig saa langt som lil 
llaandgribeligbed i l'remslillingen, ndmu-rki'de disse Ai bejdi r 
af Senil og Kckersberg og egnede sig godl Ibr deres Heslem- 

' I)ft cr olU' l)lcvi't sagt i^oj^ ofjsaa hviific- troet af I'()rfattcrcii\ at KcluTshci-ji 
havde Aiulcl i Saiiiliiif^i'ii af i Kobonliavnslu' Khi'di'ilraj^tcr« . som Senn lul- 
forli.' 1807, som st'iUTc udkom hos I-ahdc i koh)rci'i'di' KohhiTstik. Det 
forholder si}^ do^; lemlig afgjort ilike saaledes. De maiif^e endmi eksisterende 
originale Akvareller til denne Samling harer alle uden I ndtagelse Sciiiis 
Signatur. lin Figur, som man har været tilhojelig til at udpege som sarlig 
liekershergsk, fbrekoninier ligeledes med Senns Signatur i en Stainhog. der 
har tilhort Lalide. 



27 



melse. Vel egnet var den samme Behandling til de Prospekter 
af København, som Eckersberg udførte selvstændig (Fig. 15). 
De er blandt Samlere højt anskrevne og fortjener at være det, 
forsaavidt der ikke gives historisk paalideligere Billeder af vor 
Hovedstads Fysiognomi i Aarhundredets Begyndelse. Men rent 
kunstnerisk set er de overvurderede. Den Stemning, i hvilken 
de kan hensætte En, skyldes Æmnerne og ikke Behandlingen, 
i hvilken Linealen gør sig altfor ukunstnerisk gældende. 

Men det nøgterne og tørre i slige Billeder er dog langt at fore- 
trække for det, der er ferskt og tilmed lidt grumset, og noget 
saadant har den danske Malerkunsts grundhæderlige Fader paa 
sin Samvittighed fra vildfarende Dage i hans Ungdom. Man 
vilde føle det som sin Pligt at gaa let hen over dette Stykke 
af hans Liv og denne Side af hans Virksomhed, hvis ikke begge 
Dele forklarede og undskyldte visse utiltalende Egenskaber, som 
man i hans senere, modne Produktion ellers ikke vilde kunne 
forklare eller undskylde. 

Der er allerede talt om den Indflydelse, som Senn siges at 
have øvet paa sin yngre Ven. Senns vulgære Fantasier lægger 
sig for Dagen i den Fornøjelse, han aabenbart har haft af at 
fremstille simple Kvinder, der med simple Gebærder unødig 
blotter eller markerer Dele af deres Legemer. I den som i alle 
andre Henseender efterlignede Eckersberg sit Forbilled : det er 
ikke vanskeligt at finde Grunden til, at han har tegnet Pigen 
i Gyngen og de mange Kvinder i Blæsevejr, hvormed han har 
stafferet — og skæmmet — saa mange gode Billeder. Men 
ogsaa i sit Liv tog han i hine Aar Senn til Mønster. Denne 
stod i Forhold til sin Tjenestepige og havde med hende en 
Datter. Eckersberg indlod sig ogsaa med en Pige af ikke 
mindre tvivlsom Herkomst, men giftede sig med hende i 1810, 
efter at hun et Par Aar forinden havde født ham en Søn. At 
han holdt oprigtigt af denne Pige, hvis Navn var Christine 
Rebekka Hyssing, derom er der mange Vidnesbyrd. Men at 
hun ikke var ham god nok, vides ikke alene af hendes senere 
Handlemaade, der hidførte en lovformelig Skilsmisse, men vises 



28 




l'in. Iti. l'<iiliM l Al (llu'isliiu- licIx'UU;! llyN>in};. 



Of»saa af hole diMi l"^)r('stilliii'*skiT(l.s , hvori hun hviif^c hohll 
lians kimsliu'iiske Faiilasi ranj^fii. Haii har malol cl sinukl 



29 



VI .Tableau . 




lille Portræt (Fif*. 1(5) al' hende: i hendes store Øjne afspejler 
sig hans egen Lidenskah for hende. Hun liar synlig ogsaa 
været Model til del hyggelige lille (lenrehillede, paa hvilkel er 
frenislillet en ung Kvinde Ibrdyhel i Helraglning al' et l'orlra'l. 
Men hun har ikke mindre øjensN'ulig værel den, hvis Hilled 
foresva'vede ham, da han tegnede og malede de Historier, der 
under Titlerne Lotterisedlen (Fig. 17) og Ei\ l'alden Piges 
Historie« (Fig. 18) hlev stukne i Kohher henholdsvis af Clemens 
og Lahde og falhødes som ophyggelige Hilleder. Der skal megen 
N'aivilet til at opfatte dem som saadanne. De er ikke mere 
barnlige og uskyldige end visse Hilleder af (Ireu/.e (efter hvem 
der lindes Kopier i Lahdes Tegnebog), og de slaa i Aanden — 
om man tor tale om Aand i denne Forbindelse — denne ofte 
slibrige Moralist fra Slutningen af forrige Aarbundred langt 
n;ermere end den ret dja-rve Hogarth, i hvis moraliserende 
liilleder der aldrig spores nogen Lystenhed. Lystenheden hos 
Eckersberg lader sig ikke skjule. Den kommer for Dagen navn- 
lig i Tegningen af de kvindelige Former, i deres overdrevne 
Fremtræden under Kjolen eller i deres svulmende l'dtræden 
af den. Sin Morskab ved sligt, om hvilket Diderol sagde, al 
han godl kunde lide al se del, men al han ikke kmide for- 
drage, al nogen viste ham del, havde lu-kersberg hele sil Liv 
igennem vanskeligt \v(\ at styre; endnu da han var bleven en 
aldrende Mand, var den bleven tilbage hos ham som en ind- 
groet daarlig\'aue fra hans Fngdom og ba del tarvelige Milieu 
for denne. 

Tager man de FaMiomener, hvorom der her er talt, som Symp- 
tomer paa en Slags Ungdoms-Sygdom paa hans Sja-I, vil man 
uvilkaarlig give sig til at li'de efter Sy mptouu r paa den Krisis, 
der hjalp ham over den lidt beta-nkelige Tilstand, hvori han 
all i all befandt sig som Kunstner. Det beta'ukelige ved denne 
Tiisland bestod ikke saa meget i del smaglose Valg af.Ljnner, 
ban lejlighedsvis gjorde; thi han tegnede jo f. Kks., samtidig 
med al han malede den uappetitlige Komposition Moderlig 
Omsorg for den barnlige L'skyld , baade Seeuer af Odysseen og 



31 



Fig. 18. Don doviip Vi^c sminker si^ til Maskebnl. (Af »Ei\ liildcn Piges Historie«.) 
Tilli. Hr. (irosseror ./f/c Salomon. 



al' Biblen. Det betænkelige ved lians Kunst var meget mere 
(lette, at den helt igennem var fuldkomment blottet foret Ideal. 
Den ejede ikke det bedste Ideal: Naturen, til hvilken den kun 
stod i et meget overlladisk Forbold. Den ejede belier ikke det 
na'stbedsle : Kunsten, om end den jævnlig rapsede et eller andet 
ska'gget Hoved fra Rafael og el eller andet smukt ordnet Drap- 
peri fra Poussin. 

Men med Aaret 1<S()9 aabenbarcr der sig i hans Kunst et 
Ideal, som den i lietragtning af dets Næ'riiggenbed var be- 
synderlig længe om al tilegne sig, et Ideal, som ingen anden 
var end — Ahilth/ddnl. 

Det cr ikke alene ikke forbavsende, men Icl nok forklarligt 
og ikke — som det har været Skik og lirug — at udhegge 
som et Tegn |)aa Nid, at Abildgaard, der begyndte med al lil- 
kende Kckersberg hele ;} Medailler i Lobet al' el Aar, endle 
med al unddrage ham sin Sympati. Den fintdaunede og aauds- 
arislokraliske Akademiker med det herskesyge Sind kunde 
umulig sc med venlige Øjne paa den Løsgænger, ICekersberg 
var bleven, og ban forhindrede ikke blot i 1807, al Akadi'miels 
(luldmedaille blev denne lilkendl', men raadede ham endog 
lil helt at opgive Kunsten og forsoge al blive en skikkelig 
Poreelænsmaler. lu'kersberg fulgte i el mismodigt Ojeblik 
delle laabelige Haad, men eller al have malel el l'ar Kopper 
og ikke fundet nogen TiU'redshed derved gav han Porcelænet 
en god Dag og slog sig nu forst riglig paa de aktuelle og 
(piasi-uu)ralske Billeder. Saa dode Abildgaard i .luiii l.SOU. og 
del ligger na-r al sa'lle hans Død i Forbindelse med den Krisis, 
som Iu"kersi)ergs Kunst samme Aar gennemgik. 

Om han fra Begyndelsen har næret en forklarlig Beundring 
for Abildgaard, bar denne selv slukket den med sil kølige For- 
hold lil ham. Nu da Abildgaard var død, og lu kersberg maalle 
spørge sig selv om sine Muligbeder for en (iang al blive haus 

' Kor ()|)({:ivc'n : Adam vaaf^iUM- op of^ ser ileii iiyskabto \'.\ :\. Ivc ki-rsherns 
Ski/ze til Konkiirri-ncc-Uillctk-t vai- bleven aiitaf{en. 



Arvtager, har han sikkert erkendt Nødvendigheden af at maatte 
højne Niveauet for sin Kunst, og han forsøgte da at naa op 
ved simpelthen at efterhgne Abildgaard og gøre dennes Kunst 
til sit Ideal. 




Fig. 19. .lacobs Sønner ved Faderens Dødsleje. Tilh. Kiinslakadeniict. 

Abildgaards Død fik for Eckersberg først den praktiske Be- 
tydning, at han, efter vore Dages Begreber tenilig ufortjent, 
kom i Besiddelse af den store Guldmedaille for det frygtelig 
daarlige Billed af »Jacobs Sønner ved Faderens Dødsleje« 
(Fig. 19). Eckersberg var aldrig videre heldig med de Arbejder, 
Akademiets Disciplin krævede af ham ; dog aldrig saa uheldig 
som med dette. Kompositionen er saa svag og ubehersket, at 
det liere Steder er vanskeligt at linde en Arms eller et Bens 



34 



rcUc Ejermand; Følelscsiultrykkcnc ganske konventionelle; 
skjulte Aasyn og optrukne eller rynkede Bryn; Fornihehand- 
lingen svag, blød og rund, og ud al" Billedets koloristisk ellers 
ret finlslenile Harmoni bryder fra en af Figurernes Dragler 
en kraftig skingrende lyseblaa Tone, der ødelægger hele Farve- 
virkningen. Der er nok en enkelt af Skikkelserne p'MX dette 
Billed, som kan lede Tanken ben |)aa Abildgaard; men l'ler- 
tallet af Figurerne er skabte i Tidens mere almindebge aka- 
demiske Stil, bvis væsentlige Ingredienser vare l)are Fødder 
med Sandaler, blottede Arme, bisl og her den ene Halvdel af 
en Kvindebarm og forresien kun Hoveder — mest fra Nak- 
ken sele og i Profil — , der sad lose i de Drapperier, som var 
saa gode Skalkeskjul for Manglen paa /l")vne til al gennemføre 
en l-'igur. 

Del er blandt meget andel el Kendetegn paa Paavirkningen 
fra Abildgaard i de Billeder, der nu fulgte, al lu'kersberg med 
l'orku'rligbed gav sig lil al male den nogne Menneskeskik- 
kelse, i bvilken den afdøde Mester bavde l'undel rig Lejlighed 
til al glimre med sin anatomiske Lieidom, og som han i hvert 
l'ald aldrig af Nød havde behovet al dække med de falske 
Drapperier. Ogsaa Æmnerne for disse Billeder lilbørle for 
Størstedelen den Abildgaardske l-'oreslillingskreds. Baeebus 
bortfører Ariadne fra Naxos < (Fig. 20), Persens l)efrier Andro- 
meda«, »Cupido bos Anacreon«, »Lorma og Aldo«, — alt sligt, 
ja selv »Svaidiilde paa Strandbredden ventende Alger (Fig. 21) 
kunde Abildgaard lænkes al have valgt lil Moliver, hvorimod 
»Amor og Psyke« vel nok havde været ham et lidt for blød- 
agtigt, »Amor legende med unge Piger« et lidt for overgivent 
og Sja'len føres til el andel Liv« et lidt for spirilualislisk 
il^mne. Men mest er del i Kolorilen, at disse Billeder ligner 
Abildgaards. Man kan i (Irunden slet ikke tale om Kolorit i 
lu'kersbergs tidligere Arbejder. Han gav i dem hver Ting for 
sig en Farve at løbe med, en Farve, som i Nuance ikke netop 
stemmede paa en Prik med Tingenes Lokalfarve, men som 
dog kom denne n;er, naar man ikk(> vilde tage di-l altfor stra-ngl; 

;i5 •'• 



Fig, 20. Bacchus borlforcr Ariadne fra Naxos. Tilh. Hr. Kaiicelliraad 
//. Lynge s Dødsbo. 



thi altfor strængt tog Eckersberg den Gang intet. Om Farve- 
skøn la eder vil man forgæves søge i hine Billeder, hvor de 

3G 



Kig. 21. Sviiiiliildc venlriido Alf;i'i-. Tilli. Kik. .W<ii(i' JiicoIkscii 

enkcllc Farver Irods Tidoiis niil(liioii<le off forsoiuMidi' Iiidllv- 
dclsc slaar liaardl oy, ulbrsonlijj;! mod livorandrc. Hcll ander- 
ledes med Hilledernc fra 1S09. Her svømmer all i den gyldne 
Tone, over hvis Hemmeli^^hed Ahildi^aard haade efter Carstens' 
og Hunges Sigende rugede, men hvis Sammensietning ICckers- 

:i7 



berg har afluret ham. Han kan den saa godt som Mesteren 
selv, og han bruger den i disse Billeder næsten udelukkende 
til Æmner, som den klæder i Kraft af deres indre Konsekvens 
med den Abildgaardske Kunst. Ogsaa for Figurstilens Ved- 
kommende er det let at paavise Indflydelsen fra Abildgaard i 
de overslanke Proportioner og de krumme Knæ, der altid gør 
de staaende Figurer lidt usikre i Stillingen, de gaaende lidt 
sjokkende i Gangen. Selv om Eckersbergs Skikkelser har visse 
Ejendommeligheder for sig selv, f. Eks. mere Lethed og mere 
Sving end den altid lidt tunge Abildgaards, og selv om de har 
Kendetegn, der udelukker Muligheden af Forvekslinger, f. Eks. 
paa Figurernes Kinder nogle røde Pletter og langs deres Fingre 
nogle røde Bræmmer, der erstatter disse Billeders Mangel paa 
Signaturer, — saa er alligevel saa meget af Formen og Far- 
ven og Aanden i disse Billeder Abildgaards, at man ikke kan 
skrive deres Værdier paa Eckersbergs kunstneriske Konto i 
Ordets strængere personlige Forstand. 

Men moralsk betød dette, at Eckersberg valgte sig den for- 
nemme, den dybt alvorlige, den højst værdige Abildgaard til 
Forbilled og stræbte efter at gøre sig egnet til at blive hans 
Arvtager, uoverskuelig meget for hans Fremtid. Det betød, at 
hans Løsgængeri paa Kunstens Overdrev fik en Ende, at han 
anerkendte Traditionen om Kunsten som en ædel og aristo- 
kratisk Beskæftigelse, at han ophørte at betragte den som en 
Forretning og saaledes lutredes menneskelig til at blive en 
ægte Kunstner. 

Han opholdt sig umiddelbart efter Abildgaards Død paa Nord- 
feldt paa Møen, og det kan jo være smukt at tro, at den friske 
Landluft har bidraget sit til at rense alle lumre Forestillinger 
ud af hans Fantasi. Nordfeldt ejedes den Gang af Kammer- 
herre Biilow, der ønskede en Række Prospekter malede i Lig- 
hed med dem, Eckersberg nogle Aar i Forvejen havde malet 
fra hans Onkels Gaard paa Fyen. Men paa Møen var Stem- 
ningerne ikke kunstige som paa Sanderumgaard. Det var her 
det blaa Hav, den hvide Klint, Bøgeskoven og det uforfalskede 



38 



Bondeland, han skulde male. Han gjorde efler sin og Tidens 
Vane kun nogle Tegninger og Akvareller paa Sledet og ud- 
førte j)aa deres svage (hundlag de ret store Malerier. Fler- 
tallet af disse har ikke meget \'ærd ; de viser, at Respekt Ibr 
Naturens Enkeltheder ikke var mellem de Dyder, til hvilke 




l-'ig. 22. Eli Ldllyllcrgaaid jma MdiMi ' Hrudslykki- . Tilli. lir. Lcliiisbaron 
(iiildiiiironr. Wil hel inslxii-);. 

han havde Ibresat sig at forskrive sin syndefulde Sjæl. Re- 
spekt foi- Naturen var jo ioviig heller ikke Ahildgaards Dyd. 
Men et Par af disse Laiidskahei- hæxcr sig hojt oxcr de andre, 
underlig nok et Par af dem, han forst udforte i 1<S1(), Aarel 
efler at han havde gieslel Moen, da man skulde tro hans l-jin- 
dring om Motiverne var hlegnet helydi-iig. Det var den for 
saa vidt ogsaa, som han i alle l-^nkeltheder hj:dp sig med de 
én (lang for alle vedtagne Formler, f. I^ks. de forskellige Arter 
»Raumschlag« og de store ornuedle Sknepper, der den (iang 



.39 



var el slemt Ukrudt i Forgrundshjørnerne af alle Landskabs- 
billeder. Men der var et Par Stemninger: en med en Regn- 
bue og en bortdragende Byge over »En Udflyttergaard af Bonde- 
byen Speitsby paa Møen« (Fig. 22), og en anden med en Sol- 
nedgang over et »Landskab med en Stente«, hvis majestætiske 




Fig. 23. Landskab med en Stente, Tegning. Tilh. Kobberstiksamliiigeii. 

Billeder stod lyslevende i hans Erindring, og som han — blot 
paa Grundlag af en Tegning (Fig. 23) — har skildret stort og 
mægtigt, som han har følt dem. Med megen Kraft er ogsaa 
Vejret — et optrækkende Uvejr med en Byge over Baggrun- 
den — gengivet i et Billed, hvis Motiv er en »Udsigt nord for 
Kronborg«. Disse Billeder og ogsaa det her gengivne Land- 
skab (Fig. 24), hvis Poesi kun brydes af den usalige Malke- 
pige, der har været Eckersbergs Kunst en daarlig Veninde, 
viser ham i Besiddelse af en Ævne, han senere mistede ; Ævnen 



40 




Fig. 21. I.andsk;\l> nicd on sli iKUoii<lc Mnlkopigo. Tilli. lir. SDj-iicpra'sl 
.V. l'rcuchcii. Iliiiby. 



til at give sin Betagelse af Naturens Stemning lyrisk Udtryk. 
Sammenholder man Tabet af denne Ævne med Tabet af hin 
anden og dermed beslægtede, som ovenfor er nævnt i Anled- 
ning af »Fiskerne«: Ævnen til at lade sig gribe af det men- 
neskelige og give sin Grebethed dramatisk Udtryk, saa kunde 
der synes Grund til at beklage det dobbelte Tab af en Lyriker 
og en Dramatiker for den danske Kunst. Men vi fik, hvad 
der den Gang var en nok saa stor Sjældenhed, en Maler i 
Stedet. 



42 



III. 



in I'ia'liin'mariciiio til den Hcjso, til livilkcn der mod Guld- 



nu'daillcn fuIf^U' cl Stipendium, giver folgende Skrivelser 
Oplysning: 

»Underdanigst Promemoria:. 

»Ved at have opnaaet den Lykke her ved Kmisl - A e a d e m i e I 
som Hisloriemaler at l'aae den store (iMld|)r;emie, er min Atlraa 
(lerved saanu-get mere opllammet til hcmdeles at dyrke delle 
Fag til mil l-^edrelands Tieneste; men da delte oyenieds op- 
naaelse at vinde nogen I'iddkommenhed i min Knnsl vi! v;ere 
yderst vanskelig for mig her, er mit Onske, saa snart muligt al 
kunde giøre en Reise til Paris og Hom. Hertil lia\c \( l nogle 
Velyndere og Venner lilhuden mig deres assislenee ved et 
Pengeforskiid, men som min ondied ikki- tillader mig al giore 
Brug af uden at se disse Yndere l)elryggel ibr deres ædle Tilhud, 
uagtet sannne i lilfielde al" dodslald ikke vil lage Hensyn paa 
noget, der kan være Hyrdefuld Ibr acadenTu-ls Kasse . 

»Min underdanigste Hegiering er derfor til del Kongelige 
Academie, at mig af samme naadigst maalle tilsiges del Sti- 
])endiuin som nu nydes af Hisloriemaler Hoficr naar samme 
hliver vaeanl. Jeg vilde derved ikke aliene hlive sadl istand 
til i sin Tid al kunne tilhagehelale del oppehaarne af omlalle 
Velyndere men og hlive saaledes fremskyndet paa Vejen til 
det Maal i)aa hvilken Nærings-Sorg ofte har standset del hedste 
Genie«. 

Tilmed viser en fordelagtig Leilighed sig for mig i denne 




Tid at kunne komme til at reise til Paris med Hr. K(ammer)- 
j(unker) Neergaard, hvorved Reisens omkostninger ville vorde 
meget lettet for mig«. 

»Dette mit vels fremme vil ene beroe paa det høye konge- 
lige Academies gunstige Resolution om mit omsøgte«. 

Kiøbenhavn d. 28 May 1810 C.W.Eckersberg. 

Til 

Det kongelige Maler, Billedhugger og Bygnings Academie. 

Herpaa svarede Akademiet: 

P. M. 

»Deres under 28 f. M. hertil indgivne Ansøgning om, at Dem 
af Academiet maatte tilsiges det Stipendium, som nu nydes af 
Historiemaler Høyer, naar samme bliver ledigt, vil med Aca- 
demiets kraftigste Anbefaling blive indstillet til Hs. Majestæt 
Kongens allerhøiesle Resolution. Hvorefter det overlades til 
Dem selv at bestemme, om De vil opsætte Reisen indtil Kon- 
gen har resolveret paa Deres Ansøgning, eller benytte Dem af 
den gunstige Leilighed, som tilbydes, til at reise strax«. 

Det Kongl. Maler-, Billedhugger- og Bygnings-Academie 
d. 4 Juni 1810. 

Lorentzen. Baden. 

Til Hr. Eckersberg. 

Allerede d. 18 Juni kunde de to Underskrivere af dette Pro- 
memoria underrette Eckersberg om, at Kongen havde resol- 
veret saaledes: 

»Vi bifalde allernaadigst, at Historiemaler Eckersberg gives 
Løfte om at nyde Academiets Reisestipendium i 3 Aar, efter 
at Historiemaler Høyer er hiendvommen«. 



44 



Den sidste Skrivelse er føljronde Erklæring: 

»Da mig af Kunsl-Acadeni iet er tillagt dets Rcise-S ti- 
pen din ni paa Aar 400 rdlr. Sehles\v.-H. C(()iirant), som lager 
sin Begyndelse fra Januari 1812, og for mig nn iforliden viser 
sig den gode Ix'ilighed med Hr. K(ammer)j(nnker) AVc/v/ar/zv/ al 
kunne giøre Reisen til Paris, saa har til mil videre udkomme 
der nogle a'dle Velyndere gunstigst paalaget dem al forstrække 
mig med el rentefrit Laan af (iOO Udi. Sehlesw. -Holst. (A)ur, som 
er Heløhet af l'/zAar af omlalle Stipendium, lixilke Sex luui- 
drede i 1 igsdr. Sehlesw.-H. C. jeg herved forpligter mig til med 
Takncndiglu'd at till)agel)elale med sidste halvanden Aais Sti- 
pendium, og anseer jeg dermesl samme al være sluttet, und- 
tagen om mig af Academiel maalte forundes en Prolonga- 
l i o n < . 

»Til min liden Familie som jeg her ellerlader og som jeg hor 
sørge for, har jeg t;enUl al lade hlixc ;{()() rdlr. d(ansk) e(ouranl) 
aailig tilhagc, som lir. ('.Icmciis vil modtage og paa mine Vegne 
indha-ndige vedkommendi" af en ham given oj)skrill . 

Kiohenh. d. iUI .luni hSlO. (l.W. Im.kiiusui.iu;. 



I Clemens, den udmærkede Kohherstikker og del endnu hedre 
Menneske, havde Kekersberg erhvervet sig en aldrende \'en, 
som faderlig tog sig af hans ofte pinlige AlVairer. Det frem- 
gaar af et Brev, al (Clemens ogsaa var hlandt de a-die \'el- 
yndere«, som satte Kekersherg i Stand li! al rejse, inden Sti- 
pendiet hlev ledigt, l-^u anden af disse N'clyndere vardelujme- 
raad Bi'ihtw til Sauderumgaard, en tredje (Ireve og Amtmand 
MoUke paa Fyen , en fjerde (Ireve Jiillc-lirahe til 11 vedholm. 
lians nuMinere Venner hjalp ham paa anden Maadi-, da Af- 
rejsen stundede til. Til Lahde betroede han sine ikke mange 
ElTekler, og i sin poetiske og hlide Ven Oluf Olufsen Huuue 
fandt han et kærligt Tilsyn med sin lille Son, Krling, hvem 
han formodentlig ikke uden Tro betroede til Moderens Vare- 



•15 




tægt. Og endelig havde han jo fundet en »Rejsepatron«, som 
han selv kalder ham, i Kammerjunker Tønnes Christian Bruun 
Neergaard. 

Det skyldes sandsynligvis denne Mand, at Paris blev Eckers- 
bergs første og foreløbige Maal. Bruun Neergaard, som var 

Samler, Dilettant, Skri- 
bent og lidt af en Jean- 
de-France, har i sin Bog 
Sur la siluafion des beaux 
arts en France (Paris 1801) 
lagt et for en Udlænding 
betydeligt Kendskab til 
den daværende franske 
Kunst forDagen.Selv stod 
han i personligt Forhold 
til nogle af de ypperste 
franske Malere ; Prudhon 
havde malet hans Por- 
træt, og ogsaa med Ge- 
rard og David havde han 
været i Berøring under sit tidligere Ophold i Paris. Han var 
da udmærket skikket, berejst og Verdensmand som han yder- 
ligere var, til at indføre den unge Kunstner i den franske 
Hovedstad, og da Bruun Neergaard tilmed tilbød at bekoste 
sin Ledsagers Rejseudgifter, var Eckersberg ikke længe om at 
faa pakket sin KulTert. Men netop i de samme Dage (d. 1 Juli 
1810, i Garnisons Kirke) lod han sig — af Pligt, af Tvang? — 
vie til den Kvinde, der havde født hans Søn, men som kort 
efter hans Afrejse viste sig saa lidet værdig til at bære hans 
Navn. 

»1810, d. 3 Juli om Eftermiddagen Kl. 2 forlod jeg Kjøben- 
havn. Slægt og Venner — og tiltraadte min Reise«, skriver 
Eckersberg i den Dagbog, som han fra hin Dag vedblev at 
føre. »Jeg opholdt mig paa Skjoldnesholm i Sjælland hos 
Hr. Major Neergaard efter min Rejsepatron indtil den 22de«, 



Fig. 25. 



Porlra'l af Kanimcrjunkor T. C. nriiiin 
Xecrgaurd. Eflpr el Lilliografi. 



4(i 



skriver han videre. Rejsen f^ik derpaa over Korsør — Xyborg 
til Sanderumgaard, hvor de besøgle Biilow el Par Dage, der- 
næst til Hvedliohn ved Faaborg, hvor de gæstede Bille-Braiie, 
og en Dagslid tik Eckersberg I^ov at ska-nke sine gamle For- 
ældre i Hlans. Videre tog de Vejen sydpaa over Kckernforde, 




Fi(4. 12(1. l'aiii fin Slipii. TcHninK i IVii, Tilh. I'nrfiilleren. 

Kiel, Altona, Liinebiirg, Hrauiiscliwcig. Derfra til Harzen, hvor 
de Hakkede om i liere l'ger og log alle notabli- Punkter i Oje- 
syn. Siden gik de til (lassel, l-'ranklurt og Wiesbaden, gjorde 
Rhintnren til (>ol)len/, og Honn, log tilbage til Frankfurt og 
lagde nu Rejsen over Heidelberg og C.arlsrube til Strassburg. 
Og tre Dage efter, d. 5) Oklober 1810 ankom de til Paris. 

Dagbogen, som indeholder Eckersbergs Optegnelser fra denne 
Rejse, er uden synderlig lideresse. Kammerjunkeren var aaben- 
barl den, der lagde Kulen, og hans \'aner og velfyldte Pung 

17 



F'ig. 27. Paili l'ia Svciulslnii). Tegning i Pen og Tiiscli. Tilh. I"i k. neiiie 

/;i7>('r.s/i('/-;/. 



dikterede Levemaaden. San hastigt, som den daværende Be- 
foi'dring tillod det, rejste de, og saa hurtigt som nudigt saa de 
alt. Længst dvælede de ved Naturskønhederne, fornemlig dem 



48 



i Harzen; Domkirken i Strassburg, »meget merkværdig for sin 
gamle, pragtfulde ægtgolhiske Bygningsmaade s ofrede de der- 
imod kun el Par Timer. Alligevel lik den vellevende Turist 
ikke ganske Bugt med Kunstneren i Kekersl)erg. Allerede under 
sit Ophold |)aa Skjoldna'sholm, hvor han afventede Neergaards 
Komme, havde han henyllet sine ledige Timer til at tegne nogle 
Partier ha den skovbevoksede 0 i den na'riiggende dejlige 
Valsølille-Sø, og lignende Spor, meget udl'ørte Tegninger i Pen 
og Tusch, — Tegninger, der nok kunde synes al have været be- 
stemte til at slikkes i Kobber og sandes til en Voijdiji' pifto- 
resquc — , findes fra hele den derpaa følgende Hejse. Der er 
Prospekter fra Andreasberg og fra Haumannshulcii, lia (loslar 
og Hrorken, fra Hlankenburg og Wernigerode, fra Napolcous- 
liohe ved (lassel og fra Hochkrcuz ved Bonn. Han udførte 
Ansigt til Ansigt med Motiverne kun Blyantsrids af disse, trak 
saa hjcninie Blyanten pyulclii; op med Pen, idel han anlagde 
> Baumschlaget og iovrig tilføjede nødvendige Delailler. l-'orsl 
naar delte var gjort, fordelte han Lys og Skygge ved Hjælp af 
Tusch og Pensel. l*'ig.2(>-27 vil give en l'oreslilling om saadanne 
Tegninger henholdsvis paa deres næstsidste og sidste Stadium. 

Han vidste aabenbart ikke sit levende Haad, da han om- 
sider var havnet paa el Kvistvivrelse i del lille Holel (ririande 
i den smalle Hue de Beaume, medens Bruun Neergaard instal- 
lerede sig i et flot Holel paa Quai Voltaire, hvor han satte sig 
til al nedskrive sine meget tankeløse Tanker ' og overlod sin 
Protegé til hans mere jordiske Betragtninger. De første af disse 
galdt ganske nalm lig hans Økonomi, som nu vai- overladt til 
ham selv. Dagbogen ha Paris indledes med disse Liujei', i hvilke 
der aabenbarl skjuler sig nogle melankolske Tanker: 

Min Pension 80 Mrk. baneo maanedlig 
iidgjør 140 Livres, 40 cent. i franske Penge. 

1 Livre ^ 20 Sous, 
1 Frane - do 

' Mes Pensces. I'aiis, KSi:i. 



49 



4 



1 Louis d'Or = 24 Livres eller Francs, 
1 Sous = 5 cent. 

Hans Ængstelse for, »hvorledes han skulde komme ud af 
det«, var næppe ugrundet. Allerede en af de første Dage med- 




Fig. 28. SiUiatioii ved Hliinstrømmen. Tilli. l-'ru Elisabeth Iluidt. 

gik en Fjerdedel af denne ikke meget kongeligt udrustede 
»kongelige Pensionær« s Apanage til »et Par graae Kasimirs 
Benklæder« (30 Livres) og »tre Par Bomuldssokker« (5 Livres), 
og alene for sit Logis skulde han betale 24 Livres maanedlig. 
Vel i den Tanke, at noget maatte der desaarsag gøres, satte 
han sig til at male nogle Landskaber efter Motiver, han havde 
set paa Rejsen, Motiver fra Harzen og Rhinen øst for Coblenz 
(Fig. 28). Tre Billeder af den Art var at se paa Udstillingen 



50 



i Kunstforeningen, og ved ingen af dem var der synderlig 
Fornøjelse. De var i alle Maader konventionelle, og deres Fja'rn- 
toner skurrende falske. 

Nej, han vidste aabenhart ikke sit levende Raad med, iivor- 
ledes han skulde begynde sin egen Forbedring. Filers havde 
han ikke oplaget et saadant Motiv som den Forførelsesscene 
i en Skov«, der baade i Kraft af Æmne og Behandling skulde 
synes at tilhøre en tidligere Fase i hans Udvikling. Denne 
Fremstilling af en ung Pige, der ræddes for en Slange i samme 
Øjeblik som iiun vil hengive sig til en Mands Omfavnelse, er 
en l'^fternøler i Ha'kken af de ([vasi-moralske liilleder, men, 
skønt dateret 1811, er den sikkert malet eller i hvert l'ald an- 
lagt i 1810, i de aller første Maanedcr af hans Ophold i Paris, 
da han endnu ikke havde va-rel under nogen personlig Paa- 
virkning og var ganske raadvild med sig selv. 

Mon han har troet at linde Frelsen i den Mannequin, han, 
ifølge Dagbogen, i de førsle Dage af November lejede, og af 
hvis Brug del ikke er \anskeligl al linde Spoi- i hans følgende 
Billeder? Saa kom imidlertid Trøsten d, 18 November i Skik- 
kelse af hans Ven, .1. P. Moller. De var konme til København i 
samme Aar, og den enes l'dvikling var l'oregaael ja-vnsliogs med 
den andens. Begge talte de helst lysk, begge var de ligi' danske 
af Karakler, begge lige fremmede i den store By. (K'ribr hin- 
anden til lige Trøst. De blev nu fa'lles om (llæderiie og halvt 
om Sorgerne, som ene galdt Økonomien. Thi Møller delle fra 
sin Ankomst ICckeisbrrgs Kvisl\ a-relsc nu'd ham, delle ogsaa 
nu'd ham, da N'inleren indfandt sig, og de maalle forsyne sig 
nu'd en demi-bois lil 18'/j francs foruden Koreløn, Savskæ- 
ring og Opba'ring saml en liden I^'erovn, som kostede iall 8 
Livres«. De søgte Kunstsamlingerne — søgte Iroligvis ogsaa 
Livet sammen — , og de lange Aftener fordrev de med al spille 
Dueller, Muller ])aa sil Piano, og jeg paa min fiol . Med 
Møllers Komme blev Fnsomhedsfølelsen hos Fekersberg dreven 
paa Flugt, hans Savn af Hustru og Barn formindsket. »Du 
veed, jeg elsker det Huuslige Liv«, skrev han hjem til Bagge; 



»jeg nød ogsaa denne Lyksalighed en kort Tid , nu derimod 
er at male og see paa Kunstverker min daglige Mad — men 
intet at afvexle eller forsøde den med, det gør ofte tomme 

Huller i min nuværende forfat- 
ning, men dog har det tabt sig 
noget med Vanen«. 

Hen paa Foraaret 1811 be- 
gyndte de begge at kopiere i 
Louvre. Eckersberg valgte sig et 
af Rafaels sidste Arbejder, en 
hellig Familje, den saakaldte 
»Lavierge auFrancoisI«, Møller 
et Billed af Casp. Poussin. Sam- 
tidig slog de sig sammen med 
nogle unge tyske Malere om at 
arbejde efter Model. »Vi holder«, 
skriver Eckersberg i et Brev til 
Gebauer, »i Selskab med flere 
Tydske Malere et slags Akademi, 
hvor vi tegner vexelvis efter de 
bedste Modeller af begge kjøn, 
som man har her, hvorved ieg 
studerer figurerne til de Ting, 
ieg maler, nøye; de gode Malere her giver det bedste Exem- 
pel paa, hvor nødvendig det er at male alting efter Naturen«. 

Udhævelsen af de sidste Ord skyldes ikke Eckersberg selv, 
men gøres her, fordi det er første Gang, de høres af hans Mund. 
Hvor svært det faldt ham at tvinge sin Pensel til denne Nød- 
vendighed af at male alting efter Naturen, derom vidner nok- 
som et Par Modelstudier, som maa være blevne til paa denne 
Skole. Der kan ikke ses noget mere begynderagtigt end disse 
Studier (Fig. 29) med de sodede Skygger og den ubehændige 
Pensel, som har haft saa vanskelig ved at udtrykke sine gode 
Hensigter. Det er en til Skønmaleriet forfalden Kunstners 
rørende Bods-Anstrængelser Ibr at begynde helt forfra igen paa 




Fig. 29. Mandlig Modelfigur. Tilli 
Hr. Piof. Axel Ilehled. 



52 



en aiKk'ii og bedre Maade. Og som del sig liør og l)ør for en 
Hodsøver, foriKegter han ogsaa i Ord sin egen Forlid og skriver 
hjeni: ieg var virkelig uvidende nok lil al Iro foicnd min 
Afreise, al ieg kunde male'. 




Fig. 110. .loscplis Hmdrc biiiij^cr liiin>> blodige Kjoilcl lil .Iju-ol). 'rilli. l\v. I'liv. 
KiihniMiKl /■'. L. Samler. 

Af del, han hvrle paa delle improviserede Akademi, og af 
visse l'aavirkninger fra gammel Kunsl i Loii\re er Hilledel 
»Josephs lirødre bringer hans l)l()(lige Kjortel lil .laeob (Kig. 30) 
cn ydersl karakteristisk Sammenblanding. Den Heaiisme, som 
slod paa Dagsordenen mellem de imge Malere, i hvis Selskab 
han dyrkede iModelsludiel, har aabenbarl givet liam Interesse 
for del 17de Aarluindreds italienske og spanske Naturalister; 
thi Indflydelse fra disse lader sig tydelig paavise i Hilledet af 



53 



Fig. 31. Selvportræt af Eckersberg, 1811. Tilh. Frk.'nerne Eckersberg. 

Josephs Brødre. Man kender den paa de pastose, skarpe, gule 
Lys og de brune Skygger i den læderagtige Karnation paa den 



54 



mørke Ikiggriind; man konder den ogsaa paa del sl;eikl gesli- 
kulerende i Bevægelserne, paa det allCor krallige i det fysio- 
gnomiske Udtryk, som i den ene af de kvindelige Figurer paa 
Eekersl)ergs liilled er blevet til ren Grimace paa hendes alt- 
for røde Kinder. Men Formgivningen i de to mandlige Figu- 
rer er Opmærksomhed va-rd. Man hehover ikke en (lang al gaa 
saa langt lilbage som lil de Komi)osili()ner, lu'kersherg havde 
efterladt sig i Danmark; man behøver kun al l)elragle den 
næppe el Aar i Forvejen i Paris malede Forførelsesseene i 
en Skov« for at se, hvilkel l'remskridl delle Hilled af Josephs 
Hrødre« belyder i Henseende lil virkeligt Studium af den nøgne 
menneskelige Skikkelse. 

Saa vidt var han, da han endelig, eflei' al v;ere bleven del 
franske Sprog nogenlunde mægtig, vovede al lade sig forestille 
for den slore Mesler .lAcguKS Louis David, af hvem han haa- 
bede al modtage en sidste Luiring af sil Talent. Præsenla- 
lionen foregik ved Kamm( i juidver liruun Neergaard d. 4 Sepl. 
1811, eller al Fckersberg nogle Dage iforvejen havde ladet sig 
udhale efler den sidste franske Mode med korle Tafles Hen- 
kheder, hvide Stiompci-, l'icpié s Vest, lin Skjorle, hvidt Hals- 
tørklæde og en ny Khedes Kjole til 9(5 francs. 1 den Dragl er 
del, han har malet del Selvportræt, som her er gengivet (Fig. Hl ). 
Det er dog sikkert ikke blot ved de pa-ne Kheder, han har 
behaget Dax id, som havde Blik for sligt og stillede l-\)r(lringer 
i saa Henseende til sine Fiever. Den gande Revolutionsmand, 
l)ag hvis grumme Ydre — le nioiislrc hidciix. la (jrosse joiie 
havde man tidligere kaldt ham — laa skjult saa megen (lod- 
hed for Ungdommen, er sikkert bleven tiltalt af denne lille 
blonde danske Mand med det smukt formede Hoved, hvis store, 
dunkelblaa Barne-Øjne paa Portia-tet synes opspærrede i den 
højeste Vaagenhed og N'idebi'ga'iliglied, medens di-r om Mun- 
den er lejret el Drag af Manddoms N'ilje og ICnergi. 

Han i)lev antagen hos David, og den Ude September ISIl 
begyndte han al arbejde i hans Alelier. 



35 



IV. 



n Elev af David, Mathieu Cocherean, har efterladt os et 



Billed af dette Atelier, som havde Lokale i College des 
Quatre- Nations under Mazarin- Bihliotheket. Det viser sig i 
Cochereaus Fremstilling (Fig. 32) at være et stort nøgent og 
skallet Rum med kolde graa Vægge, primitivt i Indretningen 
lige til den rustne lille Kakkelovn, hvis Rør er stukket ud af 
Vinduet. Paa en Kasse anbragt paa et Bord sidder en nøgen 
mandlig Model støttet til andre Trækasser. Foran ham er Ele- 
verne ordnede i en dobbelt Række: forrest de tegnende, sid- 
dende med deres Brædter paa Knæene, bag dem de malende, 
staaende ved deres Staffelier. De ser alle noget ældre ud end 
den unge danske Mand, hvis Kammerat de var, men hvis 
Træk man forgæves vil søge her, skønt Billedet maa være 
malet, medens han endnu var Elev paa Atelieret. 

Med den Skildring af Lokaliteterne, som dette Billed giver, 
passer godt en Skildring i Ord, som Eckersberg hjemsendte 
i et Brev til Bagge. »Naar det kunde moere Dig Ven«, hedder 
det, »at vide noget om det David ske Atelier som Du sikkert 
har en ganske anden Idee om, som del i sig selv er, saa vil 
ieg her kortelig fortælle Dig hvordan det egentlig omtrent seer 
ud der. Du tænker vel at ieg fører Dig ind i Sale som kunde 
være Muserne værdige, ney ieg fører Dig ind i et par Værel- 
ser i en fløy af Palais du qiiattre nation der vender ud imod 
Seinen, som lader til at have tjent i gamle Dage til Brænde- 
kammer eller Vognskuur. Det er da nu indrettet til en Maler- 




56 



skok'. Du finder der roriulcn nogle Arstobninf^cr af de bedste 
Anliker inlel andel end en Deel slaneber, lai veskriin og Duge, 
som paa en høyst iregulair Maade ere kastede imellem liin- 




Fig. :t2. M. ('.(iclicredii : I)a\ i(ls Atolior. /.oiinrc-Sumlinncii. 
Eflci- et I"()l0};iali. iidlorl med s:<'rlin 'rilliKlcKc l'or lui i va rondi' Bop. 



anden saa al del lel ligner et Obaos . Om Livet i disse Hnm 
skriver saa lu'kersberg videre: Om morgenen Ibrsander sig 
alle .... og begynder deres Exereiee elter modellen som alt 
har still sig paa sin forhøyning, det skeer ikke som Du vel 
troer, med taus Opmauksondied , Iver og Kjærliglied for al 
grandske og efterabe den skjøne Natur, ney her begynder det 



57 



med den vildeste Sloyen, Syngen, skrigen og tnmlen, her er 
det livor man ret hører og lærer til gavns Ordspil, Vittigheder 
og Svinerier paa frandsk, saa at man nmueligl kan gjøre noget 

ret med Opmærksomhed, 
men bliver gandske døv, 
naar engang imellem det 
tager dem at Synge og 
skrige og pibe, en anden 
gang riskerer man at laae 
Arme og been bræket, 
naar del falder dem ind 
naar Modellen hviler at 
kaste alle Malerier, Stafe- 
lier, farveskrin paa gulvet 
og tilsidst alle ovenpaa. 
Naar der kommer en nye 
i Ateliet saa bliver han 
den første Dag udskjældt, 
bespottet og nødt til at 
synge, vil han ikke, saa 
bliver han med Gewalt 
fastbundet paa en Stige 
og nedlagt i Kjælderen 
og overøst med Vand, 
det maae han udholde 
saalænge at det synes 
dem nok. Heri gjøres der ingen forskjæld i Stand og Alder, 
nyelig har en Græve fra Rom maattet udholde samme Prøve; 
naar man beklager sig derover til Hr. David, leer han og siger: 
naar man er ibland unge folk maae man gjøre Alting med 
dem, saaledes har han ogsaa maattet gjordt det«. 

Men naar David traadte ind, blev der dødsstille i Rummet, 
alle Blyanter og Pensler var i travl Beskæftigelse, alles Øjne 
paa Modellen, medens alles Øren lyttede efter den Ros eller 
Dadel, som David lod falde, og efter de kloge og ildfulde Ord 




Fi 



33. Portræt af David. 

af Madoii. 



Efter Lithoarafi 



5S 



om Kunstens Maal Midler, der uilf^ik fra hans ak saa 
skæve Mund ^ 

Om hans store Dyf^lif^hed som Lærer er der kun en eneste 
Mening. I el lirev til Haueh skriver lieriiner-Maleren Wach, 
der i sin Unf^doin besøgte Davids AleHer, om den sjældne 
Ævne, Mesteren besad til at lære sine Kiever das ganz prak- 
lische Malen nach der Natur«. Meningen er den, al han lærte 
dem all, hvad der henhører til selve Haandværket: at kunne 
drage Linjerne al" det Sele paa Billednaden, al linde Tingenes 
Farver paa Paletlen og bringe dem med Penslen |)aa La-rre- 
det. Men han lærte dem mere end delle blotte Haandva-rk. 
Voir Jiisic var kun Halvdelen af hans Motto; noir jiisic cl hcaii 
det hele. Sansen for del skønne, først og fremmest del legems- 
skømie, søgte han al va'kke hos sine Kiever bl. a. ved kun al 
stille dem de bedste Modeller for Øje. Man har , skriver 
Eckersberg i el Hrev d. 14 Decbr. 181 1 lil Olemens, de aller- 
skjønesle og udsøglesle Modeller i hans Artillier, man seer een 
fuldkomen som en Herkules, en anden som en (lladialeur, 
en Iredie gandske som en ung Haeluis ellei' Anliuous . Dubosc, 
(^adamour, Polonais, hvilken sidsle ses paa (loehereaus Hilled: 
disse Modellers Navne lever endnu i l-'rankrig som Minder 
om en Tid, hvor Modellens Skønhed regnedes som en Betin- 
gelse for Kunsleus. 

Men Skønheden i Kunslen var for David som La'rer ikke 
blot (len plastiske Formskonhed, for hvilken han fanatisk aMede 
Auliken. Han viede paa sin Malerskole ogsaa den maleriske 
Skønhed en Interesse, som man ikke skulde tiltro ^Leonidas « 

' »Toutcs ses paroles les plus hasardées, les ])lus embrouillées mémc, 
comme David eii laissait écliapper quelquefois, étaient écoiitées, jiesécs et 
interpretées comme l eusseiit été celles d uii prophete (Dc/e'f/Hrc Louis David, 
son école & et son tcmps. Souvenirs, 'i'""-' éd. Paris. ISOO, in 12"). — At 
Dclécluze's l-;riiidrinner l'ia Davitis Atelier stammer neloj) fra den Tid, livor 
o{5saa McUersbcrj; heso^le dette, l'renigaar af et IJrev tVa Maleren Srhiicl; til 
tckersber^, dateret: l'aris, d. !) April 1845. I dette lirev hilser Schack K. 
fra Deléclu/e, som fra Davids Atelier mej^et {^udt erindrede /<• pclil habile 
Danois. 



5« 



eller »Sabinerinderne«s Mester, i hvem der kunde synes at have 
været nok saa godt Stof til en Billedhugger som til en Maler. 
Men at han var født Maler, inden han blev Arkæolog og Filolog 
og »den eminente Tænker«, som hans Samtid beundrede i 
ham, derom vidner hele Rækken af hans i Farven snart kraf- 
tige, snart fine, ja ofte næsten raffinerede, livfulde Portræter, 
blandt hvilke det berømte, ufuldendte af Madame Recamier 
langt fra er enestaaende i Henseende til Tonens Charme. Naar 
han malede disse Portræter og havde gemt og glemt Geminae 
Antiqiiae Caelaiae, Miisaeiim Etriisciiin, Miisaeiim Romannm, 
Thesaiinis ex Thesauro Palatino og hvad de alle hed, de lærde 
og gulnede Folianter, han konsulei'ede til sine lærde og 
gustne Billeder, var han selv den levende Protest mod den Del 
af hans egen Kunst , som han ansaa for sit Livs egentlige 
Bedrift, men hvis kunstige antike Kolorit Tiden har falmet 
ynkeligt, medens den har ladet hans Portræter urørt bevare 
deres naturlige Friskheds Farve. Det var denne Livets egen 
skønne Farve og ikke den indbildt ædle historiske Kolorit, 
han lærte sine Elever at se og gengive, og det er den, som 
Eckersberg sigter til, naar han i et Brev i December 1812 
skriver til Prins Christian, at det foruden alt andet er »et skjøndt 
sandt Kolorit især i det nøgne, som i hans (Davids) Artelier 
noye paasees«. 

Og dette om Sandhed og Skønhed indgav David ikke sine 
Elever i Form af grammatikalske eller syntaktiske Regler, éns 
for alle, til Hjælp ved deres Studium af Kunstens vanskelige 
Sprog. Han respekterede hos hver især af dem den enkeltes 
Opfattelse af Sandhed og Skønhed, og af alt, hvad hati lærte 
dem, var Individualismens Ret og Pligt i Kunsten ikke det 
daarligste. Han var som Lærer over al Maade og navnlig over 
al Forventning fri for Fordom. Delécluze, hans Elev, som har 
skrevet sine Erindringer fra hans Atelier, mindes at have hørt 
ham sige til én af Eleverne: »C'est égal, fais comme tu sens, 
copie comme tii vois , étiidie comme tii l'entends, parce qiiun 
peintre nest repiité tel que par la grande qiialité qu'il posséde, 



60 



qnelle qn'cUe .<;o//'<. Of? til en anden (det kunde passende have 
været Kckersherg) : H ne fdiil fxis Doiiloir fairc plus ^/n'o/i /k' 
penl. Il fdut trailer des siijcls hiinihlcs. simples, l'dmilicrs luciiw, 
si 1(1 iKtliirc iioiis (I fdil naitrc poiir celd . 

Baade [jersonlig og kunstnerisk var han paa sit Atelier en 
ganske anden end den David, der med saa megen Hram 
har indtegnet sit Navn i Hevohdionens og Kunstens oflieielle 
Historie. I'ersonhg var lian en anden, tbrdi lian langt Ira at 
have Væsen af den gluhske Terrorist, der havde voteret til For- 
del Ibr ("luillotinen, var mild og overhierende mod sine Kiever og 
faderlig øm over deres Vel fa'rd Og kunstnerisk var han paa 
sin Skole en anden, fordi han paa Tærskelen til delte Atelier, 
han selv kaldte iiii ix'-ritdhlc trihniidl rrnoliilionndirc de Id pcin- 
liirc, rystede alt akademisk Stov af sig. Ham, hvis akademiske 
Hilleder af de gra-sk-romerske Helles og Hellinders Liv er rene 
Kursus i Oldtidens Arkæologi, skyldes del herømle Spotte-Ord, 
han lod falde til sine l'^lever, al Akademierne er som Paryk- 
magernes pudrede lioder, som man aldiig forlader uden Stov 
paa sine Klæder . Og af ham, der kunde forsyne sine Hil- 
leder med suhlile Forklaringer af hver Muskel-Hev;egelses ethiske 
lielydning, af ham, som gjorde sig til af 20 (lange al liaxc om- 
malet Horaliernes Faders fremslrakle \enslie Fod, fordi 
han ikke kunde faa den til al udli vkke, li\ad den el'tci lians 
Mening hurde, af ham er optegnet disse Ord, han ligeledes 
lod falde paa sin Malerskole til en af sine I'Ilevcr: ('opir Id 
itdliirc coiDinc In copicrais iin lahlcan. sans science, snns idée 
l'dile (l'dUdnce, anec nainelé, et In serns tont étiinné ddnoir [dit 
hien. I)a\i(l som Naivitetens Talsmand del er i Sandhed 
mere, end man af hans Kunsl skulde \enle! 

Del er forst, naar man herer hani at kende fra Sider som 
de, der her er antydede, at mai\ forstaar ikke alene, al han 

' Cliesiu'dii , i);i\ i(ls .slr.a-iif^c Dommer, luir j<,'n v\ cn ti'iuli'iil ios :i;il)i'n- 
l);irl falsit Sidldrin^,' af di't, liaii kaldci' Davids Dcspoli som Læror, som 
han ciidof^ (<or til en Aarsaj; til (li'os' Si-lviiiord (Les chefs irécolr. I'aris, 
l«(i2, |). 1—59). 

ei 



kunde være en ypperlig Lærer for Eckersberg, men ogsaa at 
han for denne kvmde komme til at nære en ualmindelig In- 
teresse. Kun et Par Maaneder efter at være begyndt at ar- 
bejde i hans Atelier kunde Eckersberg skrive til Prins Christian 
i København om David: »Han fordrer overordentlig meget, 
og dog er ieg nu saa heldig, at han særdeles har henvendt 
sin Opmærksomhed paa mig «. Og at det virkelig forholdt sig 
saaledes, derom vidner ikke blot et Brev, som Bruun Neer- 
gaard samtidig sendte Akademiet \ men ogsaa Davids Ønske 
om, at Eckersberg skulde konkurrere til Prix de Rome. Han, 
der ellers var ret sparsom med Ros og Smiger, sagde en Dag 
til Eckersberg i alle de andre Elevers Nærværelse: »Danmark 
vil nu ogsaa begynde at tælle gode Kunstnere; det har en 
Billedhugger i Rom, som g^jør sit Land Ære, og saa som De nu 
gaaer frem vil De ogsaa snart kunne gjøre det samme, og ieg 
vil raade Dem, naar De endnu næste Aar bliver her, at gaa 
med paa Konkursen ; De vil kunne vinde Prisen ; Stipendiet, 
som dermed er forljundet, vil De som Udlænding ikke kunne 
faa, men det vil blive en Ære for Dem og ogsaa for Deres 
Land« (E.'s eget Referat). 

Eckersberg attraaede dog ikke denne Ære. Han maatte gøre 
en mere indbringende Brug af den Tid, som levnedes ham 
fra Malerskolen, thi Davids Undervisning havde den Skygge- 
side at koste forholdsvis mange Penge. »133 francs maaned- 
lig, naar derfra regnes 24 francs til Huusleie og 24 francs til 
Hr. David, saa beholder jeg til Vadsk, Spise og Drike, Klæder 
og Skoe, Kone og Sæng netop 2 francs 15 Sous daglig, ikke 
at tale om Modeller«, — saaledes skriver Eckersberg i April 
1812 i sin Dagbog. Og med Tilføjelsen: »Det er ikke meget« 
slutter han det sørgmodige Regnskab. Men af 2 francs og 15 

1 Det hedtier bl. n. i dette Brev af 22 Decbr. 1811 om David: »Denne 
store Læremester, der elsker sine Elever som sine Børn, var overmaade 

fornøjet med Eckersberg og har den største Tillid om hans Talent 

David haaber med Tiden at kunne være stolt af, at en af hans Elever er i 
Norden«. 



62 



sous om Dagen kunde han selvfølgelig ikke leve, og derfor 
niaalte han male Billeder, som han kunde gøre sig Haah om 
at sælge, eller som Velyndere bestilte hos ham. 

Saaledes lader sig forklare den mangeartede Virksomhed af 
meget forskellig Va-rdi, som Kekersherg øvede i Paris, og som 
paa liere Punkler er i dyl) Uoverensstemmelse med del, han 
herte hos David. Selv om man har Lov til at anlage, al den 
i Figurslilen ikke mindre end i Kolorilen endnu ganske Ahild- 
gaardske Fremstilling af Legenden om den korinlhiske Pige, 
som ridser Skyggen af sin IClsker iiulen hans Afrejse ( 'l'egne- 
konslens Oplindelse ) er udført, forinden Lekersherg søgle 
Davids Atelier, er i hvert l'ald el Hilled som Hermod, der i 
(indernes Navn heder Hel om al give Halder lilhage malet i 
ICfleraarel 1811, eller al l'dkaslel dertil havde værel forelagt 
David. Tegningen i delle Hilled og navnlig i Hermods Skik- 
kelse er saa yidiclig som omlreni henkeligl; Armen, dei- ha-rer 
l^'aklen, er elendig hygget; Hovedel sidder galt paa Halsen, 
og under del røde Drapperi om I-'iguren mangler al l'orm. 
Hedre har Kunslneieii alliindel sig med Hel og endnu hedie 
med Skyggerne af Halder og Nanna, som hviler i en Omfav- 
nelse i den taagede Baggrund. I disse slørede Fanlasiligurei- 
føles Manglen paa NalursUidiinn mindre, men den føles lil (len- 
ga'ld saa meget slæikere i del, som Fekersherg .selv vilde have 
kaldt »Accessoirerne : Klippehulen og den golde .lord, der 
synes laante fra el Thealers Rekvisiler. ICndnu ringere er 
Hilledel af Vicelin, som uddeler Levnelsmidler lil de Ira-n- 
gende<, og som dog er malet saa sent som ItSI'i. Lige ha de 
lalrige, men daarlig komponerede Figurers Hoveder og Ihen- 
(ler lil den gamle Hg, hvorunder de fallige Ira-nges om Mun- 
kenes Kmve med Brød, er Billedel hlollel for Virkeligheds- 
studium og blegt og llovl i Farven. Men Arbejdei- som disse 
havde den l'\)rdel for lu'kersberg, al de kunde sa-lges; en dansk 
Slillamlmand skyndte sig med foi- 'MM francs al erhverve del 
førsle, som Fekersherg havde lillænkt Prins (Mn islian ; en norsk 
Grosserer blev l\jer af del andel, og del havnede efter hans 

(i 3 



Død i Galleriet i Kristiania, hvor det desværre er ene om at 
repræsentere Eckersbergs gode Navn og Rygte. Han prisgav 
virkelig dette temmelig ofte i disse Aar i Paris, men til hans 
Undskyldning maa tjene de Hensyn, han maatte tage til sin 
slette økonomiske Forfatning, der bl. a. hindrede ham i at 
gøre tilstrækkelig Brug af de kostbare Modeller og tvang ham 
til at paatage sig Arbejder, for hvilke han aldeles ikke var 
egnet. 

Over og udenfor hans Ævne laa saaledes bl. a. en Opgave, 
som blev ham stillet hjemmefra. I København havde den rige 
og enthousiastiske Mendel Nathanson ved Synet af et illustre- 
ret »Shakespeare-Galleri« faaet Ideen til ogsaa at hædre Hol- 
berg med et lignende Værk, og han overdrog derfor til Lorent- 
zen at male en Scene af hvert af Holbergs Stykker. I For- 
bindelse med de Kobbere, for hvilke disse Malerier skulde tjene 
som Forbilleder, var det Nathansons Hensigt at lade besørge 
baade en tysk og en dansk Pragtudgave af Holberg i Lighed 
med den, der udkom af »Niels Klim«. Den tyske Oversæt- 
telse blev overdragen til ingen ringere end Baggesen ; Kobber- 
stikkene til Clemens, Haas'erne, Høyer og Senn^ Formodent- 
lig for at fremme Værkets Tilblivelse lod Nathanson Eckers- 
berg faa et Par af Billederne at male; allerede i 1810 var han 
beskæftiget med en Scene af Jeppe paa Bjærget, og i Sep- 
tember 1812 noterer han i sin Dagbog: »Kjøbt en toil for 
Jean de France«. Den »Dygtighed i Behandlingen« og »Klar- 
hed i Farven« , for hvilke Egenskaber Weilbach roser disse 
Billeder paa de Lorentzenske Sidestykkers Bekostning, synes 
mindre aabenbare end det Brist paa Lune, til hvilket samme 
Forfatter altfor overbærende indskrænker sin Dadel over dem. 
Det er i Virkeligheden et Par i Indholdet grumme tomme, 
i Udførelsen grumme tarvelige Billeder, til hvis Gengivelse i 
Kobber Clemens' Naal var altfor god. 

' Gottlieb Siesbfi, Mendel Levin Nathanson. En biograpliisk Skizze. Kbhn. 
1845, in 8°, p. 88 — 89. Det lykkedes ikke Nathanson at gennemføre dette 
Værk, som krævede saa store pekuniære Opofrelser. 



64 



31. Ticiidc spartnnskf DrcuKi". s(im ove sij; i HiiosUyiliiiiin. Tilli. 
Ilr. I'orl'.lltcr ICdfiar Collitt. 



Billeder som disse eller som > Vicelin < fik dog'inf^en videre 
Belydning Ibr Eckersbergs kuiistiuMiske rdvikliiig. De er peri- 



feriske Fænomener af en Art, som nu og da vedblev at vise 
sig paa hans Kunsts Himmel, selv efter at denne ellers var 
ganske opklaret, og de fremkom mest som sikre Tegn hver 
Gang, der stod et økonomisk Uvejr truende i hans Horizont. 
Men ganske uafhængig af dissse periferiske Bevægelser i hans 
Udvikling foregik, snart umiskendelig, snart i det skjulte, den 
Centralisation af hans Anlæg, i hvilken den midtpunktsøgende 
og drivende Kraft var det indtrængende Studium af Naturen. 

Om end hæmmet af de gamle Dragter og det øvrige ydre 
Apparat lægger denne Kraft sig for Dagen i mythologiske Kom- 
positioner som »Oedipus og Antigone« og »Ulysses og Ka- 
lypso«. Men i intet andet af Eckersbergs Arbejder fra hans 
Ophold i Paris udfolder den sig saa smukt som i Billedet 
»De Spartanske Drenge« (Fig. 34), der sandsynligvis er malet 
i Davids Atelier. Titlen til disse tre Figurer har ikke stort at 
sige, om den end passer godt nok til dem; Landskabet bag 
dem heller ikke, om end det er valgt med Smag og danner 
en passende Baggrund for dem. Det er i Virkeligheden blot 
en Studie over tre Modeller. Farven i denne Studie har ingen 
særlig Tillokkelse: den er i Skyggerne temlig sort, i Lysene 
— paa Laarene og Knæene f. Eks. — altfor blaarød. Alligevel 
betegner ogsaa koloristisk dette Billed saavel som andre sam- 
tidige Modelstudier et stort Skridt frem fra det Stadium, paa 
hvilket Eckersberg befandt sig, da han sammen med de unge 
tyske Malere foretog sine første Øvelser efter Model i Paris. 
Men Skønhedsindtrykket af »De Spartanske Drenge« skyldes 
dog næsten udelukkende Legemsskønheden i disse prægtige 
unge Skikkelser, hvoraf den ene næsten er et Barn endnu, 
men dog har Manddoms Staal i sine slanke Lemmer. I endnu 
højere Grad gælder dette den forreste af Figurerne, som spæn- 
der Buen og spænder sine Lemmer og lader sit Øje i spændt 
Forventning følge Pilens Maal. Og selv i den tredje, den sid- 
dende af Figurerne, hvis pegende Bevægelse med Haanden og 
hvis spørgende Udtryk i Ansigtet synes lidt arrangeret, er der 
den samme spændstige og mandige Holdning. Intet kan fore- 



66 



komme En naturligere, end al disse iinj^e Mænd i Idrætlen 
søger en Udladning af Kraften i deres Lemmer; de synes skal)te 
til intet andet end skønne Legemsøvelser, og de er afgjort 
nærmere ved at være hellenske i deres Aand end nogen af 
Figurerne paa »Leonidas ved Tliermopylæ , i hvilkel Hilled 
David efter sin egen Formening kom sine klassisk-græske For- 
hilledei' nærmere end nogensinde før eller siden. Thi denne 
SUidie af lu'kersherg er heil fri for den l*"rase, som |)aa den 
ene Side gør Davids Fremstilling for let, og næsten fii for 
den Livrdom, som paa den anden Side gør den tung. Fidd- 
kominenl .sy/;i.s sciciuc et s(ii)s idéc fdilc (l'<ti>(iiH(' er de Spar- 
tanske Drenge« ganske vist ikke, men de har i hvert Fald 
meget af den naive og umiddi lhaic lagllagelses ungdomsh iske 
(lia'de over den nøgne Menneskeskikkelse, som er saa stort et 
Stykke af Aanden i den græske Kunst. 

Det er allerede for adskillige Aar lilhage hemærkel af Jul. 
Lange, hvor ypperligt delle Hiiled er egnet til al maale Om- 
slaget fra Abildgaard til F( k( isherg med Hensyn paa l-'rem- 
slillingen af Menneskeliguren . Han , siger Lange om Ahild- 
gaai'd, som Irods Nogen var indovel i Kundskab til alle de 
enkelte Deles IJeliggenbed i del memieskelige Legeme, viser 
ofte en besynderlig Mangel paa i^rfaring for Bevægelsens Hel- 
hed; de Dele, som efter deres Natur er haaide og stive, giver 
han lidl en unaturlig og vilkaarlig ikijelighed og Bevægelig- 
hed Abildgaard og Ilckersberg var Begge meget stude- 
rende Kunstnere; men Abildgaard vilde hele Tiden hegge Stu- 
diet bag ved sig, for med et vist despotisk Lune at bruge den 
Magi, som del havde givet ham; ICekersberg blev \i'd al stu- 
dere, medens han sad ved Slaileliet; al udøve Kunsten 
var for ham del samme som al studere«.' 

Del vilde va're unyttigt al forsøge at tinde Ord, som bedre 
end de sidsle kunde formaa al karakterisere den Forvandling, 
som Kekersberg var undergaael, da han langt om la-nge var 

' .//(/. l.iiittif. N'iitids-Kimsl. Skii<lriM','or ()^^ i{:ir;iktiTistikiT. Kl)lin. 1873. 
]). 57. i'lsi'ii al' C.iUiti ls sidsti' Linjer skyldi's n;i'i-\ iiTfiidc lioffs Foitalter. 



fuldt færdig og moden som kunstnerisk Personlighed. Men 
vil man nøjagtig kontrollere, hvorledes denne Forvandling 
efterhaanden fuldbyrdedes, maa man ikke glemme, at det, der 
her er kaldt Centralisationen af hans Anlæg, endnu langt fra 
var endt ved den Tid, da han malede »De Spartanske Drenge«. 
Selv i disse, i hvilke det umiddelbare, personlige Studium er 
mere indtrængende end i noget andet af hans Arbejder fra 
Paris, er der noget, som ikke er aldeles umiddelbart og ikke 
fuldt personligt, noget, som er lidt kunstig opstemt i en Tone, 
der allerede klinger i Titlen og var ingen anden end selve 
Tidens Kammerlone i Kunsten, saaledes som David gav den 
an i sine mythologiske og historiske Billeder. Eksemplet her- 
fra undlod ikke at smitte Eckersberg, samtidig med at han 
l)aa Skolen lærte David at kende fra Sider, der var omhygge- 
lig skjulte i hine Billeder. Han beundrede disse over al Maade, 
beundrede navnlig »Sabinerinderne« for »den skjønne ædle 
Race« og følte sig løftet af »de ædle mandige stolte Kæmpers 
Kraft«. Af denne Beundring er født adskillige Træk i nogle 
af Eckersbergs Malerier fra Paris og hver Streg i en lille Række 
Kompositioner, som ikke naaede længere end til at blive teg- 
nede, og mellem hvilke »Regulus forlader Slægt og Venner for 
at vende tilbage i karthagisk Fangenskab« godt kunde skyldes 
selve David. Men ikke denne alene, ogsaa Ny-Klassicismens 
andre Repræsentanter: Canova frem for alle, dernæst Girodet, 
Guérin, Lethiere og Gérard vandt hans Bifald, og han gentager 
i sine Breve til Hjemmet alle de den Gang kurante Ord om 
den gode Smags Genskabelse, som disse Akademikere formentes 
at repræsentere. »Man kan næppe tænke sig noget fuldkom- 
nere«, saaledes hedder det i Brevene om Canovas Terpsichore, 
om Girodets Jomfru Maria, om Guérins Kain, om Lethiéres 
Brutus og Gérards Portræter. Gros derimod — Koloristen og 
Naturalisten — , der i Kraft af sin stærke Personlighed, men 
næsten halvt mod sin Vilje havde løsrevet sig fra de Davidske 
Doktriner, — Gros tiltalte ikke Eckersberg, der med god Konse- 
kvens i sine daværende Anskuelser kalder Hesten paa Rytter- 



es 



porlnrlel al" Kong ISIiiial af Neapel el al' (iros' yppeisle 
Hilleder — />el sandt Moiisli iiin <. Han Ibislod ikke, hvor lan{>l 
værdifuldere denne levende, originale Krenislilling er, end den 
Parlhenonsfrise-Hest, som David efter en Gibsafstohning har 
reproduceret i »Sahineiinderne . Og om den bedste af dem 
alle, om Géricaiill, tier Kckersbergs Breve ganske, tiltrods for 
den uhyre Opsigt, som hans samme Aar (1812) udstillede ^Vin.s- 
Si'iir vakte, det berømte Hytterportræl over hvis lidenskabe- 
lige og storladne Penselføring David gav sin Forbavselse Luft 
i de Ord: D'oi'i cchi sorl-il, Jc nc rcconndis pas celle touche . 

Med Kendskab til disse hans Sympathier for de samtidige 
franske Akademikere er det ikke forbavsende at se, al Flekers- 
berg na-rede en dyb Heundring for deres Forga-nger i det 17de 
Aarhundred, A7f. Poiissin. I l<\)raarel 1812, da Salonen var 
aabnel, og Kckersbergs Begejstring for den klassisk-lærde Mode- 
form synes al have naael sit Ilojdepunkt, kalder han (i nogle 
Linjer til Prins (>hrislian) Poussin den, som saa noye som 
kuns faae andre hidindtil kj;endte de menneskelige Liden- 
skaber og vidste ved den tydeligste Mimik at udtrykke dem 
og ordne hans Personer enhver paa sit rettested, at det gjordle 
det skjønesle heele og blev Ibila'lling tillige«. Kndnu mindre 
kan del da undre, at Eckersbergs aller dybeste Ærefrygt maatle 
ga'Ide Rafael med de himmelske og høye Idealer- , der den 
Gang - takket være de Franskes nylig tilendebragte Plynd- 
ringstog i Italien — var repra'senterel i Louvre, det daværende 
Musée Napoleon, med saadanne Hovedva'rker som »Trans- 
ligurationen »Den hellige G;ecilie« og »Madonna deirim|)a- 
nata«, af hvilket sidste Billed Fckersberg gjorde en Kopi. Han 
skriver nu heller ikke mere hjem, hvad han tidligere skrev, 
at det blot kommer an i)aa at male alting efter Naturen. »At 
ansce og efterabe Naturen med de klassiske Mestres Øjne« 
er nu et Udtryk, som gentagne Gange heses i hans Breve, og 
om den Altertavle, han i Foraaret 1.S12 malede til Horne Kirke 

' Louvre-Oallcrict Nr. 243. 



60 



ved Hvedholm, paa Bestilling af Bille-Brahe, hedder det i et 
Brev af 16 Juli s. A. til Prins Christian: »De store klassiske 
Mesterværker har været mine Raadgivere; med deres Øyne 
stræber jeg stedse at see Natm-en og efterligne den«. 




Fig. 35. Hagar og Isniael i Ørkenen. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 



Denne Altertavle^ er det bedste Eksempel paa den Eklekti- 
cisme, som saaledes var kommen ind i hans Kunst, og som 
naturlig blev lidt af et hæmmende Moment i hans Talents 
Udvikling i naturlig og strængt personlig Retning. Det ret anse- 
lige Billed med Figurer i to Tredjedel af naturlig Størixlse 
fremstiller > Christus, som lader de smaa Børn komme til sig«, 
og fremstiller det saaledes, som det hundred Gange før og 

' Eli god Kopi (af Holbech) kan sees i Johanneskirken paa Nørrebro. Origi- 
nalen i Horne Kirke er stærkt forvasket og meget opmålet. 



70 



Fig. 36. Etude af el Fruriiliinnu'i-. Tilli, KiikclVii J. ScliierhccI;. IlclsinKor. 

siden or sel. Clirislus sidder med Aposllene haj^ sig og Hor- 
nene og deres Mødre foran sig; han laler og lol'ler den ene 



71 



Haand velsignende, og paa alles Aasyn staar skreven med 
barnlig tydelige Tegn den forbavsede Andagt, som Situationen 
kræver. Det er en Komposition uden Lyde, men ogsaa ganske 
uden Indfald. Figurerne er i Harmoni med Kompositionen : 
korrekte og rene i Formen, men ogsaa ganske uden Karakter. 
Stilen er et Juste-Milieu mellem nogenlunde alt; den har lidt 
af Rafael, lidt af Poussin, lidt af David, lidt af enhver — 
undtagen af Eckersberg selv, som man ikkun genkender i de 
altfor røde Kinder, med hvilke Figurerne er forsynede. De 
røde Kinder var og vedblev at være, i Mangel af et Adels- 
mærke, det borgerlige Sundhedsmærke for Eckersbergs Kunst. 

Mere tiltalende end i dette ret kedsommelige Billed ytrer 
Eklekticismen sig i »Hagar og Ismael« (Fig. 35). I dens Følge 
er i dette Billed en Elegance, som lægger sig for Dagen i 
Hagars lange og slanke Skikkelse og i hendes højre Arms lidt 
koket-gratiøse Stilling, — en Elegance i de Formens S-Linjer, 
som senere vanskelig vilde flyde for Eckersbergs Pensel, og 
som i dette Billed føles som en smuk, men lidt fremmed 
Haandskrift. Ægtere, men ogsaa grovere er Virkningen af den 
legemsstore »Etude af et Fruentimmer« (Fig. 36). Behandlingen 
er her tung som den røde og sorte Farve, der er benyttet til 
det Nøgne, men Formen har en Del Storhed, om end ikke 
saa megen, som den stærkt flatterende fotografiske Gengivelse 
kunde lade formode. Denne Storhed tilligemed den korrekte 
Renhed i Altertavlen og Elegancen i »Hagar« er Frugterne 
af det, som Eckersberg selv kaldte »at se med de store Me- 
stres Øjne«, det samme, man i Nutiden giver det beskednere 
Navn at se med fremmede Briller, og som for mindre sunde 
og stærke Øjne end Eckersbergs med Rette anses for en Sport, 
der er farlig for det personlige kunstneriske Syn. Han brugte 
en Tid lang nye Briller for nær sagt hvert nyt figurligt Motiv, 
han valgte, og han forsmaaede end ikke i »Udsigten fra Meu- 
don Slot« (Fig. 37) at laane Jan Boths Glar, gennem hvilke 
han saa de harmonisk gyldne Toner, som giver dette Billed 
en Plads for sig mellem de Landskaber, han ellers malede i 



72 



Paris. Thi disse er som oflcsl i laiij^t iiøjiTf Gnul sele med hans 
c'giie Øjne. Sikkert er de lor Slørstedeleii kun lef^nede Ansigt 
til Ansigt med Naturen og væsentlig malede hjemme. Sikkert 




Vi\<,. :i7. l (lsi{;l Ira Mcudoii Slot. Tilli. Ur. (iiossc-iTi- Kiillhofl'. 

nok ogsaa er de endnu i mange Henseender, (rem lor all i 
Behandlingen al" Træernes Løv, meget konventionelle; men de 
viser i andre Henseender en mere rendyrket personlig Karve- 
iagttagelse end nogen af de samtidig malede ligurlige Kom- 
positioner. Den kendes, denne Korslehaands-I'arveiagttagelse, 
i del smukke »Udgangen af Hois-de-Uoulogne (I'ig. ,{8) paa 
de lette, kølige Skygger over Vejen og i de (ine kølige Luft- 
toner, som hviler over Baggrunden og har allost de vedtagne 
Fjærntoner. Man maa va're Ibrlrolig med den landskabelige 
Kolorits hele besværlige og sene l'dviklingshistorie i delte Aar- 
hundred lor at maale tilfulde Betydningen af disse blaalige 

7:t 



Friluflsloneis Tilsynekomst i et Billed af en nng dansk Maler, 
der i Aarhundredets Begyndelse levede paa Ny-Klassicismens 
Milieu i Paris. Jean Victor Berlin, Bidault, Micliallon, Walelet 




Fig. 38. Udgangen al' Hois-de-lJoulogno til I.ougfhanips. Tilh. Hr. Sogucpræsl 

P. Lanijc. Hiuzc. 



Og navnlig Henri Valenciennes, som i 1808 nedskrev de Theo- 
rier, han i mange Aar havde doceret for sine Elever, var den 
Gang de toneangivende i Landskabsmaleriet. Valenciennes 
spillede i dette en ganske lignende Rolle som David i Figur- 
maleriet, kun var han langt mindre betydelig som Kunstner 
og langt mere doktrinær som Lærer. Han og hans Elever 
havde udviklet en særlig fransk Form for den ved den Tid 
overall grasserende »historiske« eller »heroiske« Stil. Ikke i 
Naturen, men i Mytherne hos Theokrit, Virgil og Ovid søgte 
de deres Motiver og frembragte hine »klassiske« Landskaber, 



74 



som har Sniaf^ og Diilt al" alt andel end al" Nalurcn. Del er 
saadanne Landskaber, hvormed lu-kersherf^ i 1812 har set 
Salonen i Paris fyldt, O}? hvad der er aC KrduCl i hans liilled 
af Udj^anj^en af Bois-de- Honlogne ' lør da skrives heil og 
holdenl Ibr hans egen Hegning. Ingen i del dav;erende Paris 




Fig. 30. FiguiiT ved Sfiiic- (Juaieti. Ti'HiiinK i l'iii on Tiisrli. 'rilli. 
l\i)t'lierstil;siiniling<'ii. 



har knnnel lære ham al male saaledes, thi ingen — næppe 
nok Georges Michel, -Montmartres Ruysdael , del senere land- 
skahelige Stemningsinaleris ndma'rkede, men den (lang ganske 
ignorerede l-'oiioher mali'de nden de Iremmedi- Hiiller, 
som Malerne af de heroiske« Landskaber laante snail bos 
(Mande, snart hos Poussin og snart hos ik'rghem. 

Men den selvslandige Naturiagtlagelse , hvoraf Kckersherg 
lægger adskilligt for Dagen i delle Hiiled, kommer ikke mindre 
tydelig frem i andre Arbejder, som han udlorle paa egen 



75 



Haand mod Slutningen af sil Ophold i Paris. Han havde den 
Gang forladt Davids Atelier og førte nu efter sin Lærers Raad 
altid en Skizzebog med sig, hvori han noterede, hvad der 

mødte ham paa Gaden 
og paa hans Ture ud paa 
Landet. Han samlede 
sig et lille Forraad af 
hverdagslige StafTagefi- 
gurer til de hverdagslige 
Landskaber, han ma- 
lede. Til dette Brug har 
han formodentlig teg- 
net de Figurer, der læ- 
ner sig over en af Sei- 
nens Quaier (Fig. 89), og 

den anden Tegning, 
som her er gengiven 
(Fig. 40) , benyttede han 
sammen med flere lig- 
nende Figurer til den 
livfulde og udmærkede 
Staffage paa »Udsigten 
ved Meudon Slot«. Mel- 
lem hans mange Pro- 
spekt-Tegninger fra 
Paris' smukke Omegn, 
hvor han nu havde Tid 
til at færdes, maa frem- 
hæves en »Udsigt fra 
Neuilly«, rig paa fine Lufttoner og smilende og straalende af 
Sol. Men det alier mest indtagende af, hvad han saaledes 
gjorde paa egen Haand og uden Paavirkning, er vel nok det 
lille Portræt af en ung Pige (Fig. 41), hvis Visitkort endnu 
ligger i den Portefeuille, som han førte med sig i Paris. Mile 
Emilie lyder Navnet paa den Model, hvis Træk dette Billed 




Fig. 40. Staffage-Stuclie. Tegning i Pen og Tusch. 
Tilh. Forfatteren. 



76 




Fig. 11. I'oilrivl al .Modellen luuilie. Tilli. I'iu KamiiieijiinUeiimle Hiiriii'ki>ti>. 



skylder sin Kksislens. Lad os lio, al Kc korsherg har hcf^yiuU 
del paa sin ."{O-aarigc Fodsclsdaj^ , d. 2 .laiuiar ISl.'}, da han 



77 



ifølge sin Dagbog forærede Émilie for 24 francs Bonbon (Bon- 
bon?) og endte Aftenen med hende i den italienske Opera. 
Det er aabenbart gjort fuldstændig con amore: fnysets Spil 
over hendes blottede Hals og Linjen af hendes runde Bryst 
og Folderne i Shawlet om hendes Skuldre og Rødmen i hendes 
lille fine Øre og Smilet om hendes nysselige Mund og alt det 
andet, der charmerede ham til den Letsindighed at spendere 
fireogtyve gode francs paa hendes Fornøjelse, har hans Øjne 
fulgt med Lyst og Liv, thi han har faaet Billedet af denne 
unge Pige lykkeligere, lettere og livsvarmere paa Lærredet 
end noget andet, han malede i Paris. 

Det var dog, som man kunde vente, ikke Billeder af denne 
Art, som skaffede ham en Prolongation af Stipendiet fra Kunst- 
akademiet i København og havde Opfyldelsen af hans Ønske 
om at tilbringe nogle Aar i Italien til F'ølge. Det var først 
Kopien efter Rafael samt Altertavlen, der havde behaget Aka- 
demiet, og siden hen var det andre af de figurlige Komposi- 
tioner, som bragte dets hysteriske Sekretær, Hr. Thorkel Baden, 
paa Kothurnen, naar han skulde melde Eckersberg Akademiets 
allerhøjeste Tilfredshed. »Antiken og Raphael«, skriver Baden 
beskyttende til Eckersberg, »l)live, hvad de er. Deres Ledere; 
ved Enden af Banen rækker et skjønsomt Fædreland Dem 
belønnende Krands«. Man gjorde sig utvivlsomt ved Akade- 
miet Forventninger om, at Eckersberg i Italien skulde blive 
en Slags Malerkunstens Thorvaldsen. »Italien skal uddanne 
ham til at blive en Prydelse for Fædrenelandet, og De ville 
lede ham paa hans Vej i Konstens sande Hjem«, saaledes skrev 
Prins Christian, da han underrettede Thorvaldsen om Eckers- 
bergs Komme til Rom. 

Hans sidste Uger i Paris hengik med Besørgelsen af alle de 
Ærinder og Indkøb, den forestaaende Rejse krævede. Da han 
havde faaet sit Rejsepas i Orden, traf han Akkord med en Vettu- 
rin, og omsider sad han da i Kaleschen med sin Rejsekasket 
paa Hovedet og med Sindet fuldt af Vemod ved Tanken om 
Afskeden. »Altsaa adjeu Paris«, saaledes havde han lige skre- 



78 



vel i sin Dagbog, »Tak for de salige Timer, der henrandi i 
Dit Skød. Adjeu mit uforglemmelige Museum, ugjerne skilles 
jeg fra Dig.« 

»Det var da«, fortsætter han paa de første Blade af sin nye 
Porlefeuille, >den 5Juni om Morgenen eflerat jeg havde tagel 
Afsked fra Husets F'olk og mine smukke vandte V'ærelser, al 
min brave Ven Møller ledsagede mig hen til Vognen, hvor vi 
toge Afskeed fra hinanden, og Kl. 1 rullede vi ud af det store 
lange Paris, ud igjennem lUirriere de Mareiujo, og naaede om 
Aftenen til Melun, en lille ubetydelig Stad . Herfra korte Vettu- 
rinen over Sens, Villeneuve sur Vonne, Maeon til Lyon, og 
over den første italienske My, Susa, til Turin. I-'jorlen Dage 
var allerede hengaaede med dette Stykke af Hejsen. Men Kc kers- 
berg, som havde valgt sin IMads foran i Kalesehen for des- 
bedre at kunne see mig omkring i Kgnen , nod sikkert disse 
lange Sommerdage i det fremmede Land med alle sine unge 
Sanser. O! hvilket et farves|)il, hvilke Masser, hvilken Skjoii- 
hed og Majesla'l«, u(ll)ryder han, da han Ira Slellen om Turin 
skuer Alpeka'den med den evige Sne, men ogsaa alle mindre 
Indtryk af de Smaahyer, han passerede, af deres Hi-loikning og 
landskabelige Beliggenhed noterer han sig omsta'Mdelig. N'ejen 
gik videre over Piaeenza og Parma til Moilena og derfra til 
Bologna, og i Plorents gjorde han Ophold en Dagstid. Ih-rfra 
kørtes der over Siena, AcpiapendenIe , forbi Bolsena-Soen til 
Monleliaseone. Som Prøve paa Hejsebeskrivelseiis Stil kan hid- 
sa'ttes dens Slutning': Den 1 .luly igjennem N'ilerbo til Ho- 
eiglione, i Vilerbo seer man allerede samme Hovedpynt for 
fruenlimer, som bjvres i Hom. Vi overnattede i Monie Hosi. 
Her var del paafaldende, hvor alt meer og meei Passagen af- 
tog paa Lande-Vejene lige indtil Rom, vi mødte kun enkelte 

' Kil omslii-ndclif'ci'c HciiyUclsi- dciinc lUjsel)cskrivc'lsc i-r {^Jurt iilWcil- 
l);icli. Det liiir 1)1. a. ikke forekommet min rm:inen vierd at neiioptiA kke 
I'xkersl)er({s Heretiiinn om hans lU'j.selæller. al' hvilke kun xleii i)eliaf^eli}{e 
.lomfru Neri<, fra hvem han dof^ allerede i lioio^na Utji .Afsked, synes al 
ha\e f,'ji)rt iiofjel Indti-yk paa ham. 



79 



Vituriner og nogle Bander af Desertører og Conscriberte som 
sammenlænkede ledsagedes af Gensdarmer og stundom nogle 
Smaahobe af Bønder, som syntes at have et tvetydigt ud- 
seende; jo meere man nærmede sig Rom jo meere syntes Egnen 
at være en Ørken, idet mindste var den udyrket, omendskjøndt 
det ey manglede paa Vegetation. Det var da den SJulyKl. 2 
om Eftermiddagen, at vi kjørte ind til Rom igiennem Porta 
del Popolo, just paa samme Dag og Stund, da jeg for tre Aar 
siden forlod Kjøbenhavn«. 

Rejsen havde varet lige fire Uger. 



80 



V. 



Ide Timer, i li\illa' liaii iKrrmcdi' s]<^ den cvif^c Stad, paa 
selvsamme Dag, paa livdken liaii lic Aar i Foi vejen havde 
lagel Afsked med Hjemmel, liar lians Tanker sikkert sogt de 
Ire Aar og den lange Vej tilhage og liindil meget saare Ibr- 
andret. Han havde sin lille Søn derhjenime, — men han 
havde ingen Ihislrn mere. Hans rngdomska'rlighed havde 
l'aael sin Alshitning i en Skilsmisse mellem ham og hende, 
hvis simple Herkomst \ar endt med at kegge sig Ibr Dagen 
i saa simple (ia'riiinger, at (Hemens og andre af lu'kershergs 
Venner nnder hans k'rava-relse havde indhentet hans Sam- 
lykke til at lade .ICgleskahet lovlbrmelig løse. Da l'vejret lorst 
var overslaaet og iu'kersheig vidste sin lille Son i god Ik'hold 
hos Vennen Olnf Magge, l'olle han Lnlten om sig renset og 
aandede friere end for. .leg er glad xi-d del Haah at faae 
min Myrde af Halsen, som har trykket mig altlbr kenge, 
havde han i Oktoher l«Sr2 skrevet hjenj til Clemens, da denne 
og Hagge havde gjort Skridt til Tilvejehringelse af Skilsmissen. ' 
Og da han forlod l'aiis, var han allerede kommen nd over, 
hvad han hiot kaldte denne aMgerlige Sag , thi han skrev 
faa Dage før sin Afrejse, ligeledes i el Hre\ til C.ieinens: Jeg 
vilde syngende dandse ind i Hom, naai- l)l()t mine l'eiigesag(>r 

' Don 'iiSilf N'()\i'ml)cr \H\'2 so^tc liafjj^i' for lukcisljcrj; om hcnf/iciiiin 
pdnpcrliilis til Skil.siiiis.se- do in s l^rlivcrvclsc fr;i (Mirislinc- IU'i>i'kka Ilyssiiif,'.. 
Dt'i- inaiif^lcr mærkclif{ iioli i vore Arkiver di' Dokunu'iiU'i-. Inoral' del v ilde 
lVem}{aa. naar den endelijje Skilsmisse fandt .SUhI. 



Hl 



li 



var i en bedre Orden.« Den sidste Reservation kan ikke for- 
bavse, naar man véd, at 160 Francs var hele hans Beholdning 
af Penge. 

Hans første Gang i Rom, hvor han var taget ind i et lille 
Værtshus, galdt naturligvis Thorvaldsen, der, som omtalt, var 
forberedt paa hans Komme af Prins Christian. Da Eckers- 
berg erfarede, at der var et ledigt Værelse i den Locanda, 
hvor Thorvaldsen og en anden Landsmand, Stadsbygmesteren 
Peder Malling boede , flyttede han et Par Dage efter derhen. 
Det var paa via Sistina, i Signora Buti's Kunstnerpension, og 
Stedet, hvor Signoraen og hendes vakre Døtre i mange Aar 
forstod at samle et udsøgt — navnlig dansk og tysk — Selskab, 
var det gamle Palazzo Tomati, af hvis tidligere Herlighed der 
dog næppe var stort tilbage. Gardiner kendtes ikke. Tæpper 
over Stengulvene heller ikke; Møblementet bestod af Straa- 
stole og oliemalede Borde, Senge og Kommoder; Værtinden, 
der var Enke, havde et eneste Værelse, i hvilket hun, hendes 
fire Børn og de logerende spiste deres Maaltider og bagefter 
bivaanede Opvaskningen. Men Thorvaldsens Skikkelse og de 
Kunstsamlinger, han her havde installeret, kastede Glans over 
Palazzo Tomati og gav det ny Ærværdighed, og den Lykke 
at leve i hans Nærhed var for mange, selv for saa forvænte 
Damer som Wilhelm von Humboldts Hustru og Døtre, en Er- 
statning for Manglen paa Komfort i dette fattige Logis, hvor 
Eckersberg kun betalte 80 Francs om Maaneden for Værelse, 
Kost, Lys og Vask! 

Nogle faa Dage efter hans Ankomst forlod Thorvaldsen 
Rom^ og rejste med Baron v. Schubart til Luccas Bade, hvor- 

^ Weilbacli har ment (Eckersbergs Levned og Værker p. 40 og 181), at 
»Eckersbergs Optegnelser gør det muligt her at tilføje en lille Rettelse til 
Tidsfølgen i Thorvaldsens Levned« og hævder, i Modsætning til Thiele, at 
Thorvaldsen ilike var i Kom, da Eckerslierg ankom dertil. 

Det var han nu alligevel. 

Thi Eckersberg skriver i Novbr. 1813 til Clemens: »Thorvaldsen rejste 
fem Dage efter min Ankomst til Rom med Rai'on Schubart til Badene 
i St. Luca.« 



82 



fra han først vendte tilbage i Noveinl)er. ' Eckersberg var da 
Ibreløbig nærmest lienvist til Mallings Selskab, i hvilket han 
fandt stort Behag, og som kunstnerisk synes at have haft 
ikke mindre Indllydelse paa iiam end senere Omgangen med 
Tlu)rvaldsei). Stadsbygmesleren var en af Tidens mange Tals- 
mænd for den rene, d. v. s. den antike Smag, for hvilken 
Kekersberg i sine Hreve stadig roser ham, og da ogsaa Hetseh 
var kommen til Horn og Thorvaldsen vendt tilbage, befandt 
Eckersberg sig i en Kreds, hvis Guder udelukkende var de 
samme gnesk - romerske, som han havde hert al dyrke i I'aris. 

Den Hetning, i hvilken hans l'dvikling udefra dreves, og 
som modarbejdede de selvstændige Kra-flers Udfoldelse i ham, 
log da lil en Begyndelse Earl, slimidcrel af Eorholdene, 
hvorunder han levede. En mægtig Stimulus var selvfolgelig 
Thorvaldsens store personlige Exem|)el. Dernæst Adgangen til 
hans Sandinger af Kunslva'rker og Boger. Derniesl de mindre, 
men ikke mindre virksomme l']xempler: Helsch og Malling 
og disses ligesindede mellem de lyske Kunslnere. (^anova, 
hvem han allerede i Paris havde beundret, lik her i Rom en 
sta'rk Magt over ham; han besøgte endnu i Sommeren 18i;} 
(^anovas Værksted og modtog el ganske overvaddende Indtryk 
af dennes Ire (nalier, som nylig var blevne fuldendte. Men forst 
og sidst og mest var det dog selve Boms klassiske Atmosfære, 
der virkede incilerende paa hans unge .Erga'rrighed , hvis 
Eordringer han gav sig i Vold uden BelaMd<ning og uden 
Sporgsmaal om sit Talenis Ævne til at honorere dem. Det 
var, foruden Canova, der under hans Ophold i Bom viste 
ham den Ære at l)esøge ham, et Par stive Akademikere som 
Italieneren Vincen/o Camuccini og Direkloren for del franske 
Akademi paa Monle Pincio, ("luillaume Eelhiere, hvis Dom 

' Wi'ill);K-li iTttcr I hiclcs Mi'diii-li'lsi' oin Tliorxaldscns 'rilljajjckoiiist (il 
Mom (k-rluii, :il <kn iklu- faiull Sled i December 181:5, men deiimod d. 12 
Oktober s, A. Del \ i \'irkelit;beden , som det freiilf^aar al' KekiTsbei-f^s 
Dafibof^. di'ii NoN i iiibi T ISl.'i. al Tboi-valdseii \endle tilbajje. 



8« 



han æskede over sine Billeder, og hvis Ros over disse var 
ham en Smiger. 

Han vilde, som de, være Historiemaler i Ordets hele 
gamle, nu gammeldags Betydning. Des dieiix humains et des 
hammes dipinisés var Løsenet den Gang for Figurmaleriet, 
hvis Værdi hetingedes af Æmnerne. Disse indeholdtes ikke 
i Naturen, men i Bøgerne og egentlig kun i tre: Homer, Ovid 
og Bihlen, der var anskrevne omtrent i den Orden, i hvilken 
de nævnes her. Til næslen alle de Figurbilleder, Eckersberg 
udførte i Rom, er Æmnerne da ogsaa tagne fra en af disse 
Bøger. 

Han følte det selv, som om hans Læreaar var endte: »Dér 
(i Paris),« skriver han kort efter sin Ankomst til Rom, »var 
det min eneste Attraa fra Grunden af at studere, her at reali- 
sere (let, jeg som Kundskab har indsamlet.« At udøve Kunsten 
og at studere var saaledes endnu ikke i hans Bevidsthed blevet 
det samme. 

Han begyndte det Arbejde, Rejsen havde afbrudt, med at 
fuldende cl Billede, > La bonne mere«, som han havde anlagt 
i Paris. Det forestiller en Moder, der med Pegefingeren for- 
maner sin ulydige, men angrende Datter, medens den lydige 
og dydige falder hende om Halsen og kysser hende: et lille 
ulysteligt, men ret uskyldigt Tilbagefald til det moraliserende 
Genrebilled, muligvis fremkaldt ved et nøjere Bekendtskab 
med Greuzes Malerier i Paris. Da Eckersberg var fa'rdig med 
dette Billed, gav han sig i Lag med Æmner af Ovid, som han 
studerede i Voss' tyske Oversættelse i Thorvaldsens Bogsam- 
ling. Han begyndte et Billed af »Cecrops' Døtre« med næslen 
legemsslore Figurer, hvoraf dog kun et Udsnit med et Hoved 
eksisterer. Flere Tegninger saml en Skizze (Fig. 42) til den hele, 
siden noget ændrede Komposition, der har megen Ynde, gør 
Tabet af den øvrige Del af liilledel beklageligt. Del er iøvrigl tvivl- 
somt, om det nogensinde blev fæ>rdigt, thi Betalingen til »Vicenza 
og hendes Søstre«, som var Modeller, nævnes kun nogle faa 
Gange i Eckersbergs Dagbog. En anden Romerinde, som han 



84 




Kig. 12. Cccrops' Diilro. Skitse. Tilli, lir. Brygger (.'<(;•/ Jueohscii. 

Iiavdc sol sidde lucd sin 'l'i'ii iidciil'or cii (iadedor, of* som 
liaii Iiavdc Icf^ncl saalcdi's, {^jonlc 'rjcncslc som Model lil el 
Par Hilleder, hvis Moliver var hentede fra del Ovidske Sagn 



85 



om Alcyone og Keyx. Det ene af disse Billeder, forestillende 
Alcyone paa sit Leje, foruroliget af sin Drøm om Keyx' onde 
Skæbne, synes at være gaaet tabt. Det andet (Fig. 43), fore- 
stillende Alcyone ved Stranden i det Øjeblik, hvor hun med 
Haanden sender den sidste Hilsen til Skibet, der fører hendes 
Husbond ud paa den evige Rejse, er bevaret, men har mere 
historisk end kunstnerisk Værdi. Figurens Bevægelse er de- 
klamatorisk, Formbehandlingen haard og Farvesammenstil- 
lingen uden Harmoni. Men netop denne Mangel paa Harmoni 
mellem den friskt røde Karnationsfarve i Alcyones Skikkelse, 
den blaarøde Farve i hendes Drapperi og de rene blaa og 
grønne Farver i Søen og de landskabelige Omgivelser be- 
tegner Eckersbergs vaagnende Tilbøjelighed til at ofre alle 
kunstige koloristiske Skønhedsmidler til Fordel for en tro 
Gengivelse i fuldt Daglys af Livels og Tingenes naturlige Farve. 
Det ligger nær at sammenligne dette Billed med det fire Aar 
tidligere malede »Svanhilde paa Strandbredden«. I Indholdet 
eller i hvert Fald i den indre Stemning er de to Billeder lidt 
i Slægt med hinanden, men medens Stemningen i Svanhilde 
er iklædt det Abildgaardske Udstyr med kunstige Toner mel- 
lem det højeste Lys og den dybeste Skygge, er den i Billedet 
med Alcyone alTørt alt saadant Udstyr og fremtræder i nøgen 
Virkelighed og Natur. Sætter man i Tanken de to Billeder 
Side om Side, kan man ikke være i Tvivl om, at det ældre 
med Svanhilde baade er mere dramatisk og mere behageligt 
for Øjet end det med Alcyone, der er meget for nøgternt 
fortalt, og hvis skingrende rene Farver det ikke er nogen Lyst 
at skue. Men derom kan der heller ikke være Tvivl, at me- 
dens Svanhilde i hele den maleriske Stil tilhører det forrige 
Aarhundred og er et Produkt af allehaande døde Teorier, 
betyder Alcyone, al Mislykkethed tiltrods, noget nyt og før 
Eckersberg ukendt i den danske Kunst: en Søgen efter den 
nøgne Farvesandhed, som Abildgaard havde ukendeliggjort med 
sin kunstige Kolorit. Anvendt paa det menneskelige Legeme 
har denne nybaarne rosa Kolorit nogen Lighed med et nyfødt 



86 



13. Alc-yonc vril Sti;in<lfii 'l'ilh. l-'ik. riciiic JCckcrsl'cry. 



Barns Lød , som er altfor rød til at findes smuk og behage 
Øjet, men som er fuld af Løfter om Liv og Sundhed. 

Denne Tilbøjelighed hos Eckersberg til at gøre Farven i det 
menneskelige Legeme altfor rød kan spores allerede i hans Ar- 
bejder fra Paris, hvor han under Davids Paavirkning havde af- 
skaffet de kunstige Palettoner. Den altfor røde Legemsfarve fin- 
des sporvis i »De spartanske Drenge«, er tydeligere i de »Tvende 
Hyrder (malet i Paris 1818), men naar først i »Hektors Afsked 
med Andromache« sin Kulmination. I dette Billed (Fig. 44), 
der synes malet omtrent samtidig med Alcyone, har den i den 
Grad hæftigt blussende bredt sig baade over Lys og Skygge, 
at man kunde finde hans Kolorits Tilstand ved den Tid ret be- 
tænkelig, om man ikke vidste, at den netop havde behøvet at 
gennemgaa denne Krise for endelig at vinde fuldstændig Helse. 

Skade forresten, at dette Billed af »Hektors Afsked med An- 
dromache« er saa frastødende i Farven. Det har en smuk Kom- 
position, og Attest for en saadan har det ikke alene deri, at 
Thorvaldsen, der i den Henseende nok tør kaldes en fin Kender, 
erhvervede Billedet, men endnu mere deri, at han sidenhen (1836) 
komponerede sin egen Fremstilling af det samme Æmne paa 
ganske lignende Maade.^ De Folk, der bestyrer hans Museum, 
kan da ganske rolig hente Billedet frem fra Magasinerne og 
hænge det op i hans Samling af Malerier; det kan aldrig være 
kompromitterende at gøre Thorvaldsens Smag til sin. 

Det er jo muligt, at der ligger en aller anden løs Tegning 
af Thorvaldsen til Grund for Eckersbergs »Hektors Afsked«; 
men det er ligesaa muligt, at Kompositionen er den sidstes, 
og at Thorvaldsen i et Lune har laant den. Betydningen af 
den sidste Mulighed er det aldrig værd at overvurdere. Thi 
denne Komposition, fornemlig Gruppen med Hektor,, der løfter 
Barnet højt i sine Arme, som vilde han rigtig se det ind i 
dets lille Ansigt og indprænte sig dets Træk, rummer en ideal 

'RelielTet ei- ifølge Thiele forst udført 1837. Men det er komponeret Aaret 
forud. »Hos Thorvaldsen stod der forleden med Kridt udkastet paa Tavlen 
Hectors Afskeds (Brev af 31. Octbr. 1836 fra Constantin Hansen). 

88 



plastisk Stil, der var Thorvaldsens Ejendom, og som Eckers- 
berg kun havde som Paavirkning. Det, der ellers giver hans 
Fremstilling af ideale Menneskeskikkelser deres ejendomme- 
lige Præg ved Siden af det almindeligere Præg, de har mod- 
taget af Tid og Omgivelser, er netop den Realisme, hvormed 
han slet ikke kunde lade være at behandle dem i Kraft af 
sin stedse voksende Virkelighedssans, en Realisme, som han 
udviklede selv under sin Syslen med de »idealske« Frem- 
stillinger, og som berøvede disse en god Del af den tilsigtede 
Idealitet. Der er f. Ex. paa Billedet af de »Tvende Hyrder« et 
Par Fødder af en saa reel Hæslighed, at man, naar man 
først har faaet Øje paa dem, ikke længer kan gøre Eckers- 
berg Følge ind i det Arkadiens Land, i hvilket han vil have 
os til at tro, at Scenen foregaar. Alene et Enkelttræk som 
dette, valgt mellem mange, forraader, at Eckersbergs Øje ikke 
var skabt for de Syner af fuldkommen ideal Skønhed, i 
hvilke Thorvaldsen svælgede, og som Tiden fordringsfuldt 
krævede af enhver uden Hensyn til hans særlige Anlæg og 
Ævner. Man opfattede jo den Gang Kunstneren, d. v. s. Kunst- 
neren, som han burde være, som svævende »i klare Egne, 
hvor Skønheds herlige Lys omstraaler ham.« Man kaldte det 
jordiske for kun »den nødvendige Skygge til Skiønheds evige 
Lys«.^ 

Men endnu mere end et Enkelttræk som disse Fødder, der 
unægtelig er lidet egnede til at agere i hine »klare Egne«, er 
det hele Behandlingsarten i Eckersbergs Figurkompositioner 
fra hin Tid, som forraader hans Mangel paa Ævne til at frigøre 
sit Blik fra Jordelivets enkelte Foreteelser og løfte det mod 
de abstrakte Højder, man den Gang kaldte de »genialske«. 
Medens man ikke kan frakende en Del af hans Kompositioner 
som saadanne et vist Arrangementstalent (han havde ikke for 
ingen Ting gennemgaaet en lang Skole i den Kunst at kom- 

' C/ir. Molbech, Ant. Allc^ri da Correggio, med nogle Betragtninger over 
Konst og Maleri (Det skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter. Sj^endc 
Aargang. Kbhvu. 1811. p. 381—82). 



90 



poneiT, i livilkc'ii alk- den (iang var iiioic eller mindre ovede, 
men ingen saa ganske uøvet, som de llesle niiomstunder), 
saa lider de alle under Følgerne af del, David kaldte pcindn' 
le nwrci'dti, og som vil sige at udmale del Enkelte reelt eller 
Naturen paa iiekostning aC den ideale Helhed. Del gælder 
om alle Eckersbergs I'igurer Ira hans Ophold i Paris og Rom, 
at de har mere af Kødel end al' Aanden, som i dem alle er 
tykt ikhedt Modellernes jordiske Form og Farve. Hans voxende 
Sans herfor kaldte ham uari)ru(lt til Orden under Arhejdel 
og gjorde delle lil Prosa, medens han troede, del var Poesi. 

Og jo mere han tørstede efter at naa sine Forbilleder — 
»jeg stræber fremad efter de andres (Thorvaldsens og Mallings) 
Eksempel , skrev han hjem — og tilfredsstille deres og 'I'idens 
Fordringer til Adel og Stil og Skønhed i Fremstillingen af de 
store yl^mner, fra iivilke han ikke kunde løsrive sig i'ormedelst 
de Haaiid af Konveniens og Ærgerrighed, med hvilke han 
var bunden lil dem, ■ — desto mere ubarndija-rtigl kra'vede 
hans Natur sin Het, (lesto mere Na-ring forlangte hans Virke- 
lighedssans. Han følte det endog haardl nok, thi han var ved 
al ruinere sig paa Modeller. Han skre\ derom hjem til (He- 
mens: »Jeg bruger for meget meri' soni min Pension, fordi 
jeg arl)eider meget og ey meere gider giordt nogel lialvl, saa 
er ieg ogsaa som vierre ei' komet saa vidt, al ieg ikke kan 
giøre en eiiesle Streg nn're udenad.« Men han forstod 
ikke selv, Inad enhver kan forslaa af denne sidste Einji', al 
den, der kunstnerisk har det saaledes, som han her skildrer 
sig selv, er lidet egnet af Naturen lil el l'^nilasi -Arbejde som 
del, han netop da vai' vi-d at fuldende, hans slorsle \';erk fra 
Oplioldel i Horn: Israeliternes Overgang over del rode Hav , 
elU-r, som han kaldte det selv. Moses lader di-t rode Hav 
Iru'de tilbage og I'araos Ha-r oversvømmes (I-'ig. 4.')). 

Kun delvis tilhorer dette IJilled, som Mendel Naihanson 
havde bestilt hos lu'kersberg, Tiden for dennes Ophold i 
Horn. KompositioMeii blev til allerede i Paris, og saaledes 
som den blev i Billedet, saaledes beskriver han den allerede 



91 



i et Brev til Clemens fra Efteraaret 1812. Af Breve fra Slut- 
ningen af 1814 frenigaar det, at han da havde »Studier og 
Præparater til Billedet færdige,« saa at det nu blot manglede 
Udførelsen. Ikke før i Januar 1815 kunde han begynde at 
»ebauchere« Billedet; i Februar samme Aar noterer han i 
Dagbogen: »begyndt for Alvor at male paa det store Maleri«, 
men der hengik mere end et Aar, førend han endelig kunde 
hjemsende det færdige Arbejde. Endda er det aabenbart, at 
han endnu efter sin Hjemkomst har foretaget nogle Ændringer 
ved det, thi det fremgaar af en Anmeldelse fra 1817, da 
Israeliternes Overgang var udstillet paa Charlottenborg, at 
Moses den Gang manglede det Skæg, hvormed han nu ses 
fors5'^net. ^ 

Fuldt saa dybt som længe har dette Billed dog næppe op- 
taget Eckersberg. Æmnet kunde umulig fylde hans Hjærte 
rigtig, thi det var ham jo givet udefra og kunde ikke vedrøre 
ham indadtil saaledes, som det vedrørte den jødiske Bestiller. 
Hvorledes han saa det, fremgaaer af en Ytring i et Brev, han 
skrev til Clemens, da han i Paris havde udkastet Kompo- 
sitionen. »Det er,« siger han, »et Emne, som vel er vanskelig 
at forestille, men som dog kan give Sted til mange skjøne 
Grupperinger og ligurer af enhver Alder. « Han har med disse 
Ord selv angivet den Synsvinkel, hvorunder Billedet helst 
maa ses. 

Kompositionen som Helhed er del næppe værd at berømme 
altfor meget. Den mangler frem for alt Centrum , thi som 
saadant virker ikke Moses, der sammen med Aron er hensat 
i Mellemgrundens ene Side, og endnu mindre Faraos druk- 
nende Hæ'r, der er henvist til Baggrundens Taager i Lanredets 
yderste Kant. Endda kunde selv paa disse Pladser i Kompo- 
sitionen baade Moses og Synet af det Mirakel, han øver over 
Vandene, have virket centralt, hvis ikke Forgrundsfigurerne — 

^ P. HjorI, nogle Hemærkiiinger om de ved det kongelige Akademi fol- 
de skjonne Ivonster udstillede Konstsager i Aaret 1817 (Kritiske Bidrag, 
konsthist. Afd. Kjbhvn. 1854 p. 90). 



92 



de frelste Israeliter — havde draget Opmærksomheden til sig 
i saa høj en Grad og afledt den fra den egentlige Begivenhed, 
som Billedet fremstiller. Ikke blot i Linjer, men i Udtryk 
mangler disse Forgrundsfigurer Tilslutning til Billedets Hand- 
ling. Uden Lidenskab, ja for Størstedelen uden Opmærksom- 
hed er de nærværende ved det Under, som sker. Der sidder 
aller forrest et ungt Par, der ser ud, som om de tilsammen 
nød en smuk, idyllisk Udsigt. Der sidder tilsyneladende hen- 
sunken i dybe Betragtninger en Moder, der ammer sit Barn. 
Der sidder en gammel Mand, som stirrer sløvt op i Luften. 
Værre er det dog, at næsten hele Resten af Forgrundsfigurerne 
bogstavelig vender Ryggen til det, der foregaar. Der er en 
Kriger, der med en smuk Attitude aflægger sit Pilekogger; 
der er en ung Kvinde, som løser en Bylt; der er en Moder 
med sit Barn paa Armen etc. — alle bortvendte fra den 
Scene, som er selve Maleriets Motiv. Man har fejlagtig forsøgt 
at udtyde disse Figurers mærkelige Holdning saaledes, at de 
gør sig rede til at fortsætte deres Vandring eller allerede har 
tiltraadt denne paa Ny,^ men ikke en Gang med en saadan 
Opfattelse vil man kunne godkende Billedets Mangel paa den 
centrale Virkning, som en Komposition af denne Art ikke 
kan undvære. De eneste Figurer, der, med Haandbevægelser 
og Miner, tenderer mod en saadan Virkning, er en lille Flok 
Israeliter i Mellemgrundens Midte og en enkelt af de Skikkelser, 
der — meget sindrigt — er anbragte langt nede i Billedets 
højre Hjørne, hvor man ser dem arbejde sig op ad Bjærget. 

Men prøver man at se Billedet under den Synsvinkel, som 
Eckersberg selv har angivet for dets Betragtning, kan man 
ikke fraskrive det en vis Rigdom paa de »skønne Grup- 
peringer« , til Udfoldelse af hvilke han fandt Æmnet egnet. 
Mindst betydelige er Moses' og Aron's Figurer. Den Fylde, 

^ Weilbach, p. 51 — 52. Samme Forfatter er ogsaa tilbojelig til at mene, 
at Krigeren ikke aflforer, men ifører sig Pilekoggeret. Eckersberg forklarer 
dog selv i ovennævnte Brev, at >de unge bevæbnede Mandfolk aflægger 
deres Vaaben, da de nu ere i Sikkerlied.« 

94 



EckersbcMg har søgl al give dciii vod at (liai)i)('rc dem heil, 
er lom ; der mangler Form under Drapperiernes Kast af 
Folder. Men tagne gruppe- eller enkeltvis er liere af de andre 
Figurer s;erdeles smukke i Slil og al' kraftig Holdning. Del 
gælder den unge Maiul med Spydet nede paa Klippevejen; 
det ga'Ider del nydelig komponerede unge Par, som sidder i 
Forgrunden; del gælder Moderen med liarnel ved Brystet; 
det gæ'lder ogsaa den mere romersk end jødisk udseende 
Kriger, der alTører sig Koggerel (kun er han allloi- stor i For- 
hold til de øvrige Figurer). Skade al ikke Studierne og Pra*- 
paralerne« til disse Figurer eksisterer, thi derom kan der 
na'ppe va're Tvivl, al disse i Henseende til l*^)rnd)ehandling 
og gennemført Fvarakteristik har været hedie end l'igurerne 
paa selve Billedel, der fornu'lt og malerisk ikke er paa Højde 
med, hvad Fekersherg den (lang formaaede. Tydelig nok er 
Figurerne overførte fra Studier til La-rredet og ikke hensatte 
direkte paa dette. De har alle i Stillinger og Bevægelser 
aahenhare Heminiscenser af Modellen, men det friske og di- 
rekte Arbejde eller denne spores i Billedets Knkeltheder kun 
som en mal Afglans af lu'kershergs daværende realistiske 
Kraft. Mat er Tegningen, mal Kolorilen med dens mange 
neutrale Toner, mat er ogsaa Slofhehaiullingen , fornendig i 
Drapperierne. De er af denne ubestemmelige Art, som nuin 
aldrig ser i Virkeligheden, men som i hine Aar tilvirkedes i 
uendelige Masser paa Paletlen. Og dog, denne Mathed til- 
trods: hvor slaa de ikke, alle disse Figurer, Livet og I^yset 
langt nærmere end de Abildgaardske Skikkelser! Medens disse 
ofte synes at komme halvt sovende, halvt drømmende gen- 
gangeraglige fra en Ija'rn Nat, hvis Mulm de fører med sig, 
er Ki'kersbergs Skikkelser snarere omgivne af en altfor nogtern 
Dag og altfor nøgternt vaagne. l^llekten af Morgensolen \il 
kuime gjøre god Virkning , mente han i hint Brev, i hvilket 
han beskrev Kompositionen i Israelilernes Overgang over det 
røde Hav«. KlTeklen, som han havde tilsigtet, udeblev, han 
nuiglede ikke al gennemføre den malerisk; men dog betyder 



95 



Billedet netop Morgensolen i den danske Kunst, om end 
endnu dækket af nogle Skyer, saa Effekten ogsaa dér ude- 
blev. Det er jo ikke noget fuldbaarent Kunstværk, dette Billed; 
det er et Talents udholdende Forsøg paa ad lange og træl- 
somme Veje at naa op paa de ubestigelige Højder, til hvilke 
Genierne vingelet bæres af deres Fantasi. Men dansk Kunst- 
historie skylder dette tapre Værk Ærbødighed, fordi det viser, 
ad hvilke uendelig besværlige Omveje opefter Eckersberg, 
som den Banebryder, han blev, maatle tilbagelægge sin sene 
og vildsomme Udviklingsgang, inden han fandt den Mark, i 
hvis Muld hans Talent omsider fik fast Bod og en skøn, om 
end beskednere Vækst. 

Billedel af Israeliterne betegner vel Toppunktet af disse Om- 
veje opefter. Det meget store »Kvinderne med Englen ved 
Christi Grav« (Fig. 47), en Altertavle, som Eckersberg paa Be- 
stilling af Grev Vedel Jarlsberg i Norge malede paa ikkun et 
Par Maaneder i Efteraaret 1814, gengives her efter Fotograli, 
men kan ikke nøjere bedømmes, da Originalen er Forfatteren 
ubekendt. Den har en smuk Komposition og synes fuld af 
Følelse i Fortællingen ; en af de norske Kunsthistorikere bør 
ved Lejlighed fortælle os, om Fotografien har Bet, naar den 
desuden lader ane en meget pragtfuld Lysvirkning. Umiddel- 
bart efter dette IJilled paabegyndte Eckersberg en »Christus 
hos Jairus«, men det blev næppe fuldendt og er i hvert Fald 
forsvundet. Af »Moses, nedstegen fra Sinai lijærg, viser det israe- 
litiske Folk Lovens Tavler«, et Billed, der skulde have været 
Modstykke til »Israeliternes Overgang over det røde Hav«, blev 
kvm en lille, men meget udført Skizze malet. Ligesaa forholder 
det sig med »Moses findes af Faraos Datter«. Af en fjerde 
Komposition, »Moses, der sender brændende Slanger blandt 
Israeliterne«, kendes kun en enkeltFigur, der vistnok er et Udsnit 
af en Studie til Billedet. Andre Figur-Kompositioner, f. Eks. 
»Elisabeth med Johannes knæler for Maria med Barnet Jesus«, 
»Odysseus fortæller sine Hændelser«, »Peter fornægter Christus«, 
»Jairi Datters Opva'kkelse«, »Diana overrasket af Akta'on« blev 



96 




Kig. Ui. KviiuliMiir med ICiigU'ii \0(1 Chiisli diav. ./m/.s/r;;/ Nnir;' 



kun udkastede i Tegning. I denne Sammenhæng maa frem- 
hæves det hlle Billed »Ulysses' Hævn paa Frierne« (Fig. 47). 
Det har den Fordel at være malet paa Lærredet direkte efter 
Modellerne ; man kan baade se det, og man kan vide det af et 
Brev, i hvilket Eckersberg beklager, at han af Mangel paa 
Penge til Modellerne ikke formaar at fuldende Billedet, af 
hvilket da ogsaa den ene Trediedel mangler meget i at være 




Fig. 47. Ulysses' Hævn paa Frierne. Tilli. Hr. Kancelliraad H. Lijnge's Dodsbo. 

færdigt. Det er en udmærket Komposition; der er over Scenen 
et Liv og en Fyrighed, som er ganske enestaaende i Eckers- 
bergs Produktion ; fra Friernes blomsterkransede Slagsbroder- 
Kompagni, som mod Ulysses' og hans Fælles dræbende Spyd og 
Pile væbner sig med Borde og Bronzevaser og hvad der ellers 
er for Haanden, lyder der et Skrig og en Larm, der ellers ikke 

^ »iblandt flere Compositioner har jeg begyndt at udfore tvende .... det 
andet er Ulysses, der slaaes med frierne, men ieg maae nu lade disse Ting 
staae indtil ieg engang faaer Raad til at holde Modellerne dertil, som vil 
være Nødvendig til deres Udforelse«. (Brev fra E. til Baron v. Schubart 
d. 16 Juni 1814). 



98 



høres i Eckersbergs stille Kunst. Og alligevel er det lykkedes 
ham med Figurernes grove og lidenskabelige Udtryk al forene 
adskilligt af en ideal Legenisholdning. De er tegnede med en 
Fasthed, som bar Greb om den individuelle Form, men derfor 
er Hensynet til Skønheden ikke fornægtet. Og den fornemmes 




Kig. 48. Narfissus. Tilli. lir. Kiimiiicrlicrrr (.'. Scainiuiis. Kliiilliolni. 

her st.Trkere og ægtei e end i >Israeliternes Overgang , fordi Fi- 
gurernes l"'ai ve, IVisU og kodl'uld som den er, er overfort direkte 
fra Naturen uden al passere den sløvende og falmende Om- 
arbejden, med hvilken Overforeisen af el Studie til el Hilled 
na'slen altid er identisk. 

Samnu'n med dette Hilled maa man gruppere den saakaldle 
> Nareissus>< (Fig. 4<S), der blot er en Studie over en liggende 
Modelligur, samt »Fn sovende Qvinde i antik Dragt- (Fig. 4'.)), 



der ligeledes er malet umiddelbart efter Naturen. Med dens 
fine Toner og store, ædle Form (se bl. a. den mesterlige Be- 




Fig. 49. En sovende Qvinde i anlik Dragt. Tilh. Thorudhlsens Miiseiuu. 

handling af den nøgne Skulder) repræsenterer den sidste Studie 
vistnok Højdepunktet af, hvad Eckersberg kunde naa i Retning 
af harmonisk Sammensmæltning af en malerisk og en plastisk 



100 



Figiirstil. Del er maaske et Spørgsiiiaal, om (ieiiiie Sainincn- 
sinællnings vanskelige Problem nogensinde siden har fundet 
saa skøn en Løsning i vor Kunst. Kckersberg selv kom i hvert 
Fald ikke videre i saa Henseende. Hans Øje havde modtaget, 
hvad det kunde tilegne sig af plastisk Kultur, og dets Udvikling 
i Helning af en saadan standsede her, forsømtes videie og gik 
hurtig tilhage, trængt af den maleriske Kultur, som imidlertid 
skred frem i hans Øje, fordi han øvede delte paa Gengivelsen 
af Solens og Luftens Toner i den fri Natur. 

Det er blevet sagt om Rækken af hans romerske Pro- 
spekter (Fig. 50 — 54), at »man tør ikke kalde dem Architek- 
turstykker ',og at det arkitektoniske egentlig aldrig interesserede 
Eckersberg.' Der foreligger dog fra ham selv saa mange l'd- 
talelser om hans Interesse for den gamle Uygningskunst , at 
man ikke godt kan betvivle den. Lige efter sin Ankomst til 
Rom skriver han til (>lemens: »Naar man har seet det mage- 
løse Museum i Paris, linder man vel intet fuldkomnere meere, 
hvad Malerie og Rilledhuggerie angaaer, thi del allerbedste 
lindes vel egentligen der, men Levningerne af den ældgamle 
Bygningskunst ere her meesl at beundre . Kort efter hedder 
del i el Brev til .1. I*. Møller: Noch ist mir nichts lieber wie 
die antiken Ruinen s <>g saaledes kunde anføres flere Ytringer 
til Beviser for, at det virkelig var den arkitektoniske og ikke 
den maleriske Side af Motiverne, som oprindelig drog ham til 
disse. I den langt overvejende Del af del, han selv kaldte sine 
romerske Prospekter, beslaar da ogsaa Motivet udelukkende 
af Arkitektur, og hvor dette ikke er Tilfældet, hvor Motivet 
er en landskabelig Udsigt, er denne dog na'slen altid paa en 
eller anden Maade indrammet af arkitiktoniske Dele. Det 
slemmer jo ogsaa bedst med hele Aanden i hans Kunst, som 
han den (lang drev den, al det var selve Oldlidens Arkitektur, 
der lokkede ham til Arbejdet under aaben Himmel, og ikke 
nogen bevidst Sans for de maleriske Virkninger, med hvilke 

' Jill. Lantjv, Nulids-Ivunst, p. 77. 



101 



hans Øje her fik at gøre. Havde det kun været disse, der havde 
ejet lians Interesse, liavde han heller næppe fyldt sin romerske 
Portefeuille med alle de Kontur-Tegninger af gamle Bygninger, 
som han ikke kunde overkomme at faa malede. 




Fig. 50. Parti i Villa Borghese. Tilh. Nationalgalleriel. 

Naar disse Smaabilleder dog ikke mindst udmærker sig ved 
deres maleriske Side, er Grunden den, at Eckersberg selv 
ønskede sig Prospekterne fra Rom som Portræter af Steder, 
der var ham kære, og da han derfor vilde gøre dem lignende 
i højst mulig Grad, kom han ogsaa for Farvens Vedkommende 
ind paa en Naturefterligning af en punktvis Indtrængen, han 



i03 



ikke før liavde forsøgt. En Notits i hans Dagbog om Anskaf- 
felsen af >et Farveskrin lil at bære med Vasketriig« viser, at 
han ikke forhen havde ejet de fornøchie Rekvisiler til at male 
ude, og at disse Prospekter er malede fæidiffe ude, vilde være 




Fig. 51. ICii Del al' Via Sana. I'illi. I'il<. I'rt'(leril;l;c Trcschotv. 



utvivlsond, selv om del ikke var bevidnet gentagne Gange i 
Eckersbergs Breve. Det hedder saaledes i et Hrev fra liS14: 
»Jeg har alt henved en halvsnes Smaaskizer iærdige som alle 
er malte færdige paa St;edet efter Naturen. Jeg indsknenker 
mig især paa Arohitectoniske Ting, omendskjøndt man har 
tusind Kobberstik af alle disse Ting. Den største Nøyagtighed 
i farver, form og Linier soger ieg at iagttage. ^ 



103 



Visselig har han Ret i dette om Nøjagtigheden. Han paa- 
lagde under disse Studier sine Øjne en Tugt, der ikke kunde 
være strængere, og han øvede en ikke mindre stræng Tugt 
over sin Haand under Udførelsen. Der var intet af en Drømmer 
i Eckersherg, men aldrig var han dog mere Ij'svaagen end 
under Arbejdet paa de romerske Prospekter, aldrig mere skarp- 
synet, heller aldrig manuelt mere sikker. Der gives ikke ga- 
lantere kunstnerisk Arbejde end dette Miniaturnialeri, i hvilket 
Tingene staar med et Spejlbilledes Klarhed i Farven og Ren- 
hed i Linjen: der var aabenbart bleven en Splint tilbage i 
Eckersbergs Øje af den Flaske, i hvilken han i sine Barndoms- 
dage i Blans med saa megen Glæde og Forbavselse havde set 
et Stykke Natur spejle sig »saa skjønt, saa fuldkomment, saa 
sandt«, — tre Epitheta, der med Rette tilkommer næsten hvert 
af disse Billeder. 

Man maa tage dem enkeltvis for, hvis man rigtig vil nyde 
dem. Som de samlede hang paa Kunstforeningens Udstilling 
— nogle for højt og andre for lavt og alle for tæt ved hver- 
andre — , fik man langtfra tilstrækkeligt Indtryk af Kvaliteten 
af det Arbejde, der er nedlagt i hvert især af dem. De mangler 
alle dekorative Egenskaber, som kunde gøre dem egnede til 
at ses hastigt og paa Afstand; snarere kunde man fristes til 
at se dem med en Lup, et Redskab der iøvrigt ikke skal an- 
befales til Beskuelse af Kunst. 

Men til enkeltvis at beskrives med Ord er de lidet skikkede. 
Det, de skildrer, er, som Eckersberg siger selv, fremstillet i 
Tusinder af Kobberstik. Det er Udsigter over det gamle Forum 
Romanum med dets Triumfbuer og Søjler; det er Partier fra 
Colosseum og Vuer gennem dets Buer; det er Prospekter af 
Templerne paa Via Sacra; det er Udsigter over Tiberen; det 
er Motiver fra Engelsborg, fra Peterspladsen, fra Kirker og 
Klostergange; sjældnere er det blot et Gaardsrum set gennem 
et aabent Vindu, et Stykke af Kampagnen eller en Krog fra 
en af Villaernes Haver. Alt dette var ikke blot stukket i 
Kobber tusind Gange, men det meste var malet af mangfoldige, 



104 



men rigtignok paa en anden Maade, end det inaledes af 
Eckersberg. 

Hemmeligheden ved (lisse Studierer den, at der er slet ingen 
Hemmelighed ved dem. Han malede her blot, livad han saa, 
men han saa her for første Gang helt og holdent med sine egne 
Øjne, — Øjne, der rent organisk var al' en vidunderlig fuld- 
kommen Konstruktion. Deres Ævne var den, der er sjældnere. 




Fig. 52. Udsigt gennem tre af dv iiordvcslligc lUier i Aniphillioiilri'ls :!(lic Stok- 
Vii'rk. Tilli. Ur. ICtalsraad /fiii/i/cs Dixlslio. 

end man maaske tror: al se alt, hvad der kan ses, at se 
rigligt, klart, sikkert, skarpt, indtnengende i lige (Irad del 
Ijierne som del ujvre. Det var, som havde Naturen hegiinsligt l 
delle Blik med en Tilgift af noget, der virkede som en Kikkert 
og gjorde del mere langsynet end almindelige Øjne. Anvendte 
paa de Moliver, hvorom der her er Tale, har disse Øjne 
funktioneret saa usvigeligt, som man snarere vilde venie del af 
et optisk end af et organisk A|)parat. Deres Funklionerings 
usvigelige Sikkerhed kan kun forklares af den kærnesunde 



105 



Konstitution, til hvilken de meddelte deres Indtryk. Fuld- 
kommen unervøs, som den var, modtog den Indtrykkene 
sindigt og uforstyrret; aldrig frembragte de noget Chok, som 
atter kunde faa Indflydelse paa Synet, farve det eller gøre det 
taaget eller vende det indefter mod indre Aabenbaringer i 
Stedet for udefter mod de ydre Realiteter. 

Det vilde dog være uretfærdigt derfor at mene, at Eckersbergs 
Opfattelse af det gamle Rom var sjælløs, hans Gengivelse deraf 
en rent fotografisk. Det er sandt og smukt, hvad Lange siger 
om ham, at naar hans Hjærte brændte varmest, gjorde det 
ikke hans Pensel glødende og fyrig, men »saa ofrede han til 
sine Guder sin største, mest udholdende Flid, saa tog han 
varsomst paa sin Pensel, saa trængte han dybest og finest ind 
i Detaillen.« Disse Studier griber ikke ved deres Stemnings- 
indhold. Stemningen er som Regel den samme i dem alle: lys, 
rolig, lidt kølig fra Naturens Side ; det er vel egentlig kun Ud- 
sigten gennem tre af Colosseums Ruer til en Uvejrsluft (Fig. 52), 
som fra denne Regel gør en Undtagelse. Men de er rørende 
alle som én ved deres Andagt for Naturens allermindste Enkelt- 
heder, om hvilke Penslen har puslet med saa megen Ømhed. 
Der er ganske vist ikke nogensomhelst stor kunstnerisk Idé 
i disse Arbejder; der er ikke det mindste geniale ved dem; men 
Kærligheden til Naturen er Sjælen i dem. Nøjagtigt med den 
samme Andagt, hvormed de er malede, vil de alle Dage blive 
sete. 

Og for den kunsthistorisk bevandrede Retragter vil de have 
en Tilgiftsinteresse ved det Fremskridt, de betegner i Udvik- 
lingen af Landskabskunsten, — ikke blot den danske, men 
den hele, den universelle — om end de, frembragte i Stilhed 
og senere gemte for Verden paa Væggene i Eckersbergs Atelier 
paa Charlottenborg, blev uden Retydning for Verden. Endnu 
øvedes den »heroiske« Landskabskunst, i hvilken de samme 
arkitektoniske Mindesmærker, hvormed Eckersbergs Pensel 
syslede, spillede saa fremtrædende en Rolle. Det hedder endnu 
i 1817 i en af de den Gang saa yndede Anvisninger paa den 



106 



Kunst al male: »Det heroiske Landskab hor indlaj^eden første 
Plads .... Man kalder i Landskahskunslen den Genre den 
heroiske, i livilken Maleren, næret ved La-siiinj^en af de gamle 
Forfattere saavel som ved Studiet af Oldtidens store Mindes- 
mærker, formaar at adle sine Kompositioner ved et eller andet 
historisk Træk. Alt, livad der udgør Kompositionen i (Hsse 




l'ig. .').'). Dcii iiordiisllif'p Side iif Knpil<)liiiorl)jii'rgi-l. Tillj. Hr. (irosscrer /: Ic Maire. 

Hilleder, hør paa en og samme Tid være stort, ædelt og enkelt; 
man hør der se hensatte passende Stykker af god Arkitektur 
med de smukke Former og viselige l'orhold, som (irækerne 
og [{omeriie har givet dem Overensstennnende med saa- 
danne l'ormler var Roms arkitektoniske Mindesmærker hievne 
rene Dekorationsstykker for Landskahsmalerne. De satte Ti- 
tushuen ovenpaa et Hj;erg i Olevauo; de Hyttede Templerne 

' C. J. F. Lecarpentier, Kssai sur Ic paysiinc dans li-cnid ou trailc des di- 
verses méthodes poiir se coiidiiire dans l iludf du paysafje. I'ai'is — Stras- 
bourg, 1817. iii 8". 



107 



ud i Campagnen; Forums styrtede Søjler og Kapitæler laa og 
drev i Forgrunden af hvert andet Landskab. Og for at man 
ikke skulde tro, de havde ikke ligget der altid, lod man den 
tusindaarige Epheu slynge sig om dem. 

Det er paa Baggrund af saadanne Billeder, man skal se Eckers- 
bergs romerske Prospekter, hvis man vil bringe deres kunst- 
historiske Betydning til sin Bevidsthed. Men man behøver slet 
ikke at se dem paa saa flatterende en Baggrund, hvis man 
blot vil blive vaer deres lysende kunstneriske Egenskaber. De 
meddeler sig umiddelbart til Ens Hjærte ved den Kærlighed, 
hvormed de er udførte, til Ens Øje ved Skønheden i Motiverne, 
til Ens andre Sanser ved den styrkende friske Luft, som slaar 
i Møde fra alle disse Lærreder. Det er en Suggestion, man 
undergaar, naar man tror, at de alle uden Undtagelse maa 
være malede i tidlige Morgentimer. Suggestionen skyldes 
maaske delvis det aldrig synderlig varme Solskin, den altid 
lidt blege blaa Himmel, som raader i disse Billeder; den skyldes 
maaske ogsaa de sparsomt anbragte Staffagefigurer, der synes 
enlige Morgen vandrere paa de ellers befærdede Steder; men 
mest skyldes den dog den indre morgenrene Aand, hvoraf de 
romerske Prospekter er fremgaaede, og hvis Uskyld ligger som 
en blank Dug over Græsset og Stenene i Forgrunden, over 
Søjlernes og Murenes Marmor og Travertin, over de røde Tage 
i Mellemgrunden og de blaa Bjærge i det Fjærne. Betegner 
»Israeliternes Overgang over det røde Hav« i den danske Kunst 
den gryende, men endnu skyede Morgensols Opgang, saa 
tindrer den i de romerske Prospekter allerede et godt Stykke 
oppe paa en Himmel af fuldkommen Klarhed. Eckersberg 
blev i mere end én Henseende en Lysbringer for den danske 
Kunst, men det varigste Lys, han har tilført den, er det bog- 
stavelige fra Vorherres egen Sol. Hvad vejer vel mod denne 
Bedrift den Mangel, det kan kaldes, at den Sol, som skinner 
i de romerske Studier, ikke brænder i sydlandsk Glød, at 
dens Straaler snarere synes skælvende at berøre de jordiske 
Ting end at opsluge dem og opløse dem i Taager paa en mere 



108 



moderne Malerkunsts Vis. Del var ikke Taager, der den Gang 
trængtes til i vor Kunst; det var tva-rtimod Anskuelse og An- 
skuelighed af Tingene selv. 




l'i^;. j I. I'.I l'aj li .il (Il I liulrc :\i Colossi'um. rilli. l'rk. iionio luLfrslwrij. 

Hcrnu'd er sagl, hvad di-nne (nuppe Arhejder helydcr kunst- 
historisk i Alinindeliglu'd og for Dannuuk i Særdeleshed. Vov 
Kckersl)erg selv hetyder de den endelige Fuldhyrdelse af del, 
der tidligere er kaldt (kMitralisalionen af hans personlige An- 
hvg, en Centralisation, der saaledes stedse var gaaet for sig, 

10>J 



snart synlig, snart skjult, trods hans Tilbøjelighed til Bevægelser 
udad mod den Kreds, hvori hans Samtids kunstneriske Fore- 
stillinger indeholdtes. Hans strængt personlige Anlæg, der nu 
omsider var brudte helt igennem, var hans Øjnes særegne Kon- 
struktion for den haarfine Iagttagelse af Kendsgærningerne i 
Naturen og hans Hjærtes Kærlighed til denne. Derudover havde 
han megen Viden, en god Del Kultur, men ingen medfødte 
Ævner. 

Der mangler ikke mellem hans Figurbilleder fra Rom Be- 
viser for, at det ikke alene var paa det landskabelige Omraade, 
han omsider havde fundet sig selv. Det overrasker ikke, at 
de har Skikkelse af Portræter, thi de romerske Prospekter var 
jo netop ogsaa Portræter, og det var at vente, at den kunst- 
neriske Kraft, som Centralisationen af Eckersbergs personlige 
Anlæg for Iagttagelse af det faktiske havde fremkaldt i hans 
Talent, maatte give sig Udslag ikke mindst i Billeder af 
menneskelige Individualiteter. Et saadant Portræt er »En 
romersk Betler« (Fig. 55) i Thorvaldsens Museum, fint stemt 
i de graa og grønne Toner, men dog lidt løst i Karakteristiken. 
Langt bedre er Portrætet af en kvindelig »Model i Ciocciara- 
dragt«^. Formen er her af en Fylde, Farven af en Glans, som 
faar Billedet af denne dejlige, brunøjede Landboerske, der 
er saa rund og rød som en af de yppige Koraller, hun bærer 
om sin Hals, til at træde straalende frem af Rammen. Men 
medens det dog i dette Billed mest er de døde Ting: Koral- 
halsbaandet, den snehvide Særk, Hovedlinet samt den guld- 
broderede blaa Kjole, der udmærker sig ved en glimrende, 
slaaende sand Behandling, er det i det berømte Billed af Anna 
Maria Magnani (Fig. 56), Thorvaldsens Elskerinde og Moder 
til hans Datter, endnu mere Gengivelsen af det levende Liv 
end den beundringsværdige Gengivelse af de døde Ting, som 
fængsler og fortryller. Ikke fordi Anna Maria synes saa fængs- 
lende og fortryllende, som man gærne gad tænke sig Thor- 

' Ciocciarerne kaldes de Beljocre af den romerske Campagne, som b?erer 
Sandal — Cioccia — i Stedet for Sko. 



110 




Fig. 55. Kil loiiUTsk Hi'llor. Tilli. TliortniUhciis Miiscuiu. 



valdsens Udkaarne. Tværtimod! Hun ser nok ud til at være 
den »ganz gewohnliche, iippige, jåhzornige Romerin«, om 
hvem Louise Seidler fortæller/ at hun under huslige Skær- 
mydsler kastede sin stille og blide Elsker Tallerkener i Hovedet. 
Hun var paa dette Tidspunkt en Plageaand for Thorvaldsen, 
der ofte fik Eckersberg til at gaa i Theatret eller spadsere med 
hende for selv at være fri saalænge. Det er da maaske ogsaa 
for at skaffe sig Fred imedens, at han har ladet Eckersberg 
male hendes Portræt; thi at han ikke brød sig om at eje det, 
fremgaar deraf, at han lod Eckersberg tage det med hjem til 
Danmark og aldrig sidenhen bekymrede sig om dets Skæbne. 
Og dog har det sikkert som Portræt og Kunstværk nydt hans 
udelte Anerkendelse. Om det hang i hans Museum, vilde det 
dér aabenbare sig som menneskelig et af de dybeste og male- 
risk uden Sammenligning det ægteste af alle samtidige Billeder. 
Karakteren er lyslevende given i disse Øjne, i hvis Dyb lurer 
Skinsygens nagende Kummer, i denne yppige Mund, paa hvis 
Læber Lykkens Sødme er vegen for Erfaringens l)itre Smag, 
og selv den Skygge, som den store Straahat lægger over hendes 
Pande, synes at have hjemme dér og evigt varsle Uvejr. For- 
trinlig er den malet, denne Skygge, der er saa let og gennem- 
sigtig; fortrinlige er ogsaa de andre klare Skygger, der former 
Kinden saa fint. Ikke mindre udmærket malede er alle Stof- 
ferne. Den citrongule Straahat med de hvide Atlaskbaand og 
de lidt simple, hvide, lyseblaa og blegrøde Tøjblomster, Pibe- 
kraven, Kjolen med de lila og de mønstrede Striber, ved Hjælp 
af hvis Forskydning Brystets Form er given, det sorte Fløjls- 
baand om Livet: det er altsammen til at tage og føle paa, — 
saa haandgribeligt tegner det sig i den kolde, rene Atmosfære, 
som omsvæver Skikkelsen og lader den træde kraftigt fi'em 
paa den graa Baggrund. 

Alt Clair-Obscur i Ordets gammeldags maleriske Forstand 

' Erianeriingen mul Lcljcii der Malerin Louise Scidlcr (1786 — 1866). Zu- 
samnieiigestellt und bearbeitet von Hermann Uhde. Berlin, 1874. in 8". 
p. 229. 



112 




"ig. 50. Portræt af Anna Muria Magiiaiii. Tilli. lir. Grossorcr llciiir. Ilirsilisiniini/. 



fattes i disse Portræter, som det fattedes i de romerske Pro- 
spekter. Det uvæsentlige er anbragt i samme klare, brede Lys 
som det væsentlige ; Koloriten kender ingen Mj'sterier; alt ligger 
blankt tilgængeligt for Betragtningen. Det betyder, at disse 
Billeder ogsaa mangler, hvad man kvinde kalde Clair-Obscur 
i aandelig Forstand. Karakteristiken kender lige saa lidt til 
Mysterier som Koloriten; den tenderer ikke i nogen Retning; 
den søger den ydre Lighed og tager af den indre kun med, 
hvad der spejler sig i de ydre Træk. Den vil forstaa; den vil 
intet underforstaa. Der er i denne Kunst en god og klar For- 
stand, et nobelt Sindelag, et fortræffeligt Hjærte. Men hvad 
der mangler, er den digteriske Ævne, med hvilken de sande 
skabende, store Kunstnere har haft deres Ævne til at male 
doubleret: Ævnen til med sin Sjæls Flamme at opbrænde det 
tilegnede Billed af Virkeligheden og lade det opstaa lig en 
skønnere Fugl Fønix i Kunstværket. Flammen i Sjælen manglede 
Eckersberg; han havde den stille Glød i Stedet, og sommetider 
kunde selv den synes næsten slukt. Men det hændte dog, om 
end kun en eneste Gang, at den blussede op og blev til Flamme; 
da han malede Thorvaldsens Portræt (Fig. 57). 

Han synes ikke selv at have anet, at Inspirationen var over 
ham i en Grad som aldrig før eller siden, medens han var i 
Færd med dette Billed. »Det forestiller,« skriver han jævnt til 
Clemens, »Hr. Thorvaldsen siddende i een ham egen Stilling 
i hans Dragt som Professor ved Akademiet St. Luca prydet 
med den Danske og Napolitanske Ridderorden, bag ved har 
jeg viist et Stykke af hans skjøne Basrelief paa Monte Cavallo, 
Alexanders Triumph, som ogsaa er Hr. Thorvaldsens Triumph«. 
Og da Portrætet var fuldendt, og han hjemsendte det som Gave 
til Akademiet, skrev han videre til Clemens: »jeg forlanger 
hverken Penger, eller at blive Professor eller Medlem eller at 
trænge nogen anden tilbage for dette Portrait ; ogsaa veed jeg, 
at der er Portraiter i Akademiet, som staaer langt over dette 
hvad Konstværdie angaaer, men det skal blot give en Idee om 



114 




Fk; ')~. POUTH.ET AF ThOKVALDSEN 
Tilli. Del kijl. Kiinslahitli'iiii 



(len, (ler hædrer sit Fædreneland of^ sil Aarhiindred, paa det 
Sted, hvor han fik sin første Dannelse, og derfor kan ogsaa 
Akademiet gjerne betale Transporten«. — 

I Sandhed: det var Transporten værd, dette vor Kunsts dyre- 
hareste Klenodie, hvis Lys straaler uforgængeligt og overstraaler 
de aahenhart langt rigere facetterede Klenodier, som siden er 
komne til i vor Kunsts Krone. Dets Straalehundt er jo sammen- 
sat af Straalerne fra den Aand, som lyste over Thorvaldsens 
Aasyn, og af Straalerne fra den l-'lamme, der la-ndtes i i'>ekers- 
hergs Sjæl. Intet Under da, at dette V;erk kan synes at for- 
dunkle alle andre danske Hillcdeiv 

Hvor smukt at lænke sig disse to M;end siddende overfor 
hinanden! Til Stede var jo nok den tyske Maler Vogel v. 
N'ogelslein , der samtidig malede del Porlnel af Thorvaldsen, 
som lindes i dennes Museum, og som i alt det Ydre er va-sentlig 
ganske ligt Kckersbergs, men indadtil — skøndt del er ret respek- 
lahell Arbejde — er delle dybt underlegent. Han malede vel 
Thorvaldsen med Beundring for ham, men ikke med den lie- 
gejstring, som Stoltheden over del nationale Shvglskah fødte 
hos lu'kersberg. Til ham gik der usynlige Sendebud fra den 
store Aand, hvis Træk ban skulde fa-slne til LaMredet. Det 
var maaske i Virkeligheden kun den, hvem han i sine Breve 
kalder »vores aglva*rdige Ilr. Thorvaldsen , Kekersberg havde 
foresat sig al male i »een ham egen Stilling . Men Sendebudene 
vilde del anderledes. De lod ham i de festlige {)jel)likke, hvor 
Porlra'let blev til, se Thorvaldsen ikke som den naMe og ka're 
Ven og llusiælle, der til daglig hjemme gik i Sloi)rok og paa 
Va'rtshuset sad i SkjorleaMiner, men som den højforneunne 
Aandens Mand, hvis Skabera-vne var i Shegt med (ludernes, 
og hvis Blik var rettet mod deres Himmel. Han hedder ganske 
vist kun ()ls('n \ den Digler, der om Thorvaldsen har skrevet 
disse Linjer: 

' A. Olsen. N'aarblomster. En Samliiif^ af Uiif^doinsarbejder. Kristiania 1814. 



115 



8» 



Paa Serafvinger sig hæver hans Sjæl 
Til Himmelen hen, 
At flytte olympiske Guders Kapel 
Til Jorden igjen. 

men desuagtet vilde de ikke passe ilde som »quatrain« i gammel 
Stil under dette Portræt af Eckersberg. De stemmer med dets 
indre Indhold, medens Atterboms Skildring af Thorvaldsen^ 
som en uophørligt drømmende, adspredt, indesluttet og dybt 
melankolsk *Fidias-Aand i en velvoxen, men bleg og mager 
Skikkelse« mere tegner ydre Træk, som er i Overensstemmelse 
med Billedet. Der mangler i det hele ikke Bekræftelse paa 
Spørgsmaalet om dettes Lighed. Brøndsted skrev saaledes til 
Thorvaldsen efter Portrætets Ankomst til København: »Min 
Gud, hvad er da Dit Portrait af Eckersberg ganske fortreffeligt. 
Den Sandhed, hvormed Din Personlighed og individuelle 
Maneer er givet i dette Portrait, maa overraske og forbause 
enhver som kiender Dig; mig rørte den ordentlig«. Og v. Schu- 
bart skrev i Samklang hermed : »Deres Portrait, saa fortræffeligt 
malet af Eckersberg har været os alle desto kiærere, saasom 
det forener den frappanteste Lighed med den fortriinligste 
Pensel« ^. Det er jo godt, og det er værd at stadfæste, at Billedet 
har saa kompetente Attester for Portræt -Lighed som disse. 
Men det har dog maattet vente paa Jul. Lange, inden det fandt 
sin rette Værdsættelse som Kunstværk. Medens Peder Hjort i 
sin Anmeldelse af Udstillingen 1815 fortabte sig dels i Beundring, 
dels i Kritik af Billedets maleriske Enkeltheder, som han dog 
ikke var Mand for at bedømme, har Lange truffet i Centrum 
af dets Ejendommeligheder ved i sin Skildring at tage Sigte 
paa det Blik, hvormed Eckersberg har ladet Thorvaldsen skue 
opad. Han siger derom: »Hererikke alene en Mand, som seer, 

1 Brev fra Rom (14 Marts 1818) til Geijer. Trykt i »Svea«, 3dje Hefte, 
p. 173 — 91. Delvis aftrykt i Frederik Barfod, Thorvaldsensk Alhum, første 
Hefte. Kbhvn. (1844) in 8". p. 27. 

- Begge Breve findes trykte i J. M. Thiele, Thorvaldsen i Rom 1805—1819. 
I. Kbhvn. 1852. in 8«. p. 280. 



116 



men en Seer. Delte Blik er saa fast og nforstyrreligt, klart be- 
herskende, roligt niaalende, bestemt (attende Formen. Det er 
et plastisk Blik, en Mesters Blik. Men hvilken stille Iver og 
hemmelig Styrke er der dog ikke i det: hvor er ikke denne 
Mands store Aand lysvaagen og virksom i hans Øje I Han synes 
at see ud efter en Idee, som endnu dæmrer for hans Sj;el, 
men som den med skjult Kraft hyller ud af Sløret, noget Skjont, 
noget Herligt, som rører sig i hans Aand, og som den med 

skabende Kraft sætter udenfor sig i Rununet Verden 

kan gjøre hvilken Larm og Sløj, den vil, uden at forstyrre 
denne Mand i hans Seen ud efter sin Idee«. 

Det er, som om den let dukkede Skikkelse bøjede sig frem 
for at følge dette Blik paa Vej, og Vejens olympiske Retning 
er aandfuldt fortolket ved Anbringelsen af det Stykke af 
»Aleksandertoget «, som danner Baggrunden for Thorvaldsens 
Hoved. Del er det Stykke af hans Mesterværk, der forestiller 
Fredens (ludinde hilsende Sejrherren; Sejrsgudinden er ved 
hans Side og styrer det fyrige Firspand for Triund'vognen. Selv 
staar han rank og straalende, et Hoved højere end Mængden 
og i sejrrig Pagt med Hinden. Men saaledes: et Hoved højere 
end Mængden og i sejrrig l'agl med Hinden, saaledes er 
det jo netop, Eckersberg har fremstillet Thorvaldsen. 

Om Billedets maleriske Holdning vilde man vistnok domme 
galt, om man dømte det efter dets nuværende Tilstand. L'd- 
slillingen i Kunstforeningen lærte, atde af Eckersbergs Arbejder, 
som ikke er blevne restaurerede og befriede for Lag af gammel 
Fernis, er gulnede slierkt i Farven. Der er al nudig drund li! 
at tro, at Portra'tel af Thorvaldsen er malet i lignende rosa 
Toner, som Eckersbergs andre Portra-ter fra Bom, og at navn- 
lig baade Hovedet og Ha'nderne oprindelig har va'ret friskere 
i Farven. Men Billedet, der allerede ved dels Fremkomst rostes 
for en harmonisk b'arvevirkning, ejer ogsaa i dets nuvaMende 
Forfatning en saadan; blot er den helt igennem nedstemt en 
Tone, næmlig den gule Tone, der skyldes Tid og Fernis. 
Og hvad ingen af disse Sammensvorne mod de gamle Male- 



117 



ritrs oprindelige Udseende har kunnet komme til Livs, er 
den fuldendte Behandling, som udmærker Billedet. Udform- 
ningen af de dejlige, udtryksfulde Hænder, af den magre, fine 
Næse, af den smalle, herligt tegnede Mund, af Haarets bløde 
Lokker og sidst, men ikke mindst, af Relieffet i Baggrunden 
er foretagen med mageløs Dygtighed og Sikkerhed, som heller 
ikke svigter i Gengivelsen af de forskellige sorte Stoffer i 
Silkepantalonerne, den broderede Klædes Frakke og den Taftes 
Ordens Kappe. 

Og dette næsten til det yderlige gennemførte Billed er malet 
paa kun en Maaned. Det er jo i det hele fast utroligt, hvad 
den lille, spidse, bløde, grundige, varsomme og samvittigheds- 
fulde Pensel, som Eckersberg haandterede, kunde udrette rent 
kvantitativt. Fra de knap 3 Aar, han tilbragte i Rom, daterer 
sig, foruden den store Mængde af Tegninger, ikke mindre end 
henved 80 — firsindstyve — Malerier. Derimellem var der Ar- 
bejder af saa stort et Omfang som den fire Alen høje Alter- 
tavle til Jarlsberg, det figurrige Billed af »Israeliternes Over- 
gang over det røde Hav«, Arbejder af saa stor Betydning som 
»Ulysses' Kamp med Frierne« og Anna Maria Magnani's Billed, 
Arbejder af saa minutiøst et Væsen som de romerske Prospekter, 
af hvilke han malede mere end et Par Snese, og endelig Mester- 
værket: Thorvaldsens Portræt. 

Og alligevel fandt han Tid ikke alene til jævnlig at besé 
Roms Kunstsamlinger, til at gøre Udflugter langt ud i Omegnen, 
til at deltage i Selskabslivet, hvori Thorvaldsen indførte ham, 
og til at dyrke Nena og andre kvindelige Modeller ogsaa udenfor 
Seancerne, — men han fik endog Tid til en Gang imellem at 
kede sig og til sidst at længes hæftigt hjem. Han havde, da 
Foraaret 1816 nærmede sig, været næsten sex Aar fraværende 
fra sit Fædreland. Intet Under da, at han længtes: efter sin 
Søn, efter sine Venner og efter det Hjem, han ganske vist 
ikke havde, men som han attraaede saa stærkt at faa grundet. 
Han ventede sig ogsaa i Danmark nogen Bedring af sine øko- 
nomiske Vilkaar. Rigtignok havde Akademiet stadig fornyet 



118 



hans Sti])en(lium, flor jo oprindelig kun var ham tilstaaet for 
tre Aar. Men han havde dog hele Tiden hugget i det og ikke 
kunnet klare sig, hvis ikke Thorvaldsen stedse havde forstrakt 
ham med Laan'. Nu syntes det et Øjehlik. som om denne, 
til hvem Eckersherg ogsaa paa saa mange andre Maader stod 
i Gæld, og som var del stærkeste Haand, der endnu haudt 
ham til Rom, tænkte paa at vende tiihage til Kohenhavn. Med 
(ilæde modtog Kckersherg del Forslag fra Prins (Christian, at 
de to Kunstnere skulde gøre Rejsen hjem i Fællesskah. Som 
hekendl heta-nkte dog Thorvaldsen sig, men da havde lu'kers- 
hergs Lamgsler mod Hjemmet allerede l'aaet saadanne \'inger, 
al de ikke mere lod sig styre. Han hestemie sin Afrejse til 
Regyndelsen af Maj. 

Han malede endnu paa Prinsens Opfordring en lille laller 
ligning af Rafaels Madonna di Foligno, gjorde saa »en lide n 
Afskeds- Reise« ud i Alhauer- Hj;eigene og sad Model nogle 
Timer for Thorvaldsen, der modellerede hans Ruste (Fig. oH)-'. 
Endelig var han den sidste Aften til »en megel skjøn Afskeeds- 
smaus , som var arrangeret hl. a. af .1. L. Lund, der kort for- 
inden var konnnen til Rom og var hleven Husfa'lle med dc- 
andre Danske. »Den heele kalholske Seete ' hea'rede os med 
deres Nærva'relse, saa at der vidst i lang Tid ikke nogen ved 
deres Afrejse har nydt mere Ære«. Han havde lejel Vellurin 
sammen med lo Tyskere, Kohherslikkeren lierger og Kirurgen 

' I 1814, (ia l'()st}^aii(4<.'ii til ()(^ (Va Danmark var standset, inaatti- Tlior- 
valdseii eiulog i flere Maaiieder i Træk forstrække Kckershcrg med l'enge. 
(lirev fra I-:, til liaroii v. Scluihart. dateret KJ Maj 1814. Findes i Hinsarkivets 
2den Afdet.). 

' Thorvaldsen havde aahenhart loxet den som (lave til Kekersherg. 1 1818 
rykkede denne dog Mestei'en lorga-ves for lUisten og g^jorde i 1(S24 igen For- 
sog paa at komme i l{esi(ldelse af den Jireve i Tliorv aidsens .\Inscum . Senere 
blev den udfort i Marmor og kom i Kckershei-gs Kje. lians Dotre har siden 
skænket den til Thorvaldsens Museum. 

■' Hermed mener Fekersherg de tvske Malere, de saakaldte »Na/.arenere«, 
der i Beundring for det tidlige italienske Kirkemaleri havde ladet sig onj- 
vende til Katliolieismen. 



119 



Friedlånder. »Det var da.« skriver han i sin sædvanlige Stil 
ved slige højtidelige Lejligheder, »den 13 May om Morgenen 
Kl. 6 at vi forlode den sjældne Stad Rom«. Efter gammel, smuk 

Skik fulgte Vennerne ham et 
Stykke paa Vej. Et anseligt 
Følge med Thorvaldsen i 
Spidsen ledsagede ham en 
Mil ud ad Via Flaminia til 
Neros Støtte, hvor den ende- 
lige Afsked toges. 

Saa gik Rejsen mod Nord 
gennem Italien. De kørte over 
Assisi til Perugia og videre 
over Arezzo til Florents, hvor 
de afskedigede Vetturinen og 
sagde Farvel til Doktor Fried- 
lånder, hvorpaa Eckersberg, 
Berger og en Schweizerkøb- 
mand gjorde en Tur til Pisa, 
Lucca, Pistoja og Prato. Efter 
at være komne tilbage til Flo- 
rents kørte de over Bologna 
— Modena — Mantua til Ve- 
rona; derfra gik Rejsen med 
en tyrolsk Vetturin over Bo- 
zen, Sterzing, Brenner, Inns- 
bruck til Munchen, hvor 
„. ^„ „ , , _ , , „ , . Eckersberg fornyede nogle af 

Fig. 58. Eckersbergs Buste, modelleret af _ o ^ o 

Thorvaldsen. Efter Marmor-Eksemplaret i ^^^^ tysks Bekendtskaber fra 

dennes Museum. Rom, besaa Galleriet og satte 

sig ind i Indretningen af det 
derværende Kunstakademi. Af de Indtryk, han iøvrigt modtog 
paa Hjemrejsen, er der ikke stærke Spor at finde i hans Op- 
tegnelser. Maaske var han træt. Om Niirnberg hedder det f. Eks. 
blot: »Nurnberg er en smuk, stor, venhg og gammeldags Stad, 




120 



(ler findi's nogle nieeget skjøiie golhiske Kirker . Om l^resden, 
hvor han besøgte (irevinden al' Honiheiles (Ida Brun), taler han 
omtrent i lignende Udtryk, der kunde synes udskrevne af en af 
Datidens kummerlige Uejsciiaandhøger. I de første Dage af .luli 
kom han til Herlin, iivor Herger havde hjemme; derfra fortsatte 
han Rejsen uden Selskab over Hamburg til Flensborg, og herfra 
fulgte han med Laus Kjøhmands til Hlans, hvor han fandt 
de gode forældre og Sødskende alle i god Stand«, men dog i 
Kaar, der ikke forbød, at han et l'ar Dage senere fra Flensborg 
sendte dem en ham selv tilkommende Arvepart af salig Mor- 
broder af 57 rdir 1() ^«, som han ha'vede hos Herredsfogden. 
Endelig gik han ombord i en .lagt i Flensborg og ankrede, 
skriver han i Dagbogen, lykkeligen ved Toldboden i Kjøben- 
havn Kl. ;") om Eftermiddagen d. 2. August og naaede saaledes 
lykkelig det kjære Hjem. (lud være lovet«. 

Han blev foreløbig modlagen hos sin Ven .1. I*. Møller, lejede 
sig et l'ar Dage senere ind i el Logis paa Oslergade og log i 
Hegyndelsen af Septeml)er blivende Ophold i Ilof-Mekaniker 
Ploet/'s (laard paa St. Anna' Plads Nr. (iO. Der forlader vi ham 
nu et Øjeblik for al se, hvilke Forhold der ventede den hjem- 
komne Kunstner efter hans lange Frava-relse fra Fa-drelandet. 



121 



VI. 



cladtil var Hovedstaden kun lidet forandret i de seks Aar, 



der var forløbne siden Eckersbergs Udrejse. Det føg 
endnu med Grus fra Tomterne af de Huse, som Bombarde- 
mentet i 1807 havde ødelagt. Man aandede tungt i denne By, 
der som »Rigets vigtigste Fæstning« laa indelukket bag sine 
Volde. Til Tabet af Flaaden og Tabet af Norge var kommen 
Statsbankerotten; Skatter og Dyrtid tyngede Befolkningen og 
lammede dens Ævne — selv dens Ævne til at indigneres. For 
Landets Velfærd var der ingen national Interesse i Folket; 
det havde forholdt sig roligt ved Meddelelsen om, at Norge 
uden Sværdslag var tabt for Danmark ; Dagbladene diskuterede 
ivrigt nok de udenrigs politiske Begivenheder, men det nærmere 
liggende: Frederik Vi s usalige Regimente diskuterede jnan 
ikke. Man nærede ingen Tvivl om Regeringens Visdom ; man 
holdt Hatten i Haanden og Ryggen krum for dens Embeds- 
mænd og dyrkede selve Enevoldskongen som den Relikvie, han 
var. Man fandt sig stille i det uundgaaelige eller det, som i 
hvert Fald ikke var blevet undgaaet, og lagde sig i en taalmodig 
Nøjsomheds Dvale, u'nder hvilken der intet hændte og lidet 
udrettedes. 

Det store aandelige Mørke, som rugede over Byen, kunde 
end ikke de Sole gennemtrænge, der da var oppe paa Littera- 
turens Himmel. Den brede Befolkning lod sig nøje med den 
da florerende Almues- Læsning. Af Theatre fandtes foruden 
nogle »Morskabstheatre« kun det kongelige, og det var først 
Vaudevillens senere Fremkomst, der skabte nogen rigtig Sans 




122 



for scenisk Kunsl. Alligevel var naturligvis da som altid Inter- 
essen for Tlicafrol slørre end Interessen for liilledkunslen. 
Selv om Komedieluisel kun var aaheut el Par Aftener om Ugen 
for Publikum, var delte dog derved i en nogenlunde uafbrudt 
Ra|)|)ort til Scenens Kunst. Den danske Malerkunsts Forhold 
til Befolkningen var derimod el I-^)rliol(l |)aa slorsle Aisland. 
Der havde jo nok siden 1811 fundet aarlige Udstillinger Sted, 
men de stod kun aahne i 14 Dage og kunde let forslaacligt 
ikke komme lil al s|)ille nogen Rolle i Hvens l}e\ idslhed. Ud- 
stillingen i 1<S1() lalle f. l-^ks. kun 27 — syvogtyve — Malerier, 
hvoraf lihued en stor Brokdel var Kopier. Under saadanne 
Korhold skulde man have Iroel, al Produktion og Kflersporgsel 
niaalle kunni' slaa i nogenlunde Forhold til hinanden. Men 
der klagedes over, at Konslen i Danniark maa soge om Brod, 
og de, som have Ævne lil al forekomme delle, anvende deres 
F'ormue paa ganske anden Nydelse end den, Konstværkers Be- 
skuelse kan yde '. Kirkerne og Slalen konsumerede en Del 
Kimst; de private Hjem havde derimod kun ringe Brug for 
den. Man saa hos de ikke mange velhavende Borgere som Hegel 
kun nogle Fainiljeporlra'ler af Juel eller hans Fnerlignere, nogle 
Silhuetter og enkelte Kobberslik. Kndnu i 1.S2.5, da (irundlvig 
efter sit eget Sigende vovede at dukke op af den Ka-m|)ehoj. 
i hvilken han ha\(le fundet del rellesl og raadeligsl al begravt- 
sig UR'd Saxo og Snorre, lalle ingen om andel end, hvad de 
havde spist igaar, og hvad de skulde have imorgen, og hvor 
man dog skulde tage Pengene fra lil alt, hvad man spiste 
mellem Aar og Dag. »Kn tor Prosaisme,« hedder del i 11. N. 
Ulausens Erindringer, »en bornerel Smaalighedsaand , velbe- 
hagelig og selvtilfreds i sin Fattigdom, var vistnok Tidens al- 
mindelige Sa'rkende; men vort Fa-drelands og dels Hoved- 
stads Historie i llundredaarels forsle Del varen Uidelseshislorie 
saa scjgpinende, lamslaaende og (U inoraliserende, som den 
ikke let kan opvises an<lelste(lsv<. 

' >SKil(lcrict< l.Sln, Nr. 28 8 April). 

12:1 



Da Landets Kredit var fuldstændig svækket udadtil, kom dets 
Produkter ogsaa indadtil i Miskredit hos Landets egne Børn. 
Ligesom de til deres Paaklædning kun benyttede udenlandske 
Stoffer, ligesom de paa deres Bord foretrak den engelske Fajance 
for det gode danske Porcelæn, saaledes tilfredsstillede ogsaa 
de enkelte københavnske Kunstsamlere hellere i Udlandet end 
hjemme deres Trang til at omgive sig med Kunst. De større 
Kunstsamlinger, der den Gang var at se i Byen, tilhørte en noget 
ældre Tid, men mellem 1810 og 1820 anlagdes de fleste af de 
mindre Samlinger, man endnu kan finde hos gamle Familjer 
i Hovedstaden, og som vidner om, at man den Gang hellere 
smykkede sine Vægge med hollandske, franske og italienske 
Billeder med tvivlsomme, men altid velklingende Navne frem- 
for at pryde dem med Billeder af danske Kunstnere, hvis 
fleste Navne var uden Klang. De bedste af vore Malere var 
jo døde: Juel i 1802, Abildgaard i 1809. De faa endnu levende 
af den ældre Generation er hurtigt nævnte. Den mest ansete 
var den næsten 70-aarige Lorentzen. Det vidner om Datidens 
utrolig nøjsomme Kunstsmag, at man endnu saa sent som i 
1821^ kan se ham kaldet »denne herlige Konstner, som ved 
sit uudtømmelige Lune har gjort de fleste Malere i det comiske 
Fag Rangen stridig.« Det var hans græsselige Holberg -Illu- 
strationer, som fremkaldte denne Bemærkning, de samme 
Billeder, om hvilke Høyen har erklæret, at man paa hans Tid 
end ikke vilde taalt dem som Skilte. Men alle, siger Høyen, 
fornøjede sig over den gamle Mand, der hver Dag morede sig 
med at male : Portræter, Historiemalerier, Genrebilleder, Land- 
skaber, — alt mellem hinanden, tiltrods for, at han var saa 
affældig, at en anden maatte give ham Penslen i Haanden og 
hjælpe ham til at faa Armen hævet. Ikke destomindre vedblev 
han at fungere som Professor ved Akademiet. Det er natur- 
ligvis ogsaa dér, man skal søge de andre Veteraner. Medens 
dog Lorentzen en Gang havde været en Brugbarhed, er hans 

^ Ljiinge, Literatur-, Kunst- oj; Theater-Blad. Første Aargang. Kbhvn. 1821. 
in 4". 



124 



jævnaldrende, Dajnn, den anden Professor ved Modelskolen, 
næslen ikke kendl af andel nævneværdif^t Arbejde end Torden- 
skjolds Mindesmærke i Holmens Kirkes (Iravkapel, som han 
endda har udført i Fællesskab med Mållinje, samt el Far af 
Frihedssløllens Fif^urer, med hvilke doj; Abildf^aard synes al 
have værel ham behjælpelig. Helii'r ikke den tredje Professor 
ved Modelskolen, Kobberslikkeren /, A'. (i. lUms kunde pege 
paa nogen glorva'rdig Forlid, da han alierede godl lil Aars 
blev Lærer for de l'nge; men han var desuaglel, ligesom den 
langl betydeligere Clemens, der den dang var Professor i 
Kobberslikkunslen og forsi i 181S blev ckslraordinier Professor 
ved Modelskolen, en ansel Meslcr i sil I'ag. Del vr dog na- 
lurligl, al reproducerende Kunslnere som disse ikke kunde 
øve sloil mi-re Indllydelse paa selve Kiuistopdragelseii her- 
hjemme end 'l'honxtldsen, der under sin I-'iava-relsc pro formå 
var Professor ved Akademiels Modelskoli'. Kun i Arkileklurcn 
^ar dei' en \iikelig ledende Mand, den ma-glige og myndige 
(Uirislidii Hansen, der var Akademiels Direklor. 

Vil man yderligere sande nogle Navne som Bidrag til Hilledel 
af Akademiel den (lang, kan man gennemgaa Lislen over dels 
Medlemmer. De IlesU- af Navnene er ikke slore. Der er for- 
uden de allerede na'vnle Professorer en j;evn PorlneUnaler 
som Hans Hansen, en rulinerel Minialurmaler som Chr. Horne- 
mann, en ringe Konlrafejisl som C.itnrad Bahndel. den ulide- 
lige Hisloriemaler Joh. Lndr. I.iind. den hojlslriebende, men 
kunslnerisk uformuende Cltrisliai} Hoi/er, den den (lang eiulnu 
gammeldags Landskabsmaler ./. /'. Moller, hvis Forljenesler er 
af senere Dalo, den aandfulde, men lige saa gammeldags 
Dyrmaler (lebaner og den aglværdige, men alt andel end 
aandfulde Hlomslermaler Frilzsch. Den i mange Maader mesl 
begavede af dem alle, Kralzenslein-Sliib . der 1.S14 var bleven 
Medlem af Akademiel, var dod korl forinden l -cki-rsbergs Hjem- 
komsl i 181(). 

Heller ikke Rækken af de yngre Kunslnere var imponerende. 
Den slore (luldmedaille var ikke idcM ii uddelt til nogen Maler 



125 



efter 1809, da Eckersberg modtog den. Freund var endnu i 
sin Vorden; C. A. Jensen, var endnu ikke længere, end at han 
kopierede en Lorentzensk Kopi efter Greuze ; ogsaa Ernst Meyer 
havde debuteret med Kopier efter Lorentzen ; Folk som Koop, 
Mygind og Harder vejede ikke meget; den bedste af de yngre, 
Nordmanden J. C. Dahl tilhørte jo ikke Danmark i egentlig 
Forstand. 

Det er ikke uforstaaeligt, at dette Kunstnersamfund var lidet 
egnet til at spille nogen Rolle i Landets aandelige Liv. Det 
er et nedslaaende Resultat af Gennemlæsningen af de fleste af 
hin Tids danske Memoirer at maatte konstatere, at for Mænd 
som Baggesen , Rahbek , Oehlenschlåger, Ingemann , Grundt- 
vig, H. N. Clausen, Hauch, etc. etc. synes ingen anden dansk 
Kunstner end Thorvaldsen at have eksisteret. Medens der i 
hine Dage var saa livlig og sikkert saa befrugtende en Kon- 
fluks i den litterære Republik, levede Malerne for sig selv, 
udelukkende optagne af deres egne sniaa Forehavender og 
Interesser. Romantikens store Bølge løftede dem ikke af den 
Aarsag, at den slet ikke naaede dem personlig. De stod uden- 
for den Kreds, hvorfra den kom, og som end ikke omfattede 
en eneste bildende Kunstner. Man kendte i de litterære Kredse 
knap nok Malerne rigtig af Navn; naar de en sjælden Gang 
nævnes i Tidens Tidsskrifter, er deres Navne gærne stavede 
galt, f. Ex. »Ekkardsberg« og »Eggesberg« for Eckersberg. Mol- 
bech, som dog kendte og blev løbet paa Døren af den halve 
By, skriver i 1815 til Peder Hjort: »Du veed, jeg lever i en 
indskrænket Kreds og seer fast aldrig nogen Kunstner, eller 
nogen, der interesserer sig for slige Ting« (!)^. 

Vil man i Datidens Kunstanmeldelser lodde Dybden af Tidens 
Kunstforstand, naar man hurtigt til Bunden. Der er ikke mange 
af dem, og de, der er, har saare ringe Værd. Kritiken er jo 
den aller sidste af de Kunster, der er naaede til vort sent kulti- 
verede Land. Det fik først med Høyen en professionel Kunst- 

1 Breve til P. Hjort. Kbhvii. 1867. p. 30. 



126 



kritiker; i de kunsthistoriske Forsøg, der før hans Tid var 
gjorte, var det kritiske Klenient et rent forsvindende. Naar 
(let ikke nelo]) var lieder Hjort, der havde Ordet, vai- Kritiken 
en liøHigt koniphnienlerende, der benyttede sig af intetsigende 
Fraser. Del hed(h'r om el Bilied, at det »anbefaler sig ved en 
heldig (.ontrasl i l*'igurernes Stilling . Fn bemidringsvierdig 
Klardunkel«, »et velordnet l'oldekast af Draperiet , en sær- 
deles net og reen Hehandling af I-'arverne , en roesv;er(hg 
Sandhed i Udførelsen , et behageligt Indtryk af Nøyagtighed : 
(lette er Talcmaader af den (hiværende Kritik. Skade, at de 
ikke foi- Kuriositetens Skyld blev trykte, de I'orehesninger 
over »(irundprineiperne for Tegning, Stil og (.oniposition , som 
Juslitsraad Weinwieb, der iøvrigt har gjort god Nytte ved sine 
Studier i den ældre danske Kunsthistorie', holdt 1(S1.") -1(1 i 
den Moltkeske Malerisamlings Sale. Meget som her blev fore- 
draget,« staar der i Skilderiet«, »var, som Hr. .lustilsraaden 
meget rigtigeii bema-rkede for abslraet, lil at del stra\ skulde 
kuiuie falles af alle«. 

I-aa kun forstodc 
Ki'il iki'ii'iis Kiiiisl Mctliode 

kiMide man med en lel .Fiidring af del Mollo, som W'eiiiwich 
selv hai' anbragt paa 'i"i I el bladel af sil K u ii si iier- Leksikon, sikkert 
med Helle sige om l""orslaaelsen af Datidens forsic famlende 
Forsøg paa al skrive om Kunsten, l-'orreslen bclallede han 
sig lidet med det, man nuomsluiider kalder den aktuelle Kritik. 
Denne røgledes i Pressen af rene Dilettanter, hvis Navne - 
naar de da ikke skrev anonymt — er glemte paa el eneste 
naM", nændig den forna'vnte Peder Hjort, som i 1<S1.") 17 i 
Molbeehs »Athene leverede de første mere indgaaende Ud- 

' Maler- Hiilctiliujif^or- Koljiicr.slik- Uyfjiiings- oj« Stcmpi-lskiærcr-Kuiislcns 
Historie i Koni^erigenie Daiiinark Norge etc. Klilivii. 181 1. Dansk, norsk 
og svensk liunstner-Lexikon. Kljlivn. 1829. 



127 



stillingsanmeldelser, der er skrevne herhjemme^. Om det end 
ikke er givet, at netop han repræsenterede hine Dages højeste 
Oplysning i Kunsten, saa er der paa den anden Side ingen 
litterære Vidnesbyrd om, at nogen den Gang var ham over- 
legen i saa Henseende, og det er i hvert Fald snarere til ham 
end til Anonymerne i »Dagen« og »Skilderiet«, man skal hen- 
vende sig for at faa nogenlunde tydeligt Svar paa det Spørgs- 
maal, som hermed er forberedt: hvorledes saa man paa 
de Billeder, som Eckersberg havde hjemsendt, og 
hvilken Betydning tilskrev man dem? 

Svaret kan i Korthed formuleres saaledes: Man manglede 
ikke Blik for, at der med Eckersbergs Malerier var tilført vor 
Kunst noget nyt, men man satte Pris paa dem for, hvad de 
indeholdt af gammelt. Det nyeste og for Udviklingen betyde- 
ligste i dem: deres sunde Farve og kraftige Lys gjorde ondt 
i de Øjne, som var vante til det milde Klardunkel. Alle de 
gode gamle Egenskaber ved »Israeliternes Overgang over det 
røde Hav« vandt Peder Hjorts Bifald, men det nye maleriske 
Princip i Billedet eller rettere dettes Mangel paa alt malerisk 
Princip voldte ham store Betænkeligheder. »Han maler«, skriver 
han om Eckersberg, »ikke Gjenstandene i Skyggen med andre 
Farver end dem, hvormed de Dele belægges, der staa i Lyset, 
men blot med dunklere og undflyer dernæst i den hele Kom- 
position alle større og ikke aldeles nødvendige Skyggepartier. 

Naturlig kan denne Behandling af Lyset aldrig 

kaldes, og ihvorvel de store Skyggemasser sjældnere træfl"es 
i Virkeligheden, saa ere dog Farverne i enhver Skygge mørkere 
end nogensteds paa dette Maleri«. At de romerske Prospekter 
da slet ikke kunde falde i Hjorts Smag, siger sig selv. For 
det dejlige lille Parti af Kirken S. Lorenzo fuori i Rom, der 
har saa fine graa og rødlige Toner, synes han at have foretrukket 
en Perspektivtegning fra samme Sted af Hetsch; thi medens 
han roser denne, siger han om Eckersbex'gs Billed: »Dette 

^ Senere optrykte i Peder Hjorts »Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænke- 
maades og Dannelses Historie«. Kunsthistorisk Afdeling. Kjbhvn. 1854. in 8". 



128 



Perspcclivstykke har især lidt ved det stærke Lys, Holdningen 
er forsvunden Of,' Pers|)eetivet har en l'alsk Virkninf^' . Oni 
liilk'derne Ira Monle Avenlino og Kastellet S. Angelo er hans 
Mening uhegriheligt denne: »Disse to Smaaslykker ere malede 
med samme Duelighed, samme saftige Pensel, som de andre; 
men Lysets hesynderlige Hchandling har en ufordelagtig \'irk- 
ning. De synes slet ikke at va-re helyste af Dagens sa'dvanligc 
Lys, men ligesom af et i mange (Irader forsla-rket Maanelys«. 
Og med denne Mening om del altfor hhendende \e(l Lyset i 
Kekershergs Hilleder stod Peder Hjort ikke ene. Del, man 
kaldte Lekershergs Manér, forkastedes af mange. lOudnu liere 
Aar efter kaldte 'l'honiscii , der vel den (lang (LSlD) galdl for 
(1(11 lineste Kunstkender i Landet, i Anledning af el ham mis- 
hagende Maleri af den norske Maler Dahl, delle el fransk 
(ilimmer-Maleri, hvoraf vi i Ur. Kekershergs Landskaher have 
Prøve«. »Det hører«, skrev han videre i sin StralTeprædiken 
til Dahl, »til disse Manierislers 'l'roeshekiendelse, at det meest 
glimrende Lys i alle deres Malerier og alle Steder i deres 
Malerier skal gjennemstrømme alt, ligemegel om I-'ornufleu og 
(ijenslandene fordrede noget gaudske modsal; derfor malede 
lu'kersherg truende Huiner, underjordiske (Iravhvielvinger, 
Alvor hydende Kirker, skumle Muid<egange, all laukelost lige 
glimrende« . ' 

Del er noget af en TiMVedsslillelse al faa al vide, al der 
var en saadan uvillig ()|)fallelse af del nye, som iu'kersl)erg 
hragle. Del er sagl saa ofte, og det er sandt, at han gjorde 
Hevolulion i den danske Kunst, men eftersom der tilsyneladende 
ikke var del mindste af en Uevolulionsmand i l*^ekersi)erg som 
Menneske, er Modstanden mod den Omvæltning, han kunst- 
nerisk hidforle, historisk gaael i (llemmehogen. Del er sagl 
ovenfor, al lu-kersherg i mere end c'-n Henseende hlev en Lys- 
hringer for den danske Kunst, men al det varigste Lys, han 
har tilfort den, er det hogsla velige fra Vorherres egen Sol. 

' Amimis Aiibvil. Mali-icii Professor Krisliania l.S;t4. IV. p. (14. 



129 



« 



Det giver ham dobbelt Ret til at nævnes som en Lysbringer, 
at det vides nu, hvorledes det Lys, han havde indfanget i sine 
Billeder, skar hans mørkevante Samtidige i Øjnene. 

Held ham da, at han var saa taalmodig en Sjæl, saa god- 
lidende et Sind, saa fri for alle oprørske Tilbøjeligheder, at 
han kunde underkaste sig alle de Forpligtelser, en ung Kunstner 
den Gang var Akademiets Traditioner skyldig. Thi han havde 
ellers nok faaet Smærten ved at være i Opposition til det 
bestaaende at føle. Den akademiske Løbebane var den eneste 
tænkelige Levevej for en Kunstner med kunstnerisk Ærgerrig- 
hed, men man blev ikke den Gang Professor ved Akademiet, 
hvis man ganske manglede et Anstrøg af den gamle akademiske 
Type. Høyen har forklaret, hvorledes Kunsten den Gang blev 
betragtet som delt i en højere og en lavere Sfære, og at kun de, 
der tilhørte den højere, kunde faa de højeste Poster ved Akade- 
miet. Dér var det Faget, man frem for alt bedømte, og den, 
der var Historiemaler, rangerede i den højere Sfære, medens 
den, der kun malede Billeder af Livet eller Naturen, rangerede 
i den lavere. Om end i en anden Forstand af Ordet, end det 
i hine Tider toges, tilhørte Eckersberg i Kraft af den Udvikling, 
han havde gennemgaaet, den lavere Sfære, men pligtopfyldende 
og eftergivende som han var til det yderste, kunde han endnu 
svinge sig op i den højere, hvor Naadens Sol skinnede — 
fattigt nok iøvrigt. I Prins Christian, Akademiets daværende 
Præses, var dets Naade inkarneret. Det er bekendt, hvilken 
Interesse han nærede for Kunsten og hvilken Rolle han spillede i 
dens Forhold. Det er næppe tilstrækkeligt bekendt, i hvilken 
Grad han var blottet for den Forstaaelse af Kunsten , han 
aabenbart tillagde sig selv. Hver en Ytring, han i Breve har 
efterladt sig om Kunst, vidner om den Forvirring, der i saa 
Henseende herskede i hans Begreber. Han er vrøvlagtig, naar 
han skriver til Dahl: »Om Vinteren er Landskaberne ei efter- 
lignelige, eller rettere sagt ei værd at efterligne, naar man ei 
vil male el saakaldet Vinterstykke, med riimfrosne Træer, 
Snee og Is, hvoraf vi har nok for os i Naturen«. Og han er 



130 



prætentiøs, saadaii som Aiihcii har skildret ham staaende i 
Castellamares Kirketaani »tor al vise Dahl, ii vonhin lian vilde 
have tilsludset og arrangeret Udsigten mod Qiiisisana «. Han 
manglede den første Betingelse for al slaa i et sagligt Forliold 
lil Kunsten, nemlig Respekten for dens fulde Frihed; han 
manglede ogsaa Forslaaelsen af, at de gode Kunslnere er 
Jordens sande Adel'. Men i hine smalle Tider gjorde han 
utvivlsomt nogen (lavn ved .Siden af den Forlræd, en saadan 
stor Herre med lille Kunslforsland aili<l gør. Thi han kohle 
en Del Billeder, gjorde ogsaa en Del Bestillinger og stillede sig, 
hvad der i denne Sannneidiieug er Hovedsagen, velvillig lil 
Fekersherg, for saa vidl som han vistnok var den, der salte 
hans Valg til Medlem af Akademiet igennem med saa megen 
Eclat. 

Fekershergs Ansøgning om al vorde agreeret, dalerel 7 Sepl. 
1810, lyder saaledes: 

»For den Lykke at have værel saa fordelagligen under- 
sløllet af del Kongelige Akademie for de skøne Kunsler lil 
al studere Malerkuiislen i i^'rankrig og llalien alhegger jeg 
herved med dyhesle F.rkjendllighed min skyldige Taksigelse. 

Den Tilfredshed, del Kongelige Akademie liere (lange har 
skiienkel mig over mine l'denlands forfa-rdigede Arheider har 
allid v;erel mig særdeles ()|)munlren(le og hehagelig og giver 
mig nu Anledning lil underdanigst at ansøge det Kongelige 
Akademie om al vorde A g re e ri og at Høysamme vilde opgive 
mig el lOmue lil al udfore lil Heeeplionsslykke. Mil sidsl i 
Hom forfærdigede Malerie kan jeg saa gjerne jeg end oiiskede 

' Del lu-ddir i il Mrcv af 18 .liili is;f.> fi:i lieiul: (nu-ddcll af Kfatsiaad 
RalTciisherH i > Danske .Saiuliiij^ci' loi' liistDi io ctc, '2deii Mækki'. Isif Hind. Kl)h. 
1871 72): >('ii'l)aiK'r l'A'kt'rsl)cT}{ n;i'slen .\lk' de jo ct llundi'li\ . . . 
Naar jcf5 lænker niif,'. Iivork-dc-s vi crc afliænt^ifjc afl'rinds Christian: man 
maa jo krybi' for liani som om man var en Tifigcr. Iler vi Miinejien") ei' 
Kongen glad, naar dygtige Kunstnere ville leve i hans I,an<l. og giver dem 
store (iehalter ... Hjemme har Kekersherg ;U)t) Hd. og hliver behandlet som 
en Malersvend«. 



131 



9" 



det ikke have den Fornøyelse at Præsentere i det Kongelige 
Akademie, da det tilhører Hr. Grosserer Nathanson, i hvis 
Bolig det for nærværende er opstilt, men kunde mine forrige 
fra Rom hjemsendte Arbeider samt nærværende smaa Malerier 
tjene til at udvirke mig Akademiets Gunstige Samtykke til at 
blive Agreert, vilde det være mig særdeles kjært og behageligt. 

I Haab om det Kongelige Akademiets gunstige Svar har 
jeg den Ære at forblive 

underdanigst 

C.W. Eckersberg. 

Akademiet svarede under 10 Sept. 1816. 

»Akademiet har i Forsamlingen af Gaars Dato eenstemmigen 
agreeret Hr. Eckersbe rg paa deres hertil indsendte Arbejder. 
Dette giver man sig den Fornøjelse at tilmelde Dem, forbe- 
holdende sig nærmere at opgive Dem et Emne at udføre til 
Receptionsstykke « . 

C. F. Hansen. 

Baden. 

Som det ses af Kunstakademiets Protokol, havde Eckersberg 
selv udtalt et Ønske om, at Æmnet maatte blive taget af 
Fædrelandets Historie. 

Allerede 3 Dage efter Udfærdigelsen af sidstnævnte Skrivelse 
blev Æmnet til Receptionsstykket givet ham med følgende 
Linjer : 

»Til Opgave for Hr. Eckersbergs Receptionsstykke har 
Akademiet valgt følgende Sujet: 

BALDERS DØD, 

efter Edda (udgiven ved Nyerup, Kbhn. 1808) Gap. 13, pag. 78 fg. 
og Oehlenschlågers nordiske Digte pag. 133 fg. For Maleriets 
Størrelse er fastsat følgende Maal : 2 Alen 20 Tomer i Længden 
og 2 Alen 6 Tomer i Høiden. 

Hvilket man herved skulde melde Dem til fornøden Efter- 
retning«. 

C. F. Hansen. 

Baden. 



132 



Den nordiske Oldtid slod den Gang paa den aandelige He- 
vægelses Program. Fra den triste Samtids Virliclighed flygtede 
man til Forlidens Illusioner og glemte det Danmark, som 
var, for det, der havde været. Del synles, som om eii slor 
Arv fra Forfædrene havde henligget som en død Kapital for 
nu al komme tilpas i Trængselsaarene. Langehek og Sulim 
havde løftet Skalten, Kwald havde rørt ved den, men dens 
endelige Udmyntning var forheholdt Oehlenschlager. Man slod, 
da Kckersherg modtog Opgaven Balders Dod , iimiddelhart 
foran den snurrige Strid »Om den nordiske Mylhologis Hrug- 
harhed for de skjønnc tegnende Konsler , derved el Skrift med 
denneTitel var fremkaldt allerede 1<S12 af Professor i Tlieologien 
Jens Møller, og som i 1820 tømte Blækhusene og fyldte Toi kel 
Badens og Finn Magnussens Sind med (lalde uiidei- den 
Polemik, de førte mod hinanden. Den sidste ha\(le l.Sl.") 17 
en stor Tilstrømning til sine Forelæsninger over den a ldre 
Edda, og selve Kunstakademiet, hvor indtil da de gr;esk- 
romerske (luder havde vieret de eneste autoriserede, havde 
for saa vidt aahuet sine Porte for Aserne, som del i den 
4 t(le Paragraf af Fundatsen af 1814 var hlevel hesleml , al 
Professoren i Historie ogsaa skulde doeere den nordiske My- 
Ihologi. Fra denne havde man allerede i liere Aar hentet 
Ænnierne til Medlemsslykkerne. Høyer havde modtaget Op- 
gaven »Signe og Hahor, som forenes for Frejas Alter , .1. !>. 
Lund »Hahors og Algers Tilhagekomsl fra Slaget, da de mod- 
tages af Kong Siger og hans Hof , Krat/enslein-Stuh llotlier, 
som kommer lil de Ire Valkyrier i deres Grotte og modtager 
af dem en Drik og el Bælle, som formaacde al give Seir i 
Kampen mod Balder . 

lu'kersherg gik nu hen og kohle sig for 5 Rigsdaler Nyerups 
Edda og Oehlensehlagers Digte, stillede ved Finn Magnussens 
Forelæsninger^ og gav sig med den Grundighed, der i alle 

' >l)i't liar glædet nu]^ :it liorc, at onsaa l)o (^aacr paa l'rof. Manmissciis 
Fori'iæ.siiiiit^cr over K(l(la< Mrev til l-A-Ui-rshiT}; fra Hiilow til Saiiderumgaard, 
dat. 11 .Ian. 1.S17; Miiiow iiiuk-istolti-df l'iiin Magnussen). 



133 



Sager var ham egen, til at drive et helt mythologisk Studium, 
hvorom vidner flere Hefter fulde med Uddrag af hans Læs- 
ning. Af alle de mange urimelige og umulige Opgaver, der i 
Tidernes Løb blev ham stillede, faldt ingen ham besværligere 
end »Balders Død«. Af de Traditioner og de Forbilleder, til 
hvilke han i sine andre Historiemalerier havde støttet sig, 
var der her næsten intet. Han skulde skabe noget omtrent 
helt fra nyt. Man tænke blot paa de Vanskeligheder, som 
Kostymerne maatte volde ham. Der eksisterede endnu intet 
Museum for nordiske Oldsager; den nordiske Arkæologi var 
som Videnskab endnu i sin Vorden, og hvad endelig Theatret 
angaar, hvor Kunstnerne nu til Dags sædvanlig henter Garde- 
roben til deres historiske Billeder, stod Kostymevæsenet dér 
saa lavt som vel tænkeligt. Men Eckersberg gik alligevel paa 
med ufortrødent Mod, tegnede først Figurerne nøgne op for 
at faa dem paa Plads og sikre sig mod at glemme deres Be- 
vægelser, naar han siden iførte dem deres Dragter, gjorde saa 
en Mængde Tegninger af de enkelte Skikkelser, paaklædte dem 
og fuldførte derefter i Løbet af Sommeren 1817 det Billed, hvis 
Komposition han selv har beskrevet saaledes: 

»Scenen er paa Gudernes hellige Tingsted ved Asken Ygdrasil, 
hvor disse vare forsamlede for at forgude Baldur deres Yndling. 

»Baldur ligger henstrakt med Misteltein i Brystet nesten død. 
En Egquist han har havt i Haanden som fredstegn ligger ved 
ham. Et Sverd og én Glavind sees, som prøvet paa hans 
Brynie ey har kundet skade ham. For ham til venstre Baldurs 
Sæde, Sværd og Skjold. 

»Den blinde Hødur, forundret over, at den almindelige 
Glæde og alles Latter ved Lokes lunefulde Maade at indklæde 
sit Bedrag paa, nu med eengang har forandret sig til dyb 
Tavshed, træder ængsteligen frem, spørgende hvad der er 
skeet. See Oehlenschlægers Baldur hin gode. 

»Bag ved denne lister den skadefro Loke sig bort. Odin 
den øverste Gud sidder noget ophøyet i Midten af Stykket, 
til hans høyre Side Frigga (hos Oehlenschlæger er hun den 



134 



førsle (ler laler til Hødiir) n;i>sl liciidc Fiucja slcngcndp hendes 
Roseiikrands hoid; bag ved Frij^f^a Fyi.i.a. Paa Odins venstre 
Side sidder Thou. IJhaoi som har l)ortslengl sin Harpe og 
InuNA si(hler forest paa Stykkets høyre Side, hag ved disse 
Fhkikh, Hkhmookh og Hki.moai,. 




Fig. 5'J. Hnlders U<i<l. Tilh, Kiinslakdilnnii l. 



»liag ved Odin sees Asken YciDhasm,, iiiwh'r dens Skvgge 
NouNKHNK. l'ni) hohler et Skjold hvorpaa (ukUts og Menneskers 
Skjæhne er optegned, Vaha.ndk hestenmier det som skeer og 
Ski'i.o ibrudseer del som vil li;ende (inderne eller den Be- 
givenhed. 

»Baggrunden viser Hjerge og Klipper (som en norsk Kgn). 
Oplysningen i dette Materie er lieidd l)lot som et (lienskin 



135 



af den klare Luft imod Horizonten som ey endnu er for- 
dunklet af de mørke Skyer som trækker over Scenen«. 

Kompositionen er slet ikke ilde; dog er Balder heldigere 
anbragt paa det første Udkast, paa hvilket han ligger med 
Hovedet ud mod Beskueren og med Legemet indefter i Ret- 
ning af Hødur. Man føler bedre saaledes, at det er fra denne, 
Pilen er sendt. Forresten en virkelig smuk Figur, denne. 
Balder, med det brede, mandige Bryst og det Niobe-agtig lidende, 
kvindelige Hoved. Hødurs Hoved er altfor lille, men den 
Blindes famlende Gang er meget tilfredsstillende karakteriseret 
ved hans forsigtige Skridt og udstrakte Armes Bevægelser. 
Brage og Ydun danner en smuk Gruppe, og det samme gælder 
om Nornerne under Ygdrasil. Men dermed er ogsaa sagt, 
hvad godt der kan siges om Figurerne. Thi de øvrige af disse 
repræsenterer overvejende saadanne Skavanker som Misforhold 
i Proportionerne, Flauhed i Formgivningen, Ferskhed og 
Intethed i Udtrykket (Odin) eller den rene Grimace (Thor). 
Der indeholdes i Odins Skikkelse tydelig nok den gode Hensigt 
fra Kunstnerens Side: at gøre ham ophøjet ved at lade ham 
være hævet over at vise nogetsomhelst menneskeligt ydre 
Tegn paa Sindsbevægelse; der indeholdes i hans Sidemands, 
Thors, Skikkelse øjensynlig den lige saa gode Hensigt: at 
gøre ham ophøjet ved at lade hans Øjne lyne og hans Arm- 
muskler svulme. Men det Ophøjede af saadan Art laa slet 
ikke for Eckersberg, og da man ikke kan fremstille Følelser 
eller Sjælstilstande, man ikke selv har i hvert Fald tilnær- 
melsesvis fornemmet, maatte Skikkelser som disse mislykkes 
for ham. Han gik da ogsaa ud af Arbejdet paa dette Billed 
med en sikker Følelse af Tvivl om »den nordiske Mythologis 
Brugbarhed for de skjønne tegnende Konster«. Da Striden 
herom naaede sit Højdepunkt, kunde end ikke den ellers 
fredelige Eckersberg forholde sig tavs. Ihukommende det Slid, 
han havde haft med Balders Død , følte han Sympathi med 
Høyer, da denne skrev, at »naar man paanøder en duelig 
Kunstner Sujetter, som han intet føler for, vil han umulig 



136 



kunne componcre eller udfore disse con amore «. Oj^ da Finn 
Magnussen, Høyers Modstander, i en Artikel i Skilderiet he- 
raabte sig paa, at han havde baade Thorvaldsen og Kckersberg 
paa sin Side, indrykkede sidstnævnte i lierl. Tid. (21 Deebr. 
1820) følgende Krkhering: 

»Troer Hr. Prof. Finn Magnussen, al jeg ynder hans Mening: 
om den nordiske Mylliologies Hrugbarhed for de skjonne 
Kunster, da erkla-rer jeg herved oiVentlig, at han har inis- 
Ibrstaaet mig, og at jeg billiger ganske det, som Hr. Hislorie- 
uuder Høyer har ytlrel om Mythologien i Dagen Nr. 252 
og 2%«. 

C. \V. Fc.KKHSHKHd. 

For saa vidt havde Fckcrsberg dog ingen (irund til al be- 
klage sig over det Arbejde, han lunde anvendt paa Halders 
Død«, som han (d. 27 Okt. 1«17) paa Hilledet eiisteinmigl 
blev optagen som Medlem af Akademiet og indtog sit Sa-de 
i dets Forsamling efter den lOde Novbr. al have allagt l^den ; 
»Jeg lover og forpligter mig til Iroeligen al holde over og al 
haandlueve all, hvad lians Kongelige Majesla-t ved dette sil 
Kongelige Maler-, Hilledluigger- og Hygnings-Akademies aller- 
naadigste Indretning inlcnlioncrfr og del derover formerede 
Heglemenl og Anordninger fore i Munde saaledes, at ingen 
enten for Venskab eller Fiendskab, Had eller Avind, (iunsl 
eller (lave paa hvad Maade det end nævnes kan, dirfclc 
eller indirecle af mig skal vorde forurettet. Saa sandt hjelpe 
mig (ind og hans hellige Ord«. — 

Han var nu kongelig dansk Historiemaler, men han var 
usselig fattig. Han havde under del brodløse Arbejde paa 
Receptionsbilledet, som Akademiet ifølge dels Vedta'gt tilegnede 
sig uden at give noget Vederlag derfor, maaltel |)aatage sig el 
Arbejde, der laa langt uiuler hans kunstneriske .Fvne. Hof- 
mekaniker Ploelz , hos hvem han som onUall \ar kommen 
lil al bo, var en Mand med mange Talenter eller vel rettere 



137 



en Dilettant paa mange Omraader^ Han havde været ansat 
som Violin- og Fløjtespiller i Kongens Kapel, havde senere 
kastet sig over Miniaturmaleriet i Email og levede i en Række 
Aar af at tegne for den berømte Lærde, Bonnet, i Genf. Hjem- 
kommen i Slntningen af forrige Aarhnndred blev han, uvist 
af hvilken Grund, Hofmekanikus og fik blandt megen anden 
kongelig Gunst Gaarden paa St. Annæ Plads til Gave. Han 
var en af dem, der herhjemme indførte den saakaldte »Phy- 
sionotracie«^, en Kunst, der var opfunden af en vis Chrétien i 
Paris, og ved Hjælp af hvilken man ad mekanisk Vej kunde 
ridse et Profdporlræt ned paa en Kobberplade. Men med Phy- 
sionotracen, som Apparatet kaldtes, kunde man naturligvis 
ikke faa Øjet eller Øret eller Ansigtets indre Form med; alt, 
hvad der var beliggende indenfor Omridset af Profden, maatte 
tilføjes med Haanden, og det var dette miserable Arbejde, 
Plotz overdrog til Eckersberg, der for Indtægtens Skyld for- 
modentlig ovenikøbet har været taknemlig for det. 

Thi han havde med den iltre Hast, han hele sit Liv viste 
i Forhold til Kvinder, og som ellers ikke stemmede med hans 
Karakters Sindighed, forlovet sig ganske kort Tid efter sin 
Hjemkomst. Han var af sin Ven Bagge bleven indført hos 
den gamle Professorinde Juel, Malerens Enke. Bagge var til 
Hverdag Huslærer for de unge Frøkener Juel, men om Søn- 
dagen, naar de samlede deres Veninder, kom han og spillede 
for dem, og da dansede de til de spæde Toner af hans Viol. 
Det begyndte altid med lystige Melodier, til hvilke de unge 
Piger to og to svang sig i Ij^stige Danse. Men efterhaanden 
blev Melodierne mere rørende, Tempoet langsommere, og til- 
sidst sank de alle hen i Taarer over al den megen Følsomhed. 
I dette Selskab blev Eckersberg indført, blev greben af Føl- 
somheden, som laa i Luften, og forlibte sig hurtigt i den 

1 Om Ploetz se Weilbach , Eckersberg, p. 79 og 90. Vidtløftigere i »Iris 
og Hebe«, 1809, III -IV, p. 158— 178 og 249 ff. 

^ Ogsaa Kobberstikkeren A. Flint befattede sig med Physionotracien. Se 
»Dagen«, 1816, Nr. 215 (7 Sept). 



J38 



brave lille Frk. Julie Juels ka'rligc oj^ luislige Person. Han 
lilskrev hende allerede d. 11 Novhr. \H]i\ en Kærlif^hedslil- 
slaaelse, hvori han selv erklærer, al de endnu er {ganske ube- 
kendte med hinanden, men al hun har »saa mejsel elsk- 
va'rdi}»l of^ behaf^eligl , at han ikke onsker si<^ en større Lykke 
end at vinde hendes Hjærte. «Min l'olelse sij;ei- niif^ , skriver 
han til hende, »at i Dem vilde jeg kunne finde en elsket 
Ægtefælle, hvortil jeg tr;enger saa hoyligen og uden hvilken 
alt andet i Verden er uden Va-rdi i mine Ovne I to Dage 
maalte han med Spænding vente paa Svaret. Med særlig Til- 
ladelse af" ICekersbergs Dolre meddeles det her som lCksem|)el 
paa en Ungpiges rørentle naive Hrevslil Anno bSKJ: 

»Al va're yndet al" gode og agtede Mennesker har altid va-ret 
mig inderlig kjært, og derf"or Gode Kekersberg kan jeg jo 
gjerne tiistaae Dem, at Deres Brev gjorde mig en vemodig, 
n-ien dog behagelig Alten. 

»Jeg takker Dem ret hjertelig ("or de gode Tanker De har 
om mig og kan forsikkre Dem, at det vil va-re mit kja-reste 
Ønske at kunde gjore Dem saa lykkelig som muelig! — 

»De har altid va-ret mig bekjendl som el a*dell og godl 
Menneske, saa jeg roelig og lillreds kan begge min Skiebne 
i Deres Ha-nder. Al jeg ingen Formue ejer er De lornuxlenllig 
ikke uvidende om, og nu (lode ICekersberg har jeg intet mere 
al sige Dem, end at jeg med (ikede venter at sce Dem hos os. 

Stedse forbliver jeg 
Deres 
hengivne W'iiiiide 
Jidie Juel . 

»Himmelen give Lykke« skrev lOekersberg samme AIIimi i 
sin Dagbog, og del ses af" denne, hvorledes han strax gav 
sig i Lag med al omforme sin Ungkarlebolig til sil fremtidige 
Hjem. Den altid Ijeustvillige Mendel Nathanson forsirakle 
ham med 1 ;')()() Rigsdaler mod ved Lejlighed al laa HilU-der 



1S9 



for dem, og Eckersberg omsatte dem hurtigt i Løsøre og alskens 
Husgeraad. 

Knap tre Maaneder efter Forlovelsen fandt Bryllupet Sted. 
»Den 8 Februar var det«, staar der i Dagbogen, »at jeg blev 
ægteviet til min Elskle Julie. Vielsen skeete i Provst Clausens 
Bolig om Aftenen Kl. 6V2. Herr Prof. Clemens var min og 
Major Schertiger min Kones Forlover. Hr. Krigskommissær 
Sletting og Hr. Bagge bivaanede et lidet Aftensmaaltid hos 
min Svigermoder. Klokken 11 kjørte vi hjem«. Intet taler 
bedre om hans Lykke, end at han gjorde sig skyldig i den 
for hans Biograf beklagelige Uorden, at han i et Tidsrum af 
6 Uger glemte at skrive i sin Dagbog. Han har efterladt os 
et Portræt af sin Hustru, malet da hun allerede var paa Vej 
til første Gang at blive Moder. Hun er slet ikke smuk, endog 
hendes Haar er blottet for den Skønhed, der saa hyppig giver 
Datidens Kvindeportræter deres Charme. Hun er lille og saa 
buttet, at hendes Hænder er fulde af Smilehuller, et for 
hver Finger. Men hun besvarer den Kærlighed, hvormed 
hendes gode Husbond har iagttaget hende, med et Par Øjne, 
der tindrer af Livsglæde og et Smil, som lider ham godt. 
Og hun skuffede ham ikke, men blev ham paa hin Tids 
strænge Vis en retskaffen Hustru, en forstandig Husholderske, 
en paapasselig Moder for hans Børn, — ogsaa for hans Søn 
af første Ægteskab, som han nu tog hjem til sig. 

Han havde den Sorg kort efter sit Giftermaal at miste sin 
gamle Fader, men ellers lysnede det med én Gang over hans 
Tilværelse. Han fik Bestilling paa fire store historiske Billeder 
til det nyopførte Christiansborg, og ogsaa Portrætbestillinger 
begyndte at indfinde sig. Han fik gennemsnitlig 150 Rigsdaler 
for hvert Brystbilled, hvad der ganske vist ikke kan kaldes 
meget i en Tid, hvor alle Livsfornødenheder var i saare høj 
Pris; men han behøvede i hvert Fald foreløbig ikke at gøi'c 
ny Gæld, — end ikke da hans Julie havde forøget hans 
Husstand ved at bringe en lille Datter til Verden. Umiddelbart 
nær foran ham laa desuden den sikre Udsigt til et Professorat 



140 




Fin. •">'•■ l'oilræl iif .liilii- lu-kershcrg. f. .lud. Tilli. I'i k. iiri iif /-.rA-.r.s/irr!/. 

vod Akiidcinicl. Ilnas v;ir (lod, cMidnii incdoiis lu kcrslx'iij; ar- 
hcjdcdc paa sil Hcccplioiisljillod , of^ man afx (Milcdc tydclii; 
nok dellos Fiddoiidclst' , iiidcii luaii skred til al ixsatlc det 
Icdif^bk'viu' I'jnbcdcv Di'ii S l)oic'inl)(r 1.S17 kimdi- lian som 



141 



Medlem af Akademiet indgive sin Ansøgning om Professoratet, 
men da Prins Christian den Gang var paa Rejse, maatte 
Valget opsættes til hans Hjemkomst i det følgende Foraar. 
Det foregik d. 18 April 1818 og gav det Resultat, at Eckersberg 
valgtes til første Professor ved Modelskolen, medens af Med- 
ansøgerne Lund blev anden og den gamle Clemens extra- 
ordinær Professor under Thorvaldsens Fraværelse. 

En tilfældig Anledning, en Brand i Nabohuset til Ploelz's 
Gaard paa St. Annæ Plads, fremskyndede hans Indflytning 
paa Charlottenborg, hvor han tog Abildgaards gamle Lejlighed 
i Besiddelse. Faa Dage efter, d. 1 Juni 1818, stillede han for 
første Gang Modellen paa Akademiets Skole. 



142 



VII. 



ans Majeslæt KongcMi liar {^ivcl mij^ Lollc om al iidfoiT 



X X store Malerier for del nye Slol, som aahner mif^ skjoiie 
Udsif^ler l'or I'remlidcn. Mil eiicslc Ønske var of^saa kun delle 
at kunde j^andske leve Ibr del historiske Fa{^, men dertil horer 
rif^lif* nok meget«. 

Paa disse Ord, som Kekersherg skrev d. 21 Dechr. 1<S1() i 
el Brev til (iiehejmeraad Hiilow, svarede denne: 

»Del er herligt, al H. M. Kongen selv har givet Dem Lolle 
om al male nogle store Stykker for del nye Slol. Det er el 
Arheide, hvorved man kan giore sig udodelig, naar de skaanes 
for Ildehrand«. 

Ved CJirislianshorg Slots iirand i 1<S(S4 skaanedes Kckershergs 
store historiske Malerier. Men de kunde vaMe braMidle, og 
hans Navn vilde derfor ikke have ie\(l mindre udodeligl. 
Om Omstiendighederne var komne det, han kalder hans enesle 
Ønske, imode og havde sal ham i Sland til udelukkende al 
leve for del historiske Fag , saa at han hverken havde malet 
de Portræter, Mariner eller Landskaber, hvormed han skulde 
gøre Kpoke i vor Kmislhislorie, vilde han i denne ikke have 
va'ret mere end en respeUlalii'l Fremtoning. 

Det var i l.SK) ulvi\ls()mt Kckershergs sandfa'rdige Ønske 
forst og l'rennnest al l)li\t' llisloriemaler ; del var ikke noget, 
han bildte de hoje Ih'rrei' ind, for al de skulde skalle ham 
el Levebrod. Selv aglede han lidet \a i(l, iivad han af l'or- 
tra'ler og Landskaber havde udl'ori; smaal Skrabsammen« 




113 



kalder han f. Eks. i et af sine Breve de udmærkede romerske 
Prospekter. Men han ikke alene vilde vie sig til Historie- 
maleriet; han maatte det. Han havde faaet Navn af »første 
kongelig dansk Historiemaler« og maatte da ogsaa gøre Gavn 
som saadan, da det genopførte Christiansborg Slot skulde 
udsmykkes indvendig. 

I en Skrivelse af 30 Juni 1817 fra Slotsbygningskommissionen, 
der bestod af Overhofmarschal Adam Hauch, Finansminister 
V. Møsting, Konferensraad P. J. Monrad og Arkitekten og Over- 
bygningsdirektøren Konferensraad Chr. Fr. Hansen , fik han 
til lire Billeder i Tronsalen opgivet følgende Æmner : 

»1. Senateurerne som tilbyde i Roeskilde Hertug Adolph af 
Schleswig-Holsteen den danske Krone, men denne und- 
skylder sig med sin Alder, idet han foreslaaer sin Neveu, 
Grev Christian af Oldenburg«. 

»2. Christian den I, som i fuld Pragt udraabes til Konge«. 

»3. De 3de Stænder som paa Slotspladsen aflægge deres Tro- 
skabs Eed til Kong Frederik den 3die, som deres absolute 
Souverain, saavel paa Sværd- som Spindelinien«. 

»4. Frederik den 3die, som lader udarbeide Kongeloven ved 
Peder Schumacher siden saa bekiendt under Navn af 
Grev Griffenfeldt«. 

Eckersberg tog straks fat paa at tegne de Skitser, der først 
skulde godkendes af Kommissionen. Dennes Tillidsmand i 
alt, hvad der angik den ønskede historiske Korrekthed ved 
Billederne, var den kongelige Historiograf , Hans Excellense, 
Gehejmekonferensraad Malling, der tog sin Opgave meget 
alvorligt og debuterede med tre tætskrevne Foliosider »Be- 
tænkning« over Udkastene. Eckersberg havde taget det første 
Æmne ganske naivt, idet han havde ladet Rigsraaderne møde 
op med selve den Krone, de tilbød Hertug Adolf. Malling 
foreslog at erstatte Kronen med en PergamentsruUe eller en 
Bog med Paaskriften »Rigsraadets Tilbud til Hertug Adolf«. 
Han billigede derimod som passende og betydningsfuldt, at 



144 



Hertugen pegede oj> paa el Portia'l af den unge Grev Chri- 
stian, med hviliiel Eckersberg sindrigt nok havde søgt at løse 
den umulige Opgave, det var at fremstille Gesandlskal)els 
Ærinde. Hans Kxeelienses Ik'ta-nkning og Ik'la'nkelighedei- ved 
del andel IJilled galdl saadanne Sporgsinaal som, om Hertug 
Adolf burde være til Stede ved Christian I's Hylding, om 
Kongen burde have Hallen af eller paa, og om ikke Fruen- 
timmerne i Gruppen burde give Plads for liere Mandfolk, da 
man ikke kan antage, at Fruentimmer er komne saavidt frem 
i Gruj)pen«. I*aa Skitsen lil Hilledet af de tre Sta-nder, der 
allægge Troskabseden til Frederik IH, savnede Malling bl. a. 
en Amager, og han fandt del i Fremstillingen af Frederik II I, 
som lader Kongeloven udarbejde ved iVder ScliunKKlier, 
upassende, al denne sad, medens Kongen stod. 

I Marts IcSH) var Kckersberg naael saa vidt, al han kunde 
indsende to i Oliefarve malede Skitser med Fremstillinger af 
de lo første /ICmner, og de blev forholdsvis hurtigt approberede 
af Kongen og Slolsbygiiingskommissionen. Denne synes dog 
al have fattet HeUenkeligheder med Hensyn lil Hilledel af 
Christian I's Hylding, thi i 1.S22 raadspurgle Kommissionen 
Guslav Haden, der fyldte endnu el Folioark med Hesvarelsen 
af saadanne Spørgsmaal som: Var (U'l passende ved denne 
Høilidelighed at lade CJn islian den første holde Dannebrogs- 
eller Higsl'anen i den ene llaand .' eller Kan ogsaa Hiskoppen 
holde Haandfa'slningen, som Kongen har undertegnet? , eller 
» Hør (>h rislian I va-ic kla-dl i I la in i sk eller i en kongelig KaabeV« 
I'^n endnu vidllolligere Heliandling venlede der dog Skitsen 
lil Hilledel af de Ire Sla'uder, som paa Slolspladsen aila'gge 
Troskabseden lil Frederik III. Forsi i Februar 1.S24 blev den 
indsendt af lu kersberg. Mallings Hela-nkning gik ud paa, al 
Kongeparrets Døtre lige saa fuldt som dets Sønner burde ses 
paa Hilledel, saa niegel mere, > som Arverellen, dei- lilhyldedes 
Kongeslægten, gik ikke alene paa den mandlige, men ogsaa 
paa den kvindelige Linie . Desuden var Hisloriografen ikke 
tilfreds med at se Kansleren Peder Heel/. som Hepræsentanl 



10 



for Adelen ; han gav Maleren Anvisning paa en tom Stol, som 
han syntes passende kunde erstattes med en Figur, og mindede 
ham sluttelig om, at ifølge et Manuskript afLangebek i hans 
(Mallings) Eje stod Bordet med Regalierne paa Kongens højre 
Side. Imidlertid fik Eckersberg den fjerde malede »Esquisse« 
færdig og indsendte den i Juni 1824. Den blev kasseret 
ligesom den foregaaende, og i April 1825 indsendte han nye 
Skitser, som endelig d. 17 Maj s. A. approberedes af Kommis- 
sionen. Der var da paa det nærmeste forløbet 8 Aar, siden 
Bestillingen blev gjort hos ham, og der forløb endnu tre og 
et halvt Aar, inden det sidste af de store Billeder blev op- 
hængt. 

»Det var idag en mærkværdig Dag«, skriver Eckersberg d. 
22. Okt. 1828 i sin Dagbog, »idet at mit sidste store Malerie, 
» Griften feldt« blev bragt op paa Slottet, opspændt og opsat 
paa sit Sted. Jeg havde den Glæde at see mine Malerier giøre 
en god Virkning og at staae i en ypperlig Harmonie med det 
heele Værelse som er yderst Pragtfuldt. Disse 4 Malerier, 
nemlig Hertug Adolfs Frasigelse — Christian den førstes Hyld- 
ning — Souverainitets-Høitideligheden paa Slotspladsen — og 
Griffenfeld som med Frederik HI udarbeider Kongeloven, bleve 
da Gud være tak færdige«. 

Er der i de første af disse Linjer nogen Selvtilfredshed med 
Arbejdet, er der ikke mindre aabenbart i de sidste Linjer et 
Befrielsens Suk ved Tanken om at have det fra Haanden. 
Meget havde forandret sig for ham siden den Gang, da han 
udtalte Ønsket om først og fremmest at være Historiemaler. 
Han var bleven en af alle søgt Portrætmaler, han havde pas- 
sioneret sig for Sømaleriet, holdt af at male sine smaa Land- 
skaber og holdt navnlig af at male som han vilde. Han 
svarede jo nok Slotsbygningskommissionen og den kongelige 
Historiograf allerunderdanigst paa alt det smaalige Vrøvl, der 
blev gjort over hans Historiemalerier, men man aner dog 
hans Utaalmodighed over Vrøvlet, naar han flere Gange i sine 
Breve forsikrer Kommissionen, at nu er dette eller hint i 



146 



denne eller hin Skiise paa del nøjeslc i Overcnsslemmelse 
nicd Hisloiiograreiis Hclænkniiif^, hvorfor del vil være uiiød- 
vendif^l al Ibrelægj^c ham Udkaslel paa Ny. Han havde des- 
uden niaallel anlechambrere Gan^ efler Ganf^ o{^ indj^ive den 
ene Ansøgiiiiif^ efler den anden for eflerhaandcn al faa iid- 
helall sil Tilgodehavende, iall IJyOO Uij^sdaler Solv, saml 
225 Rigsdaler Sedler for lo Dørslykker foreslillende Landet« 
og »Havel«, som han — ligeledes lil Tronsalen paa ('hri- 
slianshorg — ndførle 1828^ Om disse Arbejder rigligl havde 
interesserel ham, havde han heller næppe va-rel 11 Aar om al 
udføre dem. danske visl var megen Tid hleven s])ildl af Kom- 
missionens Ophævelser, men lænker man i)aa, hvor forijiollcnde 
hurligl Eckersberg var i Sland lil al male, hvad der morede 
ham, ligger del na'r al anlage, al disse Hilleder kedede ham. 
Deres I-'uldførelse havde formodenllig yderligere ladel venle 
paa sig, hvis han ikke havde faael kongelig Ordre til at have 
dem lærdige lil Prinsesse Wiihclmincs l'orma'ling i I^fteraarel 
1828. 

Del gavne(l(> naturligvis ikke Kompositionerne i de fire store 
Historiemalerier, al lu'kersberg maalle a'udre sine første Udkast 
for al lilfredsstille nogle Ivivlsomme videnskabelige Fordringer, 
der ikke log mindsle Hensyn lil de kunstneriske. Del gavnede 
naturligvis heller ikke Udførelsen, al man, forinden den 
begyndte, havde g^jort ham ked af hans Arbejder. Men disses 
va'sentlige Skavank er dog den indre, at det saakaldte Historie- 
maleri aldeles ikke laa for Kckersberg, og al hans Udvikling 
førte ham stedse hvngere borl fra det. Hans Historiemalerier 
er Produkter af l-'lid og ikke afAaiid. Ikke at han mangU-de 
Aand ; men han havde den ikke i l'orm af den fantasi, 
som en 1 listoriemaler maa have, hvis hans Hilleder skal blive 
andet end Tableauer i gande Diagter. Nutiden konuner mere 
og mere til den rette ICrkendelse, at de koi rekte og dog aldrig 
korrekte, oflieielle historiske Malerier, hvormed del nittende 

' Disse to DorslykkcT t)li.'v iltkc fielslc vcil (",hrisli;uisl)oig Slols Hrniul. 
men der eksisterer to smaa Skitser til dem. 



117 



10* 



Aarhundred har givet de gamle Slotte og de nye historiske 
Museer saa billigt et Udstyr, som Regel intet har at gøre 
med virkelig Kunst, og at kun det Historiemaleri har Værd 
som saadant, som skyldes en særlig digterisk Ævne til at 
fremmane svundne Tiders henfarne Sjæle. Det er en Ævne 

af den alier største Sjælden- 
hed. Om ellers Eckersberg 
kan siges nogensinde at have 
ejet noget af den , afgik den 
ved en naturlig Død i de Aar, 
hvor han malede disse Billeder 
til Slottet. Paa alle andre Æv- 
ners Bekostning kultiverede 
han i disse Aar sin Ævne til 
at se og til at gengive det, 
han saa, med den størst mu- 
lige Objektivitet. Hans Liden- 
skab for Objektiviteten kræ- 
vede som Offer den ganske 
lille Digterspire, han allerede 
paa sin Rejse havde for- 
sømt for sin Kultus af Virke- 

Fig. 61. Hertug Adolf afslaar Tilbudet om ,. , i ^ p 

, , , , , ■ , ligheden; den døde at, at 

aen aanske hroiie. kronborg Maleiisaml. ' 

Eckersberg lod Virkelighedens 
Lys skinne altfor stærkt ind paa den gennem sin »Sjæls Vin- 
duer«. Men det vilde være urimeligt at beklage Tabet af den 
i Anledning af de store Historiebilleder. Det er allerede sagt, 
at vi til Erstatning for den dog næppe betydelige Lyriker og 
Dramatiker, der maaske gik tabt i Eckersberg, fik, hvad vi 
trængte mere til: en udmærket Maler, og det er slet ikke 
umuligt, at man skylder hans Sysselsættelse med de store 
Historiebilleders store maleriske Stof en Del af hans maleriske 
Ævnes Udvikling. 

Hvor meget denne skred frem under Udførelsen af de fire 
Billeder, beviser i hvert Fald selve disse. Der er om de to 




148 



I'ig. (>2. (■-lirisliiiii I s llyliling p!i;i Vil>()rf! I.MiiilNling. Kninhoni M;iU i is;iniliiig. 

Ibisic — Freinslilliiif^enu' af Ilcrtiij^ Adolf, der alshKir Til- 
1)11(1(1 afdcn danske Krone, ogClirisliaii I s Ilyldiiii* paa N'ihorg 



149 



Landsting — egentlig intet at sige, som ikke enhver kan se 
af Gengivelserne (Fig. 61 — 62). Det er ikke noget Tab, at disse 
ingen Forestilling kan give om Originalernes tørre og døde Kolo- 
rit. Heller ikke Billedet af Frederik III, der lader Kongeloven 
udarbejde (Fig. 63), har nogen malerisk Tillokkelse, og det 
er fra Indholdets Side vel ogsaa nok det tommeste af Billederne. 

Men det fjerde af disse, Frem- 
stillingen af Stænderne, der 
aflægge Troskabseden til Fre- 
derik III (Fig. 64), fortjener at 
omtales noget nærmere. Det 
er saalidt som noget af de 
andre et Digterværk; det er 
møjsommeligt bragt sammen 
af gamle Portræter og gamle 
Dragter og af en temmelig tør 
Studie af Holmens Kirke, der 
danner Baggrunden for Sce- 
nen. Men det hævder som 
malerisk Værk en af de første 
Pladser mellem ligeartede Bil- 
leder, der er blevne frem- 
bragte herhjemme, og der er 
Partier i det, der malerisk er 
paa Højde med, hvad Eckers- 
berg frembragte paa andre Omraader. Allerede ved Komposi- 
tionen udmærker Billedet sig, naar man tager Motivets Vanske- 
lighed i Betragtning. De givne Figurer var for faa til, at 
Eckersberg alene med dem kunde frembringe noget stærkt 
Indtryk af en Masseudfoldelse af Mennesker. Man mærker i 
Kompositionen meget tydeligt den Række Forskrifter, hvor- 
efter han maatte arbejde, og som hindrede ham i at give 
Sceneriet nogen Mangfoldighed i Grupperingerne. Men han har 
bødet paa Manglen i saa Henseende ved sindrige Antydninger, 
saasom ved »de paa Tæppet i Forgrunden faldende Skygger 




Fig. 63. Frederik III lader Kongeloven 
udarbejde ved Peder Schumacher. Kron- 
borg Malerisamling. 



150 




l""ig. 04. Stæiiderne aflægge Troskabseden lil Frederik III. Kruiihurg 
Malerisaiiiliiig. 

af lilsledoværende Adclsniæiul, som vol ikke kunne sccs, nuMi 
som ved deres Slagskygger paa en behagelig Maade sætte 



151 



Phantasien i Bevægelse«. Det er Høyen, der i sin Udstillings- 
Anmeldelse fra 1828^ udtr3fkker sig saaledes, og han hjælper 
videre Beskuerens Fantasi paa Gled ved at gøre opmærksom 
bl. a. paa »Klokkerfamilien, der med alle sine Bekjendtere er 
sammenstablet i Kirkens øverste Vindue«, og som antyder 
Mængden af de sammenstimlede Nysgerrige udenom selve 
Scenen. Denne er ordnet med megen Behændighed. Bordet 
med Regalierne deler den i to Dele, hvoraf den største er 
forbeholdt Kongen og Dronningen; paa deres højre Side ses 
den unge Kronprins og hans yngre Broder, Prins Jørgen; 
paa deres venstre Side de fire Prinsesser: den ældste og 
største, Anna Sofie, nærmest sine Forældre, den yngste og 
mindste Ulrike Eleonora, nærmest Beskueren. Paa den anden 
Side af Bordet knæler Adelsstandens Repræsentant, Marchallen 
Joh. Kristoffer Korbitz, bag ham staar Gejstlighedens Repræ- 
sentant, Biskop Svane, og Borgerstandens, Borgmester Nansen, 
for Tur til at aflægge Eden, hvis Formular oplæses af Kansleren 
Peter Reetz. Paa en Tribune bag ved ses fem af Rigets Raader, 
Christoffer Urne, Hans Schack, Axel Urup, Jørgen Rosenkrands 
og Otto Krag og yderst i Baggrunden op mod Kirken og dens 
Mur ses Skibe med vajende Flag og det paraderende Militær. 

En Mængde af disse Enkeltheder er fortræffeligt malede, og 
der er en sand Pragt i Helheds-Virkningen af Billedets For- 
grund, hvor de forskellige røde Farver: i Tæppet paa Estraden, 
i Tæppet over Bordet med Regalierne og i de fire Skamler 
under Prinsessernes Fødder er sammenstemte til en højlyd 
og dristig Harmoni. Gennemgaaende er alle de døde Stoffer 
udmærket gengivne. Tarveligere behandlede er derimod Fler- 
tallet af de Hoveder, der er gjorte uden andre Forbilleder end 
gamle Portræter, og navnlig synes Kongens og Dronningens 
glatte Hoveder snarere at have været under Behandling af en 
Theaterfrisør end af Eckersbergs kunstfærdige Pensel. Men 
denne i alle Maader værdige er de fire Prinsesser ved Dronningens 

^ Nogle Bemærkninger over de paa Charlottenborg udstillede Konst.sager 
af L. Høijen. Kbhn. 1828. 



152 




Fij;. <'>3. Drudslykkc al' Slæudcriie aflægjie Tioskabsiili'ii til I'nilriik III 

(so Fig. 04). 



Side (Fig. 65). Deres ganske lyse — røde, blaa, grønne og 
lila — Kjoler er valgte med Sans for udsøgt Farvesammen- 
stilling og udsøgt skønt malede. Men ikke blot malerisk, 
ogsaa for Sindet er de fire Pigebørn en Lyst at skue. De er 

tagne ganske portrætmæssigt 
fra deres menneskelige og 
barnlige Side, og alene Synet 
af deres fire Par smaa Fødder, 
hvoraf de Yngstes hænger og 
dingler i Luften uden at kunne 
naa ned til Skamlerne, virker 
befriende muntert midt i det 
af Historiografen foreskrevne 
stive Ceremoniel. Sammen- 
lignede med disse levende 
Skikkelser er alle de andre 
Figurer bare Formler : for en 
Konge, for en Dronning, for 
en Kansler etc, — det korrekte 
og dog aldrig korrekte offi- 
cielle Historiemaleri, paa hvis 
Kedsommelighed der kun er 
dette ene Brud, gennem hvil- 
ket man kan skimte Eckers- 
bergs bedre Jeg. 

At han ikke destomindre 
følte Historiemaleriet som et af sine Kald, fremgaar bl. a. 
deraf, at han ogsaa uopfordret beskæftigede sig med det. Han 
malede gentagne Gange en Fremstilling af »Frederik I, der 
udløser Sten Stures Enke og Sønner af Fængslet« , malede 
ogsaa gentagne Gange en Fremstilling af »Kristian IV i Besøg 
hos Tyge Brahe« og udførte det figurrige lille Billed af »Kong 
Christian IV, som i Søslaget mod de Svenske i Aaret 1644, 
skjøndt saaret, dog vedbliver at anføre sin Flaade«. Om man 
ikke hædrede Eckersberg ved at maale ham med de store 




Fig. OG. Frederik I luiloser Sten Stures 
Enke og Sønner af Fængslet. Tilh. Hr. 
Kancelliraad H. Lynges Dødsbo. 



154 



Maal, man kan anlægge paa hans bedste Arbejder, kunde 
man godt i disse sniaa Historiemalerier linde noget at rose. 
Paa Billedel med Frederik I og Sten Stiires Knke og Sønner 
(Fig. 60) er saaledes disse sidste overmaade nydeligt la-nkte 
og følte. Men alt i alt har disse Arbejder ringe iietydniiig 
kunstnerisk, og kunsthistorisk aldeles ingen. 

Et Par af den Slags liilleder indsendte Eckersberg til Slots- 
bygningskonimissionen med Andragende om at faa Lov til at 
udføre dem i stor Maaleslok til en af Salene paa CJirislians- 
borg. Da han var fa-rdig med de lire kolossale Hilleder til 
'i'roiigemakket , savnede han den Indla'gt, de i mange Aar 
havde skallet ham, og han lagde i sin Ansøgning til Kongen 
om al faa liere lignende Arbejder al udfore iutel Skjul paa 
Motivet til sin Ansøgning. For al sikre mig og min talrige 
Familie el tarveligt l'dkomme, saml for al kunne give mine 
Børn den fornødne Opdragelse og Dannelse, ei- del jeg herved 
i dybeste uiideidanighed \()ver al nedhegge for Deres Kongelige 
Majeshel min allerunderdanigste Bøn om al maalle voide be- 
skja'ftiget med nye Arbeider«. Saaledes skrev han i 1H28. 
Da haii endnu i Maj bS.'H ikke havde faael sil slakkels Onske 
opfyldt, indsendte han de nævnte Skitser lil Billeder af I-'rederik 
I, der udløser Sten Stures Enke og Sønner, og (>hrislian IV, 
som besøger Tyge Brahe. Men Slolsbygningskommissioiien 
fandt intet Behag i dem og bragte først lo Aar senere, i Maj 
183.'5, andre Æmner i Forslag. Disse vare: 

1. l'2lefanl()rdenens Indslil'lelse. 

2. Landmililsens Oprellelse under Frederik IV. 

3. Forbedringer i Henseende lil l-'laaden og Sø-IClaleii under 
Chr. VI. 

4. Slavnsl)aandets I^osning. 

Saalidt det end var hans Vane al gøre Opha-velser og kny, 
tør man tro om Eckersberg, at han har rystet paa sil for- 
nuftige Hoved, da han modtog disse ()|)gaver. Hvad var det, 
de lød paaV En Indstiftelse, en Oprettelse, en Forbedring og 

iss 



en Løsning. Hvorledes skulde sligt kunne males? Og tilmed 
stod der i Slotsbygningskom missionens Skrivelse, at Billederne 
ikke blot skulde forestille disse »Foranstaltninger«, men at 
Københavns Slot skulde figurere paa hver af Fremstillingerne 
i den Skikkelse, det havde »til enhver af disse Perioder«. 
Det var denne Gang virkelig ikke overflødigt, at Slotsbyg- 
ningskommissionen »i Henseende til Costumer og Gruppe- 
ringer« bad Eckersberg søge Bistand hos sin nye Tillidsmand 
i saadanne Anliggender, Etatsraad Lauritz Engelstoft, der 
havde afløst Ove Malling efter dennes Død. 

Der udspandt sig mellem Engelstoft og Eckersberg en Brev- 
vexling saa stor som en hel Litteratur. Resultatet blev, at 
Eckersberg i Maj 1834 kunde indsende 4 Tegninger til Appro- 
bering. Scenen for Elefantordenens Indstiftelse havde han 
henlagt til et Kapel, »som antages at have været i det gamle 
Kjøbenhavns Slot. Kong Christian I sees her med egen Haand 
at hænge Ordenskiæden om Halsen paa een til Medlem af 
Ordenen udkaaren Herre«. Scenen for Landmilitsens Oprettelse 
havde han henlagt til den indre Slotsgaard, hvor Kongen 
saas mønstrende de nye Tropper, medens Enkedronningen 
og Dronningen saas som Tilskuere paa en Trappe i Bag- 
grunden. Opgaven »Forbedringer i Henseende til Flaaden etc. 
under Chr. VI« havde han løst ved en Fremstilling af Dokkens 
Indvielse i 1739 i Overværelse af Kongen og Hoffet, og her 
havde han faaet det uundgaaelige Slot med dets den Gang 
ufuldførte Taarn placeret i Baggrunden. Endelig havde han 
klaret den fjerde Opgave ved i Tronsalen paa Slottet at vise 
»en Deputation af Bønder, som nærme sig den Kongelige 
Trone for at aflægge deres inderlige Taksigelse for det glade 
Budskab om det erkiendte store Gode, der saa viseligen blev 
dem og deres Efterkommere tildeelt ved Stavnsbaandets Løs- 
ning«. 

Man skulde have troet, at Slotsbygningskommissionen i 
egen Erkendelse af Umuligheden i de Opgaver, den havde 
stillet, med Taknemlighed havde akkviesceret ved disse Skitser. 



156 



Men den erklærede sig aldeles ikke tilfreds. Den mindede 
Eckersberg om, al »Hensigten med disse Malerier var ved 
fremstillingen af de nævnte for Statssamfundet vigtige Hand- 
linger tillige al forbinde Erindringen om Slollels ydre Form 
under de Perioder, i livilke hine Handlinger foregik, dog al 
denne Fremstilling blev underordnet Handlingen selv«. Kun 
i Tegningen Nr. 3 fandt Kommissionen denne Hensigt naaet. 
Den maatte dog indrømme, at Opgaverne medforte ikke 
liden Vanskelighed med Hensyn til l-'remslilHugen af ln'gge 
Ideer i eet Tableau , og den vilde derfor lillræde, al i'ro- 
fessoren henlagde Handlingen i to af liillederne lil indre 
Dele af Slollel. Men den var niisfornojct med Kompositionen 
i »Elefantordenens Indstiftelse og fandt ikke Taksigelsen 
lilslr;ekkelig |)oinlerel paa Hondernes I'ysiogiiomier i den 
vSkilse, der skulde hentyde til Slavnshaandels Losning. 

Paa ny lagde Ijigi'Islofl og Eckersberg deres Hoveder i 
IJlød, og i Februar hS.'}.") iudseiidle derpaa den sidstmevnle 
fire nye Skitser, der deune (iaug vai- malede i Olie. Del var 
efter hans egen I'ormeniiig lykkedes liain her at udirykke 
Hondernes Taksigelse, og han lovede al give dem yderligere 
glade Ansigter ved Maleriels l'dforelse i del store. Tillige 
vedlagde ban en Tegning med en helt anden •''remstilling af 
del samme .l^nme, nendig en De|)ulation af Landboere, der 
ved Frihedsslotlen slaar opstillede for at hilse paa den forbi- 
ndende Konge med hans Suite. Korrektiverne lil de andre 
Kompositioner havde han lage! sig ad notam, idel han havde 
ændret (irup|)eringen i > IClefanlordenens Indsliflelse og givet 
»Landinililsens Oprellelse den onskede Haggrund. Konnnis- 
sionen fandt denne (lang, al del var umiskendeligt, al Kongen 
meddelte en Orden, men den »skjonnede ikke, al den egentlige 
Indstiftelse af Ordenen lader sig deraf udlede . Angaaende 
Skitsen lil Landnnlilscns OprelU'l.se havde man blot al 
erindre, al den Del af del gande Slot, som vises i Bag- 
grunden, kunde onskes aid)ragl i et noget mindre Format og 
saaledes, al (U'l iiele Taarn kom lilsyne. Af de nye l'dkast 



157 



til Fremstillingen af Stavnsbaandcts Løsning forelrak man det 
tegnede, idel man dog maatle forlange, at Bønderne visle del 
i saa høj Grad ønskede Udiryk for Taknenilighed ved al 
pege paa Frihedsstøtten. 

At Eekersberg nu blev vred foi- Alvor, fremgaar af en 
Slump Koneepl, som lindes mellem hans Papirer, og som 
begynder paa denne — forholdsvis — respeklslridige Maade : 
»Jeg maa tillade mig al bcmjerke, at det forekommer mig at 
va're høist vanskeligt, ja maaske umuligt i rt malerisk Billede 
al forestille, hvorledes en Orden indstiftes . Hvor vred og 
utaalmodig lian omsider var bleven, foler man bedst ved at 
sammenligne disse overilede Linjer med den Begyndelse, han 
gav sin endelige, mere besindige Skrivelse til Slolsbygnings- 
kommissionen, og som lyder saaledes: Mfter at have imod- 
laget den Høie Commissions mig gunsligen tilstillede Ski ivelse 
af 3 Marts d. A. med Høisammes Bemærkninger over de af 

mig malede Skitser har jeg nu søgt at efterkomme 

saa godt del var mig mueligt den Iløie (kommissions Anskuelse 
over disse Gienslande«. Fndelig — ved en Kundgørelse af 
12 Maj LS-'if) — lik han da Approbation paa samtlige nye 
Skitser, hvormed det sidstnævnte Brev var ledsaget, og kunde 
saaledes hæve el Forskud paa sit Arbejde nøjagtigt 8 Aar 
efter, al han havde trængt til del. 

De sidste lire Historiemalerier, som han i IS 11 omsider 
lik fra Haanden, gjorde ufortjent ringe Lykke; de var dog 
snarere bedre end daarligere end det førsle Sæl, der havde 
indbragt ham sande Lovprisninger. Det svageste af de nye 
Billeder er vel nok Landmililsens Oprettelse, i hvilkel hele 
Optrinets Bevægelse er stivnet, og i hvilkel Hestene ikke 
mindie end Menneskene synes udslop|)ede. 1 Billedet af Dokkens 
lnd\ ielse er der ogsaa en slem Samling udstoppede Ben. men 
der er god Karakler i lleic af Portra'thovederne, og Kom- 
positionen er gaiiski' sindrig. Billedet af MIefanlordenens Ind- 
stiftelse « (l-'ig. ()7) er holdt i en Stil, som ikke ligner Stilen i 
noget af de andre Billeder, og som overhovedel slet ikke 



159 




Fig. 68. Slavnsbaandels Løsning. Amalienborg. 



ligner Eckersbergs sædvanlige. Vage Erindringer om del fem- 
tende Aarhiindrcds ilalionsko Fignrer, hvis værdige Holdning 
vel væsentlig heroer paa deres Linjers Tilnærmelse til den 
lodrette Linje, synes al have dikteret ham Formen for dette 
liilled. Ridderne og en Bisp i deres lange røde Ordenskapper 
og med Ordenskæ'den om Halsen slaar o|)slille(le om Tronen, 
hvor Kongen ses siddende i samme Dragt. Der er her hverken 
Handling eller Udtryk, og Figurernes Hoveder er kun lidet 
individualiserede. Men der er til (lenga'ld her en helydelig 
Linjesk(jnhed, hvis Eid<elhed frendueves ved del simplilicerede 
koloristiske Apparat, der er anvendt lil l'dforelsen, og som 
kun heslaar af røde og graa Farver, de rode i Ka|)perne, de 
graa i Hummel, og de røde og graa lilsamnu ii alNckslendc i 
(lulvels Fliser og i Tæppet paa Siderne af Tronstolen. I 
(lemakkel paa Christiansborg maa delle holdningsfidde Hillcd 
have gjort en underlig l^'igur mellem sine Ire brogede Side- 
stykker, og del maa navnlig have IrendKCvet disses na-sten 
komplelle Mangel paa alle dekorative I^genskaber. Der kan 
f. Eks. ikke godl la'id<es el j)aa slige l^genskaber lalligere 
iJilled end (U-l Ijejde i Ua'kken: > Slavnsbaandels Løsning« 
(l'ig. ()(S), hvor alle I jikclllu-der ei' udmalede paa Helhedens 
IJekoslning, og Inor Houdciius Solvknapper synes al have 
va-rel del, der mest al all har interesseret Kunslneren. 

Medens iM'kersberg til Ih'sU-ne i delle Hilled gjorde Sludicr 
i de kongelige Slalde, malede han Bondrrne na'steii ud af 
Hovedel. »I Morges paa Torvel for al si'e paa Bondedragter , 
skriver han i Dagbogen, og andre S|)or af Studier lil disse 
Bonder soger man forga'ves. Han havde den Ivivlsonnne Op- 
fattelse, al Skildringer af del, man kalder den lavere Befolk- 
ning, kra'ver el langl ringere Sludium end Skildringer fra 
andre Onu-aader, og han havde den saare uheldige Opl'altelse, 
al Folkelivsmaleriel var en Slags Løjer, hvortil Kimsten lod 
sig benylle. Mellem meget, der ska-mmer hans Produktion, 
er inlel saa uklædeligt for den som l'^lerlallel af de halvt 
humoristiske Genrebilleder, han malede, og som han selv 



u°>i 



11 




Fig. 6!). En Gadescene. Tilh. I>æge .Indreas Moller, Ballerup. 



kaldle »Scener af Hverdagslivet«. Men Ansvaret for hans 
IJilk'der af denne Art hviler lige saa meget paa den Tid, 
hvori han levede, som paa ham selv. Hegrehel Kunslen for 
Kunstens Skyld var den Gang ufødt; man forlangte af Kunsten, 
at den skulde more og underholde, og man log det lidet 
nøje med de Midler, hvormed den Iremhragle Morskahen og 
Underholdningen. De Meste af Kekersbergs Scener af Hver- 
dagslivet, for hvis feiske og ja-vnlig en Smule slibrige Indhold 
Pennen vægrer sig ved at gøre Hede, er tarvelige Lojcr, hastigt 
og tarveligt malede. Kn Undtagelse Ira denne Regel danner 
det maleriske og morsomme Hilled Lange Hro med løbende 
figurer , In or Maaneskius-X'irkningeu er indlra-ngende studeret 
lige til del StuMik al' Sølv, som Maanen lader falde lu-d i 
Kasketlen ])aa den forrest løbende Mand. Ogsaa lin (lade- 
scene« (Fig. ()*.)) kunde forsone ved sin sirlige Udførelse, hvis 
ikke her Tjenestepigernes all andel end skønne lien var saa 
unylligl pra'seiihMcde og den unge Danu-s Uormer nedadtil 
saa unødig markerede ved Hhestens Tag i hendes Kjole. 
Kckersbergs usalige Interesse for disse Formers Fremtra*den 
i en sammenbkesl Kjole hegger sig endog for Dagen i en af 
de kvindelige Forgrundsfigurer paa del dog ellers saa alvorlig 
mente Hilled, i hvilket ban i \H'.W for anden Gang fremstillede 
»Fiskei iie fra Ilornba'k (Fig. 70). Den dramatiske Skildring i 
delle Hilled er langt svagere end i Kckersbergs ovenfor omlalle, 
sUiM kt beva'gede Ungdomsarbejde. Noglernhedens kolde Aand 
har gennem tusind udpenslede Detailler listet sig ind i Kom- 
positionen, og denne mangler desuden den Sluttelhed og enkle 
Gruppevirkning, som giver den første, i numge Maader saa 
barnlige Fremstilling af »Fiskerne fra Hornbæk^ en virkelig 
kunstnerisk Va-rdi. Va-rre er det dog, at disse Delailler ikke 
har noget rigligt Indhold, al de ikke er lUllryk for et derlil 
svarende Studium. Som alle Kckersbergs andre Genrebilleder 
er dette malet uden Model. Del samme var naturligvis Til- 
la-ldet uu'd Hilledet Ira ItSOli, uu'u medens del dér var Op- 
liiuet. Dramaet, han skildrede nu'd en vis l^nergi og paa 



163 



II« 



Bekostning af Karakteristiken i de enkelte Figurer, har lian 
i sin nye Behandling af Æmnet indladt sig paa en Enkelt- 
skildring af Figurerne uden at have det fornødne Kendskab 
til dem. Han vidste om Fiskerne ikke stort mere, end han 
vidste om Bønderne. Hverken med disse eller hine havde 




Fig. 70. Fiskerne fra Hornbæk. Tilh. Fru Kammerjunkerinde Barnekow. 

han færdedes, siden han var Barn. Han havde om Befolk- 
ningen paa Landet og ved Kysten kun nogle rent elementære 
Publikums-Forestillinger saasom , at Bønderne er sunde og 
dumme og Fiskerne raske og uforfærdede. Paa Grundlag 
af disse Forestillinger konstruerede han en Slags Typer, som 
Datidens Publikum tog for gode Varer, men som ikke længere 
kan tilfredsstille i en Tid, hvor man — blandt andet gennem 
Kunsten — har faaet et nøjere Kendskab til de danske Bønder 



164 



og Fiskere. Eiul ikke i Eckersbergs lille Virkelighedshilied, 
»En Søkysl med danske Fiskere i Begrel) med ;il gaa ud 
paa Fangst« (Fig. 71), er StalTagen intimere studeret, liltrods 
for at Kunstnerens egen Forklaring' af den viser, al den er 
ret intimt tænkt. 




Fig. 71. Danske Fiskere i Begreb med al g.ia ud paa Fangsl. Tilli. lir. (irosscrer 

li. le Miiire. 

Det vil ses af del følgende, hvilke epokegoreiule Iliohi inger 
det faldt i Eckersbergs Lod at gøre for vor Kunsl. \'ore 
{''arvande, vore Kysler, store Stykker af vort Land har han 
kunsliierisk opdaget. Men Skildiingen af Livet paa vort 
Land og langs vore Kyster, iieie del folkelige (leiirenialeri, 
var del senere Shegler forlx-holdt al give en fuldl ud 
kunstnerisk Form. Eckeisherg kan maaske siges al ha\e 
peget paa megel af del Uaaslof, der her laa genil, men 

' Sc i Katiilof^fii i^uiuk'r \i^:\'2) l)ai4 i l{<)({cii. 

lf)5 



selv var han ikke Mand for at give det en værdig Forar- 
bejdelse. Lige saa lidt som han var nogen Historiemaler, var 

han nogen Genremaler 
af virkelig Betydning. 

Og heller ikke paa 
Figurmaleriets tredie 
Omraade, det religiøse, 
skal man søge hans Be- 
tydning. Der er selv i 
de bedste af de mange 
Altertavler, han har 
malet, den samme Man- 
gel paa Fantasi som i 
hans store Historie- 
billeder. Han har malet 
henved 30 Altertavler, 
hvoraf de fleste er 
gemte godt i afsides lig- 
gende Landsbykirker. 
Det vilde være en Pie- 
tetsløshed at hente dem 
frem fra disse til Be- 
skuelse, end sige til 
Kritik. Har man rejst 
det halve Land rundt 
for at faa Eckersbergs 
Altertavler i Lands- 
byerne at se, kan man 
nok føle sig flov ved 
Resultatet, flovere dog 
paa egne Vegne over den spildte Tid og Ulejlighed end paa 
hans. Det vilde være altfor strængt at regne ham til Skam, 
at han jævnlig gav Landsbymenighederne Stene til Gengæld 
for det sure Levebrød, de skaffede ham. Han gjorde det visselig 
ikke med ond Vilje; for det Par Hundred Rigsdaler, de kunde 




Fig. 72. Bjærgprædikenen. Nyborg Kirke. 



166 



byde ham lor hans Arbejde, ofrede lian dem sin redelige 
Vilje og saa meget af sin Tid, han kunde. 

Med nogle enkelte Altertavler, der fandt deres Pladser i 
Kirker paa mere alfar Vej og belalles bedre, sirængle Kckers- 



ben 



noget mere an. Men selv disse viser, 



"4 



.j, sig dog vel nok 
hvor ringe en Ævne 
han havde for det reli- 
giøse Maleri. Hans reli- 
giøse Kunst er i dens 
laaleligsle Resul la ler, 
na-ndig i Bja-rgpru-- 
dikenen« i Nyborg (Fig. 
72), i »Chrislus i (ielli- 
semane« i Veslerskjer- 
ning og i samme Frem- 
stilling i Svendborg 
(Fig. 73), i Nadverfrem- 
stillingerne i Lyngby og 
l'^rederiksbcrg Kirker, 
en Sum af hans modne 
Krfaring som Maler, af 
hans Ævne til al kom- 
ponere og hans Ævne 
til at drapere, af hans 
Sans for Formen og 
Sans for at gøre Farven 
rig og (log harmonisk. 

Men delle Udstyr med priselige professionale maleriske Kgen- 
skaber kan ikke d;vkkc den Fattigdom i Aanden, der raader 
i disse Allerlavler og faar l':n til al ynke all del Arbejde, 
Eckersberg har nedlagt i dem. Han forbandt ikke i kunstnerisk 
Forsland nogen personlig b^oresliiling med de religiøse Moliver; 
han sløllede sin svage Indbildningskraft pnn |-^riiidiingi'r om 
de bibelske Typer fra Forlidens Kunst og frembragte en Hække 
bibelske Skikkelser, derimellem (mi lom ()<' inlclbetvdeiide 



Fig. 



C.liristtis i Gcthspiiiane. 
Si'en<lht>r<i. 



Frue Kirke 



1()7 



Christvis, der, ligesom hans historiske Skikkelser, er døde 
Formler og ikke levende Liv undfanget af ham selv. 

Ikke i hans kunstnerisk professionelle Forhold til Biblen 
eller Historien, kun i hans menneskelige Kærlighedsforhold 
til Livet selv, endda kun til visse af dets Sider, han særlig 
elskede, undfangedes de Kunstværker, der har gjort hans 
Navn udødeligt i Danmark. 



168 



1 



VIII. 

Del hlov liiiilif^l ('flor lu'kcrsherj^s Iljcinkoinst inodenu' al 
ladi- sig poi lrii'lt'iT al' luim. Han liaxde, Irods all, hvad 
man i Hcgyndclscn indvendte mod ham, de Kgenskaher, der 
gør en Porlra'Unaler yndet. Flan kunde faa det ti! al ligne , 
han udførte del linl og ikke desloniindre med last utrolig 
Hurtighed. Desuden: noget na-r luldshendig l'ri, som hau var, 
("or al Kritik over sine Medmennesker, blev nillederne af 
disse na'slen altid af en behagelig Lighed . Der foreligger 
ikke fra hans Pen i Dagbøgerne eller Hrevene en eneste 
Ytring, som røber nogen udviklet Forstand paa Menneskene, 
men derimod mangen Ytring, der røber, Inor tillidsfiddt, 
hvor godtroende og godmodigt han færdedes mellem dem. 
Han satte sig da ganske naturligt ikke til Doms over de 
Mennesker, han skulde male; han studerede dem ganske 
vist, men som Maler og aldeles ikke som Menneskekender. 
Skarpsynet - ikke skari)sindig — saaledes er han som I'or- 
trælnuder. 

Det er klart, han har som saadan ikke følt sig lige lil- 
Irnkken af alle de Opgaver, der mødte ham. Han inaiedi* 
kun én (lang i sit Liv saa højlstemt el Hilled som del af 
Thorvaldsen; Hellekser af den dybeste Kærlighed, han kunde 
føle, kan man ikke vente at linde andre Steder end i Hillederne 
af dem, han elskede højsl, hans Hustru og hans Datter. Men 
næslen ligemeget, hvem han ellers maler: aldrig lukker sig 
hans Hja'ile ligegyldigl. Del har den sjældne og line Kullur, 



169 



man med et misbrugt Ord kalder Elskværdighed. Vel at mærke 
ikke en saadan, som det 18de Aarhundreds franske Portræt- 
malere havde, og som Juel i sine senere Arbejder repræsenterer 
herhjemme. Ikke slig Facade-Pynt, men en Elskværdighed, 
der rodfæstet har Bo og er dyrket i selve Hjærtet, saaledes 
som f. Eks. hos van Eyck. Denne Hjærtets Kultur er den 

borgerlige Egenskab, der 
hos Malere som Eckers- 
berg og den iøvrigt langt 
finere og rigere gamle 
Nederlænder erstatter det 
uborgerlige , det kunst- 
neriske og fantasifulde 
Temperament, hvoraf van 
Eyck har lidet og Eckers- 
berg saa godt som aldeles 
intet. Hvor Hjærtets sande 
Varme kendes, savnes i 
Kunsten som i Livet sjæl- 
den Aandens andre Egen- 
skaber. 

En elskværdig, borgerlig 
Følelse , en godlidende 
medborgerlig Samfølelse 
hindrede Eckersberg som 
Portrætmaler paa en og 
samme Tid i at se paa Menneskene ovenfra nedefter og nede- 
fra opefter og lod ham se dem alle i Niveau med sig selv, 
ligemeget hvem de var og hvad de var. Kunsthistorisk be- 
tragtede betyder disse Portræter for den danske Kunsts Ud- 
vikling det afgørende Skridt fra det konventionelle til det 
intime, det umiddelbart naturlige og menneskelige. Portræt- 
maleriet, der endnu saa kort Tid forinden havde haft sin 
Plads anvist ved Foden af Tronen, var indekserceret i den 
Kunst at se fra neden opefter, d. v. s. at apotheosere eller i 




Fig. 74. Portræt af B. S. Ingemann. Tilh. Fru 
Hofjægermesterinde Brun. 



170 



det mindste at flattere. Overllødigt næsten igen at nævne Juels 
Navn, til hvilket er knyttet saa mange Minder om smilende 
smukke Ansigter. Kn bekendt dansk Historiker, der er vant 
til al omgaas gande Portræ'ter, ytrede efter at have besøgt 
Kckersberg-Udstillingen sin Forbavselse over, hvor grimme 
de var, de (leste af disse Mennesker fra Frederik Vi s Tid. 
Man kan være mere eller 
mindre enig med ham 
heri — Karen Horeli mang- 
lede i hvert Fald ikke 
Skønhed, Frk. Marsmnn 
ik keVnde, Kammerjunker 
V. Henzon ikke Finhed; 
men visl er del, al smukke 
og smilende som Juels 
Portræter er Kckcrsbergs 
ikke; Porlnelel af hans 
Hustru er overhovedel del 
eneste, hvori virkelig er 
gengivet el Smil. lian for- 
slod sig ikke i mindste 
Maade paa C.omplimenls 
og indlod sig heller ikke 
udefra paavirkel paa 
Smiger. Ingen skal kunne 
se paa I'orlra'lsludiel af 
Marie Sophie Frederikke, 
al del fremstiller en Dronning; endnu mindre skal nogen 
kuime se, al det lille mulle I'orlnel af (Irevinde Ahlefeldt, 
1. Kondesse J uel-W'ind-l'rijs , fremstiller en af Landels for- 
nemste adelige Damer. Det laler smukt til Fordel for Kekers- 
bergs ubestikkelig retsindige Kunslnerkarakler, al den eneste, 
han i del hele med sin Pensel har forherliget, erThorvaldsen. 

Men paa den anden Side kan det ikke nægtes, al visse 
andre fremragende eller mærkelige Personligheder, som det i 




■">. l'oiliM l iil .\uili Ts SaiidiH' Orsicd. 
Tilli. l'rrdi'rikshorij Miisrtiiii. 



171 



I 



Tidens Løb faldt i hans Lod at portrætere, kunde været egnede 
til og have fortjent at mødes med en livligere og mere betagen 
Følelse end blot den Hjærtets uforanderlige Godhed, hvormed 
Eckersberg som Portrætmaler var rustet til sin Opgave. Da 
han umiddelbart efter sin Hjemkomst malede den unge Inge- 
mann (Fig. 74), blev Udtrykket i Billedet, hvor vakkert det end 
er, kun en mat Afglans af Udtrykket i Portrætet af Thorvaldsen. 
Da han anden Gang (i 1820) skulde male denne, fremkom det 
dristigt afskaarne Brystbilled, paa hvilket Mesteren ses støttende 
Hovedet paa den Haand, der holder Mejslen, et smukt, et 
vistnok vellignende Portræt, der dog baade sjælelig og fra 
Formens Side fordunkles fuldstændig af det ældre og større 
Billed. Med Portrætet af en anden Mand, han beundrede, 
den norske Maler Dahl, var Eckersberg rent uheldig. Det 
er ikke alene haardt og grelt i Hovedets, ligesom indvendig 
fra belyste, transparente Farve, men de vidt aabnede Øjne 
stirrer som Figurernes i et Panoptikon. 

Han voksede saaledes ikke mere med sin Opgave paa den 
Maade, paa hvilken han hin ene Gang i Rom var vokset og 
havde overgaaet sig selv. Det faldt dog i hans Lod at por- 
trætere Folk som Anders Sandøe og Hans Christian Ørsted, 
men hvor smukke end begge disse Billeder er, hvor ypperligt 
navnlig det djærvt og kraftigt malede Studie af Anders Sandøe 
Ørsteds Hoved (Fig. 75) maa kaldes, saa har dog ingen af 
de store Mænd inspireret Eckersberg mere end mangen god 
Borgermand, der fik sit Kontrafej malet hos ham. Og underligt 
er det, at medens han har gjort nogle af sine bedste Por- 
træter efter gamle, velnærede Borgermadamer , vilde Frem- 
stillingen af aandfulde, skønne og kunstnerisk anlagte Kvinder 
sjældnere lykkes for ham. Man tænke paa det sødlige og 
malerisk udtyndede Portræt af kgl. Skuespillerinde Birgitte 
Andersen, f. Olsen; man tænke paa Billedet af den sorte 
hamburgske Sangfugl og Fortryllerske, Mue Emilie Pohl- 
mann, af hvis kokette Zigøjner-Skjønhed som »Preciosa« han 
kun har faaet Kostyniet med. Og man tænke navnlig paa 



172 



Kij;. "(">• I'ortra'l af l'iii .losrpliiiic 'riilciii, f. Sihoni ^ IV|iina»\ Tilli. l'ik. Tiilciii. 

(Icl (or Klædcdraglens Vedkoinmendo lif^fledcs dcjlif^l malede. 
nuMi i l'dtiykkel saa senlinuMilalo Porlra'l af den Ix'iomlc o'^ 
yndige Pepina, den pnrunge, men paa Hilledel altfor gamle 
Josephine Tntein. C. Sihoni (Fig. 76), der den Gang hodaaredc 
alle Ma-nd med sin Ynde, sin Aand, sil Spil og sin Sang. 



173 



Overfor Personligheder som disse har Eckersbergs Op- 
fattelsesævne halvt eller helt slaaet Klik. Den har enten 
forgrovet eller almindeliggjort Portrætet. Det Udtryk, hvormed 
f. Eks. H. C. Ørsted (Pig. 77) er fremstillet i Færd med det Eks- 
periment, under hvilket Savsmuld paa en Glasplade ved et 
Buestrøg paa denne bringes til at ordne sig i en symmetrisk 
Figur, — det Udtryk kunde han ogsaa — eller bedre — have 
haft, om Glaspladen, som han holder mellem den ene Haands 
Fingre, havde været en Hvedetvebak, og Buen, som han skal 
til at tage i den anden Haand, en Bordkniv med Smør. Det 
er paa sin Vis sikkert et udmærket lignende Portræt af Ørsted, 
og det er ærligt, grundigt, endog fortrinlig malet. Men det 
er jo ikke netop med det Udtryk, hvormed han smurte sig 
et Stykke Brød, man kunde ønske at eje Billedet af Dan- 
marks geniale Opdager. 

Det vilde dog være at berøve sig selv Fornøjelsen ved alle 
Eckersbergs andre Portræter, om man stadig i sin Tanke 
vilde maale dem med Billedet af Thorvaldsen. Det er let at 
forstaa, at noget saadant kunde han kun frembringe én Gang 
i sit Liv og kun i sin Ungdom. For ingen anden kunde han 
nære den sværmeriske Andagtsfølelse, som er Sjælen i dette 
Kunstværk, og kun som Yngling kunde han nære den saa 
brændende. I Mellemtiden var han selv bleven noget af »en 
stor Mand« ; han var jo f. Eks. Professor lige saa godt som 
Ørsted, og Andagtsfølelsen for en stor Mand er selvfølgelig 
altid betinget af en vis Fornemmelse af Afstand. Desuden 
var vel de Forhold, under hvilke han levede nu, mindre 
egnede end hans Vandreaars Frihed til ved given Lejlighed 
at stemme hans Sind højt og festligt op. Den huslige Lykke, 
han som Ægtemand og Fader havde vundet, og hvori han 
for sin Person fandt saa megen Tilfredsstillelse, lagde sig 
blødt over hans Væsen, gav det en mild Varme, men ildnede 
det aldrig op over en jævn og normal Temperalur. I Hjemmets 
rolige, lune Dagligluft trivedes derimod udmærket hans borger- 
lige Dyder: hans Elskværdighed og hans Retskatfenhed, hans 



174 



Kig. 7". I'<)ili;rl al' II. ('.. Oislod. Tilli lir. I!i:iii(l(lirt kliii- ,Si7i<ir/i;i;/. 

I'^id og hans Pliglfølelse ved Ai hcjdcl. Oj; lil di l laiigl over- 
vejende Antal af hans Porlræler slog disse borgerlige Dyder 

175 



saa fuldkomment til, at man aldeles ikke føler Savn i deres 
Følge. Thi nogenlunde fælles for hele den Slægt, han har 
skildret, — lige fra Kongen, som han nok har malet i Uniform 
eller i Kroningsdragtens Purpur, men som han mindst lige 
saa godt har kendt som den nøjsomme Familjefader med 
Voksdugskasketten og den berømte vendte Frakke, ligefra ham 
til Bourgeoisiets overvættes pyntede Damer — nogenlunde 
fælles for hele denne Slægt var jo netop den Borgerlighed, 
hvori den behagede sig, og som ikke kunde mishage Eckersberg, 
eftersom han selv var én af denne Slægt og præget saa stærkt 
som nogen af dens Aand. 

Dog: endnu mere end den sympathetiske menneskelige 
Følelse i hans Hjærte er det dettes Kærlighed til Kunstens 
Arbejde, fornemmelig til selve det at male, der lod Eckersberg 
udføre alle disse bestilte Arbejder med nogenlunde samme 
Interesse og Omhu og lod ham give dem en Fuldendelse, 
der naar helt ud i de mindste Enkeltheder af en Kniplings- 
krave om en Hals, en Strudsfjer i en Hat, en Berloque ved 
en Vest eller en Epaulet paa en Skulder. Ogsaa deri ligner 
han Kunstnerne af van Eycks Retning, at intet agter hans 
Pensel for ringe. Hans Følelse for en Side af den Sag, han 
malerisk har at behandle, blusser aldrig op i en Flamme, 
der kunde sætte andre Sider af samme Sag i Skygge. Der er 
de Kunstnere, som, naar de er færdige med Hovedet paa et 
Portræt, ikke gider male Hænderne, end sige Klæderne. Hoved, 
Hænder, Klæder: Eckersberg forsømmer ikke det ene for 
det andet. 

Derimod vilde det ikke være vanskeligt i hans Portræters 
Tegning at paavise flere Forsømmelser, end det anstaar 
den Kunstner, man — iøvrigt lidet træffende — har kaldet 
blot »en sjelden dygtig kjøbenhavnsk Tegnelærer fra Frederik 
VI's Tid« ^). Eckersberg staar som Tegner langt tilbage for 

^ Holger Drachmann: Nogle Bemærkninger om de seneste Svingninger i 
vor danske Malerkunst. Ni/t dansk Maanedsskrift, redigeret af Wilh. Moller. 
Kbhn. 1871. p. 79. 



176 




78. l'oilixt (iiosseior Cli. l'i lit. Tilli. lir. l'abiikaiil /.. Iloniiinn l'ilil, 
.\llciil>mn. Sai'lispn. 

CII anden Kiev af David, Infjrcs. hvem han i den maleriske 
Udførelse ofte ligner og stundom naar. Han gør næslen allid 



177 



13 



Hænderne paa sine Portræter meget for smaa; han sætter 
jævnlig Armene galt til Skuldrene; han anbringer ofte Ørene 
paa Pladser, hvor de absolut ikke har hjemme. I Sammen- 
ligning med saadanne Fejl, som man til sin egen Forundring 
maa konstatere hos denne ellers næsten altfor punktlige 
Kunstner, er det knap værd at omtale Smaafejl som et Øje, 
der ligger lidt for højt i Forhold til det andet, en Næse, hvis 
Fløje ikke ganske følges, eller en Mund, der er en Smule 
skævt beliggende. Sligt kan jo desuden være Træk, som i 
enkelte Tilfælde er aflurede Originalen, og mod hvilke der 
derfor kun betinget kan ankes. Men ubetinget tør man sige, 
at nogen særlig fin Tegner var Eckersberg som Regel ikke. 
Der var en fast eksempelløs Dressur i hans Haand, men den 
manglede meget af den Sensibilitet, der hos nogle frembringer 
den simplificerede, definitive Linje, hos andre den stærkt 
kombinerede og fint nuancerede. Det er naturligvis mod denne 
og ikke mod den definitive Linje, Eckersberg tenderer. Men 
hans Linjes Nuancering staar altid langt tilbage for den, 
der er bleven hans Farve til Del. Af hans tegnede Portræter 
kan man se, i hvilken mægtig Grad Farven i hans malede 
Portræter giver disse deres Liv og Karakter. Hine er flove 
og karakterløse, som disse aldrig er det. Og vil man nøje 
prøve hans malede Portræter, vil man ogsaa føle, at det 
mindre er fra Linjen, Livet i dem udgaar, end fra Farven. 
Der er f. Eks. sjælden nogen synderlig indtrængende Iagt- 
tagelse i hans Tegning af et Par Øjne; Øjenlaagenes afgørende 
Linjer er gærne noget almindelige. Naar ikke destomindre 
Livet og det individuelle Udtryk i hans Portræter hyppigt 
netop synes koncentreret i Øjnene, beror det paa, at disses 
rent maleriske Virkning er truffen paa en Prik. Mellem mange 
Eksempler i saa Henseende kan nævnes Nationalmuseets 
ypperlige Billed af den lille Prinsesse Wilhelmine (Fig. 82) 
med de blaa Øjne, der lyser saa glansfuldt og levende. 

Og paa dette, at overhovedet alt i disse Portræter har Virke- 
lighedens egen Farve, — paa dette beror først og fremmest 



178 




KiH. 711. l'oili:rl af Kmihhk iIhmiv Kr. Ilopp.'. Tilli. Ilrrhifsholnis Sluili: 

(IciTs slærkc Virkniiif^ af ha;ui(l}^iil)cli}^l lysisk Liv. Tdcn 
Undtagelse er de alle inalede i del klare nøglerne Dagslys, 



179 



som udelukker enhver dyb Skygge og i Halvskyggerne frem- 
kalder Reflekser, i hvilke end ikke den mindste Enkelthed 
gaar tabt for Øjet. Kun i dette klare, nøgterne Dagslys 
kunde Eckersberg tilfredsstille, hvad der efter hans Læreaars 
sene Slutning var blevet hans eneste Passion som Kunstner: 
Trangen til at studere eller, som han kaldte det selv, »at 
grandske«. 

Det var ikke »Hjærter og Nyrer«, han granskede, men 
alt, hvad han faktisk saa med sine Øjne. Det reelle og det 
materielle. Han er Realist som Portrætmaler; Naturalist, endog 
Materialist kunde man kalde ham, om ikke hans Materialisme 
var baaren oppe over den almindelige af den Idealisme, det 
paa sin Vis er, at omfatte med saa dyb en Kærlighed den 
ydre Verdens alier mindste og mest materielle Ting. Man har 
været tilbøjelig til at mene, at Eckersbergs Naturalisme var 
usikker og forknyt i Forhold til den, vi i Halvfjerdserne lærte 
at kende i vor Kunst. Men at indføre — som man den Gang 
gjorde det — Natui'alisme til Danmark fra Frankrig, var i 
Grunden at føre Kul til Newcastle. Thi Sandheden er den, 
at Eckersbergs Portrætkunst som naturtro Gengivelse af Virke- 
ligheden baade i Henseende til Kraft og Finhed er uover- 
gaaet af den senere Slægt af Naturalister. Der fattedes disse 
den Kraft, som den yderliggaaende Konsekvens i den natura- 
listiske Gengivelse er hos Eckersberg. Der fattedes dem ogsaa 
hans Ævne til uden at berøve Farverne noget af deres Lighed 
med Virkelighedens at samstemme dem til Enheder og Har- 
monier. 

Og dog blev hans Ævne i sidstnævnte Henseende netop i 
Portrætmaleriet sat paa Prøver, der var haarde nok. Der 
herskede i Aarene mellem 1816 og 1825 en vis Frihed i 
Moden. Der var ingen Modefarve, men det mangefarvede 
var moderne, og uden et af de brogede »indiske« Shawder 
fra MakarieflF-Messen i Rusland var ingen Dame at regne for 
anstændig udstyret. Midt i den økonomiske Misere holdt 
man udadtil Fiktionen om Velstand saa godt som muligt 



180 



I"ig. 80. Portru'l af Kaiiimci hcrri-indc Sophie Hedvig I.nveiiNkjold. f. Biironessc 
Adeler og lu-ndcs Datlcr Hertha. Tilh. Hr. I.ehiisl>ar(>ii '/.ijlphcn- .Ulder . Dragshohii. 



vedlige og nnvendle navnlig paa del personlige en Luxns, 
der ikke mere kendes i den borgerlige Klasse. Del hedder 

181 



1816ien Artikel i »Skilderiet«: »Fløiel, Silke, Tyll og Schaller 
er nu almindelige Fornødenheder nesten for alle Stænder, 
lige fra den første Adel til den tienende Classe. Fløjels Peltse 
af alle Farver, Schaller, engelske og franske, til 2 a 400 Rbdr. 
Stykket høre nu til den daglige og almindelige Paaklædning. 
Et Fruentimmer, der i vore Dage skal være klædt efter Moden, 
bærer i det mindste for 1000 Rbdr. udenlandske Produkter 
paa sig«. Eckersbergs Portræter bekræfter, at dette ikke er 
nogen Overdrivelse. Jo borgerligere de Fremstillede er, desto 
højere bærer de deres hvide Strudsfjer paa de Atlaskes 
Toquer, desto rigere er de klædte i Fløjel og Atlask, i Merino, 
Bombassin og Mousselin eller andre af Datidens kostbare 
udenlandske Stoffer, desto flere er deres Falbelader, desto 
større deres Fichuer af ægte Kniplinger, deres Kamme af 
Skildpadde, deres Ørenringe af Diamanter, deres Smykker 
af ægte Perler. Hvad disse Damer bød Eckersberg af Farve- 
sammenstillinger, vilde gøre vore Dages farveneurastheniske 
Malere syge i Sjælen. Fru Suzanne Moe bærer en vældig 
Kappe med grønne, violette og røde Silkebaand, dertil 
en mørk lila Kjole og over Skuldrene et lyst blaat Shawl. 
Fru Adelhaid Berlin er iført en hvid Kjole med et grønt 
Skuldershawl og et b la ar ødt Bælte af Fløjel; paa den 
hvide Kappe, der er bunden med en stor blegrød Sløjfe 
under Hagen, har hun høj røde Blomster. Etatsraadinde Arentz 
har over sin hvide Atlask Kjole et stærkt rødt Shawl og 
fra Turbanen, der er af gul og violet Silke og er prydet 
med lange hvide Strudsfjer, hænger der en hel Posse- 
mentmagerbutik af flerfarvet Silketraad. Var Stoffernes Farver 
den Gang ægtere og smukkere, eller skyldes det blot Eckers- 
bergs Kunst, at selv de stærkeste Farver i hans Portræter 
virker behageligt paa Øjet? Det skyldes maaskc lidt Farverne 
selv, men mest dog den Kunst, hvormed de er behandlede. 
Kun en koloristisk Begavelse af ualmindelig høj Rang har 
formaaet at give hver af disse mange Farver, hvad dens er, 
og dog at samstemme dem harmonisk. Beundringsværdig er 



182 




Fig. 81. l'tulræl al Madam WollV. Tilli. I"ru lltltiic l-ick. 



ogsaa Udmalingen af disse Stoffer, i hvis sniaa Skønheder Eckers- 
bergs Pensel fandt saa aabenbar en Glæde. Med utrætteligt 
Taalmod fulgte den Traadnættet i en Knipling og gentog 
nogle hundred Gange Mønstret i et Shawl eller en Kjole. 
Han havde ingen Schablon en Gang for alle for sligt, kendte 
intet af de Fif, brugte intet af de Greb, hvormed man i vore 
Dage som oftest snyder sig fra alt det, der betragtes som 
underordnet og ligegyldigt, og som dog — Eckersbergs Por- 
træter beviser det — af et vaagent Kunstnerøje og en nænsom 
Haand kan aflokkes saa megen malerisk Interesse. Ordet 
om de mange Bække smaa, der gør en stor Aa, gælder ikke 
mindre de kunstneriske end de økonomiske Værdier og gælder 
ganske særlig den Maade, paa hvilken Eckersberg bragte en 
Kapital af Kunstværdi til Veje i hvert af sine Arbejder. Han 
var ikke af de Kunstens Kapitalister — som Rubens, som 
Delacroix, som Marslrand stundom — , hvem det var givet 
med et Par store Strøg at stryge Kapitaler af Kunstværdi 
ind paa deres Lærreder. Han var Detaillist med sin Pensel ; 
hvad den indbragte af Kunstværdi, indbragte den møjsommeligt 
med lutter smaabitte Strøg, der enkeltvis næsten ikke er til 
at ane paa Lærrederne, naar disse ses blot paa en Smule 
Afstand. Der er den Skyggeside ellers ved en Arbejdsmaade 
som denne, at den vanskelig lader sig forene med Friskhed. 
Under Arbejdets vidtløftige Proces bliver Følelsen for Arbejdet 
ofte lunken, doven eller rent sur, og Udførelsen faar et Præg 
af Mathed og Træthed. Men et saadant Præg forekommer 
egentlig kun i de faa af Eckersbergs Portræter, der er malede 
paa Grundlag af forud udførte Studiehoveder, eller som sim- 
pelthen er Gentagelser af tidligere udførte Billeder. Hvor mange 
Gange maatte han ikke gentage sine Porlræter af Frederik VI, 
skønt denne kun synes at have moret ham den ene Gang, 
da han var iført den maleriske Kroningskappe af rødt Fløjel 
og hvidt Hermelin og poserede med monarkisk Mine til 
det pompøse Billed i Sorø Akademis Festsal. To Gange maatte 
han gentage Portrætet af Thorvaldsen i Rom , og hver Gang 



184 



Kig. S2. I'oitni'l :ir l'iiiiscsso Willicliiiiiic. Sliulic. Tilli. \'<ilii>iiiilg(ilUTict. 



lal)te del uniisk(Mi(lc'li}^l. Og livcikcMi Hillodciiu' nf Anders 
Saiidøe Øisled of^ Kubinand Seliinidl eller Hilledel al l-" rederik \'I 
og hans Fainilje, der alle er malede med lienyttelse af Forstudier, 



185 




Fig. 83. Portræt af Madam Schmidt. 
Tilh. Hr. Skibskonstruktør //. Egede Glalm. 




Fig. «4. Porlræl af Kobiiiand SchmiiU. 
Tilli. Hr. SUibskoiisliukliir //. lujeile Ctahn. 



kan maale sig med selve disse i Henseende til Kraft i Farve- 
anslaget og Fylde i Behandlingen. Der er desuden, hvad der 
retteligt kan nævnes i denne Sammenhæng, et Par i København 
malede Gentagelser i større Format af nogle af de romerske 
Prospekter, — et Par Gentagelser, hvis Tørhed og Kedsomme- 
lighed yderligere indskærper En den Sandhed, at hele sin 
F'ormuenhed som Kunstner skyldte Eckersberg nu sit Forhold 
paa første Haand til Virkeligheden. 

Fordi han med ubrødelig Troskab vaagede over dette For- 
hold og bevarede det overalt, hvor det lod sig bevare, og 
fordi det paa intet Omraade var bedre sikret mod et muligt 
Tilbagefald til hans Ungdoms Higen efter Abstraktioner fra 
Naturen end netop paa det konkreteste af Kunstens Om- 
raader: Portrætmaleriet, undergik han som Portrætmaler kun 
faa og smaa Forandringer. Tro mod sig selv, men ikke 
mindre tro mod dem, hvis Træk han skulde male, kunde 
det endog for en flygtig Betragtning synes, som om det kun 
er deres Træk, der veksler i hans store Galleri af Portræter, 
medens Kunsten i disse — om end ikke i Værd, saa dog i 
Art — er nøjagtig den samme i dem alle. Men der er alligevel 
Smaaforandringer at notere, som den i Tidens Løb undergik; 
den har sin Udvikling, sin Kulmination og sin Nedgang, 
navnlig i det maleriske. Karnationen var i de første Portræter, 
han malede efter sin Hjemkomst — Grosserer Petit, Kammer- 
herre Hoppe (Fig. 78, Fig. 79) — lidt sort og brun i Skyggen ; 
den blev i de nærmest følgende — Kammerherreinde Løye/jsÅyoW 
med hendes Datter (Fig. 80), Grevinde Ahlefeldt — finere, men 
ogsaa lidt tyndere i Tonen; den vandt saa atter i Styrke — 
Grex Bille-Brahe med Huslru, Julie Eckersberg — , og den naaede 
omkring 1818 — Madam Wo/^ (Fig. 81), Madam Schmidt, Fru 
Fick, Studierne til Frederik VI med hans Familje (Fig. 82), det 
Nathansonske Familjestykke — sin fuldeste Kraft, sin mest 
illuderende Virkning. Til disse Smaaforandringer i Gengivelsen 
af den menneskelige Lød svarer Smaaforandringer i Behand- 
lingen af de døde Stoffer. I de tidlige af Portræterne, hvor en 



188 



altfor levende Beliaiulliiif* af Drof^lcrnc vilde have vii kcl dræ- 
bende paa den endnu ikke helt livskraftiffe Lod, optræder 
de døde StolTer blegere of» diskretere end i Porlra-lerne Ira 
1818, i hvilke de kappes med den om al rrcmbringc Ind- 
trykket af Haand}^ribelif<lied. 




l'i<^. K.'i. l'dkiisl lil (Icl N:illi;msoiisli<' l";miiljcl)illi'(l. Tcniiiii;; i l'cti. 
Tilh. Ur. Xylo;;i:ir K ll,'ii<lril;srn. 



Del sherkeste, del inlensesle i saa Henseende er del nlor- 
fj;lemmelij*e lej^enisslore Portra'l i hel l"'if*nr af Madam .S(7i;/j/(// 
(Fi}^. 8;{). Del er noverj^aael, formodenllif^ ojfsaa uoverffaaelij;! 
i naturalistisk (ienj^ivelse af de dode SlolVer. Den sorte Atlask- 
Kjole med den sorte Tvils IMissée forneden, den klare Kappe 
med de hvide Strudsfjer, den pra>}4tij^e Krave af a'f^le Knipliii}^, 
de hvide Handsker o}^ den broderede Arbejdspose paa Bordet, 
Cacheinir-Shawlel oj^ den HirUctra's Sofa, — all korl sagt, 



IS'.) 



med Undtagelse af det Mahognitræs Bord, som Eckersberg 
hyppig indførte i sine Billeder, men som han mærkelig nok 
aldrig fik til at ligne poleret Træ, er malet med en Troskab, 
der frembringer den mest absolute Illusion. Medens Hænderne 
som sædvanlig er for smaa, staar Hovedet ikke tilbage for 
det øvrige; det er glimrende karakterfuldt behandlet; man 
tør sværge paa dets fuldkomne Lighed; Formbehandlingen i 
Munden, Dobbelthagen og den fyldige Hals er mesterlig, og 
Øjnene er tindrende af Liv. Den er detailleret til det yderste, 
og dog er den stor, ja næsten monumental i sin Kraft, denne 
Skildring af det velhavende og velnærede Bourgeoisis Kvinde 
paa Frederik VI'sTid. Sammenlignet dermed falder Skildringen 
af Manden (Fig. 84) betydelig igjennem. Hovedet har, som 
allerede ovenfor sagt i Forbigaaende, tabt i Karakteristiken 
ved at overføres fra en Studie i Stedet for at hensættes direkte 
paa Lærredet; Stillingen er ogsaa mindre naturlig, ikke saa 
»afluret« som hans Kones, og den travle Handelsmand har 
aabenbart ikke haft Tid til selv at bære sine Klæder, medens 
Eckersberg malede dem. Derfor har han faaet udstoppede 
Ben, og derfor er der ingen Arm i hans venstre Ærme. Ogsaa 
hans Hund, der tilkaster ham et kærtegnssygt Blik, burde 
have givet Maleren nogle flere Seancer. Men alle Skavanker 
tiltrods er det et ubetaleligt Billed, et uundværligt Supplement 
til det andet. Af store lærde Bind om Frederik VI's Tid bliver 
man ikke saa klog som af at betragte disse Billeder, der 
fører Tiden lyslevende frem for Ens Øje. 

Til samme Kategori, som man kunde kalde det borgerlige 
Situationsportræt, og som Eckersberg har indført herhjemme, 
hører det berømte Nathansonske Familjesiijkke. I det bekendte 
Udkast til dette Billed (Fig. 85) overrasker Eckersberg ved 
en Aand, et Lune og en Skæmt, han ellers ikke viste. Det 
er sandt, hvad Weilbach har sagt om denne flydende Tegning 
i Pen, at »maaske aldrig er den rhytmiske Gang i Linjerne 
lykkedes saaledes for Eckersberg som i denne Tegning«. Men 
naar samme Forfatter tillige skriver, at »der er noget i 



190 



Linierne, som lil en vis Grad minder om Thorvaldsen«, fristes 
man lil at sætte Marstrands Navn i Stedet. Saa let en Aand, 
saa nem en Haand, saa megen skøn Linjeføring og dog saa 
megen ren Naturlighed er der i denne Komposition. Ubetinget 
har den lidt ved i selve Billedet (Fig. 86) at blive ændret. 
Med Bruddet paa de Dansendes Ring er fulgt et Brud paa 
Enheden i den Stemning, der raader i Udkastet. Forældrene 
er i dette blot Fa'r og Mo'r for deres Børn; paa Billedet er 
de komne udenfor Børnekredsen, hvis Lystighed de afbryder, 
idet de triner ind ad Døren. En Tradition i Famiijen vil 
vide, at de er fremstillede i det Øjeblik, hvor de kommer 
hjem fra en Audiens hos Dronningen. En kostbar sort Fløjels- 
kjole var i den Anledning bleven forskreven fra Udlandet til 
Fruen, og iført dette Skrud synes hendes Væsen at være 
blevet et andet. Thi som hun staar her paa Billedet, med 
det pragtfulde røde Shawl over Armene med de lange Handsker, 
et Hoved eller i hvert Fald sine Strudsfjer højere end 
Manden, hvem hun vender Ryggen, uden at det er Børnene, 
der tager hendes Opmærksomhed fangen, — som hun staar her, 
er der slet intet tilbage af den nydelige moderlige Skikkelse, 
der paa Udkastet ses siddende med saa mild en Holdning i 
Sofaen. Dér paa Udkastet rækker den lille Anton sine smaa 
Hænder ud efter Faderen ; her paa Billedet bliver han af 
sin Søster Bella ført hen for som et artigt Barn at »si'e pænt 
Da« til de fine Forældre. Sara, der tog sig en Svingom ved 
sin Faders og sin Broder Jacobs Haand, soler sig nu i Glansen 
fra hendes Moder, hvis Arm hun har grebet. Hanne ved 
Klaveret lader den venstre Haand, med hvilken hun nylig 
buldrede Takten i Bassen, synke, og Emma, Louise og Julie 
holder hver paa sin Vis inde med den stormende Lystighed, 
af hvilken det meste saaledes gik tabt for Billedet. Alligevel 
er dette saare fornøjeligt. Fra den Opgave, der blev ham 
givet: at indlægge Motivet »Den højtidelige Hjemkomst fra Au- 
diensen« i det Motiv af elskværdigt støjende jødisk Familjeliv, 
hvorover Udkastet var bygget, — fra den Opgave har Eckersberg 



192 




13 



Fig. 88. Portræt af Kammerjunker v. Benzon. Tilh. Fru v. Bcnzon, Altona. 

skilt sig med Bravur. Men navnlig i malerisk Henseende er 
Billedet fornøjeligt. Man maa se det hænge paa dets Plads 
i Kuntsmuseet mellem Billeder af Abildgaard, Erik Pauelsen 



194 




Fig. 89. Portræt al' Krk. Maismaiiii. Tilli. Fru v. Heitznn. Altona. 

Og Juel for liglij^ al forncininc, Iivad Kckershergs Poiiræl- 
kunsl holydcr Ibr den lualtMiske Udvikliiif^ af vor Kunst. 
Med sine koligc, duggede, klare og rene Farver virker del 



195 



13* 



dér med uforlignelig Friskhed og uforgaaet Ungdom. Intet 
i den nærmeste Omkreds, hverken C. A. Jensens Portræter, 
Bluncks Billed af Kobberstikkeren eller Roeds Billed af den 
lille Pige med Frugtkurven kan blot tilnærmelsesvis i realistisk 
Kraft og i skøn Anskuelighed maale sig med det Nathansonske 
Familjestykke, mod hvilket selv de bedste af Juels omhængende 
Portræter blegner som Genfærd for Dagen. 

Det er god, det er udmærket Kunst, disse sidstnævnte Por- 
træter af Eckersberg. De er kærnesunde uden at være grove. 
Endda skulde det lykkes ham i en ganske lille Gruppe Por- 
træter at frembringe noget, der, uden at være mindre kærne- 
sundt, er af en ædlere, mere rent artistisk Skønhed end Por- 
trætet af Madam Schmidt og det Nathansonske Familjestykke, 
i hvilke Billeder det mere er Livet end Kunsten, man be- 
undrer, uden derfor at glemme, at det er Kunsten, som har 
frembragt Livet. Frembringelsen af dette var Eckersbergs 
eneste bevidste Maal, men det hændte ham i det Aar 1820, 
at hans Kunst lagde et Plus af Skønhed ud over Livets egen 
til et Par af hans Værker, der derved er komne til at be- 
tegne Kulminationen af hans Ævne som Maler. Et Tilløb 
til denne Kulmination er Dobbeltportrætet af de to ældste 
Jomfruer Nathanson (Fig. 87). Det er i Indholdet maaske lidt 
ubetydeligt; men saare elskeligt er disse unge Piger opfattede 
i deres Jomfruelighed og Uskyld, — den ene aldeles »unbe- 
fangen« seende ud mod Beskueren, den anden optagen af at 
byde en Papegøje i et Bur et Stykke Sukker. Gengivelsen af 
Stofferne er — Bordet som sædvanlig undtaget — saa ud- 
mærket som altid hos Eckersberg. Ting som Burets Messing- 
traad eller det tykke mønstrede Gulvtæppe hører til det ypperste 
af, hvad han i den Retning har præsteret. Men Plus'et, som 
Billedet har forud, bestaar i de fine Farveskønheder, der 
rummes i det. Det er rigere end noget af Eckersbergs tidligere 
Portræter paa bløde, maleriske Overgange; det er sartere, 
varmere, lettere i Tonen og kan opvise saa ideal en Farve- 



196 



l-iH- 90. I'r. Vi s l'amiljeslyUki'. Tilh. Sniiilinnrii paa Itnsi-nlinnj 



linrmoni som SiunnuMistillin^cn af dc-n (birestc iiiifj;c' l'i^cs 
fciskciiraivcdc Ann iiu-d den haf^osles laxeraivcdc Kjole. 

Men langt ht-lydoligcMv er Porlrælel af Frk. Marsmann (Fig.8^)). 
Del viser en endnu liojere malerisk Kultur end det foregaaende 
Billed og har i 'l'ilgil'l en Sju-islurnendied, Inoraf man ellers 
ikke træller meget i det Kckersbergske (lalleri af I'orlneter. 

l'J7 




Fig. 91. Portræt af Købmand Joseph Raphael. 
Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschspriing. 

Om Menneskene den Gang havde den, bar de den maaske 
ikke meget til Skue, og naar de bar den til Skue, havde i 



198 



Kig. !I2. I'oilræl al' Soliculciiant Joh. Aufi. Kjii-rullT Na-scr. 
Tilli. lir. Kaptajn f.'. .1. Sæser. 

hvci'l Fald lu'ktMsbcrf« med luuis (leiuokraliskc Oplatti-lse 
ikke inegt'l lilik for (icii. Men dot er, som havde Synet af 

1'.)'.) 




Fig. 93. Portræt af Frederik VI i Kroningsdragt. Tilh. Sorø Akademi. 



I'ig. i) I l'orliM l iif l"i k. Kskil<lscn. Tilli. Eiikofrii A. /.ifcrgitis. 



Frk. Marsniaiiiis slcl ikke sa'rlig smukke, nuMi ruldcndl noble 
og graliøse Skikkelse i den enkle, sniaj^lulde l'aakhvdning og 
med dens overlegne, kølige Ho i Holdningen, der passer saa 



201 



godt til (len unge Piges Bevidsthed og Kløgt i Udtrykket, 
aabnet hans Øje for noget, det ellers ikke saa, skærpet hans 
Intelligens udover dens daglige Tilegnelsesævne og forfinet 
hans Smag ud over det sædvanlige. Aldrig var han bedre 
stemt, end da han malede dette Billed, og aldrig malede 
han bedre. En meget kritisk Iagttager kan indvende, at der 
paa Halsen er en graa Skygge, som er lidt ude af Tone, og 
at Haanden paa Stoleryggen er en Smule for lille. Men ellers 
maa selv den mest kritiske Iagttager tilstaa, at dette Billed 
er fuldbaaren og mesterlig Malerkunst, i sin Art af aller 
første Bang. Vermeer fra Delft har ikke malet noget skønnere 
end denne Kjole med det hvide, gennemsigtige Tyl paa en 
Bund af gul Silke , eller denne vidunderlig gengivne Skild- 
paddeskam i Haaret. Heller aldrig tegnede Eckersberg bedre, 
end da han med Penslen forfulgte de uendelig fine Træk 
i detle Hoved eller den dejlige Linje i denne yndefulde 
Hals og Skulder. Enkelte af hans Portræter er følte med 
dybere Sympathi end dette, men intet er saa aandfuldt op- 
fattet. Det lille Billed af hans Datter Emilie (Fig. 95) f. Eks. 
har med Rette skabt sig mange Venner; der lyser fra de 
dybtliggende klare Øjne i dette blonde Barnehoved al hendes 
Faders Glæde over hende og al hendes egen Glæde over den 
Fader, der kunde se saa kærligt paa hende. Portrætet af 
Frk. Marsmann er i Sammenligning hermed køligt og til- 
bageholdent af Væsen, men netop derved af den fornemme 
Skønhed, som ogsaa udadtil, i den maleriske Holdning, er 
det egen. Dets Pendant er et Billed af den unge Dames For- 
lovede, Kammerjunker v. Benzon (Fig. 88). Det er en nydelig 
Skildring af en heller ikke særlig smuk, men ualmindelig 
indtagende Mand, der synes sin Brud værdig i aristokratisk 
Individualitet. Det er ogsaa i malerisk Henseende et værdigt 
Sidestykke til hendes Billed. Kammerjunkerens røde Frakke 
er overordentlig dejligt malet, og det grønne Saffiansbind, han 
holder i Haanden, er valgt med en raffineret koloristisk Sans. 
Men Billedet hører desværre med sin aabenbare Mangel paa 



202 



Baghoved, med sin vistnok urigtige Tegning af Næsen og 
Ørets afgjort forrykte Anbringelse et Par Tommer for langt 
nede til de Portræter, hvori Eckersbergs usikre Tegning virker 
ret forstyrrende. 

At dette Par Billeder betød den højeste Forfinelse, han 
hidtil havde naaet som Portrætmaler, kan man ikke forlange, 

hans Samtid skulde have 
bemærket, alene af den 
Grund, at de lige saa lidt 
som det store Flertal af 
Portræterne blev offentlig 
udstillede. Til en kunst- 
nerisk Værdsættelse af 
hans Arbejde var Sam- 
tiden desuden ikke moden ; 
dens Glæde over at se ham 
male saa godt var af en 
ren barnlig Art. Om hans 
Billed af Frederik VI med 
hans Familje (Fig. 90), der 
kun i saa ringe Grad har 
bevaret de dertil malede 

Studiehoveders store 
Kraft og glimrende Karak- 
teristik, udbryder saaledes 
en begejstret Anmelder i 
Lj unges »Literatur- og 
Kunst Blad« for 12 Maj 1821 : »Hvilket kosteligt Atlask ! Hvilke 
Strudsfjer! De er ikke malede, de er paasatte. Og det røde 
Schavl, det grønne Fløiel, Ordenskorset ! Sablen! — Lader 
os træde nærmere; jo, malet er det dog; men det er ubegribeligt 
skjønt; det er Farveblandingens Triumph«. Netop ved den 
Tid var der dog en meget aabenbar Fare for hans »Farve- 
blanding«, navnlig i Karnationen. Overfor Portrætet af Kapel- 
musikus Magnus Foght (1821) kan man endda have Lov til 




Fig. 96. Portræt af General Wenzel HafTner. 
Tilh. Aftilleriels Tøjhmafdelinej . 



204 



at tro, at den dunstede røde Farve i Kinderne er ægte nok. 
Han anførte et Orkester af Musikdilellaiiler i Vildmanden« 
paa Østergade, men da en anden, (leorg (lerson, var Sja-len 
i F'oretagendet , sagde man, al »Foght svedte, men Gerson 
førte an«^ Men denne altfor rode Farve, der hos Fckersherg 
var en gammel Till)ojengh('d , livorom ovenfor er hercltcl, 
viste sig i næsten alle hans 
Porlra'ter fra de første Aar 
af Tyverne. IJaade paa 
Portrætet af Kommandør 
Schøfiliciidcr og |)aa Hil- 
ledet af Biskop ,/a/i.sr/i har 
den hredt sig over hele 
Ansigtet, medens den f. 
Kks. i Hillederne af Fru 
Andersen f. Olsen, Violon- 
cellisten Funch. Agenlinde 
Zinn, Ftatsraad Arenlz og 
hans Kone har holdt sig 
til Kinderne. Forst om- 
trent fra Tyvernes Midte 
fandt Fekersl)erg den ko- 
lige, let rosa Karnalions- 
tone med de gullige Fys, 
de graalige Skygger og de 
rødlige Hellekser, der er 
som et Juste-Milicu mel- 
lem de Karnalionsloner , 
vaklet. 

Der er fra de Aar, som nu fulgte, det morsoiuiuc og karakte- 
ristiske, men un;egtelig ikke videre skonne Porlra-i n[ .loscjth 
Raphael {Vi^.\)\], Klædekræmiiu ren fra Østergade, det hyggelige 
Hilled af den strikkende Ftalsraadindc Wad, de sympalhcliske 




i-'i-. '.)■; 

.Inh. 



. l'oi liM l Ml" (iclicjini'lioiiri'roiisra.Til 
(iuiiiler Adler. Tilli Ur. I.;rnc 
.V. Titiiili'r 



mellem hvilke iiaii hidtil h:i\(le 



AlinilKimi;, Mcild. al' mil Liv. Khliii. I.S/ti. p. 7.') — 7(). 

20r> 



og holdningsfulde, men i deres nuværende Tilstand helt 
gulnede Portræter af Livjægernes Chef, Kammerherre Fr. Conr. 
Holstein og Major i samme Korps Jens Peter Jensen, det ind- 
tagende lille Portræt af Frk. Louise Fugl i den rønnebær- 
farvede Kjole, det joviale Billed af den brede Rektor Nielsen, 




Fig. 98. Portrætgruppe af Juslilsraad Holm s Børn. 
Tilh. Hr. Pastor emer. R. E. Scharling. 

Sølieutenant Næsers raske Skikkelse (Fig. 92), det dekorative 
store Portræt af Frederik VI i Kroningsdragt (Fig. 93) , Grosserer 
Petzholdts fine Gammelmandshoved og den nydelige lille Bal- 
dronning, hvem Eckersberg i sin Dagbog maatte indtegne som 
»den anonyme Dame« indtil hun sluttelig navngav sig som Frk. 
Eskildsen (Fig. 94). Der er det førnævnte yndige Billed af 



20G 



Eckersbergs lille Daller Emilie (Pig. 95). Der or Portrætorne 
af den myndige Elatsraad Moc med den dyhe Has i den dobbelte 
Hage og lians stadsede og statelige Frue; der er det superbe 
liilled af Arlilleriels Clief, (ieneral Wenzel Haffner (Fig. 96), 
ret en Type paa en militær Rangsperson fra Frederik VFs 
Dage, stivnakket og stram 
og dog inderst inde aa- 
benbarl el stor! Harn med 
et mildt Harnclija'rie bag 
det mandig brede iiryst 
med de mange Ordener. 
Der er videre i Ua-kke- 
lølge (man er liermed 
naael op til lO)) den 
vclagtede og line (Iros- 
serer Gcrson Melchior, 
lu'kersbergs Ven og Hus- 
la'ge Dr. Rosl med det 
brosigeYdre, bag livilkel 
skjulte sig en lystig l'a't- 
ler, der gjorde Vers i Tide 
og Utide og var velset 
ved mange Horde. I'rem- 
deles Hilledet af en anden 
god Middagslierre , den 
forslagne (lehejmekonfe- 
rensraad Adler (I'ig. *.)7), Prins ("Jirislians KabinelssekretaM- og 
lians Meds^iiser af utallige Dusin Østers, bemdeles den genre- 
aglige, fortryllende livfulde (irupjie af Justilsraad Holms tre 
liørn (Fig. 98) samlede omkring en stor (vidunderlig dejligt 
malet) Hiliedbog. Medens lians Porlra'ter liidtil mest lia\(le 
liaft Legemsstørrelse, begyndte Eckersberg med sidslna'vnle 
Hilled en Hække Porlra'ter i lille Maaleslok, livoraf \ideri' 
kan fremliæves Hilledet af den elegante Kaptajn /•.'. Slelliiu/. 
Hilledel af den kerde Professor l'rsin (Fig. 99), der er freiii- 




rig. y.). Poiiral iif l'rof. (i. F. I rsiii. Tilli. 
Ur. Maskiiiiiispcktør L'rsin. 



207 



stillet som Lektor i Færd med at demonstrere paa den sorte 
Tavle, samt det yndige Billed af den ranke og lysøjede 
Jomfru Karen Margrethe Borch (Fig. 100), hvis blaa Kjole en 
fremmed Haand 
— har overmalet med sort. 



maaske ikke til Skade for Farvevirkningen 



Medens han tidligere 
kunde have en halv Snes 
eller end flere Portræter 
at male om Aaret , tog 
Bestillingerne mod Slut- 
ningen af Trediverne i høj 
Grad af. Lidenskabelig 
optagen som han den 
Gang var af Marinemale- 
riet søgte han dem ikke 
længere selv og afviste 
dem endog en Gang imel- 
lem. Han malede i 1837 
kun Billedet af Jomfru 
Borch samt en Kopi af 
et Portræt af C. A. Jensen. 
I 1838 kun en Kopi af 
Thorvaldsens Portræt og 
en Gentagelse af Frederik 
VI's. I 1839 for sekstende 
Gang et Billed af Kongen. 
Dagbogen fra 1840 melder 
ikke om nogetsomhelst 
Portræt. Han malede i 
1841 det milde og endnu 
fint formede Billed af den 
gamle Konferensraad SieUwagen (Fig. 101), men havde til de sidste 
Portræter, han udførte mellem 1842 og 1844 ikke stort tilbage 
af sin gamle Kraft i Fremstillingen. I Billederne af L. N. Hvidt, 
Fru Jacobsen, f. Hvidt og Fru Sletting, f. Brønum mærkes 




Fig. 100. Porlræl af Karen Margrellie Borch 
Tilh. Hr. Ltegc A. Scliiøtz. Roskilde. 



208 



I'if;. 1(11. l'di li æl ;ir Kdiili ri-iisi aa<l 

AlderdonimcMi lydelig, og li;in 
lueviile Billed — hele 9 Aar 



Slclhs :i^cii. Tilli. l'i k. Mtii ii Ihiniisi ii 

ji^jorde dcilor Hel i med sidsl- 
før sin Dod — al arsliille sin 



20'.) 



U 



Virksomhed som Portrætmaler, i hvilken Egenskab han efter 
sin Hjemkomst havde udført mere end 150 Billeder. 

De danner tilsammen tagne et enestaaende Galleri, ene- 
staaende ved dets Størrelse og ved at repræsentere næslen alle 
Klasser; enestaaende dog frem for alt ved den Karakteristik, 
det giver af en hel Tids danske Mennesker. Og af udprægede 
danske Mennesker, udpræget dansk opfattede. Vi har altid 
været det Folk, der kendtes paa dets jævne Borgerlighed og 
paa dets sobre Hverdagsliv. Men aldrig var Borgerligheden i 
Danmark jævnere og aldrig Hverdagslivet sobrere end paa 
den Tid, hvis Mennesker Eckersberg har skildret, og aldrig 
blev Mennesker skildrede af en Kunstner, der selv var mere 
borgerlig og hverdagslig. Deraf da den potenserede, typiske 
danske Karakter i hans Portræter. Den er en af de Op- 
dagelser, hvortil han ubevidst, i Blinde kunde man sige, hvis 
den ikke netop skyldtes hans Øjne, førtes af sin Trang til 
paa alle Omraader at finde den Sandhed, som — af Kon- 
vention, af Mode, af kunstnerisk Methode — havde været 
tilsløret for hans Forgængere i Kunsten herhjemme. Og det 
siger sig selv, at denne Opdagelse er en af de største, vor 
Kunsthistorie har at antegne. 



210 



IX. 



I alle raske Drenges Fantasi spiller Skibet en Rolle. Thi 
Skihet er Ibr en Drenj^ det nhevidsle Sin(ll)ille(l |)aa hans 
Vikinf^-L;en<i;sler nd mod den Verden, han hi^er eller al erohre. 
Han hilder sij^ ind at va-re ombord i den Træsko, med hvilken 
han »leger al sejle« ved Stranden eller i Gadeka-ret; han 
slaar i Tanken ved Horet paa den Fregat Ibr i'nlde Sejl, han 
kradser i Margenen af sin Skolel)og. 

Med andre raske Drenge delle Fckersberg i sin liarndom 
Passionen Ibr Skibe. Han har selv fortalt os, hvor g;erne 
han færdedes paa Færgebroen ved Ballegaard enten for al 
lade sine Legetøjsskibe llyde eller for at se de krydsende- 
Jagter og Galeaser kløve Hølgerne i Snndet mellem Als og 
Snndeved. Passionen for Skibe fnlgte ham til København, 
fnigle ham saahenge, indtil de Ildveer, for hvilke den var 
Ildtryk, blev stillede |)aa hans lange Rejse. Men han havde 
ikke været længe hjemme og sat sig fast i .ICgleskab og Stil- 
ling, før den vaagnede paa ny. Jeg har en egen Liebhaberi 
forSkibsvavsenel s skriver han nogle Aar efter sin Hjemkomst 
til Dahl. Det er dette Liebhaberi mere end Sansen for selve 
Søen, der fra først af g^jorde Fekersberg til Marinemaler. 

Det vilde være poetisk, om man psykologisk kunde for- 
klare Eckersbergs hele Marinemaler - Virksomhed i hans 
modne Aar som Ildslag af den borgerlig fastgroede Kunstners 
Udveer mod del Fjærne og Ubekendte. Men Længslernes 
Skibe, hvis Sejl er fyldle med Allraa og HegæM-, og hvis Rejsning 



211 



har Højde af Haab og Ønsker, er ikke riggede saa nøje 
efter Navigationskunstens Regler, som Eckersbergs Skibe er 
det. Fra at være en poetisk Sans gik hans KærHglied til 
Skibe over til at blive netop, hvad han træffende selv kalder 
»et Liebhabei'i for Skibs væsenet « , for Navigationskunsten, 
som han gav jævnbyrdig Plads med Malerkunsten i sin Interesse. 

Med sin levende Virkelighedssans havde han ikke nok i 
at se paa Tingene med sine Øjne; han vilde til Bunds forstaa 
dem med sin Forstand. Derfor drev han Studier af Anatomi; 
derfor blev Studiet af Perspektiven hans nye Kæphest, efter 
at han var bleven fast i Sadelen paa sin anden Kæphest: 
Navigationen. Han interesserede sig tiltagende for al Slags 
Mekanik og Konstruktion. Endnu som fuldt moden Maler 
gjorde han sin eksakte Kunst yderligere eksakt ved ligesom at 
skyde de eksakte Videnskaber ind under den og gøre dem til 
Grundlag for den. Faa besad et Par Øjne, hvorpaa der kunde 
lides som paa hans. Men han forlod sig ikke paa dem ; han 
gjorde Regneprøve paa Rigtigheden af, hvad han saa, og 
gjorde vel ogsaa stundom Beregningen, inden han saa. I 
Stedet for at have sin maleriske Ævne dubleret med en 
digterisk , havde han den dubleret med en videnskabelig 
Ævne, der intet Steds mere end i hans Marinebilleder præger 
og ejendommeliggør hans Kunst. 

Overalt, hvor der var Lejlighed, satte han sig ind i Skibs- 
væsenet. Der var ikke mindre end tre forskellige Mænd, der 
kaldte sig hans Læremestre deri. Den ældste var Bombe- 
bøssens Stifter, Kommandør i Søetaten Peder Norden Sølling, 
den anden var Kaptajn Thorsø, den tredie Skibsfører og senere 
Maler Jakob Petersen. Men han var desuden kendt med en 
halv Snes Baadebyggere og lige saa mange Søofficerer, og 
paa Værfterne gik han ud og ind, som han vilde. Daglig 
var han en Tur til Toldboden eller Holmen, Kalkbrænderiet 
eller Kristianshavn , og altid havde han sin Kikkert med sig 
for at observere, hvad der var i Farvandet. Kom der da en 
russisk Flaade paa Rheden, var han »efter« den saa mange 



212 



Dage og saa langt, den kunde øjnes. Skulde Kadetskibet gaa 
til Østersøen, var han ude paa Amager for at se det passere. 
Naar et Linjeskib skulde løbe af Stablen, havde han forud 
hos Konstruktør Pihl sikret sig en Plads paa Nyholm. Havde 
der en Nat været en Kollision ved Knippelsbro, styrtede han 
om Morgenen derned, optog en Plan (Fig. 102) af de kolliderende 
Skibes Beliggenhed og ledsagede den med en udførlig Tekst, 




Fig. 103. Parti paa Nyholm med Yagthuset ved Hansebroen. 
Tilh. Hr. Professor V. Sleiii. 

som man skulde tro skreven af et Medlem af Sø- og Handels- 
retten og ikke af en Maler. Om Eftermiddagen var han gærne 
paa Larsens eller Wilders eller Bodenhotfs Plads for at tegne 
de derliggende Skibe, eller han roede med Kloss eller Normann 
ud paa Rheden i en Jolle, eller han gjorde Tui-ene langs 
Kysten med Dampskibet Caledonia, og mødte han da en 
svensk Fregat under Vejs eller en Brig fra Vestindien eller 
en engelsk Damper, betegnede han i sin Dagbog Turen som 
meget vellykket. Var der ankret et notabelt Skib i Havnen, 



214 



lod han sig sætte ombord i det, thi han interesserede sig 
ikke mindre for den indre Indretning end for det ydre Udstyr. 
»Et dejligt Skih« skrev han da med et Udraabstegn i Dag- 
bogen, af hvilken der kunde uddrages en fuldstændig Havne- 
Journal over indgaaede og udgaaede Farløjer. Stundom kom 
der Hud fra hans Ven, Søløjtnanl Normann, at der var 
Orlogsskibe i Opsejling. Men lian kunde ogsaa selv sidde 




Fig. 101. En Sfjlhiiad i Vending ved Strandbredden. 
Tilli. Ur. Grosserer /■'. Ir Claire. 

hjemme paa CJiarlollenborg Og forud beregne, naar der uiaatle 
være noget ekstragodt at se paa Søen. »Da Vinden«, saaledes 
hedder det et Sled, der er et godt Eksempel af Dagbogen, 
»efter en lang Tid igien var vestlig, og Endeel Skibe kunde 
ventes nordfra, gjordes en l)ehagelig Tour til Dragør Kl. 8 
Morgen. Veiret var overordentlig gunstigt. Ankom Kl. 1()V4 til 
Dragør. En uoverseelig Række af Skibe [lasserle Sydelter. 
De russiske Skibe havde lettet lidligt i Morges. Giordl en 
interessant Tour mod en Lodsbaad ud i Farvandet og toge 



215 



to Lodser, een fra et tydsk Skib og een fra et svensk Skib. 
Dette sidste var et meget skjønt stort svensk Cofardi-Fregat- 
skib, Kobberhudet, Balastet og seilede godt. De fleste Skibe 
havde Læseil til. Fra Dragør tilfods Kl. kom hjem Kl. 7^4. 
Aftenen var overordentlig skjøn«. 

Han tegnede altid paa saadanne Udflugter; han malede 
næsten aldrig. Beklageligt nok. Thi en under aaben Himmel 
undtagelsesvis malet Studie fra 1821 »Parti paa Nyholm med 
Vagthuset ved Hønsebroen, nogle Fregatter og i Baggrunden 
Christianshavn« (Fig. 103) har Friluftstoner af en Sandhed og 
en malerisk Finhed, der gør den til et af Eckersbergs friskeste 
og aandfuldeste Arbejder. Dog er det imponerende, hvad han 
som Marinemaler allerede i hint Aar formaaede uden andet 
synligt Grundlag end en Omridstegning af Motivet. Hvad er 
der ikke for et friskt Kluk af Bølgerne mod Bolværket paa 
Billedet »En Sejlbaad i Vending ved Strandbredden« (Fig. 104); 
hvor fint staa ikke Fiskernettene mod den blege blaa Luft; 
hvilken udmærket Bevægelse er der ikke i den krydsende 
Baad! Og hvor ægte er ikke det »Maaneskinsstykke«, der er 
bygget over en Tegning af et Par Jagter ved en Bro paa 
Saltholmen ! Maanen selv ligner nok mest en hvid Oblat ; 
men Sommeraftenens violblaa Tone over Himlen og Vandet 
er udmærket truiTen, og dens længselsfyldte Stemning for- 
øget ved Tilføjelsen af det unge Fiskerpar, der vandrer op 
og ned ad Bryggen. Der er ingen Tvivl om, at man hører 
rigtigt, naar man indbilder sig at høre en Harmonikas ele- 
giske Toner komme ude fra Jagten, i hvis Vinduer agterude 
skinner Lys. 

Medens Skibene paa de omtalte Billeder kun er Dele af 
Motiverne, og medens disse er valgte inde ved Land og halvt 
landskabelige åf Indhold, er Skibene i de fleste af de følgende 
Billeder selve Motiverne, der her er tagne eller tænkte ude 
paa Vandet. Der er først det gullig-grønne Billed af »En 
Fregat, der saluterer« (Fig. 105). Der er dernæst det smukt 
komponerede, cirkelrunde Billed »En Fart til Charlottenlund« 



216 



(Fig. lOO) med Scjihaaden, der er ved at blive indhentet af 
I)ani|)si<il)et "Caledonia«. Den kommer sta-vnende Irem mod 
IJesiciieren, der er den saa nær, at Passaj^erernes morsomme 
og livfulde Grupper ombord skelnes med fuldstændig Tyde- 
lighed. Det cirkelrunde Format er med samme Held benyttet 
til et »Fransk Linjeskib med torebede Merssejl« og Kn 



Fig. 105. Ivii I'rcgat. (Iit salulcrcr. 'rilh. Ur. Spiinlnr SlDlzriihiirii. Aalienraa. 



Fregat, som ligger bi for al fa a Lods ombord« (1825 og 1826). 
Men det kan ikke ii;egtes, at malerisk sete kan intet af disse 
tre pyntelige Hilleder staa for en na-rmere Provelse. Paa det 
første er Skyggerne i Sejlene døde graa og Kystens Fja'rntoue 
altfor levende violet. Paa det andel har Soen en falsk gron- 
blaa Farve, og paa det tredje er Solnedgangskoloriien lidt 
oversødet og lidt for hekker. Med del alvorligere og stedse 
mere indlraMigende Sindium af Skibene for disses egen Skyld 
fulgte nu en farvelos(>re yg ai\()rligere malerisk Holdning i 
Fckersbcrgs Marinebilleder. De rodlig gyldne eller grønlig 





217 



gyldne Solskinstoner, det lidt for lystelig opkolorerede i Skibenes 
Farver, i Sejlenes varme gule Lys og kølig lila Skygger forsvandt 
og gav omtrent fra Slutningen af 1826 Plads for en graa, kold 
Kolorit, i hvilken der ikke var en eneste indsmigrende Ind- 
rømmelse til Publikums Smag for det sødlige. Netop ved den Tid 
var der en russisk Flaadeafdeling, som gæstede Sundet, og 
det var maaske tildels under Indtryk af dens Skibes Majestæt 
og Overlegenhed over Sundets Smaabølger, at Eckersberg 
gjorde Skibene til Genstand for sin meste Opmærksomhed og 
kun betragtede Søen og Luften som en Stemningsbaggrund 
for dem. En Baggrund af blaa Himmel og blaat Hav havde 
passet daarlig til disse Kolosser med de kæmpemæssige sorte 
Skrog, fra hvis hvide Bredgange Salutskudenes Krudtrøg 
spredte sin truende Stemning over Vandet. Naar dette var 
graat og Himlen var graa, var der bedre Harmoni i det hele. 
Saa var desuden i Graavejr de maleriske Effekter (f. Eks. af 
de hvide Sejl) mindre anmassende brede og stærke og tog 
ikke Pladsen op for Gengivelsen af alle de Smaating i Form 
af Tove og Taljer og Ræer og Rakker, af hvilken Eckersberg 
havde en saa stor og taalmodig Glæde. Selv i de Billeder i 
ganske lille Format, hvormed han begyndte disse Fremstil- 
linger, er Skibene forsynede med hvert Tov, der tilkommer 
dem. I det næppe en Alen brede »En russisk Flaade til Ankers 
paa Helsingørs Rhed« (Fig. 107), paa hvilket er samlet hen- 
ved en halv Snes Skibe, er hvert af de nærmere udmalet 
indtil de mindste Enkeltheder, tiltrods for at kun de færreste 
af disse vilde være til at skelne paa den Afstand, i hvilken 
Skibene er ude paa Søen. Han søgte at formindske denne 
Afstand for sit Øje ved altid at benytte en Kikkert, men det 
var dog mere de store Træk i Skibenes Fysiognomi, han 
dermed søgte at nærme til sig. Naar han havde et Rids af 
disse store Træk, var han Mand for at tilføje Resten hjemme. 
Der ligger til Grund for det højst gennemførte Billed af »En 
Del af en russisk Flaade, som "g^r under Sejl«, ikke andet 
end en for alle Enkeltheder blottet, flygtig Tegning, om hvilken 



218 



Eckersberg selv erklærer i sin Dagbog, at »den blev gjort 
paa altfor stor Afstand«. Men det forliindrede ikke, at lian 
malede et udført Hilled af Scenen og gav det rdseeiide af, 




Kig. lOf). 1:11 l'iirl til C.liarloltcnluiKl. Tilb. Hr. IIi.jcst.T< lMi(lv(iUiil C. I.irhc. 

at denne var foregaaet lige for lians Øjne og under skarp 
Kontrol af dem. 

Noget slraMigt porti\'vlmæssigl kunde ban nalurligvis ikke 
frembringe |)aa denne Maade, nicn ban lilslia'bic bcllcr ikke 
nogen egentlig Portrætliglied i de Skibe, ban den (lang malede. 



21!) 



Hans Maal var mere det at skildre det typiske end det indi- 
viduelle ved Fartøjernes Skønhed og at gruppere Skibene til 
smukke Kompositioner. Billedet »Adskillige Købmandsskibe« 
(Fig. 108) er saaledes aabenbart kun malet for Sammenstil- 
lingen af et Antal Typer paa Koffardiskibe. Af de »To rus- 
siske Linjeskibe« (Fig. 109) — ligesom foregaaende malet 1827 
— er det fjærnere, fraregnet en lille Forskel ved Agterspejlet, 
en Gentagelse af det andet, blot set under en ny Forkortning. 
Men de er stillede sammen til et af de holdningsfuldeste og 
skønneste Billeder, man kan ønske sig. Den Fremgangsmaade, 
han benyttede, var jo overhovedet Skønheden gunstig. Naar 
han havde gjort sig bekendt med de store Træk i et eller 
andet Skib, kunde han vilkaarlig, ved Hjælp af sine Kund- 
skaber, navnlig i Perspektiven, konstruere det op i den Stilling, 
hvori det tegnede sig smukkest. Hæmmede end i Marine- 
maleriet hans Kinidskaber hans maleriske Iagttagelses Umid- 
delbarhed, gav de ham til Gengæld en stor Frihed til efter 
Forgodtbefindende at komponere Stoffet, som han vilde. I 
hvilken Grad han beherskede dette, viser bedre end noget 
andet et Billed, der findes i Nationalgalleriet og bærer Titlen 
»Et russisk Linjeskib (Assow) og en Fregat til Ankers paa 
Helsingørs Rhed« (Fig. 110). Dette Linjeskib er blevet nævnt 
mange Gange som et af hans mest karakteristiske Skibs- 
portræt er. Dets Historie, til hvilken Dagbogen giver gode 
Bidrag, gør det dog tvivlsomt, om det virkelig er et saa nøje 
Portræt. Han havde, da han skulde til at male det, forsynet 
sig hos den førnævnte Konstruktør Pihl med nogle »Skibs- 
tegninger«, om hvilke han ved deres Tilbagelevering noterer, 
at det var Tegninger netop af et Linjeskib og en Fregat. Og 
Dagbogen fortæller nu videre om alle de Konstruktioner af 
Plantegninger og »perspektiviske Forestillinger«, der gik forud 
for Udførelsen af Billedet, indtil han endelig kunde begynde 
paa selve dette med at opmåle den Luft, mod hvilken Skibene 
skulde tegne sig. Der er efter dette ingen Grund til at tro, 
at Skildringen af det mægtige Linjeskib skulde være bleven 



220 



et særlig trofast Billed just af »Assow«. Men intet kan jo 
for saa vidt ogsaa være mere ligegyldigt, da Hilledct er 
dejligt, som det er, og ikke mindst som IJilled af el i liygning 
fuldkommen dejligt Linjeskib. Som det ligger her med Agter- 
spejlet vendt mod Ik'skucren og Styrbordssiden i sla'rk For- 
kortning, samler dels Rejsning sig udma-rket virkningsfuldt. 
Midt i det Virvar af Skæringer af Vanter og liraser, Barduner 
og Stag, som Forkortningen fører nu'd sig, danner de høje 




l'i};. 1"'. ICii russisk Flajidc lil Ankers paa HelsiiiKi'rs Ulu'd. 
Tilh. Ur. caud. jiir. ()lli> Sviiiiuirtz. 

Masler med den skysk råbende Storniasl i Midlen og de Iva-r- 
gaaende Ra^er med de beslaaede Sejl en arkitektonisk last 
Bygning nu'd ypperlige Forhold. Set paa Afsland virker Skibet 
imponerende ved sin Holdning; men set na-ived virker del 
ikke mindre imponerende ved sin Organismes slore Mang- 
foldighed. I'A'kersberg havde Sans for hin, men en ForkaM- 
iighed for denne. Med en KyncHghed, der er komplet, beva'ger 
hans Pensel sig omkring paa de fuldriggede Masler og for- 
klarer og anskueliggør Betydningen af Mers og .Ksclshoveder 
og Salinger og af hver Ting paa hver især. Om man vil 
have et Kursus i Rigning, kan man ikke ønske sig el klarere 



221 



Fig. 108. Adskillige Kobmandsskibe, som krydser med alle Sejl. 
Tilli. Hr. Generalkonsul 7o/i. Hansen. 

Billed af den end dette. Der er intet, hvorved ikke Penslen 
har dvælet, intet, den har glemt. Det er, som havde Eckersberg, 
medens han malede dette Billed, følt sig som til en Eksamen 
i Rigning^, og han maa siges at have bestaaet den med 
Glans. Navnlig er hans Pensels Linedans langs de Hundreder 
af Tove, der er trukne uden den mindste Rysten paa Haanden, 
i sin Art en Præstation af alier første Rang. 

Men nu Søen? Ja den spiller unægtelig paa de fleste af 
de Marinebilleder, der hidtil er nævnte, og ogsaa paa det 
1826—29 malede »Udsigt paa Kronborg Vold« (Fig. 111), en 
meget underordnet Rolle. Betegnende nok er den altid set 
under en ganske lav Horizont, saa at den kun danner en 

^ Andre Prøver paa sin Dygtighed i saa Henseende aflagde han gentagne 
Gange ved at forfærdige Modeller af Baade og Skibe. Han skar selv Træet 
og sj'ede endog selv Sejlene. Paa Kunstforeningens Udstilling saas en 
saadan Model til en Sejlbaad. Den var signeret Eckersberg fec. 



222 




Fig. 109. To russi.skc Liiijcskibc. Tilli. lir. KiipUiJii /.. (i. Kolule. 

smal Stribe fornodcMi i liilledol. ModcMis Horizonllinjcn i 
EckersbcMgs MaiiiK'l)ilk'(kM- simutc slcf^ sammen mod lians 
Inlt'iessc for SøtMi til at lulf^ørc cn r'jcrdcdcl , en Trcdiodcl, 
ja endog en Gang imellem Halvdelen af hans liilleds Hojde, 
udgjorde den i liegyndelsen kun en Sjette-, Syvende- eller 
Ottendedel. Og ligesom lian i hine liilleder ikke log mere 
end højst nødvendigt med af Søen , saaledes behandlede 
han den i Fremstiilingeii altid lidt stedmoderligt. Han af- 
fandt sig med den ved at give den Form af smaa lave, 
skumtoppede Bølger af den Slags, man kalder > krappe« ; 
han kendte dem fra Sundet i deres almindelige Karakler, 
men deres lejlighedsvise Luner og Kjendommeligheder fandt 
han det foreløbig ikke nødvendigt at studere nærmere, og 
ensformet, som han tegnede dem, gav han dem ogsaa ens- 
formig en kold, graagrøii Farve, hvis IndilVerens sleiiimede 
med deres ringe Betydning for disse hans tørste Mariner. 



223 




Fig. 110. Et russisk Linjeskib og en Fregat til Ankers paa Helsingørs Rhed. 
Tilh. Nalioiialgalleriet. 



Oin man ikke keiullc andre Søbilleder fra hans Haand, 
niaattc inaii (inde den Tvivl bereltigel, hvormed Holger Drach- 
mann har besvaret Spørgsniaalel : om Kekersberg egenUij^ har 
været Marinemaler« ^. danske vist blev Søen aldrig et selv- 
stu'ndigt .Kmne for hans Kiinsl, men den avancerede efter- 
baanden frem til jævnbyrdig med Skibene at blive (lenstand 
for hans Forskning og Studinm. Længe endnu blev dog 
Søen paa hans Hilledei' til for Skibenes Skyld. Det blev hans 
Lyst at øve sig i al opkonslruere Skibe i kriengede og duvende 
Stillinger, og han maatte da nødvendigvis samtidig studere 
Hnlgernes Heva-gelser. Medens den oprørte Sos Tegning paa 
Hilledel l*^n dansk Korvel (IS'29) endnu er noget tvungen og 
usikker, er den allerede i det i ]H'M) malede »lin Hælt- 
smakke med Passagerer i en rask Ulæst osv." (Fig. 112) fri 
og sikker i Hevægelsen. 1 Tegningen af Bølgerne blev han 
saaledes hurtigt en fuldendt Mester, ja, han er vel egentlig i 
(len Henseende uovergaaet af nogen anden. Og dog var det 
mere Dressiu- end særlige, medfødte Ankeg, der gav hans 
Haand dette Mesterskab. Hvor let og sikkert end ban naaede 
at lade sin Pensel beva'ge sig over Vandel, vai- dette llygtige, 
foranderlige og ubundne Flement dog ikke rigtig hans. I)ei- 
var ikke det mindste af Bølgens (leinyt i lu'kersberg. Dens 
Leg var Alvoren i ham lige saa modsat, som dens Vold- 
sondied hans Rolighed. Modsal dens Uberegnelighed og dens 
Luner var hans Beregning og hans Beherskethed. Modsat 
dens Larm var hans Stillærdighed , og der vai' inlel i hans 
Temperament, som kunde lignes med dens Skum. Om del 
endda havde været den rolige, blanke So, han helst og mest 
havde skildret, kunde man tro, at han i din havde l'uMdcl 
Skegtskab med sil eget Ojes .l^vne til al opfange nojaglige 
Spejlbilleder af all, hvad der kom indenfor dels llorizont. 

' Hol}^cr I) ra c II 111 a 11 11. ik-l danske .Soiiialcri. Nyt <laii.sk .Maancdsskrift, 
lid. I. Klilin. 1.S71. Af denne - selvfolf^elij; — i lioj (Irad læseværdifje oj; 
interessante, men i det kritiske altfor uovervejede o}{ jievnli}^ for Kekers- 
hergs N'edkoninieiule iireU;erdi}{e .\fliandliiig er liere folfjende Citater lientede. 



225 



IS 



Men han har saa at sige aldrig malet den rolige, blanke 
Sø ; det var netop Bølgerne, han altid malede. I Begyndelsen 
de smaa og krappe, der højst kunde lægge en Sejlbaad paa 
Siden ; senere de lidt større, der endog kunde faa en Orlogs- 
mand til at krænge ; til sidst de store, som han til sin egen 
Beklagelse lærte altfor sent at kende, næmlig paa den Rejse, 




Fig. 111. Udsigt fra Kronborg Vold. 
Tilh. Fru Etatsraadinde L. Henrichsen, Odense. 



han i Aaret 1839 foretog med »Gaiathea« over Nordsøen. 
Havde han paa et tidligere Tidspunkt af sit Liv stiftet Be- 
kendtskab med selve det aabne Hav, og havde han ikke 
været indskrænket til baade før og efter at ligge i en Jolle 
ude paa Rheden eller gaa med »Caledonia« til Helsingør 
eller Møen, vilde han aldeles utvivlsomt have efterladt sig 
et overvejende Antal Billeder med det, han selv kaldte »Storm- 
søer«. Hvad var det da, der for ham var Tillokkelsen ved 



226 



de Bølger, hvis Væsen dog var hans saa fjærnl? Ja, i Be- 
gyndelsen var det jo delle, al del var Bølgerne, der bar 
hans kære Skibe og bragle dem i de Bevægelser, som del 
var hans Lysl al konslruere. Men siden? .Ja, siden var det 
delle, al han i Bølgernes egen Bevægelse Hindt en helt ny 
(lensland for den Forskning, med hvilken Kunsten for ham 




I'i^;. 112. Kn liu-IlMiinklii' med l'nssagcrcr i cii rasU lihrsl. l'.u engelsk 
SkoiiiUTt koiniiUT scjlciidc for- de Vind, 'rilli. lir. lii ynncr (.'iir/ ./(ii-ii(>.se/i. 

var idenlisk. Heil ny, Ihi han havde i Mariiicnialeriel ingen 
l'^orgænger herhjemme, og efter IVemmcdc l-'orbilleder dannede 
han sig ikke. Man vil mellem de gamle hollandske Marine- 
hilleder i vorl (lalleri forgieves sogc iiogcl, dei- kunde henkes 
al have haft Indllydelsc |)aa ham. Haus Kendskab lil Soen 
er el Førslehaands, og del er beundringsværdigt over al 
Maade, al han, der var saa optagen af at granske saa meget 
andel, paa saa korl en Tid kunde opnaa el Kendskab lil 
den af saa stor en Dybde. 



I Dybden gik dette hans Kendskab til Søen i bogstaveligste 
Forstand. Det vilde ikke have lignet ham, der vilde og maatte 
forstaa al ydre Bevægelse indvendig fra, om han havde ladet 
sig nøje med den blotte Iagttagelse af Søens Overflade. Han 
maatte kende Aarsagen til denne eller hin Art Bølgebevægelse 
og finde Lovene for den. Noget af sin Viden desangaaende 
har han efterladt sig i sin »Linearperspectiv«. Hans Betragt- 
ninger over Søen hører strængt taget slet ikke hjemme i et 
saadant Værk, men han har ikke kunnet nægte sig den For- 
nøjelse at meddele dem som et Appendix til sine perspektiviske 
Regler for Skibenes Tegning. Selv om disse hans Bemærk- 
ninger om Søen maaske vil synes nogle at være lovlig vidt- 
løftige, bør de dog vistnok finde Plads her. Utaahnodige Læsere 
har jo Lov at springe dem over. Eckersberg skriver : 

»Bølgernes Udseende og Skikkelse ere ikke stedse ligefrem 
betingede af Vindens Indvirkning; thi andre Aarsager, f. Eks. 
Strømninger, Grunde osv. kunne især i smalle Farvande for- 
andre Bølgernes Form meget. Løber en stærk Strøm i et 
smalt Farvand lige imod Vindens Retning, da ville Bølgerne 
toppe sig, blive krappe, som det hedder i Sømandssproget, 
eller følge nærmere paa hinanden. Løber derimod en Strøm 
lige med Vindens Retning, dæmper den Bølgerne, som saa- 
ledes vise sig baade mindre høie og brudte. 

»Finde Bølgerne i stærk Blæst eller Storm pludseligen Mod- 
stand, eller naar de f. Eks. tørne imod en bradt Klippe eller 
Klippekyst, blive de kastede tilbage og komme i heftig Strid 
med de efterfølgende Bølger; der danne sig saaledes Bræn- 
dinger, og Bølgerne toppe sig høit og styrte over i store 
Masser af Skum og Fraade. 

»I en mere rolig og eensformig Skikkelse vise Bølgerne sig 
derimod, naar de i en Paalands-Vind eller Storm bryde over 
Strandrevler, eller rulle hen over en flad afl'aldende Strand. 
De Rullinger, som her opslaae, gjentages uden kjendelig 
Forandring. 



228 



»Er man paa Havet i en stærk Kuling eller Storm, vil man 
finde, at de egentligen store Hølger rulle frem lige tværs for 
Vinden og danne sig kun enkeltviis; derimod danne de ingen- 
lunde en uafbrudt Række, den ene efter den anden, saaledes 
som vi ofte see dem feilagligen fremstillede paa Malerier. 
Naar en Bølge har hævet sig paa det Høieste, styrter den 



Kig. ll'.i. I';ir(i ri;i l.aiseiis I'lads. Togiiing. Tilli. A'o/>/'crs/iA-.s(i;ii/in(/i7i. 



over, i en Masse af hvidt Skum og Fraadc, og hendoer, 
idel en anden eflerfolgende Bolge lidt efter lidt rejser sig, 
danner hag eller sig en dyh Dal og styrler atter over, lige- 
som den førsle. Naar en Bølge er styrtet over, kan dens 
tahende Kraft endnu kjendes, indtil den paafolgende har 
dannet sig og naaet sin Høide, og den atter paafolgende sces 
fremstaae. En overstyrtet Bølge efterlader sig en Masse af 






229 



hvide Skumpletter, som kunne holde sig længe og danne 
lange hvide Striber paa Søens Overflade. De store Bølgemasser 
strække sig ofte langt, dog i irregulaire Linier, og slutte sig 
til de følgende. Paa et Skib bemærker man som oftest Virk- 
ningen af 3, undertiden af 5 til 7 Bølger; derpaa følger et 
roligere Mellemrum, indtil samme Virkning atter gjentages. 

»Paa de store Bølger, som altid drives, som omtalt, tværs 
for Vinden, vil man finde en Mængde mindre Bølger, den 
ene mindre end den anden, indtil den mindste Kruusning, 
hvilke alle kunne have Braad; men alle vise de sig med en 
afrundet Form og ligge omtrent som Skjæl paa en Fisk. I 
en Storm ville Søernes Styrtninger, ved Vindens Magt, for 
en Deel opløse sig i en Art Regn og drives hen over Søens 
Overflade, som Taage. Man vil ofte i en Storm bemærke, at 
to svære Søer, formedelst deres noget afrundede Dannelse, 
kunne støde sammen, hvorved opstaaer en uhyre Masse af 
Skum, som antyder Kraften af den Virkning, som her finder 
Sted, og som ofte yttrer sig, naar en saadan Styrtesø træffer 
lige paa et Skib . . . 

»Naar det, efter en Storm paa Havet, atter er blevet stille, 
ville de af Stormen vakte store Bølger ofte endnu i længere 
Tid vise sig, skjøndt med en rolig Overflade. Man kalder 
dette Dynninger eller død Sø. Disse Dynninger kunne ofte i 
stille Veir bryde voldsomt mod Klipper og Skær, eller rulle 
voldsomt med stærk Brusen hen over Sandbanker. Undertiden 
formaaer en maadelig Kuling fra en anden Kant ikke saa- 
snart at udjævne disse Dynninger, som kun aldeles ville 
tabe sig lidt efter lidt ved et pludseligen indtrædende Vind- 
stille, eller ogsaa ved en stærk Blæst eller Storm fra en 
modsat Kant. Det kan derfor ofte være Tilfældet, at man i 
Søen seer dobbelte Bølger, eller rettere Bølger, som rulle 
frem i forskjellige Retninger paa en Gang. 

»Vandets Egenskaber og dets Modtagelighed for Luftens eller 
Vindens Indvirkning paa samme, vil man finde lige paa det 
aabne Hav og paa Indsøer, der ligge frit. Maleren vil saa- 



230 




Fin. 111. l'arli fiM Wildcrs Pinds. Tegning af lu-kci-Nherg cflcr del saaledes 
benævnte Maleri, der lilh. ICnkefru .V. Holm. Tegningen lilli. Kiinslfi>reniiujen. 



ledes have Lejlighed til, ei blot ved Havet, men ogsaa ved 
Indsøer inde i Fastlandet, at iagttage Bølgernes Form og 
Ordning, hvilke han, naar han vil være Sømaler, maa vide 
rigtigt at fremstille. 

»Maleren har endvidere at tage Hensyn til sit Standpunct. 
Betragte vi Bølgerne, naar de komme imod os, enten lige 
imod, eller fra den ene eller den anden Side, da vise de sig 
anderledes, end naar de gaae fra os. Komme Bølgerne imod 
os, da ville vi see deres Overstyrtninger tydeligere i de hvide 
Skummasser; rulle de fra os, ville vi paa deres Ryg see den 
ved Overstyrtningen frembragte Skummasse hvirvle sig. See 
vi tværs imellem Bølgerne, ville begge Dele kunne tildeels 
sees. Naturen viser os alt dette tydeligt og bestemt, og det 
bliver Kunstnerens Pligt i det maleriske Billed, der kun faaer 
Værdi, naar det har Sandhed, at gjengive Naturen«. 

Det Ord Sandhed: ingen har taget det strængere end Eckers- 
berg, og Sandheden: intet Steds søgte han den mere end i 
sine Mariner. Han kontrollerede ikke alene sine egne Øjnes 
Paalidelighed med sin nautiske Viden, sin perspektiviske 
Lærdom, sin maritime Kundskab for ikke at tale om den 
Kikkert, der altid ledsagede ham paa hans Udflugter til Søs ; 
han lod sig ovenikøbet konstruere et Apparat, som han kaldte 
en »Perspectiv- eller Observationskasse« , og som synes at 
have været en Slags Camera obscura. »Observationskassen 
svarede godt til Hensigten« skriver han den 11 Jan. 1829 i 
sin Dagbog. Hvilken denne Hensigt var, lader sig ikke med 
Vished paavise; men at Observationskassen var endnu et af 
de mange Midler til den Sandhed i Fremstillingen, han søgte, 
derom kan der ikke være Tvivl ^. 

^ Paa den Auktion, der i Maj 1854 blev afholdt over Eckersbergs efter- 
ladte Kobberstik, Bøger og Måleapparater, forekom af Hjælpemidler bl. a. 
2 Perspektivkasser, 6 Perspektiv-Rammer, hvoraf en transportabel, 1 In- 
strument til at udfinde Horizontlinien, 1 Apparat til Panoramategning, 
1 Sæt Krumlinealer, 5 andre Linealer, hvoraf tre var Hovedlinealer, — 
endelig 3 Kikkerter! 



232 



Saadan rustet paa Øjne og paa Aand begyndte han da at 
male den store Række Marinebilleder, der skriver sig fra 
Trediverne. 

Det er klart, at en stor Umiddelbarhed i den maleriske 
Betragtning kan der ikke være i Billeder, forud for hvilke 
der er gaaet saa mange Overvejelser, og under hvis Farvelag 




Fig. 116. Haard Kuling med tyk skyet Luft. En Lodsbaad arbejder sig ud til 
en Brig, som har drejet bi og venter Lodsen. Tilli. Hr. Brygger CorZ 7(jcofc.sc/i. 

der skjuler sig saa mange Konstruktionslinjer. »Grublet over 
et nyt Søbilled«, endog »ruget over et nyt Søbilled« er Udtryk, 
man finder i Dagbogen. Hvad Drachmann kalder Glansen 
over Havet, og hvorved han mener dets Ævne til at fange 
og bryde Lyset og skabe de flygtige, de fænomenale Stem- 
ninger, har Eckersberg ikke ævnet at skildre. »Han har«, siger 
samme Forfatter, »ligesom forglemt, at Grækernes Thau mas, 



234 



den af Havel opstegne Forl)avselse over dels Skønhed, 
æglcr I e k t ra, Lysglansen, og avler med hende Iris, Regn- 
huens Gudinde«. Del er dog ikke rigligt, naar Draehniann 
videre mener, at Eckersberg forsætlig har vendt de maleriske 
Fænomener Ryggen. De har Iværlimod jævnlig l;engs!et ham, 
men han har ikke kunnet nyde dem som Natursyn; han 









V\ i 











Fig. 117. liii engelsk Kiitlcr kryilsrnde i Na'ilieilc'ii ni' nogk' Skær. 
Tilh, lir. .hivel. r I'. Ilrrlz. 



har scl dem som Følger af Naturlov e og gransket disse i Stedet 
for at gribe Fænomenerne i Flugten. Netop Regnbuens Love 
blev det ham inaglpaaliggende al finde, da han malede de 
historisk saa inleressaiile, men malerisk temmelig loi re og for 
Stemning og Løftelse ganske blottede Billeder af Thorvaldsens 
Ankomst paa Rheden (se Fig. 12()). Hegivenheden blev, som 
man véd, aiieikeiidl af Himlen med en Regnbue, der viste 
sig i det Øjeblik, hvor Fregallen med Thorvaldsen ankrede 



235 



ud for Kastelspynten. Endnu under det umiddelbare stærke 
Indtryk af Fænomenet gav Eckersberg sig til — ikke at 
male det, men at konstruere det ved Hjælp af sin Passer. 
»Arbeidet paa en perspectivisk Forestilling af Regnbuen« læses 
der i hans Dagbog, og han har i sin »Linearperspectiv« 
yderligere forklaret, at man ikke bør male en Regnbue uden 
at have søgt dens »Nadir« og tilmaalt sig dens Radius' Størrelse 
ved Hjælp af en vis Tangentlinje samt dens Bredde fra den 
inderste røde Grænse til den yderste violette. »Den Vilkaar- 
lighed«, skriver han, »som mange Malere vise, i det de, uden 
at kjende disse Regler eller uden selv at have nøie iagttaget 
dette Syn i Naturen og bestemt dets Størrelse, hvilket kan 
skee ved Tegneoctanten, tegne den efter eget Tykke ind i 
Billedet, bliver saaledes aldeles ikke tilladelig«. 

Regnbuen paa Billederne af Thorvaldsens Ankomst danner 
Skel mellem, hvad Eckersberg kunde og ikke kunde. Han 
kunde ikke overliste Fænomenerne; han maatte altid bag 
om dem for at erfare, hvoraf eller hvorledes de var gjorte, 
og tinde deres positive Side. Men denne er netop, hvad han 
kunde. Selv Søen har jo sin positive Side. Jul. Lange har 
udmærket forklaret, hvorledes: »Vandet«, siger han, »har en 
Uendelighed af Farver, og er dog altid farveløst. I Henseende 
til Farven er det et endnu mere flygtigt og lunefuldt Element 
end Luften . . . Den , der seer ud over en bevæget Sø , seer 
en uendelig Mangfoldighed af Farvetoner; men alle disse 
Toner klinge dog sammen til een: blaalig, grønlig, hvidlig — 
eller hvilken af tusinde Nuancer det nu kan være. Det er 
ejendommeligt for Eckersbergs Søstykker, at denne fælles 
Tone, denne Grundtone i Søens Farve, Det, som man uegenlig 
kan kalde Søens Lokalfarve, er fastholdt med den største 
Finhed og Bestemthed«. 

Med den troværdige Gengivelse af denne Lokalfarve, med 
den rigtige Tegning af Bølgerne, med den korrekte Frem- 
stilling af Skibenes Stilling paa Vandet og den til det yderste 
gennemførte, anskuelige Skildring af dem vilde Eckersberg 



236 




l'ij;. lis. ICii I"iskcrl)a;ul scjlcndi' i Hi>t\l Vejr. Ijcnii' er i Tia-ltc om. 
In o (ler skul styre Horcl. Tllli. Ur. .histiti:iruis /'. Koch. 



alligevel ikke have frembragt sine Marinebilleders Illusion, 
hvis han ikke havde været den Mester, han var, i Luftper- 
spektiven. Drachmann, som har fraskrevet ham al Ævne i 
saa Henseende, har ganske manglet Blik for, at den Luft- 
perspektiv, der er i Eckersbergs Søbilleder, blot er af en helt 
anden Art end den, der blev en af Tvangsreglerne for Fri- 
luftsmaleriet i Halvfjerserne. Fra den Gang skriver sig jo 
hele den Opløsningsproces, hvori Tingene i Malerkunsten 
geraadede, idet de opløstes i Fænomenerne: Lysets og 
Luftens. Man vilde mærke denne sidstes mildnende, slørende 
Virkning mellem Beskueren og den iagttagne Genstand. »Denne 
Lufttone er det'<, siger Drachmann 11871, »Maleren i Ordets 
rette P'orstand aldrig maa savne i sine Billeder«, og da Eckers- 
berg ganske mangler den, maa han ergo sættes udenfor de 
egentlige Maleres Række. Men han har et helt andet og mindst 
lige saa kunstnerisk Begreb om Lufttonen. Han kender den 
— selvfølgelig, thi han havde jo i ualmindelig Grad Øjne i 
Hovedet; han anerkender ogsaa dens Betydning, men han 
lader ikke sit Syn tyrannisere og svække af den. Den er 
ham et kunstnerisk Middel, den er ham ikke det kunstneriske 
Maal, og det er vel et Spørgsmaal, om den nogensinde viste 
sig egnet til udelukkende at være det sidste. Han lægger ikke 
nogen opløsende Lufttone foran den Genstand, der er hans 
egentlige Motiv, f. Eks. det Skib, han vil fremdrage til Be- 
skuelse. Om han gjorde det, vilde det jo for ham være at 
modarbejde sig selv. Han tager sig den Frihed, hvis For- 
svarlighed hans Kunst beviser, at male Tingene i Forgrunden 
som om de var sete paa et Par og ikke paa de 400 eller 
500 Alens Afstand, der gærne var Forudsætningen for den 
lineare Konstruktion i hans Mariner. Han lader heller ikke 
Tingene bagved opløses saaledes i Lufttoner, som Tilfældet 
er i Naturen og navnlig paa Søen. Han frembringer naturligvis 
noget af Dybden ind over Havets Overflade ved at give Bølgerne 
og Skibene eller Kysten bagude nøjagtig den formindskede 
Størrelse, hvori de perspektivisk viser sig for Øjet, men mest 



238 




Kig. 11'.). l'aili jil' Dækkel ved Faldcrohel pan cu Korvel. Matroser lager 
Af'ske<l med deres Ka'reslcr. Tilh. Hr. l'rof. .liiij. Schiiill's Uødslxi. 

frombringiT han don vod al aflonc Søens Lokalfarve fra For- 
grunden ud mod Horizonlen og Himlens Farve fra oven ned 
mod Horizonlen. Det er denne Farveaflonings Finhed, der er 
hans Middel som Liiflj)ers|)ekliviker, og som fuldkommengør 
Illusionen af Dyhde i hans Hilleder fra Søen. Og denne Illusion 
gør sig gældende Irods all, hvad der skulde synes egnel lil 



239 




Fig. 120. En Korvet (»Najaden«), som sætter Læsejl. Tilli. Hr. Kammerherre 
Scavenius, Gjorslev. 

at indskrænke den, navnlig den omstændelige Udførelse af 
saadanne Smaating i Baggrunden, der i Virkeligheden slet 
ikke vilde kunne ses med det blotte Øje. 

Naar der ofte er blevet skrevet om Ensformigheden i Eckers- 
bergs Mariner, har det været af Folk, der kendte alt for faa 
Eksempler af hans Produktion paa dette Felt. At der er den 
samme Art af Kunst i de Billeder, der tilhører samme Afsnit 
af hans Liv, kan ikke med Billighed bebrejdes ham, hvor- 
imod det med Billighed maa indrømmes ham, at han i Hen- 
seende til sine Motiver i høj Grad søgte Variation indenfor 
det lille Omraade, paa hvilket han før sin Rejse med Gaiathea 



240 




121. Korvcllen NajndcMi, som i Siiniirt vt-iitcr p:ia Kri"Hallcii Itclloiia. 
Till\. Hr. (irossorcr llcinr. Ilirsi-hsprunij. 

over Nordsøen var lijcinnu' som MariiuMiialcr. lilol maii folj^cr 
hans Produklion fra Tredivernes Hef^yndelse el Slykke paa 
Vej, vil man se, hvor rig den er paa Afvexliiif^. lefler del 
ovenlbr onilalle, i Tonen saa lunge og l)arske Hilled af \'a\ 
Ha'llsmakke med Passagerer« l'ulgle del liojsommerlig milde 
lille liilled af »Havnen i Dragør« og derpaa — allsaminen i 
Løbel af Sommeren ^ del hrillanle Parli af Wilders 

Plads« (Fig. 114). Kiler en lille Udlliigl med en Damper lil 
Helsingør fremkom »Kn Udsigl mod Syd fra Helsingørs Hhed 
med en dansk Korvel lil Ankers saml nogle andre, mindre 
Skibe dels under Sejl og dels lil Ankers , el Hilled, der er 
køligl blaal i Tonen som den Seplember, i hvis Maaned det 
blev lil. Han log med sig hjem — og hjemme er alle hans 
iidførle Marinebilleder malede — en meget levende Krindring 
om del Vejr, hvori han havde sel sil Moliv. Malede han 



241 



1« 



derimod, hvad jo hyppig var Tilfældet, et Motiv, han ikke 
eller ikke nylig havde set, men selv komponerede, tænkte 
og fremstillede han det som oftest under den Himmel, som 
netop var oppe. Han tilbragte jævnlig sine Timer paa det 
flade Tag over den Fløj af Charlottenborg, der vender ud 




Fig. 122. Den sydlige Del af Møens Klint set fra Søen. Tilh. Kunsifore/iiiujen. 

mod Nyhavn, og hentede her Skymotiverne til sine Mariner. 
Derfor lod han som Regel Sømaleriet hvile om Vinteren. Da 
han genoptog det i Sommeren 1831 , malede han efter en 
Udflugt i uroligt Vejr det fine, kolde Graavejrsbilled med en 
»Udsigt fra Færgebroen ved Kallehave til Koster«. Efter dette 
fulgte »En Jagt med Passagerer sejlende for Vinden« (Fig. 115), 
malet uden umiddelbart forudgaaende Oplevelse og derfor 



242 



ogsaa lidt lørt og lidt for lydelig konstrueret, iiu'ii med on ud- 
mærket Luft med Tordenskyer. Det næste Marinet)illed i 
Rækken blev en »Haard Kuling med tyk skyet Luft; en 
Lodsbaad arbt\jder sig ud til en Brig, som har dreiet bi og 
venter Lodsen«, en Stemning og en Situation, som er lige 




Kij^. 123. l'"lcie Skibe uiidor Sejl i sviig lll:rst <'ii khir Soiiiiiicrcri<'rini(lil:i)t. 
Till), lir. (iiosscrcr llriiir. Iliixvlisiiniini. 

ypperlig skildiede (l'Mg. IKi). Den iiiidlagelsesvis midlvinlers 
(IS.'U) malede Orlogsbrig til Ankers, som lorrer Seil i Stille 
viser med sin kolde, haarde, vinterlige Tone Rigtigheden af, 
hvad der ovenfor er sagt om lu'kersbergs Renyllelse af del 
herskende Vejrlig. Fra del folgende Aar skriver sig Kn engelsk 
Kutter krytlsende i Nærheden af nogleSkæ-r < (Fig. 1 17), som blev 
aidagl paa en Dag, hvor Vejret ifolge Dagbogen var > raal og 
stygt s og som fremstiller Motivet i el tykt og dodl (iiaavejr. 
Med sin elegante Tegning af Kutteren og Soen og med sine line, 



243 



18* 




Fig. 124. Et Fregatskib, som indtager Reb i Merssejlene i cii tiltagende 
Kuling. Tilli. Nationalgalleriet. 



grønlig graa Toner over Skærene, mod hvilke Bølgerne bryder 
sig i Baggrunden, er dette Arbejde en af Perlerne mellem 
Eckersbergs Søbilleder. Nogen Tilbøjelighed til en altfor 
stor Kulde i Farven kan man ikke frakende en Del af Ma- 
rinerne fra Tredivernes Begyndelse. Det passer paa disse 
enkelte Billeder, f. Eks. paa den i 1832 malede »Udsigt fra 
Wilders Plads«, hvad Drachmann overdrevent paastaar om 
Eckersbergs Sø i det hele taget, at den »under sit Dække 
synes embryonisk at gemme Vinterens Kulde og Is«. Sol- 
lyset bliver aldrig rigtig varmt i hans Solskinsbilleder fra 
disse Aar, i hvilke hans Mangel paa Lufttoner i Ordets 
moderne, maleriske Forstand ikke sjælden er følelig. Men 
der er et Vejrlig, hvorunder Himlen ikke synes rigtig at vide, 
om den vil være graa eller blaa: dets Tone træffer han nøj- 



244 



Fij;. 12'). Kn .last for Indgaaoiulc paa Ki)l)cnliaviis Yderrlieil. 
Tilh. lir. ('iiosscriT lleinr. Ilirsrlisin img. 



aglig, Graavojrel over Suiulol oy, vore Ha-Iler liar inj^eii 
iiialel som han. 

Er del lierined bevist, al han ikke malerisk kan kaldes 
ensl'ormif^, idet hans Mariners Toner heva'f^er sig fra del 
Mvhg l)kia til del døde graa , staar del lili)age at vise, med 
hvilken ACvexling han som Sømaler valgte sit Stof. Vov al 
vise delte hehøves næppe andel end al lade nogle af hans 
følgende Mariner passere Uevue, — for en Ordens Skyld saa 
vidt muligl i den Orden, i hvilken de blev til. Der er først 
det store Billed af »Den Isle Mai 1832: Prins Frederik gaaer 
ond)or(l paa Fregatlen Havfruen for at gøre en Seillur«. Af 
den uinteressante Fpisode er der med enklere og færre Midler, 



245 



end Eckersberg ellers benyttede, frembragt et Billed med saa 
monumental en Holdning, at man skulde tro. Fregatten 
mandede Ræer og lod sine Salutskud drøne i et Øjeblik af 
historisk Betydning. Der er dernæst det morsomme Billed af 
»En Fiskerbaad sejlende i godt Vejr med gunstig Vind; Eierne 
er i Trætte om, hvo der skal styre Roret« (Fig. 118). Det er 




Fig. 126. Thorvaldsens Ankomst paa Rheden. Tilh. Tliorualdseiis Museum. 

et helt lille lystigt karikeret Genrebilled, som ikke skulde 
have været omtalt mellem Marinerne, hvis ikke Figurerne 
kunstnerisk havde staaet langt tilbage for Baaden, der er saa 
ypperlig malet i sin Forkortning og ligger saa fortrinlig paa 
Vandet. Der er videre Galleriets Billed, den smukke lille Frem- 
stilling af »Møens Klint i Mils Afstand fra Kysten med 
en sejlende Korvet«, skizzeret tilligemed en Del af de følgende 
Billeder paa en 14 Dages Udflugt syd om Øerne og op gennem 
Lillebælt, som Eckersberg i Juli Maaned 1833 gjorde ombord 



240 



i Korvetten »Najaden«. Læser man Dagbogen fra denne Tur, 
fornemmer man, hvor lykkelig han følle sig ved saaledes et 
Par Uger i Træk at være ude paa Søen og tilmed ombord i 
et Kadetskib, hvis Øvelser han naturligvis fulgte med den 
mest levende Interesse. Han har noteret ondiyggelig op, hvilke 
Sejl Skibel førte lil enhver Tid, og hvilke Manøvrer del ud- 




Fig. 127. Biiiilslykke al' Thorvaldsens .Viikonist paa llhcdeii. 

førte, og han har ikke mindre omhyggelig noteret, hvordan 
Vejret var, hvordan Skyerne idelig oiidbrmedes, og Inad der 
ellers af maleriske Syn kom indeidbr hans skillende llori/onl. 
Han var paa Dæk kel fra Sommermorgenens lidlige Frend)rud 
til .lulisolens sene Nedgang, var luller Øjne, luller Øien 
ogsaa, naar han stod hos Chefen eller Lodsen, med hvem 
han fik sig mangen god og nyttig Passiar, og ikke saa snart 
var han kommen hjem, forfrisket paa sin Sjæl og fuld af 
Ideer til nye Søbilleder, før han »lavede lil og begyndte paa 
Arbejdet«, d. v. s. paa at male sine Krindringer fra Udiluglen. 



247 



Det føles, dette Fond af Natur-Erindringer, ganske lydeligt 
i de nærmest følgende Mariner. Den Aand, der før havde 
hvilet over Vandene i hans Søbilleder, var jævnlig lidt tør, 
en ésprit de géométre mere end en esprit de peintre. Den blev 
naturligvis ikke nu pludselig en anden; den Brise, der paa 
Sørejsen blæste igennem den, bragte ikke Konfusion i dens 
solide Logik. Men den fejede en god Portion Atelierlys og 
Atelierluft ud af hans Øjne og gjorde dem skikkede til at 
modtage nye og friske Indtryk af rent malerisk Art. Der 
kom mere Lys og navnlig mere Varme i de Billeder, han 
siden malede. 

Til det Skib, der havde ført ham, bevarede han en dyb 
Kærlighed. Som andre Malere Gang efter Gang har malet 
Billedet af den Kvinde, de havde kær, saaledes blev han 
længe ved at gøre »Najaden« til Genstand for sin Kunst. 
Han malede det i de fine graa og graagrønne Toner for- 
tryllende Billed af Skibets Styrbords Batteri og Dæk og det 
højst elskværdige og malerisk saa kraftige og virkningsfulde 
»Parti af Dækket ved Falderebet paa en Korvet; Matroser 
tager Afsked med deres Kærester« (Fig. 119). Mellem Por- 
træterne af »Najaden« maa fremhæves det, der forestiller 
Korvetten gaaende for Læsejl (Fig. 120). Den tegner sig mod 
en Uvejrsluft, der trækker op fra Horizonten ; Sejlene lyser 
fulde af Sol og fanger de skarpe Skygger af Tovene i Bundter. 
Men det aller bedste af Billederne af »Najaden« er vistnok 
det, paa hvilket Korvetten ses ventende i Sundet paa Fregatten 
Bellona (Fig. 121). Han havde, da sidstnævnte Skib i Maj 
1835 skulde gaa til Middelhavet, faaet Lov at følge med om- 
bord til Helsingør. »Ved Vedbæk ventede Cadetskibet (Najaden) 
paa os; det kom os meget nær, som gav et deiligt Skue«, 
saaledes staar der i Dagbogen. Glæden over Gensynet med 
hans Yndling blandt de danske Orlogsskibe er gaaet lyslevende 
over i hans Billede og straaler fra det. Det har en Opstemthed 
i den blaa Harmoni mellem Hav og Vand, et Liv i Bølgernes 
Bevægelse, et Smæld i de røde Splitflag paa Skibene, der 



248 



alt tilsammen A'idner om det gode Humør, hvormed det 
blev malet. 

Mellem de fuldkomneste af Billederne fra de Aar, der fulgte 
efter Udflugten ombord i Najaden, kan nævnes Galleriets state- 
lige Billed af Linjeskibet »Dronning Marie« for fulde Sejl, den 
delikat behandlede Fremstilling af en »Sø med enRobaad« samt 
Kunstforeningens »Den sydlige Pynt af Møens Klint seet fra Søen « 
(Fig. 122), som blev anlagt Dagen efter hans Hjemkomst fra 
en af de Smaature, hvormed han i disse Aar uafbrudt for- 
søgte at holde sig frisk. Fremdeles den smukke Komposition, 
der bærer Titlen »Flere Skibe under Sejl i svag Blæst en 
klar Sommereftermiddag« (Fig. 123), el tindrende Billed, i 
hvilket end ikke det mindste af Smaabølgernes muntre Leg 
er forstummet under Penslens paapasselige Opsigt med hver 
især af dem. Endvidere Galleriets fine Graavejrsbilled »Et 
Fregatskib, som indtager Reb i Merssejlene« (Fig. 124) og det 
saakaldte »Regnbue paa Søen, en krydsende Jagt med nogle 
Skibe« , i hvilket Regnbuen nedadtil er altfor materiel, men 
hvori den trykkende Uvejrs-Stemning er saa udmærket given, 
at man hvert Øjeblik venter at se et Lyn kløve Luften. 
Endelig er der Billedet af en »Jagt for Indgaaende paa Kjøben- 
havns Yderrhed« (Fig. 125), i hvilket Solen bryder gennem 
Skyerne med en Kraft og et Lys, der vilde gøre det til en 
efTektfuld Afslutning paa Eckersbergs Viiksomhed som Marine- 
maler i Trediverne, hvis ikke denne Afslutning dannedes af 
den langt mindre elfektfulde Regnbue paa en Gentagelse af 
den første Fremstilling af »Thorvaldsens Ankomst paa Rheden« 
(Fig. 126—127). 

Han var, medens han malede dette sidste Billed, beskæftiget 
mere end nogensinde med perspektiviske Studier og ifærd 
med at tegne de »perspektiviske Exempeltegninger« (Fig. 128), 
som senere blev udgivne. Han ønskede at korrigere dem 
paa selve Søen og ansøgte derfor i April 1839 Kongen om 
Tilladelse til at maatte følge med et af Orlogsskibene til en 
fransk eller engelsk Havn i Kanalen. »Hensigten med denne 



250 



Sørejse er«, skriver han i sin Ansøgning, at anstille nogle 
yderligere Iagttagelser over Søens Hev;egelse, Holgernes Form 
og Dannelse paa Havet, malerisk betragtet, lor derved at 
berigtige adskilligt i en Afhandling over den maleriske Tegne- 
kunst nu'd oplysende Tegninger, som i længere Tid har 
beskja-riiget mig . 




I-'ig, Korvi'llcii (i:il:illi<M i Sli)rni i Niirdsnfii. Tilli. .Vfi(icififi/i/(i//cri(7. 

Han liU Tilladelse til at Ibigc med Korvetten > (lalathea* , 
den bekendte senere .lordomsejler , der nelop skulde paa et 
Togt, og spa-ndl paa den begyndende Meisi' og med i-n vis 
Veemod gik ban ombord d. '.) Maj 1<S;{'.). Han oplevede |)aa 
den korle Sørejse all, hvad ban kunde onske sig: en Mand 
over Hord, et Sannnenslod mellem en l?rig og et KolVardiskib, 
en tyk Taage og Iremlor all geiilagne Storme, den ene endog 
af saa stor en Styrke, at Korvellen led Skade derved. Han 

251 



blev sat i Land i Dover, kørte derfra til London, som han 
efter kun en halv Dags Forløb maatte forlade for at gaa 
ombord i en Damper, der førte ham til Hamburg. Over 
Liibeck naaede han tilbage til København d. 5 Juni 1839 
efter saaledes at have været knap en Maaned fraværende fra 
sit Hjem. 

Han havde lært Søen at kende under større Forhold, end 
han havde anet, den kimde antage. Han siger selv (Dag- 
bogen): »Hvad en Storm paa Havet saaledes er, kan ingen 
have klar Forestilling om, uden selv at have prøvet det«. 
Han havde i de Øjeblikke, da han troede, Korvetten maatte 
»gaa rundt«, følt Magten og Lovløsheden i dette Element, 
hvis Love han var kommen ud for at beregne. Ikke mindst 
ved sin Farvepragt havde Havet imponeret ham. Thi underligt 
nok: for første Gang gik det paa denne Rejse op for ham, 
hvilken herlig ren, blaa eller grøn Farve, Søen kan have, og 
hvor glimrende hvidt dens Skum kan være. Han noterer 
disse Ting, som om de havde været de største Overraskelser 
for ham selv, og melder ogsaa om andre »underlige Lyseffecter« 
over Havet. 

Han var med sine 56 Aar dog da for gammel, for stiv og 
for stivnet i Linearperspektiven til pludselig at kunne blive 
Maler helt ud. Paa den anden Side altfor ærlig en Natur 
til at kunne lade som intet og dølge, at han paa sin Rejse 
havde erfaret nye Sandheder. Han maatte i hvert Fald for- 
søge. Saa købte han sig da nye Fai'ver og spændte nyt 
Lærred op , og allerede Andendagen efter sin Hjemkomst 
skriver han spændende nok i sin Dagbog: »Præpareret en 
Tavle til et Stormbilled«. Man imødeser dog Synet af dette 
Billed med mindre Spænding, naar man véd, at han fire 
Dage i Træk efter hin Optegnelse var beskæftiget med per- 
spektivisk at konstruere det Skib, efter hvilket Billedet (i 
Nationalgalleriet) lik Navn af »Corvetten Gaiathea i Storm i 
Nordsøen« (Fig. 129). Man finder, hvad man efter dette kunde 
vente : et Tilløb til noget nyt, men intet Spring. Det nye er 



252 



Søens grønne Farve, men i den er Bølgerne formede efter 
hans gamle Princip, med hvilket han her dog kom rent til 
kort ; thi Stormsøen "Slev en grødet, ubevægelig Masse. Langt 
bedre lykkedes ham i det i samme Aar malede Billed »En 
F'regat, der har prajet en engelsk Lods i en stiv Kuling«, 
Fremstillingen af den grønne Sø, der nordostlig for Indløbet 
til den engelske Kanal havde forbavset ham saa meget. Der 
er her med de graaviolette Lufttoner paa Overfladen af den 
flaskegrønne Sø frembragt et Spil af Lys, som levendegør 
Bølgernes Bevægelse. Men noget nyt i det maleriske Princip 
betyder intet af disse Billeder, som dog havde været nærmest 
til at modtage Spor af Indtrykkene fra Rejsen. Man har 
villet finde Eftervirkninger fra denne i Marinebillederne fra 
Eckersbergs sidste Aar. De er der ogsaa, for saa vidt som 
den kraftig blaa Farve, der særpræger hans seneste Søstykker, 
daterer sig fra den Gang. Men den Forandring, han i Løbet 
af Fyrrerne undergik, og hvorved hans kunstneriske Form for- 
vandledes, har en helt anden Aarsag end den Sørejse, som 
jo ogsaa da laa flere Aar tilbage i Tiden. 

Aarsagen var den, at hans Syn blev svækket. 

Det var, er det ovenfor sagt, som havde Naturen begunstiget 
hans Syn med en organisk Tilgift af noget, der virkede som 
en Kikkert og gjorde det mere langsynet end almindelige 
Øjne. Det er ligeledes sagt, at Eckersberg desuagtet yderligere 
skærpede dets Seævne med en virkelig Kikkert, og det var 
sikkert den stadige Brug af denne, der sluttelig ødelagde hans 
Øjne. Saa paradoxalt det end lyder, er det fra deres Svaghed, 
Styrken i hans seneste Marinebilleder skriver sig. Maaske — 
i Begyndelsen i hvert Fald — uden at han selv vidste af 
det, blev han tvungen til at fatte sig kortere og bredere med 
sin Pensel. Han kunde paa sine Skibe kun vanskelig mere 
trække to Tove Side om Side; de løb sammen for hans Øjne 
og blev til ét. I Lighed dermed simplificeredes meget i hans 
Behandling. Den, der tidligere havde været saa sleben fin 
og spids, blev nu stundom næsten grov og plump, navnlig 



254 



ofler al lian tilmed var bcgyndl at ryste paa sin for saa 
faste Haand. I Heliandlingens Klegance staar saalcdes hans 
sidste Søbilieder laiif^t tilhage for (h' tidhgere: de taaler ikke 
som (hsse at ses paa ailer iia'rmesle Hold. Men sete paa 
nogen Afstand virker de til (ienga-ld med en Knkelhed, en 
Kraft og sommetider en koloristisk Pragt, hans Foredrag 
aldrig liavde ejet for. 



I'if;. i:n. SiiNtjkkc incil Ocii lljrlin <in dcii jydskc KvnI. 
I'illi. nr. (iodscjrr J()/i(iii;ir.s lliiijr. 

Med rivende Ilnrlighed fnldl)yi(ledes denne I'orvandling: 
den holdt Skridt med den hastige Nedbrydelse af lians Syn, 
som endte med den totale Blindhed. Hilledet l^l Mode paa 
Søen« (Fig. KiO), der i)lev malet ISIl . viser ham endnn i 
Besiddelse af hans hele Skarpsyn, nun allerede i 1.S4IJ— 44, 
da han malede de lo Hilieder af en Fskadre, der tages i 
Øjesyn af (Christian \'I1I paa hans Dampskib .ICgir henholdsvis 



235 



paa Helsingørs og Københavns Rhed, var der kendelige Spor 
af hans Øjnes Svækkelse. Behandlingen er her haard og tør 
og anstrængt, og den alderstegne Mesters Kamp for at male 
alle Enkeltheder som i gamle Dage og ikke kunne det er 
synlig og pinlig. Først fra 1845 synes han at have fundet 
sig til Rette igen med sine egne Øjne. De, der havde været 
de Heste andre Menneskers overlegne i Sekraft, var ved den Tid 
næppe synderlig svagere, end at de omtrent kunde kaldes 
normale. De saa nu ikke flere Enkeltheder, end Folk ser 
flest; men de saa til Gengæld Helheder, for hvis Skønhed 
Eckersberg selv aldrig forhen havde haft Blikket rigtig aabent. 
Det var efter hans Rejse gaaet op for ham, at ogsaa her i 
vore Farvande kan Søen være glimrende blaa, og om synderlig 
andet end om blaat Hav og blaa Himmel, hvidt Skum og 
hvide Sejl handler ikke hans sidste Søbilleder. De mangler i 
Bølgerne den fine Tegning; de mangler ogsaa i Skibene et 
Vant her og en Bardun der. Men de har, i Stedet for den 
yderliggaaende Sans for sligt, en lysende, umiddelbar Glæde 
over Havets og dets Sejleres Skønhed. Det er, som havde 
den frygtelige Skæbne, der slog ham med Blindhed, haft den 
Barmhjærtighed at ville skænke ham en lille Tid, hvor han 
kunde nyde i fulde Drag, hvad han aldrig før havde kunnet 
nyde rigtig, fordi han altid møjsommeligt havde maattet 
granske det. 

Desværre: de er snart nævnte, de Billeder, hvorom Talen 
er. Han tog gentagne Gange gamle Arbejder frem og malede 
dem om, og Himlen og Havet blev i de fleste af dem højt- 
stemt blaa og Bølgeskummet og Sejlene lysende hvide. »En 
dansk Jagt passerer Stevns« var saaledes allerede anlagt 1843; 
»En Brig i frisk Kuling« var paabegyndt i 1844; et »Søstykke 
med Øen Hjelm og den jydske Kyst« (Fig. 131) var endog 
blevet udkastet allerede i 1827. Det kunde heraf synes, som 
om han i det Naadejis Aar 1845, der blev ham skænket, og 
hvor han fuldførte disse Arbejder, en Tidlang følte det sikrest 
at male paa solide ældre Grundlag. Men det aller bedste af 



25C 



hans liilledcr fra delte Aar, »En Kaperskonnert, som iiiidløher 
en den forfølgende F'regat« (Fig. 132), blev til uden Forarbejder 
af ældre Dato og viser, at ban kunde undvære saadanne. 
Motivet er taget fra en svensk Fortælling, i bvilken der for- 
tælles om en spændende Jagt, der af en Fregat blev anstillet 
paa en Kaperskonnert. Med alt, livad trække kunde, af Sejl 




Fi^. l'-'i l\;i|)< i Nk(>imi'i l. som iiiullnlH'r cii dcii foi lnlnriKli' Kri-giil. 

'rUli. Ilr. V('\cliii;i'nlor Mniliii (.O/k'II. 

og Læ'sejl boldt Fregatten plat ned paa Skonnerten, kom di-n 
saa nær, at den til sidst log Vinden fra den og liavde nelop 
giret til Styrbord for al give den sin Hredside, da Skonnerten 
sænkede Topsejl, Hredfok og Flag som Tegn paa Overgivelse. 
Men samlidig lagde den Horet styrbord over, baledc ind paa 
Storskødel og løb op i Vinden med bagbords Halse, medens 



257 



17 



Fregatten fløj den forbi. I næste Nu hejsede Skonnerten sin 
Stagfok, halede Skonnertsejlet ud og lod falde store Hals, 
saa at den snart gjorde fuld Fart bi de Vind, medens Fre- 
gatten styrtede afsted for Vejret, ude af Stand til at luve 
til med alle de Læsejl, den førte^. Det er denne Manøvre, 
Eckersberg har fremstillet; man behøver niaaske at kende 
den i dens Enkeltheder for tilfulde at skatte hans Skildrings 
Tilforladelighed, men ogsaa uden at kende noget til disse 
Enkeltheder vil man umiddelbart af Billedet selv forstaa den 
stærkt dramatiske Scenes væsentlige Indhold. Saa ypperligt 
er det fortalt, og tilmed med ganske faa Midler. Men rent 
bortset fra den udmærkede Fortælling i Billedet, hvad rummer 
da ikke dette for en pragtfuld, storladen Skildring af en Sol- 
skinsdag paa aabent Hav og over hvide Snekker. Snekker? 
Hvem kunde falde paa at kalde Skibene i Eckersbergs andre 
Søbilleder ved saa poetisk et Navn? Han glemte jo næsten 
aldrig at lægge sine Skibe saa meget paa Siden, at man 
kunde se de ombordværende Mennesker i dem, glemte heller 
aldrig at anskueliggøre den menneskelige Hensigt med hvert 
Tov og hver Stang. Kun i dette ene Billed synes Skibene 
levende Væsener : en vingebred Havørn , der forfølger en 
angstfuld Terne. Han gav sig ikke til at tælle deres Vinge- 
fjer; han spilede for en Gangs Skyld sine plirende Forsker- 
øjne vidt og undrende op over det herlige Syn, det var 
at se de hvide Fugle mod den rene, dybt blaa Himmel flyve 
over det dybt blaa, skummende Hav. 

Paa dette hans Øjnes kortvarige, lykkelige Overgangs-Sta- 
dium fra deres anstrængte Vaagenhed til deres fuldkomne 
Bevidstløshed fik Eckersberg malet endnu et Par Billeder. 
Det ene var Nationalgalleriets »Skibe paa Københavns Rhed, 
en Pram bugseres ud« (Fig. 138). Alderdommen mærkes her 
tydelig nok i Penslens Tilbøjelighed til at gøre alting for 
tykt og tæt; men med denne Tykkelse og Tæthed er i An- 

^ Uddrag af en Koncept af Eckersberg. 



258 



slagel af Suiulols slærkc l)laa Kolorit fulf^l en Kraft , man 
ikke skulde venle af eii Kiinslner, der var Oldingeaarene 
nær. Der er den samme Kraft i liilledet af »Sundet ud for 
Kronborg; en Lodsbaad gaaer ud og en Jagt kommer ind«, 
el Hilied, i hvilkel Søens Spil mellem Hlaal og (Ironi er gen- 
givet med slaaende Sandhed. Al den Energi, han tidligere 




Kig. llt:i. Skilx' paa Kulx'iihavns Itlicd. l'.w l'ram liugscix'ii u<l. 
Ti Ih. Sdliiiiiiilijiillcricl. 

havde spredt i)aa Detailler, har i disse Arbejder koncentreret 
sig om og Ibrliettel sig i (lengivelsen af de koncentrerede 
og forta-llede Helhedsindtryk, han nu modtog gennem sine 
før saa analyserende Øjne. Det er, som saa nu disse mere 
almén-menneskeligl paa Mavet; det er ogsaa, som bragte de 
ham derved en mere almén-menneskelig (ihede over Havet; 
Ihi i ingen af hans tidligere Skildringer Ira Soen er der saa 
frisk, saa fornøjet, saa frigjort en Aand som i disse. Fra 



2.''>9 



17» 



Skyggelæreus og Linieperspektivens Theorie leder man sig 
frem til Farver og Lufttoner« , skrev han i Begyndelsen af 
Trediverne. Der er en underlig godmodig Ironi af Skæbnen 
i dette, at da han i Fyrrernes Slutning ikke mere kunde 
»lede« sig frem, fandt han, netop som Følge af den Op- 
rindelighed, til hvilken hans overskærpede Syn ved den Tid 
blev reduceret, en umiddelbart slaaende, stor Natursandhed, 
han som Marinemaler vel havde søgt tidligere , men aldrig 
bemægtiget sig helt: vore Farvandes Kolorit, som den er, 
naar vore Sunde blaaner under Somrens Himmel, og Somrens 
varme Sol belyser de hvide Sejlere, der omkredser Danmarks 
grønne Øer. 

De danske Sundes Karakter og Kolorit er hans anden store 
Opdagelse. 



2G0 



Tilh. iitrfutlervn. 



X. 

Mfdciis lu'kcM'sbcrf^ jævnlif^ lænlcdos vod KystiTiu' eller 
paa Vandel, kom han sja'ldiieie ud i Skoven eller 
paa r>andel. Man inaalle som ollesl nojes med paa laiif^e 
Moiffcn- og HflenniddagsUire langs Søerne eller Blegdammen, 
til Langelinje eller Holmen al lillVedsslille de Friluflshengsler, 
som Synel af Hinden fra hans Alelier-Vindu vakle lil Live 
hos ham. Hans førsle Gang om Morgenen var lil delle 
Vindu, hvorfra han liohll Øje med Vejrels Art og Skyernes 
Farl. Her havde han ogsaa sil Thermomeler h;engen(le, som 



2U1 



han undersøgte flere Gange om Dagen, og 25 Aar igennem 
vedblev han daghg at nedskrive Notater om Varme, Vind 
og Vejr. »Veirhgets Beskafi'enhed i Aaret 1827«, »Control med 
Vind ogVeir og Luftens Udseende i Aaret 1828«, »Hvorledes 
ville Dagene, Vind og Veir blive i Aaret 1830« — saadanne 
Titler gav han disse snurrige Aarbøger, som han førte fra 
1826 til 1851. De er et af de mange Udslag af hans Trang 
til at gøre sig klart rede for alt, til at føre et specificeret 
Regnskab over Tilværelsens ydre Foreteelser, til at udføre 
Beregninger over dem. Han havde ikke nok med at føle 
Varmen eller Kulden; han maatte kende deres Grader. Og 
han havde ikke en Gang nok med at føre Regnskab over 
disse fra Dag til Dag; han beregnede dem og gjorde Gennem- 
snitsmaalinger af Temperaturen i længere Tidsrum. Et særligt 
Hæfte af disse Dagbøger er en Række »Optegnelser over de 
strengeste Kulde- og høieste Varmegrader i København fra 
Aaret 1827 indtil 1837, — Kulden regnet fra 6 Grader, Varmen 
over 20 Grader«. Han studerede ogsaa Vejr-Spaadomme og 
havde sin Moro af at sammenligne dem med sine egne Op- 
tegnelser, hvis Paalidelighed har gjort dem til et historisk 
Dokument i det meteorologiske Instituts Samlinger. 

En Forfatter har rigtig gjort opmærksom paa en umiddelbar 
Lighed mellem Eckersbergs og Jeronimus' Optegnelser : »Den 
21 Januari mellem 8 og 9 kom der en meget tyk Sky paa 
Himmelen, som truede med en ufeylbarlig Regn, men den 
gik dog over, den 22. dito var Luften heel taagagtig«. Men 
samme Forfatter^ har lige saa rigtig paavist, at en Optegnelse 
som denne betyder noget andet for Eckersberg end for Jero- 
nimus, for hvem den slet intet betyder. For Eckersberg er 
den »et Forsøg paa at fastbinde Erindringen om et Natursyn, 
af hvilket han har haft sin sande og dybe Glæde«, Afløb for 
den Naturiagttagelse og Naturkærlighed, han kun i- ringe 
Omfang fik meddelt i Form af Landskabskunst. Læser man 

' Karl Madsen om Eckersberg-Udstillingen i »Tilskueren«, 1896, p. 81. 



262 



disse lælskrevnc, lijemmcsyedc Sinaahæfler opiiiærksomiiuMf 
igennem, vil man da ogsaa finde, at de i Stilen afviger fra 
Jeronimus' og al der er en Person hag den meteorologiske 
Terminologi. Hvert Øjeblik gaar der nemlig Hrud paa dennes 
Objektivitet, idet Meddeleren lader sig henrive til al udirykke 
subjektive I'ornemmelser, man nieppe vilde møde i en viden- 
skabelig meteorologisk Journal. Ihin giver snarl Vejret i Al- 
mindelighed, snart en Solnedgang, snarl en Taage, snart en 
Hegnbue Pra'dikalel »skjøn« eller »dejlig ; han bruger ogsaa, 
naar man ret skal se lil, Udtryk, som Videnskaben for- 
modentlig ikke anerkender, saasom »Dullskyer , »Drivskyer , 
»Sommerskyer«, og naar Foraarel stunder lil, melder han om 
Vinlerga-kkenes og siden om Svalernes Komme. 

Samtidig |)lejer han i sin riglige Dagbog al forla-lli', al 
han har »lagt Uldtrøjen«. Al Menneskene lægger deres l'ld- 
hoje, er jo el mindre paalideligl og navnlig el mindre poetisk 
Ihi(lskal) om b'oraarets Komme, i iid \'inlerg:ekkene og S\alerne. 
Mcu Eckersberg, der ikki' var nogel almindeligt Menneske 
alene af den (iruiid, al han saa skarpt lagde Ma'rke lil og 
endog nolerede, hvad der for andre ^h'IHU'skl•r er uv;esenlligl, 
lagde sikUcrl ikUi' sin l'ldlroje, udi-n at l'oraarcl paalideligl 
var inde, og lagde den heller ikke uden al fole Handlingen 
som en lille Hojlidelighed, der indledede I-'oraarels l-'est. 

Han har i del Hilled, der illustrerer Schillers Das Madchen 
ans der b'remde (Fig. i;5r)), Diglel om Foraarels Poesi, der i 
Skikkelse af en ung og yndig Pige kommer, uvist hvorfra, 
til Dalens fattige Hefolkning og skænker unge og gamle sine 
Hlomsler og rækker el elskende Par de alier skonnesle, 
givet sin egen Følelse for Foraarel og Naturen el Udtryk, 
der ganske visl er i Prosa, men derfor ingenlunde upoetisk. 
Som han har personifieerel Vaaren her, er hun maaske ikke 
saa skøn og vidunderlig, som Schiller har tænkt hende, 
men hun er derfor ikke mindre sjæ-lfuld og besjælende. Hun 
ser Menneskene ind i deres Øjne med et Hlik saa mildt og 
godt, al man bedre forslaar, al 



2G3 



alle Herzen wurden weit, 

end at 

eine Wiirde, eine Hohe 
Entfernte die Vertraulichkeit. 

Naturen besjælede ham netop i den Forstand, at den gjorde 
hans Hjærte stort og varmt. Han føHe sig ikke paa Afstand 
af den, for dens Højheds og Værdigheds Skyld. Han følte 
den tværtimod som sin Fortrolige, naar han — det var kun 
altfor sjælden — var sammen med den. 

Omtrent en Snes : dette er det ringe Tal paa de Land- 
skaber, han fik malet efter sin Hjemkomst. Det er klart, at 
havde Grundstoffet i ham været Stof til en stor Landskabs- 
maler, havde han ikke siddet hjemme paa Kongens Nytorv 
og set paa Luften fra sit Vindu eller fra Taget over Char- 
lottenborg, og skrevet Notater om den i Stedet for at gaa ud 
og male dens Virkning i Naturen. Han havde maaske da 
heller ikke ladet sig nøje med de Motiver, som Tilfældet 
bragte ham for Øje paa Smaaudflugter i Hovedstadens nær- 
meste Omegn. Fraregnet et Billed af Teglværket Renbjærg 
ved Flensborg Fjord og et Parti fra Stranden ved Gjorslev 
er alle Eckersbergs andre Landskaber malede indenfor et 
Territorium, en Københavner kan afsøge paa en Dag. Det 
er Partier fra Charlottenlund, fra Strandvejen, fra Dyrehaven, 
fra Sorgenfri og Egnen om Fursøen. 

Hvad er det nu, som er Tillokkelsen ved disse Landskaber, 
tiltrods for at det baade vides og kan ses, at de skyldes en 
Kunstner, der slet ikke af særligt Kald var Landskabsmaler? 
Er de saa rige paa Naturindhold, at de formaar som selve 
Naturen at gribe med usynligt Greb i Sjælens Strenge? Nej 
visselig er de ikke saa rige paa Naturindhold. Af den høje 
Himmels, af det dybe Vands, af den mørke Skovs, af den 
lyse Engs Mystik, af Usynlighedens store Mysterium i det 
lille Stykke Natur, som Øjet kan omfatte, af alt det, der 
drager og skræmmer og griber og magtstjæler Sindet ude, 
— af alt det er der intet i denne Malers Billeder af Naturen. 



264 



Kig. 135. Diis Miiclchrii nus der rreiiidc 
Tilli. I'rii KonfiTeiisrandindi' l.iiiiifniiiiiii. 



Kr (le hlotU'de for lyrisk Indhold, inaiif'lc'r de all Tdlivk 
(or pci soiili^ Helaj^elso V .la of» iu>j : del koinmei- hlol an paa, 
hvad man Ibrslaar ved Ordene. Den Tiisland al ible sin 
Aand ved dens Herorinf^ med Aaiideii i N'alureii laj^en. 



20o 



befrugtet og — alt omtrent i samme Nu — svanger med 
de Syner, der er de digteriske, — i den Sjæletilstand har 
Eckersberg, i hvem der var saa lidet af en Digter, ikke 
befundet sig. Men der er en anden Form for personlig Be- 
tagelse af Naturen. Det er den Tilstand, i hvilken Beundringen 
for Naturens Enkeltheder i Skyernes Form, i Vandets Farve- 
spil, i Skovens Løv, i Engens Blomster og i titusind andre 
Ting gør Øjet dobbelt saa vaagent som ellers, — en Tilstand 
af skærpet Bevidsthedsfølelse, der ogsaa er en Form for den 
personlige Betagelse, uden hvilken mangt et Billed, men intet 
Kunstværk bliver til. I den Tilstand har Eckersberg gjort 
sine Landskaber. 

De kan deles i to Klasser. Den ene — den mindste — 
bestaar af dem, der efter hans egen Mening kun var ufærdige 
Skitser, og som han lod blive i den Form, i hvilken han 
under aaben Himmel havde malet dem i Laaget af sin Maler- 
kasse. Den anden — den større — bestaar af dem, han 
hjemme soignerede med mange gennemarbejdede Detailler 
og gjorde svarende til sine strænge Begreber om udførte 
Billeder. Ikke for at sælge dem; thi han solgte næsten 
aldrig sine Landskaber, han brugte dem kun til at bytte 
eller forære bort. Men fordi han ingen Tilfredshed fandt i 
det Arbejde, som han ikke mente at have gjort færdigt. 

Skitserne blev gærne til paa en Formiddag, naar han var 
ude paa Landstedet Bolighed ved Charlottenlund , hvor han 
et Par Aar havde indlogeret sin Familje i de varme Maaneder. 
Eller naar han en Gang hver Sommer lejede en Wienervogn 
og gjorde den obligate aarlige Skovtur med sin Kone og alle 
Børnene. Eller naar han en smuk Septemberdag blev greben 
af Lyst til at gense de grønne Træer inden Efteraarets Komme. 
I senere Aar var det hans Elever, som trak ham med ud 
paa Landet , hvor han da , ligesom de , satte sig til at male 
et lille Parti. Tiden til at udføre en saadan Skitse var altid 
knap tilmaalt, og Arbejdet Tik sit friske Præg deraf. Om de 
ikke havde haft deres Papirer i saa god en Orden, vilde 



266 



disse Skitser (Fig. l.'iO) inanske iiiive halt vaiiskelif^t ved at 
lef>ilimeie sig som autlienliske Arbejder al' ICekersherg. Den 
Pensel, han ellers aldrig gav Lov at haste og fatte sig i 
Korthed, er i Skitserne ukendelig kvik, stor og bred i Forhold 
til de sniaa L;erreder, fuld af godt Humor, sorglos og ligeglad 
for enhver liagatel, malende og malerisk og ikke Spor at 




Kig. l'.iO. Skovparli i fra n> ri'liavoii). Skitse. Tilli. l'orralU-ivii. 
lir. Karl Madsen. 



tegnende. Formen nojes den med at antyde, men Farvetonerne 



anslaar den præeist. Den 



undgaar 



ganske vist ikke en 



(lang imellem al" gammel Vane at dyi)pe i det brune: men 
del er næsten kun, naar det gælder Forgrunden. Liengere 
inde paa Ternviiet imddrager den sig al Konvention, kender 
ingen anden Lov end den at komme Natuien saa n;er som 
muligt, og aller længst ude mod Hori/onten er selv de \an- 
skelige Fjæinloner af luldkommen .l^gthed. 



267 



Denne Ægthed i det store og hele i Koloriten formaaede 
Eckersberg at bevare, naar han efter sin Hjemkomst for- 
vandlede en af disse Skitser til et Billed. Han havde set sig 
godt om paa saadan en Dag, hvor han færdedes ude. Det, 
han bragte hjem i Laaget af sin Malerkasse, var kun Smaa- 
ting i Sammenligning med den Erindringsskat, han havde 
samlet, medens han malede. Naar han tømte den ud over 
saadan en Skitse, der skulde blive til et Billed, og yderligere 
tømte det Fond af øm Følelse for det allermindstes Skønhed 
i Naturen, der altid laa rede i hans Sjæl, blev Billedet ødselt 
udstyret med alle de Enkeltheder, som Penslen i Skitsen 
havde strøget. 

Lidt for ødselt paa sine Steder. Thi af lutter overstrømmende 
Følelse for det Smaa i Naturen, der hidtil havde manglet 
Pleje i Kunsten herhjemme, lod han undertiden sin Pensel 
nusle altfor meget om det. I et »Parti fra Taarbæk« og i 
»Hvidøre set fra Højen ved Skovshoved«, der ellers giver saa 
nydelig en Skildring af Strandvejen i de idylliske Tider, da 
Vognhjulene sank dybt i Sandet, — i begge disse Billeder 
er Kystens stort svungne Linjer, som Havet har formet, 
brudte i utallige smaa Ud- og Ind-Linjer af den Art, for 
hvilken et Fugleperspektiv eller et Landkort bør gøre 
Rede, men overfor hvilke Kunsten er uden Forpligtelse, 
fordi de lavt fra sete overhovedet ikke kan opfattes af 
Øjet. Hvis man den Gang havde taget et af disse Billeder 
med sig ud paa Strandvejen og sammenlignet det med selve 
dets Motiv, vilde man tilmed have gjort den Erfaring, at 
alle disse smaa Bugter og Knuder paa en saadan Linje slet 
ikke svarede synderlig nøje til dem i Virkeligheden. De 
skyldes i Billederne ikke nær saa meget Eckersbergs Trang 
til en absolut Paalidelighed, som hans Trang til at gøre 
alting til Udtryk for sin Beundring for det Smaa, det Fine i 
Naturen. Af denne Trang er voxet de mange enkelte Blade 
ud over Trætoppenes sluttede Linjedrag paa det dejlige lille 
Billed af »Frederiksdal ved Fursøen«. Af denne Trang er 



268 



ogsaa Mosset voxcl saa vullløfligt ud over Træstammernes 
Linjer paa det yndige »Siiovparti med Vand ved Sorgenfri«. 
Og af samme Trang er endelig i lians Billeders l'\)rgrunde 
fremvoxede saa mange sirligt ordnede Hlomsler i Stedet for 
Skovens og Markens vilde l'rter. Det er smukt, men ikke 
helt træffende, naar.lul. Lange har sagt om hans Landskaber, 




Fif;. l.!7. i;t Skovp:ii li inid \ ;m<l ved Sninciid i. rilli. Ur Lii yc .1. .S( /iidC. 

at de rinume al Naturens Friskhed, og al man paa en l'd- 
stilling linder dem med samme behagelige Følelse, hvormed 
man i en Skov linder et Jordbær. Deres sidste Modenhed 
har de ikke faael i det Fri: den er en Hj;ertekammer-Kullur, 
og det friske Pust fra Naturen, Kckersbergs Landskaber 
bringer med sig, er altid tempereret af hans menneskelige 
Følelses Varme. 



200 



For en Hjærtekanimer-Kultur er bedst en vis Side af Naturen 
egnet: den lyse og idylliske. Dens Billed faar under en 'slig 
Kultur et yderligere Præg af Mildhed og Blidhed. Og da det 
lyse og idylliske paa Forhaand er en væsentlig Side af den 
danske, særlig af den nordsjællandske Natur, som Eckersberg 
fortrinsvis har malet, saa former denne sig i hans Land- 
skabsbilleder dobbelt lys og idyllisk og derfor udpræget dansk 
af Karakter. 

Det vilde ikke være rigtigt at sige, at disse Smaabilleder er 
den tidligste nationale Landskabskunst, som Danmark har 
ejet. Man kunde ikke paastaa det uden at være uretfærdig 
mod Juel. Men man tør sige om Eckersbergs Landskaber, 
at de er dybere i deres nationale Aand end hins, om end 
de er mindre aandfulde. Naar Juel var ked af Menneskene 
og Portræterne, søgte han Naturen og gav i den sin Sjæl det 
Bad, hvortil den trængte efter Livet i de lumre Saloner. 
Stærkest forfriskende virkede paa ham de store, de fænomenale 
Naturstemninger. Han færdedes gærne paa Landet, naar Solen 
gik op eller ned, men allerhelst, naar der var store Natur- 
Skuespil at bivaane. »Tordenregn nedstyrtende i Havet« er 
Titlen paa et af hans Billeder, »Forsøg paa at male Nord- 
lyset« er Titlen paa et andet^. 

Juel har givet os udmærkede Billeder af Naturens Stem- 
ningsliv herhjemme. Saadan just skinner Solen, saadan regner 
det, saadan dages det, og saadan aftnes det i Danmark. 
Eckersberg har derimod skildret os vor Natur saadan , som 
den er i dens konstante og sande Karakter. Der er mellem 
hans og Juels Landskaber et lignende Foi'hold som mellem 
deres Portræter. Det er mest ved deres Almén-Gyldighed — 
som Skildringer fra en Tid, hvor Menneskene havde ual- 
mindelig ringe Individualitetspræg — , at Gennemsnittet af 
Juels Portræter interesserer. Ogsaa Eckersbergs Portrætkunst 
har som Helhed tagen sin Almén-Gyldighed — som Skildring 

^ Fortegnelse over en Samling af Malerier etc. udstillet af Selskabet 
Konstforeningen 1828. I: en Samling af Juels Arbcider (Nr. 83 — 84). 



270 



af Menneskene paa Frederik Vi s Tid, — men desforuden har 
hvert af hans Forlræter en speciel Gyhlighed som intim of^ 
individuel Fremstilling af et Menneske. Ik'f^j^es I.andskahs- 
kunst har paa lif^nentle Maade Almén-Civldif^hed : Juels der- 
ved, al den skildrer Naturens Slemningsliv i Danmark: Kckers- 
bergs derved, al den skildrer Naturens konstante Karakter 




FiS- i'-iH. l'dsif;! Iia Kiciloriksliorg I.nnclevej over riirMicn i \;itIu-iIcii :if 
IUkIcimImI. Tilli. lir. Diicktnr .S. C. Ilmihi-nj. 

uafhaMigigl af Vejrligets Kapricer. Men desuden har hverl af 
sidstna'vnles Landskabsbilleder en s|)eciel (ivldigbed som inlim 
og individuel I'remstilliiig af el Moliv. Det intime og indivi- 
duelle var endnu mindre i Laiulskaberne end i Porlra-lerne 
Juels Sag. Der manglede ham den l'rigjorlhed , som den 
intime og individuelle Fremslilling i Kunsten kræver. Il;ui 
hjalp sig jævnlig med Traditioner og Skai)eloiier ; han be- 
nyttede Haumsehlag < til sineTr;eer og havde sine I-'orgrunds- 



271 



planter færdige paa Lager. For Juel var Motivet mest en 
Scene for Naturens Skuespil; derfor er hans Træer hyppigt 
kun Kulisser; for Eckersberg var Motivet slet og ret — Mo- 
tivet, Genstanden for hans Følelse og Iagttagelse og denne 
lige værd paa alle Punkter. 

Han valgte sig sit landskabelige Motiv med Smag og med 
megen Sans for dets Virkning som Komposition og Billed. 
Et Landskab af Eckersberg er ikke et tilfældigt Udsnit af 
Naturen , men et kunstnerisk velberegnet Herfra og Hertil. 
Han havde Forkærlighed for visse Motiver. Han holdt af 
dem ved Kysten eller Nordsjællands Søer; om ikke andre 
Steder, er der gærne i det fjærne noget Vand at øjne i 
hans Landskaber. Han holdt ogsaa af Motiver med kraftig 
Forgrund, f. Eks. de mosgroede, mørke Træstammer (»Et lille 
Skovparti fra Dyrehaven« (Fig. 136), »Et Skovparti med Vand 
ved Sorgenfri« (Fig. 137), »Parti ved Lyngby Sø«, »En Træ- 
gruppe med Udsigt i Dyrehaven«), mod hvilke Mellem- og 
Baggrund Vik saa fine og luftige Toner. Hvor der manglede 
en saadan stærkt materiel Forgrund, hensatte han jævnlig 
en Staffagefigur, der dog sjælden blev til Gavn for Billedet. 
Man kunde undvære Malkepigen i Forgrunden af Partiet fra 
»Frederiksdal ved Fursøen« ; man vilde give meget for at 
være fri for den opskørtede Bondekone, der tæller sine Penge 
og viser sine afskyelige, tykke Ben i Forgrunden af den hen- 
rivende »Udsigt fra Frederiksborg Landevej over Fursøen i 
Nærheden af Rudersdal« (Fig. 138). Det er dog kun dette ene 
Billed, han helt har ødelagt med sin Passion for den landlige 
Fylde i Kvindeskikkelse; han glemte den ellers, naar han 
var i fri Luft og lod da sin rene og uskyldige Følelse for 
Naturen være ene om at raade i sit Arbejde. 

Det skønneste af hans Landskaber er vel nok det lille »Pro- 
spekt af Teglværket Renbjærg ved Flensborg Fjord« (Fig. 139), 
der viser, at hans Ævne til at komme i et inderligt Forhold 
til et Stykke Natur fulgte ham ogsaa ud over hans egentlige 



272 



Tei riloriiim. Det blev lil paa en Udflugt, han i Maj 18)^0^ 
gjorde lil Sundeved, hvor han besøgte en IJroder i Nybol, 
sin gamle Moder i Hlans og gamle Venner i Flensborg og 
Omegn. Han malede paa det to Dage i del fri og gjorde 
det siden med tre Dages Arbejde Herdigt hjemme. Man kan 
endnu linde det Punkt, fra hvilket han har taget Prospektet; 



t 




Fi«. Ilt!). I'rospekl iil' Tc{?lværkel Uciil)j:rr(; vi-d l'lciisliorn l-'joitl. 
Til 11. Siiti<)iKil<i<illirifl, 

el og andet i Lokaliteterne har forandret sig siden IS.'U), men 
det væsentlige er der endnu: Teglværkets rode Tage paa (kl 
(lade Næs, hvori de gront bcvoxede Lerbanker sænker sig, 
og mod hvilkel I-'jorden sender sine skund<lædle Smaabolger, 
naar Sydvestenvinden er bleven en halv Storm. Der Uan 

' UV/7/.(/(/i li;ir IVjlaf{ti^; (LiUril MilUdol l.Sl>(i. 



273 



18 



komme drivende en Sommerbyge, som med ét sletter næsten 
hele Landskabet ud; men ualmindelig klart og skarpt tegner 
det sig, naar Regnskyen atter er fejet af Himlen, og Solen 
finder Vej igen til de røde Tage og til det gule Ler, der 
inde ved Stranden lyser gennem det lave Vand. I saadant 
Opholdsvejr har Eckersberg set Motivet. Han har set det 
højt oppe fra og ladet sit Falkeblik kredse over det ud i 
den yderste Horizont. Der er intet, der er undgaaet dets Op- 
mærksomhed : hinsides Fjorden skelner man hver Mark og 
hvert Hegn paa Bakkerne. Det er beundringsværdigt, hvad 
der paa denne Smule Lærred er samlet for en Sum af Iagt- 
tagelser. Endnu mere beundringsværdigt er det dog, at Eckers- 
berg under disse Iagttagelser af det smaa ikke har tabt af 
Syne den store Helhed i Motivets Kolorit. I hele Egnens 
Kolorit, kunde man sige; thi der er ikke det Sted i Miles 
Omkreds, hvor man ikke paatvinges Erindringen om dette 
Billed. Men denne Egn er jo saa dansk som nogen. Er Jorden 
end ikke mere vor, saa bliver Himlen ved at vidne, at den 
burde være det. Thi saaledes er Luften og Lyset kun i Dan- 
mark. Og da det er fra dem, et Landskab faar sin Farve, 
og da denne typiske Farve er funden af Eckersberg, er det 
ikke blot et Motivs og en Egns, men selve den danske 
Naturs Kolorit, som her er given, her og i alle hans 
andre Landskaber. 

Juel havde anet denne Kolorit; Eckersberg opdagede den, 
inddrog den som en Erobring for sin Kunst og gjorde den 
derigennem til aandeligt Eje for sin Samtid. Bevidstheden 
om vor Naturs typiske Karakter og Kolorit er siden bleven 
et Fælleseje for alle Danske, et Instinkt, en aandelig Grund- 
kapital, hvormed vi fødes, men om hvilken kun de færreste 
aner , at meget af den er en Arv fra Eckersberg til hans 
Nation. Thi hvad der er skrevet om Chr. Winther^, at vi 
allesammen ser med hans Øjne paa vor Natur, og at ingen 

' G. Brandes, Danske Digtere. 2den Udg. Kbhvn. 189(). p. 158. 



274 



af os kan iidmaale, i hvor stor en Gja-ld vi staar til ham 
(ierl'or, gælder — oin end det er i niinche (Irad — ogsaa om 
Eckersberg. Han havde Intel al Wintliers digteriske Syn, 
men han havde i'a'lles med ham den Oprindelighed i Blikket, 
der paa tidlige Knltnrstadiei- skaher Opdagerne i Kunsten og 
gør deres Naturbetragtning til den siden gængse. 



275 



18* 



XI. 



Hvad Eckersberg saaledes som Landskabs-, som Marine- 
og Portrætmaler har opdaget, er da intet mindre end 
de uforanderlige Grundtræk i vort Lands, vor Søs og vort 
Folks Fysiognomi. Andre har siden skildret disse Grundtræk 
i en poetisk Form , som man har Lov at foretrække , men 
hvorover man ikke har Lov at glemme, at Eckersbergs Form 
i hans bedste Arbejder høi-er til den skønneste Prosa , vor 
Malerkunst har at opvise. 

Den er skøn, hans Kunsts Form, fordi den er naturlig. 
Den er naturlig derved, at den er hans Aands nærmeste Udtryk, 
og paa den nøje Konsekvens mellem Arten af hans Aand og 
Arten af hans Form beror hans Kunstnerkarakters store, 
urokkelige indre Sandhed. 

Det er allerede gentagne Gange berørt, at hans Aand, af 
en Kunstnei's at være, var ualmindelig borgerlig. Om ikke 
hans Dagbøger indeholdt Optegnelser om de Billeder, han 
udførte, og Optegnelser om et og andet, der ellers vedrørte 
hans Virksomhed som Maler, kunde det godt være en Mand af en 
hvilkensomhelst anden Profession, der Dag efter Dag og Aar 
efter Aar havde fyldt disse mange Bind med omhyggelige 
Beretninger om de aller almindeligste Ting. Han nærede for 
Dagliglivets Indhold eller Indholdsløshed den besynderligste 
Interesse. Naar han skriver: »Nattergalen og Frøerne sang 
deres Vaarsang«, er dette ren Poesi i Sammenligning med 
den Prosa, der ellers fylder Dagbøgerne. Disse er Regnskabs- 



276 



^g'.S^wiv årC^SJ^^ -f^lyUJ. ^U^^V^^OJt^Å 



Fi^. 1 lili"! al lA-koislnTgs Dagbog fra ISliO FoniiiiiilNkfl FacNiinile. 



bøger ikke blot i den Forstand, at Eckersberg i dem har 
bogført alle væsentlige Indtægter og Udgifter, men ogsaa i 
den videre Forstand, at de indeholder Regnskab over alt, 
hvad han foretog sig, og alt, hvad der blev foretaget i hans 
nærmeste Omgivelser. Ud over disse sidste naaede hans 
Bevidsthed som Menneske næsten ikke. Den eneste udenrigs 
Begivenhed, han fra 1810 til 1853 har nedskrevet i Dagbogen, 

er Davids Død; af de mang- 
foldige indenrigs Begiven- 
heder, der i samme Tids- 
rum fyldte Sindene her- 
hjemme, omtales i Dag- 
bogen saa godt som ude- 
lukkende saadanne , der 
paa en eller anden Maade 
manifesterede sig udadtil 
paa Gader eller Stræder. Thi 
han var, hvad Borgerlige 
gærne er, et godt Stykke 
af et Barn og tog Barnets 
Del i og følte Barnets Glæde 
over, hvad der af slige Be- 
givenheder kan ses i Form 
af Illuminationer, Deputa- 
tioner eller simpelthen Op- 
løb. Barnlig tør vel den 
Mand kaldes, der, naar de gamle Sprøjter raslede over Kongens 
Nytorv, greb sin Hat og Frakke og glemte baade sit Arbejde 
og sin Værdighed for at slaa Følge med de andre Børn i Lunte- 
trav til Brandstedet. Lige saa meget barnlig som borgerlig maa 
vel ogsaa den Mand kaldes, der noterede, at han havde faaet 
en Plet paa sin Frakke, at hans Kone syltede eller havde 
Storvask og meget, meget andet af samme eller lignende Art. 

Mere mandig i sin Borgerlighed var hans dybe Kærlighed 
til Hjemmet. Først og fremmest til hans eget Hjem. Han 




Fig. 141. Portræt af Suzanne Eckersljrrg, 
f. Juel. Tilh. Frk.'nerne Eckersberg. 



278 



var som Hiishond of^ Fader li^e mønslcrva'nlif^. Hans Hiislrii, 
af hvem Iiaii i 181() malede liiiil livslViske Hilled, der ovenfor 
(p. 141) er j^eii^ivel, blev i de nærmeste Aar derel'ler svai^elij^ o}^ 
var jævnlif^ sengelij»f*ende. Men lian plejede hende med uti lellelij^ 
Ondui offØmhed, o{^ da linn i April 1S27 alli}^evel bukkede nnder 
l'or Doden, allokkede Kummeren ham, der ellers al(lri<^ kiaj^ede, 
L'dbrnd al'Smerle. O niin inderlii^ l-^lskede o«^ nlbrf^iemmelif^e 
Julie« skriver han |)aa 
hendes Dodsda-^ i Dag- 
bogen, og man l'øler hans 
dybe Sorg i andre Udbrud, 
hvormed han sammesteds 
mindes Modtagelsen al 
Kislen til lu'ndes afsja-lede 
Legeme, Begravelsen og 
Synet af hans sorgekhedte 
Smaa. Hun havde l'odt 
ham en Mu'ngde Børn, 
hvoraf seks var i Live, og 
det var vel ikke alene af 
'rilbojelighed , men ogsaa 
for at skalle dem og sin 
Søn af første Ægteskab en 
ny Moder, al han kun et 
Aar eller, d. 7 Maj l.S2,S, 
giftede sig med sin Sviger- 
inde, Sn/.annc .Juel. der henge havde va'rel i Huset lios ham, og 
som log alle de smukke huslige Traditioner op efler sin Soster 
og gengav ham hans lykkelige I Ijem. Hun fodle ham endnu 
en Daller, og denne store iiornellok folie han, trods sine 
smaa Kaar, saa langt fra som en Hyrde, al den Ivivrlimod 
vai- hans Livs største l-'ryd. >.Ia, ganske vist , sagde en af 
hans Sønner som gammel Mand, tror jeg, at l'ader har 
halt slor Hetydning som Kunstner, men størst, tror jeg, han 
var som Fadere, l-^t l*ar enkelte Triek vil anskueliggøre hans 




l-iH- 1 Minialur-l'oiii;ul :if ICi-kcrsluTj;. 
iiiiiU'l :ir f./ir. I'ilprseii. Tilli. 

Kik.'iUTllf /•'(•Aitx/'it;;. 



279 



paa én Gang milde og myndige Forhold til Børnene. Naar 
de om Eftermiddagen skulde spadsere med deres Fader, maatte 
de Kl. 5 præcis staa opstillede i Overtøj, paa Geled og efter 
Alder, hvorefter Eckersberg kom og mønstrede dem. Ve den, 
der da ikke havde Handsker paa, eller den, hvis Skobaand 
ej var bundne. De gik lange Ture sammen, eller rettere sagt: 
Eckersberg gik, medens Børnene løb efter ham, saa godt de 
formaaede. Alle deres smaa Sygdomstilfælde, var det blot en 
Smule Tandgigt eller Hovedpine, alle deres smaa Uheld, som 
naar de faldt og stødte deres Knæ, alle deres smaa Glæder, 
som naar de fik Ferie eller Indbydelser, noterede han minutiøst 
i Dagbogen. Saalænge de voksede, indtegnede han samme- 
steds hvert Aar paa deres Fødselsdage deres Maal i Vs Tommer 
og gav dem Skudsmaal for Flid og gode Sæder. Han klippede 
selv deres Haar, hans Kone syede deres Tøj ; paa deres Op- 
dragelse blev der derimod intet sparet. 

Men hans Borgerlighed ytrede sig ikke alene i hans Kær- 
lighed til hans Hjem i snævrere Forstand; den ytrede sig 
ogsaa i hans Kærlighed til det Land, der i videre Forstand 
var hans Hjem. Han befandt sig ikke alene vel her i Dan- 
mark, men han kendte fra det Øjeblik, hvor hans Rejseaar 
var endte, næppe nok Længsler efter fremmede Lande og deres 
Forhold. Det er paavist, at det blot var Søen, han ønskede 
at studere paa den Rejse, han i 1839 gjorde: det var uden 
Spor af Beklagelse, han forlod London efter kun en halv 
Dags Bekendtskab med den. Han følte i Forholdet til sit 
Land kun lidet de tunge Pligtens Lænker, han maatte slæbe; 
han følte næsten kun de blide Baand, der binder saa stærkt 
til Fædrelandet. Hans Hjærte slog kun for Danmark. »Jeg 
for min Del præfererer Frederiksberg«, skrev han en Gang i 
sine Ungdomsaar paa et smukt Sted i Udlandet, og hans 
Følelse for Hjemmet som det Sled, hvor der var bedst at 
leve og bedst at male, voksede sig med Aarene stedse stærkere. 

Det nære var ham det kære som Menneske; det næreste 
blev ham det kæreste som Maler. Og denne Konsekvens 



280 




l-ie,. 113. Traiispaivnl til Koiincns Klub cl. 1 Noxbr. ISL'S. Akv:ir<l 
'i'illi. lir. Kaiu-i-lliruuU //. Li/ixji- s Onilsbi). 



mellem Mennesket og Kunstneren, der giver en Kunstner- 
karakter dens indre Sandhed, var hos Eckersberg fuldkommen 
paa alle Punkter. Naar hans væsentlige kunstneriske Egen- 
skaber, for hvilke der i det foregaaende er gjort Rede, for- 
nemmes saa personlige, er Grunden den simple, at han stod 
i Borgen for hver eneste af dem med tilsvarende personlige 
menneskelige Egenskaber. 

Han var fysisk og psykisk lige sund. Hans sjælelige Sundhed 
var vistnok en ligefrem Følge af hans brillante Helbred. Han 
var lille, men tæt bygget, vel skabt og blodrig. Der kunde 
gaa en Snes Aar, uden at han en Dag var sengeliggende. 
Hans Legeme funktionerede med den Usvigelighed, der gærne 
giver Sindet Ligevægt. Der staar et Sted i hans Dagbog: 
»Været forstemt«; men netop dette, at han noterede det, 
tyder paa, hvor sjælden det var hans Vane at være det. 
Der findes i hele hans Dagbog ikke et ondt, end sige et 
opbragt Ord om nogen. Han var til Bunden af sin Sjæl 
elskværdig, mildt stemt mod alle, kærlig mod mange. Han 
havde den lykkelige Egenskab at være en ærekær Kunstner 
uden at være et ærgerrigt Menneske. Han var fordringsløs 
næsten til det overdrevne. Man maatte stundom paatvinge 
ham en nogenlunde anstændig Betaling for hans Søbilleder, 
og han satte ikke Prisen for sine Portræter op, fordi han 
blev Ridder eller Dannebrogsmand. Han kunde ikke udstaa 
at komme ved Hove; de Dage, hvor han skulde dér, var 
han jævnlig gnaven. Han levede stille og beskedent, gik paa 
billige Pladser i Theatret og var saa bange for at være iøjne- 
faldende, at han, naar han havde faaet et Sæt nyt Tøj, 
skyndte sig med at faa Glansen af det ved at indvie det ude 
i en Skylregn. Han rev sine Farver selv og heldte dem paa 
smaa Tutter, som han lavede af Svineblærer, og ved dette 
Arbejde var han iført en meget kort Trøje, hvormed han 
gjorde en alt andet end alvorlig Figur. Han var fast utrolig 
flittig. Foruden sit Embede ved Akademiet, hvor Profes- 
sorerne ved Modelskolen skiftedes til at have Maaned og 



282 




III. Truiiiiin li! ( )iiisl:i(;<'l :il U:inm' s l;il)l<i' Im ltiiii> 
'l'illi. Hr. .1. /'<i;i/o/i/)i(/(i;i. 



slillc Modellen, of* hvor Iimm 1H27 ;U( v;ii riiii^ereiKle DiicUlur. 
havde han eii MaMigde miiHhe I^)n-eliii!if;er al varetaj^e ved 
Siden af sin Knnsl. Han hoiiil Ja'viili}^ l-'oiela-sninj^er over 



283 



Peispektiven. Han havde at gøre med Bedømmelsen af 
Mesterstykker og Svendeprøver paa Raadhuset. Han stod 
ogsaa i Tjenesteforhold til Modelkamret, for hvilket han 




Fig. 145. Frimurernes Fattigbosse (den ene af dens tre dekorerede Sider). 
Tilh. Frimurerlogen i Kbhn. 

tegnede Udkast til Udsmykningen af Orlogsskibe. Han havde 
med Ophængningen ved de aarlige Udstillinger at gøre og 
var Mellemmand mellem Prins Christian og de Kunstnere, 
som Prinsen beærede med sin kontante Gunst. Ofte hjalp 
han sine Elever med deres Arbejder, eftergik deres Tegning, 

284 



indcii (Ic laf^dc Farve over don, eller reloiielierede lidl paa de 
færdige Billeder. Ved Forinielinger i den koiij^elij^e l-'amilje og 
ved andre Lejligheder malede han — snart sammen med Lund, 
snart med sine LIever, snart alene — Transparenter (Fig. I4;{) 
til Charlottenborgs Facade eller Kongens Klub eller I*rivat- 
huse: Genier, der bar F'akler eller Lyrer eller Skjolde med 
Navnetræk. Foruden disse Pligl-.Arbcjder paatog han sig 
jævnlig Hverv, som han haahede skulde blive indbringende, 
men som i Almindelighed fyldte en anden Lomme end lians. 
Han malede saaledes gentagne (langc I'anoramaer for Kom- 
merceraad Marstrand, dci- holdt dem olTcnllig udstillede i siu 
Gaard i Silkegade. Selve Hillederne er gaaede labt. men der 
eksisterer endnu til el Panorama af Udsigten fra Kastels\ olden 
en liere Alen lang Tegning, som viser, at heller ikke med 
slige, for Døgnet beregnede, Frembringelser log Fckersberg 
sig sit Arbejde lel. Han brugte til det Panorama fra Vording- 
borg, han malede i 1<S24, M) Dage. For disse heri'gnede han 
sig en Dagløn af f) Higsdaler, og nu'd <S Rigsdalers Udia-g til 
L;erredel og 7 til Hejsen til \'()rdingb()rg blev hans Tilj^ode- 
havende hos Marstrand Kl.') Higsdaler. .Men efter at Panoramaet 
havde været udstillet i .lanuar, Februar og Marts 1824, belob 
Eckersbergs Andel i rdbyllct sig ikke til mere eiui l'iC) Higs- 
daler og .'{Mk. Paa denne Maade brugte man hans.l-lxne og 
hans gode Vilje mange Steder. Der kom skrivende N'enner, 
som vilde have Omslag ellei- Hilleder tegnede til deres Hoger 
(Fig. 144); der kom Frimurere, som vilde have deri-s Hioder 
i Oldenen til al dekorere deres Falligbosse (Fig. 14')); der 
kom Skibsbyggere og lik Gallionsligurer tegnede til deies 
Fartøjer, t)g der kom Folk fra Gaden, sou) hverken \ilde 
det ene eller andet, men som bestjal ham for den Tid, der 
var del eneste, hvormed han var karrig. 

Du skal nytlc al Din Tid. 
Ciorc all nu'd Lyst oj; Flid — 

disse Linjer var de første, han indprentede sine Horn. Han 
sagde ogsaa til dem: Fr der noget. Du skal gore, son« ikke 

2H.-) 



er efter Dit Sind, søg da først at overvinde Dig selv, saa at 
Du rent glemmer Dig selv for din Pligt, og der vil komme 
Glæde over Din Gærning«. Han havde Ret til at prædike 
Moral af saa god, gammel, men vanskelig en Art. Thi han 
var ikke blot flittig ved det Arbejde, der var ham kært; 
han var pligtopfyldende ogsaa med det meste af det 
Arbejde, der ikke var ham nogen Lyst. Hans Pligtopfyldenhed 
hang sammen med, at han var ordentlig. At han var 
næsten overdrevent ordentlig, er vist allerede ved mange 
Eksempler. Det lader sig jo overhovedet ikke nægte, at nogle 
af de Egenskaber, der her er nævnte som hans, besad han 
til et saadant Overmaal , at de hyppig kunde faa et svagt 
Anstrøg af Pudsighed. Hans Borgerlighed kunde f. Eks. udarte 
til lidt Spidsborgerlighed ; der kunde i hans Fornuft være 
adskillige Gran af Snusfornuft; hans Pligtfølelse kunde an- 
tage Karakter af Selvopgivelse, hans Ordentlighed af Pertent- 
lighed. Men der er en Egenskab, hvoraf ingen kan have 
for meget, og som er saare sjælden i det Overmaal, hvori den 
fandtes hos ham: den at være sanddru. Tilbøjeligheden for 
Sanddruhed var Eckersbergs Passion. Fortærende kan man for 
saa vidt kalde dens sagte, men stadige Ild, som den i hans 
Sjæl tørrede alle Lejer for andre aandelige Tilbøjeligheder ud. 
Men tørrede den ud, saa varmede den til Gengæ^ld hans 
Væsen igennem, og hvad der fra hans Kunst meddeler sig 
af Varme til Beskueren , skyldes ene hans glødende Passion 
for Sandheden. 

Det var da ogsaa med den og med sin ikke mindre glødende 
Kærlighed til Hjemmet, han satte Ild paa de unge Mennesker, 
der var hans Elever. Han fik dem til at brænde, saa meget 
som Danske kan brænde, af Kærlighed til Hjemmet og af 
Kærlighed til Sandheden. Den Ild, de laante fra ham: det 
var den, der drog dem til ham. Thi Ungdommen vil gløde 
for et eller andet, og kun den kalder de Unge Mester, som 
har lært dem at blive varm for noget. Det var ikke nær saa 
meget det, at han kvmde lære dem at tegne og male, der drog 



28G 



dem til ham; det var laiif^l mere det, at lian kunde »^ivc 
deres Stræben et Maal, som kunde opildne deres lief^ejstrinj^, 
og at han samtidig kunde anvise dem Vejen til det. Maalet 
var Fremstillingen al Hjemmet ; Vejen var den absohite Sandhed. 

Del var ikke direkte 
i sin Embedsvirksom- 
hed som Professor ved 
Akademiels Model- 
skole, han lik sine 
HIever bragt ind paa 
denne Vej. Iler var ban 
ikke ene om Magten 
over dem, om end ban 
havde Hr()der|)arten al' 
den. Del hed i Akade- 
miets Fundats (1.S14, 
§ 41): Modelskolen 
skal foreslaaes af 5 Pro- 
fessorer i Konsterne, 
som ikke ere Archi- 
lecter. De afvexlc maa- 
uedsviis saaledes, al 
enhver i sin Maaned 
dér d agiig indlinder 
sig, stiller Modellen e.n- 
gang om l'gen , og 
tegner eller modellerer 
selv eet Stykke om 
Maaneden, hvilkel for- 
bliver ved Aeademiel«. 

Om end na-ppe fuldt saa ofte som foreskrevet log Fekersl)erg 
Del i sine IClevers Øvelser efter nogen Model og malede paa 
Skolen en lille R;ekke smukke kvindelige Modelligurer, hvoraf 
liere har formel sig til nydelige (lenrebilleder. l-jd<elle — 
saaledes del ret store Hilled af en nogen, 1 laarig Pige(l'ig. 14()) og 




i'in 1 1 ti. 



Kn ll:i:irig Pige. Mcxli-lliKiir. 

'ri I 11. Kiiiisliikiiitfiiiirl. 



287 



det lille Billed af en ung Kvinde, der sætter sit Haar foran et 
Spejl (Fig. 147) — har en fin graa Tone, som afviger betydelig fra 
hans sædvanlige, og som navnlig afviger betydelig fra den, 
paa hvilken man kender hans Elevers Modelstudier. Han, 
der ellers var fuld af Respekt for sine Elevers Individualiteter, 
var underligt nok med til paa Skolen at paatvinge dem en 
bestemt Palet og give dem en Brugsanvisning paa den én 
Gang for alle. Da Roed tog baade Paletten og Brugsanvisningen 
i Arv efter Eckersberg, vil mange af vore yngre Malere endnu 
erindre begge Dele og mindes, at der var noget, som hed 
første og noget, der hed andet Lys, at Skyggen ufravigelig 
blev behandlet med Casselerbrunt , og at man overhovedet 
kun studerede Formen, medens Farven paasattes efter den 
givne Recept. Om ikke Studiet af det nøgne Menneskelegeme 
blandt hin Tids danske Malere var blevet drevet i saa over- 
ordentlig ringe et Omfang udenfor Skolen, vilde Eckersbergs 
Lære i denne Retning være bleven skæbnesvanger for vor 
Kunst. Nu kom den til at spille liden Rolle udenfor selve 
Akademiet, og det var saaledes slet ikke i hans Virksomhed 
paa dettes Skole, han kom til at udøve sin epokegørende 
Indflydelse. Denne skyldtes det personlige Eksempel, han som 
Kunstner var for sine Elever, og det personlige Forhold, 
hvori han traadte til dem, saa længe Aldersforskellen mellem 
dem og ham endnu ikke var en altfor stor. 

I Tyvernes Slutning og i Tredivernes Begyndelse, da Eckers- 
berg nærmede sig den halvhundredaarige Alder, stod hans 
Skole i sit fuldeste Flor. Hans bedste Elever var den Gang 
Hørbije, Bendz, Kiichler , Eddelieu , Conslantin Hansen, Roed, 
Petzholdt, Marstrand, Adam Miiller, Købke samt daværende 
Søiieutenant Normann, hvis talentfulde Forsøg i Marinemaleriet 
skaffede ham ikke blot en Plads i Eckersbergs Malerstue, 
men en fremtrædende Plads i hans Gunst. For alle disse 
unge Mennesker havde den Dag, da de betraadte Eckersbergs 
Værksted , været af grundlæggende fremtidig Betydning. De 
fandt i hans Malerstue et fælles Hjemsted for deres Aand, 



288 



l'iH tIT. \'.\\ fra Hyni!>'" •'<•''• Kvinde sa'Urr sil llaar Iciraii cl SppjI. 

Tilli. Ur. (irosseriT lleinr. llirschspriiiiii. 



19 



hvor den ikke behøvede at gemme sig af Undseelse eller af 
Frygt for ikke at blive forstaaet. Her var lige Ret for alle, 
der mente det alvorligt med Kunsten. De mente desuden alle 
noget nær det samme med den, næmlig det, den var for 
deres Mester. Uden at gribe ind i de personlige Anlæg hos 
Eleverne, uden Tugt, blot ved sit Eksempel, fik han dem 
alle begejstrede for sin Sag. De beundrede ham uden at frygte 
ham; hans Aand var ikke større, end at de altid kunde følge 
den; hans Kunst var heller ikke større, end at de alle turde 
drømme om at komme til at gøre dens Lige. Det var des- 
uden saa indlysende simpelt og rigtigt, hvad han lærte dem ; 
den eneste Lærdom i hans Kunst var Perspektiven, hvormed 
han en Gang imellem pinte dem, men hvis Regler han 
paa den anden Side havde et ualmindeligt Greb paa at bi- 
bringe dem. Han førte ellers ingen vanskelige og uforstaaelige 
Ord om Kunsten i sin Mund. Han viste paa Papiret eller 
Lærredet, hvorledes det skulde være, og gjorde ikke de 
unge Mennesker trætte af Andagten og Sandheden ved stadig 
at føre disse Ord i sin Mund. Men de saa med deres egne 
Øjne, at Andagten for Naturen, Grundbilledet, som Eckersberg 
plejede at kalde den , og Sandheden i Fremstillingen var 
hans Styrke som Kunstner, og de følte, de hentede sig en 
lignende Styrke af de Øvelser, han foreskrev. Aller lykkeligst 
følte de sig, naar disse Øvelser forlagdes til den fri Natur, 
og Eckersberg selv tog Del i dem. De tegnede eller malede 
jævnlig sammen i den gamle botaniske Have bag Charlotten- 
borg. Ofte var ogsaa en eller anden af dem med ham paa 
en af Pladserne ved Havnen eller ude med ham i en Jolle 
paa Rheden. Men deres alier bedste Dage var dog sikkert 
de , paa hvilke Bager Købkes store Holstenskvogn tidlig om 
Morgenen rullede op foran Eckersbergs Vinduer paa Char- 
lottenborg for at afhente ham og hans Elever til en Dagstur 
til Skoven. De kørte da til Frederiksdal eller Vedbæk, til 
Fortunen eller Fileværket, og naar de var komne til deres 
Bestemmelsessted, satte de sig Side om Side til at male paa 



290 



deres lave Irebenede Slole. Købke har efterladt sig en ud- 
mærket Skitse af en saadan Scene i Skoven (Fig. 148). Der 
ser man Professoren sidde med sin hojc Hal trykket fast ned i 
Nakken, medens lian paa Skødet iiar sin Malerkasse, i hvis Laag 
han arbejder paa en Studie. Bag ham slaar den unge ^hlr- 
slrand i en Stilling, der tydelig rober den Andagt, hvormed han 




1 18. Kckcrsl)(M-}{ Sltulioiiiinugt. Tcjiiiiiin .\f C. Ki>l>l;i\ 

Ti I 11. Kohlirrsliksiiiiilini)ni. 



folger sin Mesters Sirog |)aa I/vrredel. Naar saa Dagen heldede, 
og de maatte indstille Arbejdet, spiste de Middag i det gronne, 
sang llcrstemmige Sange med mange ()nd<va'(l, og forst sent 
paa Aftenen ridlede Holstenskvognen med dens glade He- 
sælning frem igen paa Kongens Nytorv. Det var efter en 
saadan Dag, Købke skrev i sin Almanak: »Med den gode 
Prof. Krkersberg tilligemed alle vi hans Horn til i'^rederiksdal 
en Kjorelur og morede os særdeles, (iivi* til (lud, jeg maa 



291 



opleve mange slige kundskabsrige Dage og stedse gaa videre 
frem paa Sandhedens Vej, at jeg maa blive et godt og nyttigt 
Menneske« ^. 

De holdt oprigtigt af ham, disse Elever, og de benyttede 
mangen god Lejlighed til at vise ham det. De var ikke bange 
for at »tage en Stilling« for ham, d. v. s. at lade sig bruge 
til Model, naar han manglede en saadan til sine Figurbilleder. 
Til Gengæld var han, som sagt, ikke uvillig til at hjælpe 
dem lidt med deres Billeder. Var de ude paa Landet, tænkte 
de paa ham ved at sende ham et Par Kyllinger eller en 
Kurv med Æbler, og de af Eleverne, der havde hjemme i 
velhavende Huse, formaaede ofte deres Forældre til at sende 
ham forskellige Slags Naturalier: Vin, Smør, The, Kaffe- 
bønner og Sukkertoppe, til Gengæld for hvilke han da altid 
syntes, han maatte sende et Billed eller tilbyde gratis Under- 
visning. Dybt rørt var han, da Eleverne paa hans 52aarige 
Fødselsdag forærede ham et nyt Klaver, ledsaget af et Kort, 
hvorpaa der stod: »Taknemmelige unge Kunstnere lykønske 
deres elskede Professor Eckersberg paa hans Fødselsdag den 
2 Januar 1835«. Kort efter samlede han dem hos sig og 
takkede dem for Fortepianoet med en lille Tale, hvorpaa 
han i Tilgift gav dem et lille Foredrag — om Perspektivens 
Anvendelse. 

Af det ældste Kuld af hans Elever omgikkes han de ældre, 
f. Eks. Rørbye og Kiichler, ganske, som om de var hans 
jævnaldrende Venner. Den betydelig yngre Adam Muller elskede 
han som sit Barn. Ogsaa Christen Købke havde en stor 
Plads i hans Hjærte, medens Marstrand var den, hvem han 
kunstnerisk beundrede mest. Synderlig Ære havde han ikke 
af sine kvindelige Elever, men han satte ikke desto mindre 

^ Ligesom forskelligt andet i ovcnstaaende Skildring af Eckersbergs 
Forhold til hans Elever har dette Citat paa Forhaand været anført i F'or- 
fatterens Bog om Christen Købke, Kbhvn. 1893. Det har ikke syntes mig 
rigtigt paa et saa væsentligt Punkt af Fremstillingen at nojes med en 
Henvisning. 



292 



Pl is paa al have dem. Den iha'nlij^ste var lilomslermalerindeii 
(Mirisline Løvmaiul, den berømlesle var Lucie Infjemann, I". 
Mandix, Dif^lerens Hustru, der dog paa de senere Aar plaffede 
ham lige saa meget ved at vise ham sin hojrøslede Hyldest 
som ved at vise ham de grufulde iuiglehilleder, lum malede. 
De kvindelige Elever havde han gærne siddende i Dagligstuen, 
der ved »den gule Stue 
var skilt fra Atelieret. I 
selve delle, der var belig- 
gende i den liojre l-'loj al' 
(>liarl()lleid)()rg, arbejdede 
derimod hans andre I'^le- 
ver. De var anbiagle med 
deres StalTelier ved N'induei 
ud mod Porten, og hyppigt 
øvede de sig ved at tegne 
eller male netop Udsigten 
Ira dette Vindu. Selv op- 
holdt Eckersberg sig paa 
den anden Side af en 
nuegtig Skærm, paa hvil- 
ken han havde LaM rederne 
lil sine store Historiemale- 
rier eller Allertavler ud- 
spændte. Den stod lodrel 
paa Muren mellem de lo 
Vinduer ud mod Torvel, 

og foran den stod et StalTeli til hans mindre Arbejder. Der var i 
det store Hum (Eig. loO) ellers kun et Par Stole, det Bord, paa 
hvilkel han rev sine Earver, el Earveskrin, el Skrivebord midt 
paa Gulvet, en Sofa og el gammelt Skab, hvori han opbevarede 
sine Tegninger. Sine ikke mange, men gode Hoger — der- 
imellem Orsteds »Aanden i Naturen « og Humboldis Kosmos« 
— gemte han i et indmuret Skab. I et lljorne stod en (llieder- 
mann, som ban navnlig i sine senere Aar benyttede meget. 




I i«. I l'.t. I'ni li æl af lUkcrsbcrg. malet 1830 af 
Miirslnmd. Tilli. Ilr. (irosscTcr J. 7. /.(k /ihki/i/i. 



2<J3 



Pynteligere var den gule Stue ved Siden af Atelieret. Her 
hang alle de romerske Prospekter paa Væggene, der var smukt 
inddelte og dekorerede efter Udkast af Hetsch. Gardinerne 
var af plettet Netteldug; Møblerne var betrukne med gult 
Damask; i et Hjørne stod Eckersbergs Buste, som Thorvaldsen 
modellerede i Rom. Paa den anden Side, Porten nærmest, 
laa Dagligstuen. Her var Væggene prydede med Familjepor- 
træter, mest af Juel; her stod det nye Klavér, og her samledes 
Eckersberg ved festlige Lejligheder med sine Slægtninge og 
ældre og yngre Venner. Slægtningene var Familjerne Sletting, 
Schertiger og Moe. De ældre Venner var Hetsch, J. P. Møller, 
J. L. Lund, Thiele, Ursin, Lægen Rost samt Høyen. Den 
sidste tilegnede sig sikkert i Omgang med Eckersberg og 
hans Værker mangen af de Ideer, som han siden førte ud i 
det kunstneriske Liv herhjemme, og bestyrkedes sikkert af 
Eckersbergs Eksempel i sin Grundidé: Kunsten for Nationen. 
De yngre Venner var de yngre Kunstnere, der mindst en 
Gang om Aaret blev indbudi^e til en lille Fest, hvor der 
blev sunget og spillet mere, end der blev spist og drukket. 
Eckersberg var en stor Ynder afMusiken. Han spillede selv 
baade Bratsch og Violin ; han havde ogsaa selv en ret god 
Stemme. Hans Hustru Suzanne spillede smukt Klaver og 
sang fortrinligt. Med hende eller med sin Læge, Dr. Rost, 
lavede da Eckersberg Duetter, og kom der liere musikalske 
Mennesker til Huse, dannede man Trioer, Kvartetter eller 
Kvintetter. De Instrumenter, der brugtes til Sammenspillene, 
blev jævnlig staaende Natlen over i Atelieret. En Morgen 
overraskedes Eckersberg ved at høre, at der derinde blev 
spillet paa en Violoncel. Han blev et Øjeblik staaende lyttende 
ved Døren, aabnede derpaa denne raskt og saa en af Eleverne 
gemme sig bag den store Skærm. »Læg Du Dig efter Musiken«, 
raabte Eckersberg til ham, »i den kan Du drive det vidt, med 
Dine Smørerier bliver det aldrig til noget«. Synderen var den 
senere berømte Dom-Organist Matthison- Hansen, der ved 
denne Lejlighed for første Gang fik Tro paa sin musikalske 



294 




Fig. 150. Hjoriif al" ICi kcrsIxTHs Atelier. Ti'^iict la. 1848 af riol. .1. /ior/i/i. 
Tilli. Frk.'iUTiif l'i-kershfry. 

Ik'gavelse. Som oii liii Kender af Musik v;\r Iu-kc'rsl)i'r{4 eii 
kaMkommen (læst ved de Waaj^e-Peteiseiiske Miisik-Arienei- 
og derfor selvskreven lil al afbildes blandt Tilborerne paa 
Marslrands bekendte l'ortræl-Hilled. I'^lleis tog lian liden Di-I 
i det mere ceremonielle Selskabsliv i Kobenliavn. Han fore- 
trak Tlieater og Koncerter, foretrak dog allermest efter Dagens 
Slid al tilbringe Aftenen stille i sil Hjem. 

Om man en Allen — lielsl en Vinteraften i Tredivernes 
Ik'gyiidelse — havde sel ham dér, vilde man have faael 



295 



Indtryk af at have en ualmindelig lykkelig Mand for sig. 
. . . . Der bliver stille i den store, mørke Spisestue ud til Gaarden, 
hvor Børnene efter endt Lektielæsning har deres Legeplads. 
En for en kommer de ind og giver ham deres Godnatkys. 
Han sidder ved Skrivebordet midt paa Gulvet i Atelieret. 
Der er kun et Par Tællelys med grønne Skærme til at oplyse 
det store tomme Rum , og idet Børnene gaar ud med deres 
Moder, som skal lægge dem i Seng, hvisker de om, hvor 
Fa'r dog tør sidde dér ganske alene tilbage. Han sidder og 
læser i den sidste Levering af »Arkiv for Søvæsenet«. Han 
læser, men lægger mange Gange Bogen fra sig og tænker 
længe og roligt over det, han læser. Saa kommer hans Kone 
ind ; hun tænder Lysene paa Klaveret i Dagligstuen , slaar 
et Par Akkorder an og synger en Romance af Weyse. Han 
rejser sig og gaar ind for at akkompagnere hende lidt. Men 
han maa snart tilbage til sit Skrivebord, for det er sent, og 
han skal endnu skrive i sine Dagbøger. Han tager frem først 
den ene, hvori han skriver om Dagens Vejrlig og Temperatur. 
Han gaar til Vinduet, kaster et Blik ud over det mørke 
Torv, ser at det fryser, ser saa paa Thermometret, hvor meget 
det fryser, og noterer det. Saa faar han frem den større 
Dagbog, og med sin lille faste Skrift prenter han paa Bogens 
Blade Dagens Kendsgærninger. Han skriver: »Tur imorges 
over Christianshavn. Veiret var ret ubehageligt. Blæsten var 
ømfindtlig kold. I Nat havde der været en Ildløs paa Nye- 
holm. Arbeidet flittigt paa et nyt Søestykke. Frøken Løvmand 
arbeidede. Sanne havde sig i Formiddags en Sye-Jumfru. 
Syslet med adskilligt. Tur til Toldboden. Det store russiske 
Dampskib laae endnu paa Rheden. Læst, sunget lidt med 
Sanne. Ane havde Frihed i Dag«. Og i Margenen noterer 
han: »Haaret klippet«. Saa siger han ind til sin Hustru, at 
det vist er Sengetid; hun gaar ind for at gøre i Stand i 
Soveværelset, og lidt efter slukker han sine to Lys og be- 
giver sig til den Ro, han ikke har vanskeligt ved at finde, 
fordi han selv bringer den med. — - 



296 




Kig. 131. I'oiliæl :ir Kck(T>licig. malcl IS I I af C. .1. 7. ii.v.;i. 
Tilli. /•ri'i/cnVvS /><«■(/ Miisciiiii. 



Dog, en eneste Bekymring havde han endog i sine hedste 
Aar: den for Udkommet. Først i 1827 opnaaede han efter 
gentagne Ansøgninger at faa den ham tilkommende Professor- 
Gage ndbetalt. Før den Tid havde han formedelst Akademiets 
slette Finanser maattet opfylde sine Embedspligter og desnden 
give frivillig Undervisning i stort Omfang »for ingen eller en 
yderst ringe Gage«. Intet Under da, at han geraadede i Gæld. 
Mon det er hændt siden 1829, at Direktøren for det kongelige 
Kunstakademi i København har været nødsaget til at sætte 
sit Sølvtøj , ja endog sin Giftering ud paa Grund af Mangel 
paa det nødvendigste i Huset? Der staar i Dagbogen paa 
hans Fødselsdag d. 2. Januar 1832: »Jeg fyldte i Dag mit 
49de Aar, sund, frisk, vel og lykkelig med en elsket Familie, 
det eneste Savn var Pengemangel og i den Henseende mørke 
Udsigter for Fremtiden«. Hele Indtægten af hans Arbejder 
havde i 1831 beløbet sig til ikke mere end 910 Rigsdaler i 
Sølv + 1(30 Rigsdaler i Sedler. For denne Sum havde han 
leveret: 2 Altertavler, 2 mindre historiske Billeder, 2 historiske 
Skitser, 1 Portræt, Knæbilled i naturlig Størrelse, og 4 Marine- 
billeder. I Aaret 1832 var hans hele Indtægt, Gagen ved 
Akademiet iberegnet, 2265 Rigsdaler; i 1833: 1845 Rigsdaler; 
i 1834 : 2387 Rigsdaler ; i 1835 : 1862 Rigsdaler (1090 for Billeder) ; 
i 1836: 1850 Rigsdaler; i 1837: 1645 Rigsdaler; i 1838: 1990 
Rigsdaler; i 1839 steg den formedelst et Gratiale til hans 
Rejse til 2307 Rigsdaler; i 1840 sank den til 1464 Rigsdaler; 
i 1841 yderligere til 1425 Rigsdaler; i 1844 indbragte hans 
Arbejder ham ikke mere end 895 Rigsdaler; i 1845 kun 670 
Rigsdaler, og fra da af synes han at have fundet det altfor 
pinligt at mindes i Dagbogen, hvor lidet han kunde fortjene. 

Hans Alderdom blev ikke lykkelig. Han mistede den 30 
Decbr. 1840 sin Hustru, hvem han i Dagbogen kalder »den 
bedste Ægtefælle, den ømmeste Moder«. Ogsaa kunstnerisk 
følte han Lykken svige sig. Portrætbestillingerne tog af, og 
tiltrods for, at han som Marinemaler endnu var i fuld Kraft, 
ja endog i ny Udvikling, gjorde hans Søbilleder ingen rigtig 



298 




Fig. 15a. I'orti;i-l al' l'.rkoiNlx-rn. ni:ilol l.S.")() af (ii-rliicr. 
l'illi. lumsldlidilcniiel. 



Lykke. Det blev Skik og Brug at sige Vittigheder om dem. 
Bladene bildte Folk ind, at hans Sø lignede alt andet end 
Sø; i »Dansk Album for Litteratur og Kunst« ^ stod der, at 
han klippede sin Sø ud af trykket Shirting, i »Corsaren« 
stod der, at han forvandlede Havet til blaat Uldgarn. Navnlig 
det sidste Blad behandlede ham med en Haan, som man 
med Rette har kaldt gadedrengeagtig. En varm Talsmand 
havde han i K.F.Wiborg, men en farlig, om end oITentlig 
temmelig passiv Modstander i Heiberg. Den store Smags- 
dommer har bevist sin Uforstand paa Billedkunst ved at 
prise J. L. Lund paa Bekostning af, hvad han kalder de 
»raae Realister«, og hvormed han utvivlsomt først og fremmest 
sigter til Eckersberg''*. Hvad denne betød som Maler og for 
vor Kunsts Udvikling, var der vel egentlig kun Høijen, der 
forstod, men han fik først senere Lejlighed til at lægge sin 
Højagtelse for Eckersberg tilfulde for Dagen. 

Paa Akademiet vedblev Eleverne at flokkes om den gamle 
Kunstner. Et helt nyt Kuld opdrog han endnu i det sidste 
Tiaar, hvor han virkede som Lærer. Da han og J. L. Lund 
d. 18 April 1843 havde naaet 25 Aarsdagen for deres Ud- 
nævnelse til Professorer ved Akademiet, havde dettes Med- 
lemmer med Thorvaldsen i Spidsen, flere af de yngre Kunstnere 
samt nogle private Venner af Jubilarerne indbudt disse til 
Aften hos Vincent. Thorvaldsen holdt Talen, og da hele 
Selskabet ud paa Natten fulgte Lund og Eckersberg over til 
Charlottenborg, var der i Akademiets Gaard en Opstilling af 
alle Eleverne, der, til megen Utilfredshed for Lund, afsang 
en alene til Eckersbergs Ære forfattet Sang, som Kaalund 
havde skrevet. 

Til det Hold af Elever, der i Fyrrernes Begyndelse kom 
i Berøring med Eckersberg, hørte bl. a. Lundbye. Han skriver 

* Udg. af Georg Carstensen. Kbhn. 1845. 

^ Afhandlingen »Om Malerkunsten«, første Gang trykt i Persens, Journal 
for den speculative Idee, udgiven af Johan LndvUj Heiberg. Nr. 2. Aug. 
1838. 



300 




l'ig. l'i:). I".n Korvet paa Slahleii. 1 '.ckorslKTjis sidsU-, iiluldrinlli- llillcil. 
Tilli. lir. (iiosscrcr M. (iiililschiiiiill. 

i sin Diif^hof^ d. 19 Oklhr. l.Sl'2: .Ic><^ liavdc i Aflcn \r.\:\ 
ModelsUolcn en lang Sainlalc med Prof. lA"l<(Msl)cig ; di l er 
dog en hoisl elskværdig Mand, naar lian ikke kommer ind 
paa sil Vndlingstliema : l'erspekliveii- Der (>r Ira anden 

' W'lvillii^st mccldc'll min al' 1 1 1 . /\(i;7 .l/ui/xc;). 



301 



Side givet Vidnesbyrd om , at Sansen for Perspektiven med 
Aarene blev en ren Mani hos Eckersberg^. Naar Melbye, 
Sørensen eller Emanuel Larsen, af hvilke jo ingen havde sin 
Styrke i Tegningens Sikkerhed, forelagde ham deres Arbejder 
til Bedømmelse, eksaminerede ham dem skarpt med Spørgs- 
maal om, hvor Hovedpunktet var beliggende, hvor stor Vinklen 
var for Opkrængningen o. s. v., og kunde de, hvad oftest var 
Tilfældet, ikke besvare disse Spørgsmaal fyldestgørende, af- 
viste han deres Arbejder, blind for de Egenskaber, de ellers 
kunde indeholde. Han foretrak for disse Begavelser den ganske 
ubegavede N. C. Flindt Dahl, som kunde de perspektiviske 
Regler paa sine Fingre, og som nød den Ære at hjælpe sin 
Lærer paa dennes gamle Dage med at takle Skibene paa 
hans Billeder. De alier sidste af Eckersbergs Elever, der- 
imellem Dalsgaard, Vermehren, Dorph og Exner, erindrer kun 
den gamle Mester som et Vrag af det, han havde været. 
Han talte kun lidet og næsten kun om Perspektiven, han 
rystede til den Grad paa sin Haand , at det kunde hænde, 
han stak Blyanten gennem Papiret, naar han korrigerede. 
Mod hans helt hvide Haar tegnede hans Ansigt sig stærkt 
rødt, og han, der før havde været saa ligevægtig i sit Sind, 
havde nu ondt ved at beherske koleriske Udbrud. 

Hans Kaar var heller ikke blide. Han maatte i 1845 bede 
Kongen købe et Par Billeder af sig og blev kun af med 
det ene. Han maatte endog gaa den samme tunge Vej til 
Kunstforeningen, som han — Sandheden bør have sin Ret — 
ikke kunde lide, og som i Decbr. 1848 beredte ham den 
Tort end ikke at foreslaa hans indsendte Arbejder til An- 
skaffelse^. Nuvel, i Sandhedens Navn bør det da ogsaa siges, 

' »lians perspektiviske Sygelighed beg3'nder omtrent med 1830 eller 31 
for Alvor« (Høj'ens Bemærkning i hans efterladte Papirer). 

^ Eckersberg havde selv været med til at stifte Kunstforeningen og var 
i nogle Aar Medlem af dens Kunstkomité. I Novbr. 1831 afslog han imid- 
lertid allerede at tage Sæde i dens Bestyrelse (Brev i Hr. Boghandler 
Lynges Eje); i Decbr. 1835 skrev han til sin Søn: »Kunstforeningen voxer 



302 



at der var ikke stort ved det, han malede i sine sidste Aar. 
Var det end langt fra alt saa rent senilt som »Bonden paa 
Samsøe og Havfruen« eller som de usmagelige Genrebilleder 
med deres platte Gemytlighed, var end hans sidste Mariner al 
Ære værd i Betragtning af hans Alder og hans Tilstand, 
saa bar det dog altsammen Vidnesbyrd om , at han snart 
vilde være ganske opslidt. 

I Begyndelsen af Marts 1851 blev han angreben af en 
hidsig Lungebetændelse, som i nogle Dage truede med at 
gøre Ende paa hans Liv. Han kom sig dog, men han blev 
ved at være stakaandet, og hans Syn var yderligere blevet 
svækket. Alligevel begyndte han igen at tegne lidt, han satte 
ogsaa Staffage paa et af de romerske Prospekter, og efter en 
gammel Studie af »En Korvet paa Stablen« begyndte han at 
male et Billed (Fig. 153), som vilde overraske ved sin Bredde 
og sin Kraft i Farven, hvis man ikke vidste, at denne Kraft 
og Bredde, saaledes som paavist i Afsnittet om hans Mariner, 
var en umiddelbar Følge af hans Syns Svækkelse, dets Mangel 
paa Ævne til længere at opfatte Enkeltheder. I Løbet af det 
følgende Aar tog hans Blindhed stadig til. Forsøgte han paa 
at tegne, kunde han næppe se, hvor han satte Blyanten. 
Vilde han skrive, — ja hans Dagbøger viser bedst, hvor ilde 
han da var faren. Optegnelserne fra det første Halvaar af 
1852 har endnu bevaret noget af hans Haands gamle Sir- 
lighed, om de end ikke er holdte saa strængt paa Linjerne. 
Men Optegnelserne fra Slutningen af samme Aar er det allerede 

bestandig i Medlemmer, men jeg j'nder den ikke meere«, og d. 19 Decbr. 
1839 udmeldte ban sig som Medlem af Foreningen. I et Brev, dateret 31 
Decbr. 1848 (den Abrabams'ske Brevsamling paa det Kgl. Bibliotbek), 
beklager han sig over den Medfart, bans sidst indsendte Billeder bar lidt: 
»Var Malerierne . . . ikke blevet antaget af Selskabet«, skriver ban, »bavde 
jeg maattet finde mig deri. Men jeg kan endnu ikke tro, skjondt Admini- 
strationen som bestaaer af oplyste Mænd og Kunstnere bave forkastet 
mine Arbejder, at disse skulde være saa slette, at Administrationen skulle 
kunne have undseet sig over at forestille dem for Foreningen«. 

C. W. Eckersberg. 



304 



en Ynk at se. Og i Løbet af Vinteren IH.')!} havde han til 
(len Grad tabt Herredømmet over sin Haand, al hans sidste 
Optegnelser (Fig. 154) næsten er nhuselige. Paa oOAarsdagen 
for sin Ankomst til København, d. 22 Maj IH.');?, skrev han 




Kij?. 155. MiiulclMvlr (iver Kckershcr}? paa (ianiisniis KiiUcs Mm- i Kiiliriili:i\ ii. 

l'dforl af Jericliiiii. 

sidste Gang i Dagbogen, som dcrel'ler blev fort efter hans 
Diktat af en af hans Døtre. 

Han sad nu stille hen del mesle af Dagen, med Haandeii 
linder Kinden, tilsyneladende i dyl)e, sorgmodige Tanker. Han 
sov megel, og del var, som lik han i Drømme l'Irslalning for 
noget af del, han i vaagen Tiisland havde mistet. Han for- 
talle sin(> Horn, al han i sine Drømme havde set saa dejlig en 
Solnedgang, saa skøn! et Hav, saa jineglig en Dannelse af 



3U5 



Skyer. Der var faldet Resignation over ham nu, da han 
havde indsét, at hans Liv som Kunstner var endt. Han var idel 
Mildhed og Taalmod, idel Taknemmelighed ogsaa over Døtrene, 
der søgte at adsprede hans triste Tanker ved at læse for ham 
og spadsere med ham. Helst gik han sine vante Ture, og hvad 
han paa disse plejede at mærke sig, lod han tilføre Daghogen, 
skønt han ikke selv kunde se det. Men han kunde føle Foraaret, 
og han glædede sig derover paa de Udflugter til Skoven, der 
blev hans sidste. Det vidner om hans genvundne Sindslige- 
vægt, at han efter en af disse Udflugter lod skrive i Dag- 
bogen: »Alle vare vi meget glade og fornøiede«. 

Efter en ualmindelig varm Forsommer brød Koleraen i Slut- 
ningen af Juni 1853 ud i Byen. Det varede ikke længe, før 
den fra det stærkt befængte Nyhavn naaede Charlottenborg. 
Professorerne med deres Familjer flygtede bort; kun Eckersberg 
og hans Døtre blev tilbage. Flere af Betjentene og deres Børn 
blev angrebne af Farsoten ; den gamle, svage Eckersberg gik ned 
i deres Kældere og trøstede dem. Saa døde Søren Vægter en 
Morgen, efter at Eckersberg om Aftenen havde talt med ham 
i Porten, og d. 18 Juli naaede Sygdommen ham selv. Hans 
Læge, Etatsraad Christensen, beordrede ham til Sengs. An- 
faldet var tilsyneladende kun let, Feberen ringe, hans Hoved 
var klart. Han forhørte sig om Vejret, Vinden og Temperaturen 
og lod det skrive ned , og da en af hans Døtre en af hans 
sidste Aftener omtalte en ualmindelig smuk Solnedgang, maatte 
ogsaa den noteres. Hurtigt tog dog hans Kræfter af, og 
han følte selv, at han var Dødens sikre Bytte. Han havde 
en lang Samtale med sin Søn Erling og lod denne hente 
Roed, med hvem han traf Aftale om Akademiets nærmeste 
Fremtid. Ud paa Aftenen d. 21de laa han ganske stille hen med 
lukkede Øjne, og saaledes gik Natten, indtil han pludselig, 
d. 22 Juli 1853 Kl. 47* om Morgenen, aabnede sine Øjne for 
sidste Gang, rettede sit blinde Blik og sine Arme opad for 
derefter at falde lydløst tilbage paa Puden. 

Hans Død vakte ringe Opmærksomhed paa en Tid, hvor 

;30G 



Kpidemien næslen daglij^ krævede kostbare Ofre. Man kunde 
ikke overkomme stort mere end at tælle Liftene, man gav 
sig ikke Stunder til at sortere dem efter deres Fortjeneste. 
Eckersbergs Død blev end ikke nævnt hverken i »Dagbladet-, 
»Kjøljcnbavnsposten ' eller »Flyveposten«; »Morgenposten og 
»Fædrelandet« meldte 
blot Dødsfaldet uden el 
Ord om den Døde. Kun 
»lierlingske Tidende < ri- 
stede et Par Minderuner 
i den sædvanlige privi- 
legerede Stil. 

Hegravelseu mindes 
som luld af l'liygge. In- 
gen andre end Ligba'- 
rerne vovede sig ind paa 
(>liarlotti'nl)org ; Præsien 
og de faa, som havde 
haft Mod til at folge 
den Afdøde til draven, l if. KMnsUikiiii.iiii.is i>Uii-siMiniii.(i:iiii.- 
samledes udenfor paa i .iiort af //. (;<)/ir«./.s«;i 

Kongens Xylorv og fulgle 

i behørig Afstand Ligcl ud til Assisiens Kirkegaard. 

Her jordedes Fekersberg; en simpel Tav le af Marmor er 
all, hvad der betegner hans (Irav. Siden (i 18.').')! lod Kunsl- 
foreningeii .leriehau udfore den Mindetavle, der vr anbragt 
paa (larnisons Kirkes Mur (Fig. 1.')')), og da 100 Aarsdagen 
for ICekersbergs I'odsel ojjraudl i 1<S8.'{, fejredes den afKunst- 
akademiel bl. a. ved Prægningen af en Medaille (l*'ig. !;")()). 
Del sidsle, der er blevel gjort for ved ydre Midler al j)renle 
hans Helyduiug fast i vort h'olks Hevidslhed, er Hejsningen 
|)aa hans l^'odesled af en Sten med hans Navn (Fig. 1 ;')"), 
og Anbringelsen af hans Porlr.æt i en Medaillon paa Statens 
ny Museum for Kunst. 

Men i (!^harloltenborgs (laard burde hans Statue staa. 




Og paa dens Sokkel skulde det vidnes, at han var den første 
Forkynder herhjemme af den kunstneriske Tro, som siden 
hans Dage har været den herskende blandt alle retsindede 
danske Kunstnere, af det Kunstens ene saliggørende Evange- 
lium, som han selv et Sted har formuleret i denne urokkelig 
sande Troessætning : »Der er kun eet Grundbillede, og 
det er Guds skjønne Skabning, den evig skjønne 
Natur«. 




Fig. 157. Mindestenen paa Eckersbergs Fødested i Blaakrog. 



FORTKGNKLSK OVKH 
ECKERSBERGS 

MALERIKH 0(1 STl Dll^LU 

I OU I-: I A i{ V !•: 



I (len crierfølgende Katalog (indos — paa fl cnkcll \r. nær — 
klin opCørl Tillcr paa Billedt'r og SUuiier, der med Cnld- 
slaMidig Sikkfilu'd knnnc licnførcs lil lu-kersluTg. IJillcdtitlcrnc 
er saa vidl ninligl nicddclk- i dt-rcs oprindelige Form, nendig 
den, der lindes i Hckcrshergs egne Optegnelser og i de gande 
Kataloger fra rdstillingerne paa Cdiarlottenborg. For de Ar- 
bejders N'edkominende, der ikke er na-vnte paa disse Steder, 
er Titlerne ja vnlig hentede Ira Anklionskatalogen over Eckcrs- 
l)ergs iCrierladenskal)er, solgte i ]H')4. 

Andre Anktionskataloger, hvori Arbejder af i^cki-rsberg lindes 
opførte, er benyttede supplerende, men knn med stor For- 
sigtighed, l'orfallercn har ikke ment det rigtigt at følge sin 
Forgængers Kksempel og medtage saa at sige ethvert Hilled, 
der i Tidens Løb er blevet bortanktioneret under Eckersbergs 
Navn. Det store Flertal af saadanne Hilleder er vel a-gte nok; 
de kan paavises i Dagbøgerne, i L'dstillingsfortegnelserne, i 
Auktionskatalogen eller paa anden Maade henfores til Eckers- 
berg, selv om de ofte har mistet deres o|)rindelige Titler. 
Men der er paa obscure Auktioner — stundom ogsaa paa 
mere notable — solgt Hilleder under Eckersbergs Navn, men 
uden Adkomst til at bære det. En Del Numre, som Weilbach 
har opført i sin Katalog, vil man derfor savne her, dels af 
na'vnte Grund, dels fordi Weilbach ved Misforstaaelser liere 
Gange er kommen til at o|)føre samnu- Hilled under lo for- 
skellige Titler. Det lidt for store Tal, til hvilket Eckersbergs 
Arbejder saaledes beløber sig i hans Katalog, er dog derfor 
ikke l)levet indskra'nkel her. Det er ikke blot luevdi l , nu ii 
er blevet forøget med ca. et halvt Hundred Numre. 

Hvor det var gørligt, er der til de Hilleder, som Katalogen 
ond'alter, af Eckersbergs Dagbøger og enkelte andre af hans 
Papirer gjort saadanne Fddrag, som kunde give nøjagtige 



311 



Oplysninger om Billedernes Alder. Som Regel findes kun 
anført den Dag, paa hvilken Kunstneren begyndte Arbejdet, 
og den, paa hvilken han fuldendte det. Tilvejebringelsen af 
disse Oplysninger maa vel for de betydeligere af Billedernes 
Vedkommende siges at have almén Interesse, og en speciel 
Interesse tør de vel paaregne hos Billedernes Ejere. Det maa 
dog udtrykkelig bemærkes , at der kan være udmærkede 
Billeder blandt dem, der ikke har kunnet forsynes med 
saadanne Notitser. Dels mangler der Optegnelser om de 
første Aar af Eckersbergs Virksomhed, dels er enkelte Aar 
af denne, navnlig de seneste, ikke udtømmende belyste i 
Dagbøgei'ne. 

Nærværende Katalog annullerer Katalogen over Kimstfor- 
eningens Eckersberg-Udstilling i 1895. I hin fandtes selv- 
følgelig kun opført de udstillede Ai-bejder; i denne findes 
opført alt, hvad Eckersberg — saa vidt Forfatterens Viden 
strakte sig — har malet. En Følge deraf har det været, at 
ikke ganske faa af Billederne har maattet forsynes med det 
»E. U.« (Ejeren Ubekendt),, som altid vil skæmme et Arbejde 
som dette, men som dog ikke altid behøver at geraade For- 
fatteren til Skam. De her med »E. U.« betegnede Billeder har 
haardnakket unddraget sig alle Efterforskninger; en Del er 
utvivlsomt gaaede til Grunde, en Del vandrede udenlands; 
enkelte synes af ubegribelige Grunde forsætlig at holdes skjulte; 
de fleste hænger formodentlig uænsede i de mange Hjem, 
hvor man kun ved Hovedrengøringen ihukommer de Billeder, 
man har paa Væggen, og næppe aner, hvad de forestiller, 
end sige, hvem der har malet dem. 

De opgivne Maal, der i saa godt som alle Tilfælde er tagne 
bag paa Blindrammerne, er angivne i Centimeter, Højden først. 
Hvor intet andet er bemærket, er Billederne malede paa 
Lærred. Foruden det omtalte »E. U.« er af ikke umiddelbart 
forstaaelige Forkortelser kun anvendt et »afb.« (afbildet) og 
et »omt.« (omtalt) til Betegnelse af det Sted foran i Teksten, 
hvor Billedet er gengivet eller behandlet. 



312 



1. 18():{. 

Phospkkt AI" I.oiiSKNi.i'Ni) (Koscl Sof^n , F^:in(lnrcv Cnrl af 
Hesscii-Casscr.s SommcrrcsidcMis. I.iuidfiri'vcn srs lil Mest i 
Foi f^nindcn ; Imiis Konr o}^ IJoi n s|>;i(lsi ri iidf ljiif{\c(l. liv- 
le}«iu-l ; i:. ISO.S. 

70Vj X !)7. I'illi lir. I liv. Konscrvutcir Viaf. f. K Petersen. 



2. 1803-1804. 

Portræt iif Konferensrnad , (irosscn r Nii i.s livm lu. 172."! — 
1801 . All). ()t< oml. |). 13. 

Kil (IcMitaf^oisi- af dftti' Hillcd liliiorcr lir. StainliiislH-siddcr N. K. 
I lofnian-Maii^ til llofiiiansnavi-. Di-ii iT intili({\ls iidfiirl af K.. men i-r 
I en stii-rUt ovcriiialft lilstaiid. 

64V» X 4«'/?. Tilh. lir. Klostcrforvaltir Itmmuinn. .I:i-llclii)j ved Haslev. 



1804. 

Emii.ii: Kii.ni:. 

Auktionen efter l.ahdr. April IX.'U. Nr. 4!l. sol^l til Kanunerraad 
Tfstiiiami. Billedets Stiirielse i l.alides Kataloff (i|)(;i\en at \;ere: 
25 X .-JlVi. I-:. U. 



4. 1 805. 

Portræt ;irSnu'(i.l.N.('.H()NBEm;(1722— 1813 . An).|).14. Oint |)13. 
.11 X 2(). Tilli. Fru I'rofcs.soriiulc Ottesen. 



5. 180r). 

Aiidi't Portra't af Smed .1. X. ("iHonhkuc. 

Da liilledet tidli},'ere tillioite den nn\:ereiide l\jei-indes l-'ader. I.and- 
sltahsnialereii .1. I'. Moller. I-Åkers I )er}js {»ode \'en. oj; denne fnrniodentli}; 
har faaet del af Iv. selv, lor dels .Kf^tlied iweppe het vivles. jji Kopi 
af dette Hilled lilhorei' lir. .1. M. (loldseliiiiidt . men skonnes ikke at 
v;ere udfort af K. Ku tjertic L'dgaxe ejes af lir. Oinanist Itasnuissen. 
31 X •24'/j. Tilli. Fru Freilerikl;e Winther. 



313 



6. 1805. 

Portræt af en Ubekendt. Ifg. Traditionen et Medlem af Ge- 
neralkrigskommissær Ewalds Familje. Betegnet bag paa 
Rammen: Eckersberg piiix. 1805. Omt. p. 13. 
Oval : 35V2 X 28. Tilh. Hr. Læge F. Svendsen, Odense. 

7. 1805. 

Paulus retfærdiggøh sig for Agrippa, Berenice og Festus. 
(Apostlenes Gærninger, 25de Kapitel). Tilkendt Akademiets 
lille Guldmedaille. Omt. p. 11. 

85V2 X 110. Tilh. Dc/ kgl. Kunslakademi. 

8. 1806 (før). 

En Ofring til Jupiter. Betegnet: E. 

Billedet synes stærkt overmalet. 
42V2 X 55V2 Tilh. Hr. Jærnbanelæge G. Feddersen. 

9. 1806. 

Portræt af Fru Isakson , f. Bendix. Betegnet bagpaa : Eckers- 
berg pinx. 1806. 

Blonden om Halsen senere tilmalet af Monies. 
Oval; C7 X 53. Tilh. Frk. E. Bendixen. 

10. 1806. 

Portræt af Kammerherre, Plantageejer og Vice-Gouvernør i 
Vestindien Søbøtker's fire Børn, malede i Hummeltofte Have. 
Betegnet: Eckersberg 1806. Afb. p. 15. Omt. p. 13. 
93V2 X 75. Tilh. Fru Professorinde H. Paniim. 

11. 1806. 

Portræt af Henrich Stub Drachardt, Justitsraad og Chef 
for jydske Comptoir under Rentekammeret (1753 — 1815). 
Oval: 36V2 X 29. Tilh. Hr. Grosserer Jac. Salomon. 

12. 1806? 

Portræt af foregaaendes Hustru, Johanne Eleonore, f. Holtzer 
(1744—1823). Omt. p. 13. 

Ifølge en gammel Paaskrift bagpaa Lærredet skal dette Billed være 
malet i samme Aar som foregaaende. Det er dog muligvis antedateret 
en Smule. 

Oval: 36 X 28V2. Tilh. Hr. Grosserer .Jac. Salomon. 

13. 1806. 

Alexander den Store paa Sygelejet og hans falskelig 
for Giftblanderi anklagede Læge Philippus i Færd med 
at læse Anklagen. Betegnet: E. 1806. 

54V2 X 65. Tilh. Fru Hofjægermesterinde Hoppe, Toftholm. 

314 



14. 1806. 

FiSKKKNK FHA lloHNH.KK. Ik'lc'{»n('l : lu LcrsIx'iy i>iii.r. ISOii. 

Kn Tegning (il liilicdc-l jill). p. IX. Oml. p. 1 f) 11. 

57 X 74'/2. l'illi. Fru Aiiitiiiuiuliiulc Aalt, Kristiuiiia. 

15. 1 800. 

S.WDKHUMC.AAIU) IIoVKDIiVdNINC;, SKT FHA 1 1 AVKSIDKN. Ik'U'HIH'l : 

luhrrshcn/ /'cril IHOd. Di-ttc o}^ <lc folf^i-iuU' Sandcrunif^Jinnl- 
HillfdtT oml. p. 18-20. 

42 ■• (iO'/v. 'l'illi. lir. Kamme tIk-iic'. (icMiiidt i lUrliii. l'/'/u/ 

16. 1800. 

Parti i Sani)i:hum(;aaiuj Havk kohan HovKDUYONiNciKN. 

4'i > ()(('/•>. Till), lir. Ili)rj:i'({i'i-im'stcr V;/i</, SaiKlcriim^aaid. 

17. 180(). 

Kii.DKiiVTTKN I Sandkhi mc.aahi) Hayi;. HcU'unfl: H. ISOd. 

12 (>()'/j. 'lilli lir. Il<)lj;i'};i'rim'slc-r Vind. .S:iii(lc'i'iim(;:Kir(l. 

18. 1 80G. 

SoMMKUi.YST I Sandkiu'Mc.aaiu) IIayk. All) p 10. 

42 /, (iO'/j. 'l'illi. Ur. Horjii'Hi-riiu'Nti'r Vind. .Saiuii.'r-|im};;Kirtl. 

19. 1806. 

Makiahvii,!-: i Sandkiu'mc.aaud IIayi; 

42 ' (lO'/j. Tilli. lir. llofjii'i^frmcsU'i- \'(;i(/, S:in(ii'riim);;uir(i. 

20. 1800. 

LoviiYiTi; I SANi)KnrM(;AAHi) Mayk. SliilVii-icMi ronm-nllif^ rorc- 

slilkndc (icln'jiiuTiwid Hidow og fliistrii, f. Ilopjx'. 

.'{/ X 44. Tilii. lir. I li)lja'Hc'riiu-Ntcr Viiul, Sandcrnm^aard. 

21. 1 800. 

l.OYIIYTTi: I SANDKUUMdAAHl) IIaYK. .SillllllU' Mdllv Sdlll loro- 

{»iUiiMide. Ik'legiiel: E. IHOG. 

42 \ 'l'illi. Hr. Hofjii'gcrmeslcr Vind, Saiulcruiii{;aard. 

22. 1807. 

I.omiyi'm. i S.vNi)!;iu'M(;.\.\iii) II.\yi:. Snmmc Motiv som foic- 
gimi-iidc. lU'lcgiu't : /■;. ISOl. 

()()'/■-' ■ HI. 'I'ilii. I Ir. (iros.scrur- l.chiiKiiiii-Wihrr. S\ cndlxd (i. 

23. 1807. 

Tic.dKHKN nos di; Munnkskkh. ModtTcn iador sil Mani 

r;rkUc" ham ol Brod . lU-U'giu'l : ICcla'ishvn/ IS()7. 

En Kopi licrat' .saas foriiylin i cl licrvjiMTiidi- Kmislliandlcrviiidii. 

Tilli. (iri-\ Vfilcl-.liirlshcni. Norge. 

315 



24. 1807. 

Tiggeren hos de slette Mennesker. (Faderen lader sin 
Søn pudse en Hund paa ham). 

Tilh. Grev Vedel- Jarlsberg, Norge. 

25. 1807. 

Gratierne. Efter Wieland. Udstillet 1807. 

E. U. 

26. 1807. 

Adam vaagner op og ser den nyskarte Eva. Forkastet 
Guldniedaille-Arbejde. 

E. U. 

27. 1807. 

Portræt af Maleren Jens Juels Søn, Jens, malet Dagen efter 
hans Død. Malet paa Træ. Onit. p. 13. 

19 X I5V2. Tilh. Frk'nerne Eckersberg. 

28. 1807. 

En Scene af Belejringen 1807. Skitse i Oliefarve. 

Solgt paa Lahdes Auktion i 1834 (Nr. 48). Billedets Størrelse i Ka- 
talogen opgiven at være : 

55 X 69. E. U. 

29. 1807. 

En af Kanonraadenes tapre Attaquer mod fjenden. Søn- 
dagen d. 23. August (1807). Udstillet hos Lahde i Gotliers- 
gade, 1808. Omt. p. 23— 25. 

47 X 60. Tilh. Fru Professorinde Paniim. 

30. 1807. 

Frue Taarns Brand Natten mellem den 3. og 4. Sept. 1807 
under Kjøbenhavns Bombardement, set fra Nørrevold. Flere 
Figurer paa Volden i Forgrunden liarakteriserer de ved 
denne Begivenhed forefaldende Scener. Til Venstre ses Ro- 
senborg Slot. Omt. p. 23. 

Anført saaledes i Katalogen over Auktionen efter J. F. Clemens, Maj 
1832, Nr. 11. 

49 X 60. Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. 

31. 1807. 

Parti af Kjøbenhavns Nørreport ind mod Byen. Omt. 
p. 28. 

Dette er vistnok et Billed af Eckersberg, men det er, navnlig for 
Figurernes Vedkommende, næsten ukendeliggjort som saadant ved 
Overmalinger. 

En Tuschtegning til Billedet, dog med en anden Staffage, findes i 
Kobberstiksamlingen. Den er dateret 1807. 

38 X 3OV2. Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. 



316 



32. 1807. 

Ii.DKBiUND OM Nattkn. Kil Mollc |);in CII Høj ses i Mcllcin- 
{^ruiulcn , i For-'rundcn cn Kone lucd en Lytiti' o^^ el l'ar 
aiulic Figurer. Fckersl)er{4s .Viiktionskalalot^ Nr. 1. 
27 X 34. Tilli. S(ili(>n(il(i<illcricls Afilclintj /kki Kroiihoni . 

33. 1807. 

The Kvinuek si^mm i;n M.wd ino i i:n Have. 

35 X '28. Tilh. lir. Orfjanist Ktixiniisscn. 

34. 1807 (ca.). 

Den i-iJTTioK PioK simndkh. lU-tef^net: /•'. 

Se Noten uiuler lolf^eiidc Nr. 
42 X 2!)Vj. 'I'ilh. lir. Kaiiiinerjunker C. lUtnifiiKiiiii. 

35. 1807 (ca.). 

I)i;n oovnk Pick sminkkh sk; tii, Maskehai,. Bclef^nct: 
Ail). |). :i2. Oml. p. :51. 

Delte forejjaaeiule liille<l, der har iiiija^ti({ saiiune Storrelse iifi 
stort SI;egtsUal) i Farvetonen, horer aal>etd)art sainnieii enten som 
.Modslykker eller som Stykker af en Suite I Lljjhed med den . der er 
oploi't mider Nr. 42 — 4.') ')Kn falden l'itjes llistoiie« . 

(ianske lignende Kompositioner er i IKl.'i raderede paa samme ISlad 
af I.alide. med l'iiderskiiflen ;()ldlid — Nntid«. Der kendes haade 
sorte oj< kolorerede Tryk af tlettc Mlad , oj^ det lindes oj^saa i en \'a- 
riant, paa hvilken Interiorerne har mere l.i^hed med dem i .Malerierne. 
42 X 2!)V2. Tilh. lir. (Irosserer .lur. Snliniinii. 

36. 1807 (ca.). 

Den i-ijttice Pic.i: spindku. 

Lignende Komposition som Nr. .'14. 
3.') X 27'/?. Tilh. II. II. /V//i.s- Ifatis af Cduekshor},'. 

37. 1807 ca.i. 

Kvini)i;i'ohtu.i:t. I'ormodeidlig idciilisk iiied did ved Auk- 
lioiieii eller l^ekersherj^ 1S.')4 under Nr. 2 s(dgte Hilled. 
Oval : 2472 X 20. Tilh. Hr. (Irosserer C. lU xlk: 

38. 1807 ca.). 

Den i.vkkelic.e Familie. Oml. p. 14. 

Mai neport r;et Nr. 27 synes at Vicre henyttel som en Sla}{s Studie til 
Drengen hengst til hojre i dette liilled. 

2!) X 3."). Tilh. |-;iatsraa<l /{(/;/</c.s- Dodsho. 

39. 1807 (ca.). 

1*orth.i:t af Kol)l)erslikker o<<, Minialuriualer NiEi.s Tiusi.ev 
(1762— 182G). Oml. p. 11. 

Oval: 31Vj X 24Vj. Tilh. l"rii /-Vi/i/h/ l'tihk. 



317 



40. 1807 (ca.). 

Barneporthæt en face. Omt. p. 14. 

3IV2 X 23V2. Tilh. Fru Mathilde Kabell, Hesselager pr. Nyljorg. 



41. 1807 (ca.). 

Eckersbergs Selvportræt. 
37V2 X 31V-2. 



Afb. p. 16. Omt. p. 14. 

Tilh. Hr. Varemægler M. Willer. 



42. 1808. 

En falden Piges Historie. I. Dette og de følgende Billeder 
omt. p. 31. 
34 X 27V2. 

43. 1808. 
En falden Piges Historie. 
34 X 271/2. 



Tilh. Fru Etatsraadinde H. Heijman. 



II. 

Tilh. Fru Etatsraadinde H. Heijman. 



44. 1808. 

En falden Piges Historie. 
34 X 27V2. 



III. Betegnet: E. ISOS. 

Tilii. Fru Etatsraadinde H. Heijman. 



45. 1808. 

En falden Piges Historie. IV. 

Disse fire Billeder er i 1811 stukne af Lahde; de originale Stik 
findes kun i ufuldendte Aftrj'k, men de tre forste Blade er senere fuld- 
endte i Roulet-Manér, muligvis af en anden Haand. 
34 X 27V2. Tilh. Fru Etatsraadinde //. Heijman. 

46. 1808. 

Staffage paa et Maleri, som ellers skyldes J. P. Møller. Graa- 
BRøDRETORV EFTER BOMBARDEMENTET 1807. Betegnet: Møller 
pinx. ISOS. Omt. p. 25. 

En Tegning af samme Motiv, afskaaret paa samme Maade, men med 
en Staffage-Ciruppe til venstre, som ikke findes jjaa nærværende Billed, 
tilhører Kobberstiksamlingen. 

47 X 6OV2. Tilh. Fru Professorinde I'aniim. 

47. 1808. 

Parcerne: Klotho, Lacliesis og Atropos, som spinde Livets 
Traad. Betegnet: E. 1808. Ud.stillel 1810. 

47 X 39V2. Tilh. Hr. Læge C. ./. H. Woip: 

48. 1808. 

Sokrates tager Afsked med sine Venner. Betegnet: Eckers- 
berg pinx. ISOS. 

54V2 X 66. Tilh. Fru Hofjægermesterinde Hoppe, Toftholm. 



318 



49. 1808. 

En allegorisk Fremstili.inc af modcrlij« Omsopf^ for den 
barnlif^c Uskyld. Omt. p. .'51. 

ICn rt'}{niii}5 til dette IJilled . I^ii Moder med sit Hai n<. Kckcrsber({s 
.\iikti()iisii;it;d()f5 Nr. 112 lilhdier- lir. liif^enioi- .1, Hump. Kl F'eniu'- 
l'dUast lindes i Kohbei-sliksamliiif^eii paa Maj^siden af en med .\nrs- 
tallet 1807 dalei'et Te^iiinf;, forestillende eii I-'ader. der paa Dodslejet 
laj^er Afsked med sine Horn . 

54 X 44. Tilli. I'"ru Konsidinde Micliclsrii. 



50. 1808 ca.l 

En IIahi'ksi'illkhski:. 

:U X 29. Tilli. Hr. Ktalsrnad, Vekselmægler /•'. Å f.on k. 



51. 1808 (ca.). 

KVINDKLKI FuiUH, SOM SICIl KT l'OHTU.KT Olllt |). iJl. 

En Tegning til dette Hilleil tilhorer Ur. Ingenior .1. Hnmp. 
34V2 X 27'/2. Tilli. l-'ru /•,'. Siiliiminisrii. 



52. 1809. 

l'oinn.KT Al' ]{ehi:kka IIyssinu. Ali). |). 29. Oml p. :50 iil. 
21 X KiVs. Tilli. 1-rk. nerne lu kt rshi rtj. 



53. 1S09. 

.Jacohs Sonnkh vi;i> Fadkhkns Dodslimi. Tilkendt .\kadc- 

niicls store (luldniedaille. l'dslillil 1810 ,\fl). j) :M. Oml 
p. 34-35. 

10.5 X 126. Tilli. l hjl. Kiiiisl(,L;i,lnni. 



54. 1809. 

SVANHII.I)!-; l'AA SrHANDHltKDDKN. Udsllllcl ISIO .\ll) p. 'M . 

Oml. p. 3r). 

44 X .'57'/s. Tilli TrU. Mmiv Jurohscn. 



55. 1809. 

Landskau mkd kn Kiuki:, i hvis Taakn i ii indsat 11 Unit. 
Helc}<nol onikrint^ delles Skive: ]S()!/. 

.'ji) X 43'/2. Tilli. lir. Haron C li. .S< /ia//<f/(7:Ai/ i/c Mitrhnlrll. 

Hynkebj'gaa rd. 

56. 1809. 

Vrii;n ved Iaindi-.iii'Sht. Iiele.t*iiel : ISO!). ]-]. 

'M^/i X 44. Tilli lir. (irosserer Willi. Wfinckc. 



57. 1809. 

Udsigt til Sommerspiret. Dette og de følgende Partier fra 
Møen omt. p. 38—39. 

En Akvarel til dette Billed. dateret 10. Juli 1809, tilhører Kobber- 
stiksamlingen. 

39 X 46. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

58. 1809. 

Anden Udsigt til Sommerspiret. 

39 X 46. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

59. 1809. 

Et Parti i Nordfeldts Have. 

37 X 44. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

60. 1809. 

Andet Parti i Nordfeldts Have. 

En Tuschtegning til dette Billed tilhører Hr. Greve C. C. S. Danne- 
skjold-Samsøe. Den er dateret 13. Juli 1809. 

3(iV-2 X 44. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

61. 1809. 

Prospekt af Egnen ved Liselund paa Møen. Betegnet: E. 
1809. Udstillet 1809. 

En Tuschtegning til dette Billed, dateret 14. Juli 1809, tilhører Kob- 
berstiksamlingen. 

547-2 X 42. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

62. 1809. 

Korsklinten ved Liselund paa Møen. Udstillet 1810. 

En Tuschtegning til dette Billed tilhører Hr. Greve C. C. S. Danne- 
skjold-Samsoe. Den er dateret 14. Juli 1809. 

54V2 X 41. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giddencrone til X'^ilhelmsborg. 

63. 1809. 

Korsklinten ved Liselund paa Møen. 

Lignende Komposition som foregaaende. 
55 X 4IV2. Tilh. Hr. Grosserer ./»/iiis Nielsen, Damager pr. Haderslev. 

64. 1809. 

Et Teglværk paa Møen. 

En Tegning til dette Billed, dateret 15. Juli 1809, tilhører Kobber- 
stiksamlingen. 

32 X 42. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

65. 1809. 

Landskab fra Møen. Udstillet 1810. 

En Akvarel af dette Billed tilhorer Hr. Grosserer Nissen-Sommerstedt. 
32 X 42. Tilh. Hr. Lehnsbaron Giildencrone til Vilhelmsborg. 

320 



66. 1809. 

LoRM.v OG Aldo efter Ossian. Udslillel 1810. Tilhørte den 
fran.ske Chargé d'allaires Desaugiers. 

E. U. 

67. 1809. 

CuPiDO nos An.xcri-on. Udstillet 1810. Tilhørte den franske 
Chargé d'alfaires Desaugiers. 

K. V. 

68. 1809. 

En Nymfi-: boutraner Amors Huf. (Amor legende med unge 
Piger). Kompositionen efter Salvator Hosa. Omt. p. .'i5. 
55V2 X 45'/j. Tilh. lir. (Ircve inilc-Iirabc, Hvcilliohii. 

69. 1809. 

Phrskus lÆDicii i)i:n rki'rikdk Ani)R()mki).\ \-\\\ Ki.ippkn. 

Helegnct: IHOi). Omt. p. 3."). 

a5V2 X 45V2. Tilli. Ilr. Crcvc nUlc-liiahc. 1 1 vcilliolm. 

70. 1809 (ca.). 

B.\(:cHiis HORTKoiu u Alu.voNi; i n.\ N.wos. Afl). ]). Omt. 
p. 35. 

En Tcf^ning til di'tU' Hilli'd, sij^ncrct /•,'. ini>.. lilliorcr Ilr. caiid. jur. 
Jul. H()seiil)er}f. 

52 X 43V2. l illi. Km .S. Cliiiidiiis. f. l.Uiuir. .Mnimo. 

71. 1809 (ca.). 

Amor 00 1'syki:. Omt. j). 3."). 

En 'I'c'f^iiint,' til dette Millcd, sif^iicrct F. ini'., tilhorer lli-. eaiid. pliil.. 
Maler Aaf^e (liodeseii. En anden 'l'efjninf^ med en li}^nende Komposi- 
tion tilhorer lir. llotja'fjermeslei- liecli , X'aldhyf^aard ; den er daleret 
18()(); men Billedet .synes do}< ikke at kunne \a're malet for ea. I.SO!). 
;t()7-. X 32. " Tilli. Hr. I\unslliandler C. /.. l'oUmiir. 

72. 1809 (ca.). 

Sj.iii.EN FøRics Til, KT ANOKT I>iv. Anlæg. Eckcrshergs Auk- 
tionskatalog Nr. 110. Omt. p. 3."). 

;J2V2 X 2:)'A.'. Tilli. Ilr. Bryj^f^er Citrl Jacobsen. 

73. 1809 (ca.). 

IIki.tkni; fra den 2den .\pril ISOIVs Guav paa Holmens 
KiRKKGAARi). I Maggpunden Koi)enliavn. 

.Stukket i Kohher — en Del forvansket i Linjerne — under Beteg- 
nelsen: Wiedewelt & I.alule inv., I.alule del. iV: seulps. 
3<SV'.' ,-. T)!}. '\"\\U. Del iKilioiKilhislorisLc Miiscinii p<ui l-'rctlvriUxbortj Slot. 



74. 1809 (ca.). 

Landskab. I Forgrunden en strikkende Malkepige; i Mellem- 
grunden et Led, som en Karl aabner for en Høstvogn. Be- 
tegnet: Afb. p. 41. Omt. p. 40. 

53 X 38V2. Tilh. Hr. Sognepræst F. N. Freuchen, Højby. 

75. 1809 (ca.). 

Landskab. 1 Forgrunden en strikkende Malkepige; i Mellem- 
grunden et Led, som en Karl aabner for en Høstvogn. 

Lignende Komposition som foregaaende. 
33 X 23V2. Tilh. Hr. Læge Thorgcir Bekker, Nakskov. 

76. 1810 (før). 

En mandlig Figur. Modelstudie. Solgt ved Eckersbergs 
Auktion 1854 (Nr. 3) til Assistent Meulengracht. 

E. U. 

77. 1810 (før). 

Semiramis gjør Løfte ikke at ordne sit Haar, førend hun 
har dæmpet et Oprør. Solgt paa Lahdes Auktion 1834 
(Nr. 51 a). 

42 X 52. E. U. 

78. 1810 (før). 

SocRATES TØMMER GiFTBÆGERET. Tilhørte Etatsraad Gudenrath. 

E. U. 

79. 1810 (før). 

Orlogsfregat under Sejl. Afb. p. 12. Omt. p. 13. 

Se Noten under følgende Nr. 
4OV2 X 35. Tilh. Hr. Kommandør Sølling, Aarhus. 

80. 1810 (før). 

Orlogsbrig under Sejl. Omt. p. 13. 

Der sj'nes ikke godt at kunne være Tvivl om , at man her har at 
gøre med to af Eckersbergs tidligste Forsag i Marinemaleriet. De 
rober koloristisk et saa lidet fremskredet Naturstudium og desuden 
saa liden Sikkerhed i Tegningen baade af Skibene og af Søen, at de 
maa antages at være malede i hans Begynderaar før hans Rejse til 
Paris. 

4OV2 X 35. Tilh. Hr. Kommandør SoUing, Aarhus. 

81. 1810 (før). 

Et Søstykke. Man ser fra Stranden udover Søen, paa hvillien 
adskillige større og mindre Skibe omtumles. 1 Baggrunden 
hæve sig nogle Kyster over Vandet. I Forgrunden ses et 
Par Figurer. Det hele har Karaliter af en stormfuld Dag. 
Solgt ved Auktion efter J. F. Clemens 1832 til Prof. J. C. Dahl. 

E. U. 

322 



82. 1810 (før). 

Udsigt fua Kastklsvkjen ovv.n Riikdkn til K-iøbkniiavn. 

Solgt ved Auktion efter Kekersherf^s La'(^e , Prof. I\lin({l)er({. 1K35. 
liilledets Storrelse i Katalogen angiven: 

28V2 X 36V2. E. U. 

83. 1810 (før). 

FHOSPKKT i IvYNC.RY. 

Solgt ved Auktion efter Frost, .Marts l.S'iG ^Nr. 42, 
Kragli. 
36V« X 43. 

1810 (før). 

Landskab mf.d en Kirke. 

Solgt ved Auktion efter Fr. VII, Okt. 1864 (Nr. 53 . til Coiif Abrahams. 

K. V. 

1810. 

En Uni-LYTTEIUIAAHI) AE HoNDEnYEN Sl'EITSBY PAA MOEN. 

Betegnet: E. 1H10. Udstillet 1810. Kt Mriidsl. afb. |). 39. 
Omt. p. 40. 

Kn Akvarel hertil, daleret 11'. .luli IHO!) tilhorer Hr. C.reve C. C. S. 
Daiineskjold-Samsoe. 

.')7 X 7.'). Tilh. lir. Lehnsliaron (ifildciicroiic til \'illielmsborg. 

86. 1810. 

Phosi'i;kt Al" li()vi:i)(i.\AHi)i;N Xonui- i.i.dt \>\.\ Moen rdsliilel 
1810. 

Med nogle faa Ændringer slulvkel i Kohher af O. O. Hagge. 
57 X 75. Tilh. lir, l.ehnsharon (iitUlviuronc til \'ilhelnisl)org. 

87. 1810. 

i*lU)SI'EKT AE II()VEI)(.AAIII)1:N NoBDEEEDT I'AA M()i:n. 

I alt væ.sentligt en (ientagelse af foregaaeiide. 
57 X 74. Tilh. Ur. Greve C. C. S. Ikiniivskjohi-Sumsoc. 

88. 1810. 

Landskab med en Stente. Omt. |). 10. 

V.n 'riisehtegning til detle Milled tilhorer Koliherstiksanilingen. I'aa 
Tegningen er Trieet til venstre afhiadet. .Afh. p. 4(1. 
57 X 75. Tilh. lir. Lehnsharon (iuUlciurtine lil X'ilhelinsborg. 

89. 1810. 

lioBBE KiBKE I'AA MøEN. 

57 X 75. Tilh. lir. Lehnsbaron (liihlcncrouc lil \'illielmsboi-g. 



Tilhorte Knih. 

f:. u. 



84. 



85. 



90. 1810 (ca ). 

Udsigt nord for Kronborg. Optrækkende Uvejr, en Regn- 
byge falder i Baggrunden. I Forgrunden en Herre og en 
Dame. Omt. p. 40. 

63 X 77. Tilh. Hr. Prof. L. Wimmer. 

91. 1810. 

Loke og Sigyn. Betegnet: Eckersberg 1810. 

134 X 161. Tilh. Nationalgalleriet. Ophængt paa Amalienborg. 

92. 1810. 

Partie af Ilsedalen paa Harzen. Omt. p. 50. 

I Eckei-sbergs Papirer findes en Koncept, der beskriver dette Billed 
saaledes: »Dybest i Baggrunden sees den saalialdte lisenstein, en meget 
skjon og for mange loyerlige Accidenser beronit Granit Klippe af en 
betj^delig Ho)'de, i Mellemgrunden en Savemolle ved en Vandledning 
af Ilsefloden, som useet har sit løb til venstre dj'bt i Dalen mellem 
træerne fruentimcr med deres bærckurve, som der i Egnen nesten 
alle forretter Muuleseltjeneste«. 

32V2 X 24V2. Tilh. Hr. Overlærer Koch, Randers. 

93. 1810. 

Partie af Okkerdalen paa Harzen. Betegnet: E. 1810. 
Omt. p. 50. 

I samme Koncept, som ovenfor er citeret, beskriver Eckersberg dette 
Billed saaledes: »Af de tvende Bjerge som indeslutter Baggrunden 
heder det paa den venstre der Hiitlibcrg, paa den hoj^ere der Kaaberg. 
I Midten seer man Okkerfloden noget udtørret flj'de imod forgrunden. 
I forgrunden til venstre er en Vandledning af floden anbragt, til mes- 
singhytterne til høyre flyder det ovrige bort , en kone som transpor- 
terer levnetsmidler op til dem som boe paa bjergene og undertiden 

gaaer op til (ulæseligt) lader hvile med hendes Mand som med 

hans Kamerat skal arbeide i Skoven«. 

51 X 62. Tilh. Fru Etatsraadinde Suhr's Dodsbo. 

94. 1810. 

Situation ved Rhinstrømmen. Betegnet : E. 1810. Afb. p. 50. 
Omt. p. 50. 

I samme Koncept, som ovenfor er citeret, beskriver Eckersberg dette 
Billed saaledes: »Rhinstrømen omtrendt 4 Mil Syd ostlig for Coblenz. 
Paa venstre seer man ned ad Rhinstrømen, Vanddeligenzen sees 
seilende nedad med strømmen, tvende mænd træker en liden flod- 
pram ladt med Varer opad. Til Hoire seer man paa et bjerg be- 
plantet rundt omkring med Viinranker en gammel Ruin af et fordoms 
Riddcrslot kaldet Gutenfels, en lignende bemerkes ogsaa paa en hoy 
Pyndt i baggrunden noget til Venstre. Paa Mellemgrunden sees 

noget af Landsbj^en Kaup, derfra sees langs Veien hen til at gaa 

fruentimer som har hentet grøndt etc«. 

47 X 59. Tilh. Enkefru Elisabeth Hvidt. 



324 



95. 1810. 

Jhppe paa Hjehget, 3(lic Akt, yde Scene. Helegnel: E. 1810. 
Omt. |). 64. 
Stukket i K<)bl)er af .1. F. (Clemens. 

'l'illi. NationuUjullericl, aiibru(;t paa Amalienborg. 

96. 1811. 

Kn Forføkelsesscene i en Skov. Betegncl: /i. ISil. Oml. 
p. 51. 

32 X 40. Tilh. Fru Ftalsraadiiide llvijUKtn. 

97. 1811. 

Dkn iiELi.KiE Familii;. Kopi eltor Halnel (L;i vierj^e au 
Frangois I). Ud.slillet 18i:{ Oml. p. r)2. 

'l illi. //. .1/. A'o/K/c/i. Anljragt paa Aiualieiiborg. 

98. 1811. 

Manoi.k; MoDKi.i ioin. Ali), p. .">'2 Oml p. .j'J lA'kerslærfjs 
Aiiklioiiskiilal(){» Xr. 7. 

78'/> X 52. l illi. Malii eii. 1 1 r. l'rof. .l.rc/ llrlsleil. 

99. 1811. 

Mandlic. .MoDKLi ku k. Oiiil p. .")2. Fekersherjis .\iiklioiis- 
katalo{5 Nr. 8. 

:M X 27'/2. Tilh. Maleren, lir. Pnif. .4.rc/ lli lslcd. 

100. 1811. 

Josephs Hmookk huinok hans blodiciE Kjoutel tm. .Iacoh. 

netcfjnet: K Pnris, IS 11. Alh. p. 5.'}. Oml. p. .">:{ 5."). 

i)0 X (il. Tilli. lir. fhv. Ki>i)nian(l /•;. Saiulcr. 

101. 1811. 

POHTHÆT.STLDIUM AE EN CiK.EKEH. 

40Vs X 34. Tiili. lir. K()))nian(l Il .hic Koriicriii). 

102. 1811. 

l'OHTU.ET AF EN UNO KviNDE. 

41 X 34V-.'. Tilli Fru Professorinde .4. Munch. 

103. 1811. 

Tegnekonstens Opfindelse. Oml. p. 6.3. 

49V2 X CO. Tilh. Fru (ieliejineraadinde <'.l(is.<!en. 

104. 1811. 

Staffage paa cl Lan(iskal)si)iile(le , som ellers skyldes .1. P. 
Møller: I'ahti udknfou Pakis. 

92 X 72. Tilli. lir. Ka|)tajn /•'. Cninitutldt. 

325 



105. 1811 (ca.). 

Eckersbergs Selv-Portræt. Afb. p. 54. Omt. p. 55. 

33 X 26. Tilh. Frk'nerne Eckersberg. 

106. 1811—12. 

Hermod, som i Gudernes Navn beder Hel, Dødens Dron- 
ning, AT give Balder tilbage. Udstillet 1814.. Omt. p. 63. 

I et Brev (til Clemens), dateret 14. Okt. 1811, skriver Eckersberg, 
at han har dette Billed i Arbejde. Det blev fuldendt i April 1812. 
81 X 65. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 

107. 1812. 

En liden Pige, legende med en Kat. Udstillet 1814. 

Ifølge Dagbogen solgt til en norsk Grosserer Knutzon jun. 
40 X 49V2. E. U. 

108. 1812. 

Vicelin, som uddeler Levnedsmidler til de trængende. 
Udstillet 1814. Omt. p. 63. 

58 X 77. Tilh. Nationalgalleriet i Kristiania. 

109. 1812. 

Jean de Prange. Iste Akt, 6te Scene. Udstillet 1814. 
Omt. p. 64. 

Stukket i Kobber af J. F. Clemens. 
57V2 X 7OV2. Tilh. Nationalgalleriet, ophængt paa Amalienborg. 

110. 1812. 

Oedipus og Antigone. Omt. p. 66. 

49V2 X 62V2. Tilh. Fru Gehejmeraadinde Classen. 

111. 1812. 

Ulysses og Calypso. Omt. p. 66. 

49V2 X 62V2. Tilh. Fru Gehejmeraadinde Classen. 

112. 1812. 

Ulysses' Hjemkomst. 

621/2 X 73V2. Tilh. Fru Gehejmeraadinde Classen. 

113. 1812. 

Telemak, som ser Faderen ukjendt hos Hyrden Eumeos. 
Anlagt i Oktober 1812, muligvis ikke fuldfort. 

E. U. 

114. 1812. 

Trende spartanske Drenge, som øve sig i Bueskydning. 
Etude efter Naturen. Betegnet: E. 1812. Udstillet 1813. 
Afb. p. 65. Omt. p. 66 ff. 

81 X 64. Tilh. Hr. Forfatter Edgar Collin. 



326 



115. 1812. 

liivoE AF EN UNG Skytte, soiii slibcr sin l'il. Udstillet 
1814. Solf«t under Titlen: 'F'-n ung Mand hvæsser en IMil 
l)aa Kckersbergs Auktion 1851 (Nr. ()> 

E. L'. 

116. 1812. 

I)i:n iiKi.i.iGic Famii.ik. Kopi eller Kafaels Madonna dell' 
Inipannala, nu i l'itli-Galleriet. rdslillel 1814. Oint. p. 69. 
141 X 110. Tiiii. lir. LcMNtirivc Mullkc-liregenlued. 

117. 1812. 

(LmUSTl S, SO.M I.ADKK DE SMAA MoUN KOM.ME Til. SKi. MelegUet : 

Eckersberg f. a Paris. Udstillet 1813. Oml. p. 70 11". 

Kil Kopi, udfort af N. Holljccli , lindes i .luhuiineskirkcn i Kobc-ii- 
havii. 

Horne Kirke pa;i Fveii. 

118. 1812. 

IvruDE AF ET FuuENTiMMEU, lialv Flgur. Hetegnct: /<S75? K. 
Udstillet 1814. Afb. p. 71. Onit. |). 72. 

80 X (55. Tilli. I'2nkefru. Koiisuiiiulc J. Schicrheck. Ileisinnor. 

119. 1812. 

UnsicT vi;i) Pont Hoyai. kha Qiai de Voi.taiue i I'auis. 
Udslillel 1814. 

»Samme Dag (d. 21(le Novhr. 1812) Prospekten af l'oiit i-<i_val fra 
quai N'oitaii'e la(;et< (K.s Dafjboj^ . 

»4'il Landskaherne liar je{,' \ alf{t som (let interessanteste jeg kunde 
linde en Udsij^t fra Iloyden ved Siotlet .Meiidoii .... og en l'rospeet 
tajjet fra Qiiiii Vollfiirr i N:ei lieden af 'riiuillerierne In oraf den svil- 
lifje Fioy, Haven, I'orit royal oj{ l'onl (;onei)rde i Ha^^^^rnnden . sees. 
Med Foriioyeise skal jeg anvende alt for dei-\ed at give et l{e\ils 
paa min Krkjendtliglied.« l,lirev fra K. til .lustitsraad lierner, den 
30. Novbr. 1812). 

55'/2 X 71. Tilii. Mr. (Irossercr KoUhoff. 

120. 1812. 

Landskab undeh Vandeedninoen i Akcueie ved Pahis He- 
legnet: K. Udstillet 1811. 

Hilledet n:e\ nes under 4"itlen >.\(|na(ln(|iien i .Areneill« som udfort 
for Conferentsi-aad Hugge livem del ogsaa har tilliort i et Mrev fra 
K. til Olenieiis, dateret Paris d. 1. .lun! 18i;{. Ivndvidere: >endt det 
lille .Stykke AreueiU (K.s Dagbog d. 10. Deebr. 1812). 
.32Vj X 40. 4'illi. lir. Kammerherre C. Scdi'cniiis til Klintholm. 

121. 1812. 

Udoanc.en af M()is-DE-Hori,oGNE tie LoNGCiiAMPS. Hetegnct: 
H. 181-J. Udstillet 181 I un<ler samme Titel, med TiHojeisen : 



;j27 



»Mont Calvaire sees i Baggrunden«). Modstykke til fore- 
gaaande. Afb. p. 74. Omt. p. 73. 

»endt det lille Stykke: Udgangen af Bois-de-Boulogne til Long- 
champs« (E.s Dagbog d. 22. Decbr. 1812). 

33 X 40V2. Tilh. Hr. Sognepræst P. Lange, Hinze pr. Kjellerup. 

122. 1812 (ca.). 
Studiehoved. 

23V2 X 19^/2. Tilh. Hr. Kammerjunker, Grosserer Henry Tegner. 

123. 1812 (ca.). 

Hagbart og Signe. Efter Oehlenschlågers Tragedie, sidste 
Scene. Skitse. 

Dateringen af dette lille Billed er noget tvivlsom. 
26V2 X 19. Tilh. Hr. Bogbinder H. H. Rasmussen. 

124. 1812 (ca.). 

Portræt af Landskabsmaleren J. P. Møller (1783 — 1854). 

Formentlig malet af E. under hans Samvær med Møller i Paris. 
3OV2 X 24. Tilh. Frk. Charlotte Møller. 

125. 1813. 

Etude af tvende Hyrder, den ældre forklarer noget for 
den yngre. Udstillet 1814. Eckersbergs Auktionskatalog 
Nr. 4. Omt. p. 88 og 90. 

53 X 42. . Tilh. Nationalgalleriet. 

126. 1813. 

Portræt af Modellen Emilie i Paris. Afb. p. 77. Omt. 
p. 76-78. 

»endt E(milie)'s Portræt« (E.s Dagbog d. 30. Jan. 1813). 
25V2 X 20. Tilh. Fru Kammerjunkerinde Barnekow. 

127. 1812-13. 

Hagar og Ismael i ørkenen. Betegnet: E. 1812. Udstillet 
1814. Afb. p. 70. Omt. p. 72. 

»Endt Hagar i Ørkenen« {E.s Dagbog d. 6. Febr. 1813). »Nr. 5 er 
en liden Hagar i Ørkenen. Dette har jeg gjordt for at præsentere 
H. H. Prindsen .... adskillige her have givet det Bifald« (Brevkoncept 
af E. til Kobberstikkeren Clemens, dat. Paris d. l.Juni 1813). 

En Tuschtegning til dette Billed tilhorer Hr. Greve C. C. S. Danne- 
skjold-Samsøe. 

65 X 80. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 

128. 1813. 

En hvilende Kvinde. Halv Figur. Eckersbergs Auktions- 
katalog Nr. 5. 

30 X 26. Tilh. Hr. Organist Rasmussen. 



328 



129. 1813. 

Udsigt fha MianoN Si.ot. Ucislillel 181 1. All), p. 73. 
Oml. |). 72. 

jImkU l*ros|)cktc'ii fra Mciidoii< Iv.s Da^lxig d. 27. Fchr. 1813). 
Se Noten under Nr. 11!). 

55V2 X 71. Tilh. lir. (irosserer Kollholf. 

130. 1813. 

ViCKLIN LDDKLKll LkVNKOSMIDI.KH TII, DK TlUiNCKNDK. 
Af Kckershcrg kaldet: xlen lille \ kelin«. Malet til I Vof. Muller. 
>Endt den lille Vicelin< (.K.s Viagho^ d. 8. April 1813;. 

U. 

131. 1813 (ca.). 
PoHTH.iCTSTi'DiK .\r KN I)hi;n(;. 

Udstillet paa KroMiii^ssaioiien 1840 under l-A-kersher^s Navn. 'I'il- 
liiirte senere l)r. Seliicjt/. i Kuskilde. 

I -; V. 

132. 1813 ca. . 

I-^N SAPKUU Ill.V i*.\IMS. 
Sendt af Ivekersherj^ til en lir. Hanse i I-lenshnrn 184!t. 

f. 

133. 1813. 

Dkn (lODK M()Di;it. Oml p 8 1. 

>Kndl det lille Maleri -la bunne inére« (K.s Da^l). d. 'i:!. .Vu«. 18i:r. 
44Vj X 34. Tilli. Fru (ieliejnieraadinde Classeii. 

134. 1813. 

(JXKOPS DøTTRK OIMUC.K MiNKllV.XS II KM I.K.II KD. Skitse. 

Kckersbcrf^s Aiiklionskalalof^ Nr. 79. .Mi), p. 85. Oml. 
p. 84. 

I Auktionskalalogen opfort som et .Ai'ljejde fra 18'2(). Synes doj; 
snarere al v:ere et l-'orarhejde til det stoi're Hilled. hvoraf kun et 
Fragment er opbevaret opfort undei- Ni-. 142 . 

22V> X 17. Tilh. lir. IJrynt-er Carl Jdcohsvii. 

135. 1813. 

Ai.KYONKS I)iu)M. S()]}»l vi'd I>ki'rsl)(>rf^s .\ukli()ii 18.') I Nr. 
til Malt-r I, und. 
Omtalt i Breve fra F. til Clemens iNovbr. 1813). 

u. 

136. 1813. 

.\i.KY()NK VKD Stu.\ni)i;n. .Ml), p. 87. Oml. p. 81). 

»Kndt llaleyone ved Strandene K.s Dagb. Itom. d. 2'-'. Oet. 181.3). 

Kn Tegning til dette Hilled tilhorer lir. (irosserer .1. H. H. I.efolii. 
72 X 48Vj. Tilh. I"rk nerne Eckersberg. 

329 



137. 1813. 

Papirius og hans Moder (efter en Fortælling i Aulus Gel- 
lius' Noctes Alticaé). 

Weilbach opfører Billedet under 1823 og skriver, at det er endt 
d. 3. Marts samme Aar. Men der findes i E.s Dagbog ingen anden 
Optegnelse om dette Billed, end at han d. 3. Marts 1823 har »Imod- 
tagct af Hr. Nathansoii for Papijriiis 45 Rbdr. «, hvilket ikke ude- 
lukker, at det kan være malet langt tidligere. Og herpaa tj'der i 
hoj Grad dets maleriske Stil. Det er efter al Sandsj'nlighed malet 
under E.s Ophold i Rom, og Modellen til Papirius' Moder har vist- 
nok været den samme, som Kunstneren har benyttet til det fore- 
gaaende Billed af Alkyone. 

36 X 27V2. Tilh. Højskoleforstander Ernst Triers Dødsbo. 

138. 1813. 

Hektors Afsked med Andromache. Afb. p. 89. Omt. p. 88. 
49 X 34V2. Tilh. Thorvaldsens Museum (Magasinet). 

139. 1813. 

En sovende Qvinde i antik Dragt. Betegnet: Roma 1813. 
Afb. p. 100. Omt. p. 99—100. 

Tilh. Thorvaldsens Museum. 

140. 1813. 

Porta Angelica ses til venstre, længere tilbage et Parti af 
Vatikanet (Belvedere). Skitse. Eckersbergs Auktionskatalog 
Nr. 19. De romerske Prospekter er omtalte foran under 
ét p. 101-109. 

32 X 41. Tilh. Hr. cand. jur. , Borgerrepræsentant 

Gustav Philipsen. 

141. 1814. 

Prospekt af Mars Vainqueur, d. v. s. Nervas forum i Rom. 
Udstillet paa Kunstforeningens Udstilling 1828, Katalogens 
Nr. 159. Billedet beskrives dér saaledes: »Den store Muur 
af svære Peperin- Blokke, som optager den største Deel af 
Maleriet , dannede engang Omgivningsmuren for Nervas 
Forum. Marmor-Søjlerne, over hvilke Klokketaarnet staaer, 
menes at have hørt til det Tempel, som Trajan lod opføre 
til Nervas Ære«. 

»endt Prospecten af Mars vainqueur« (E.s Dagbog, d. 15. Jan. 1814). 
43 X 33V2. Tilh. Hr. Grosserer Benmj M. Goldschmidt. 

142. 1814. 

Kvindehoved i Profil. Fragment af Maleriet »Cecrops 
Døtre« (se Nr. 134). Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 40. 

>En dobbelt Seance af Vicenza og hendes Sostre til Cecrops 
Dottere« (E.s Dagbog, d. 14. Marts 1814). 

»Foruden nogle andre Smaating saa har jeg begj'ndt en 



330 



nnipe af Cecrops Dalre .... dette sidste arheider jc« paa næn'ærende, 
fif^iii eriie er iiesten Lej^emsslDrrelse« i Hrev-Cmicept fra Kckersherg 
til (Clemens). 

23Va X 20V2. Tilh. Maleren lir, l'rof Ollo Ihishiiul. 

143. 1814. 

Ui.YSSKs' Hævn faa Fiuernk. Odyss. 22. Afl). p. 98. Oml. 
sain mest. 

»Begyndt paa Ulvsses' Hævn paa Frierne« {,K.s Daghog d. 21. Marts 
1814), 

.... >il)Iandt fleerc Oompositioner iiar jeg begyndt at udfore tvende 
....(let andet er l'iysses der slaaes med fiMerne. men jeg maae nu 
lade disse Ting staac indtil jeg engang faaer Uaad til al holde Mo- 
(lelleT iie dci til, som vil væi'e Nodvendig til deres l'<lforelse< i IJrcv fra 
li. til Baron Scluihart d. 1(1. .Juni 1«U. 

24V» X 43. l ilh. lir. l'rtckræmmcr /'. li. I'oiilscn. 

144. 18U. 

IvN AF Via Sacha Ix-korsluT-^s ,\iiklionsk:it:ilo'4 \r 20. 

Udstillet i Kiinsli'ort'iiinf»tMi 1828, Kiitnioj^ens Nr. 1,")1. Ik'- 
skrives dér saaledes; »Antonius of,' Fiuistinas Tempel, hvis 
delle indtaf^es af Kirken SI. I^orenzo in Miranda, staaer i 
Forf»riinden ; i Haj^grunden sees ("apiloliuni. .\fi). ]). lOiJ. 

Kn Blyantstegning til dette Billed. dateret d. 7. .luni 1.S14. tilhorer 
Kohherstiksamlingen. 

27Vs X 31 Vj. Tilh. Krk. Frederikke Treschow. 

145. 1811. 

U.AMPO vAcr.iNo (del {^ande Forum Homanum . Fckersberf^s 
Aidvtionskatalof^ Nr. IG. Udstillet 1828 paa Kiinstforeninfiens 
Udslillinf«, Kataloggens Nr. 15,'!. Hilledet i)eskrives dér saa- 
ledes: »Til \enstre i i-'orj^rn nden de .i Mai iiior Uolonni-r af 
det saakaldle .Fiipilei" Stalors Tempel. Si-ptimius Severus 
Triiimphbue o'^ en Soile, opreisl i det 7de .Xarliundrede til 
Keiser IMiokas Ære, staa i Mellenigrunden til iioire . . . . 
Ha}?grunden optaj^es af U.apitoliner-Mjernet, iivis Uyn diekkcs 
af Senatorernes l'alads med dets linie Klokketaarn of? af 
Kirken Maria Ara Ueli, o'^ hvis l"od desuden prydes med 
Tempellevnin{<er. De to Uolonner, der staae omtrent midt 
i Stykket, ere Rester af den tordnende .lupilers Tempel, 
oj4 de Uolonner, som slaae mere til \cnstri'. daiinedi- en- 
j^an}4 S<iile;4anj^en om l'ortunas 'l'empi-l . 

lin Tegning hertil, dateret d. S. .luni 1S14. tilhorer 1 1 r. Malermester 
Viet. Hansen. 

31'/2 X 41. Tilh. Hr. Kammei'herir Scdi'eiiiiis til (ijorslev. 



331 



146. 1814. 

Portræt af Anna Maria Uhden, f. Magnani, Thorvaldsens 

Elskerinde. Afb. p. 113. Omt. p. 110— 112. 

31 X 2IV2. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschsprung. 

147. 1814. 

Portræt af Albert Thorvaldsen i Lucca-Akademiets Ordens- 
dragt. Udstillet 1815. Afb. udfor p. 114. Omt. p. 114— 118. 

»Begyndt paa Thorwaldsons Portrait« (E.s Dagbog d. 8. Aug. 1814). 
»Endt Thorwaldsens Portrait (do. do. d. 8. Sept. 1814). 
90V2 X 74. Tilh. Det kgl. Kunstakademi. 

148. 1814. 

Parti ved Cloaca Maxima. Eckersbergs Auktionskatalog 
Nr. 21. Udstillet 1828 paa Kunstforeningens Udstilling, 
Katalogens Nr. 158. Billedet beskrives dér saaledes: »De 
underjordiske Canaler i Forgrunden ere Levninger af de 
gamle Afledningscanaler (Cloaca maxima). I Mellemgrunden 
til venstre staaer en fiirsidet Janusbue , der bærer Ruiner 
af en Fæstningsmuur fra Middelalderen. Kirken til høire 
med det fiirkantede Klokketaarn hedder St. Giorgio in Ve- 
labro. Op til den støder en lille Triumphbue, opført til 
Septim. Severus' Ære Baggrunden optages af den syd- 
vestlige Deel af Capitoliner-Bjerget og af Paladset Caffarelli. 

En Tegning til dette Billed tilhører Billedhuggeren, Hr. Prof. 
Freund. Den er betegnet: Octobr. 181i. 

32 X 47. Tilh. Hr. Greve F. R. Scheel til Ryegaard. 

149. 1814. 

Klostergaarden i s. Lorenzo fuori. Betegnet: 181^. 

Der eksisterer af dette Billed i Privateje en Gentagelse, som næppe 
er af E. selv. 

33 X 44. Tilh. Hr. Fabrikant Bernh. Hirsctisprung. 

150. 1814. 

Parti i Villa Borgheses Have. Eckersbergs Auktions- 
katalog Nr. 22. Afb. p. 102. 

28V2 X 33. Tilh. Nationalgalleriet. 

151. 1814. 

De tre Kvinder ved Christi Grav. Brudstykke. Solgt ved 
Eckersbergs Auktion 1854 (Nr. 41) til Jærnstøber Løvener. 

E. U. 

152. 1814. 

Kvinderne med Englen ved Christi Grav. Altertavle. Ud- 
stillet 1815. Afb. p. 97. Omt. p. 96. 



332 



»begyndt p:ia Altertavlen« i'R.s Dagbog, (i. U. Scpt. 1814). >En(lt 
aldcelcs Altei tavlen< (do. do. d. 21. Decbr. 1814. . 

Hestilt Storrelse: 4 AI. > 'iVa Al. Jarlsbery i Norge. 

153. 1814. 

C.iiuiSTus nos .Iaikus. Ufiildcndt .' 

>Ik'gyndt Cliristus hos Jairus< [K.s Dagbog d. 20. Decbr. 1814). 

E. II. 

154. 18M-1815. 

Ani).\(;t vki) dkn Hr.i.i.Kii: Poirr PF:TKnsKiHKKN i Ho.m. 

Opftirt mider denne Tile! i (^onferentsraad 'lliotnsens Auktions- 
katalog, 18().") Nr. 42). 

Tegninger til nogle al" Figni'erne paa dette IJilled lindes i Kobber- 
stiksainlingen. 

'M > 27. Tilli. lir. (iodsejer ./o/i(i;ifi('.v lliitje. 

155. 1815. 

Studii-: (Fragment: en Mnnd knster en Sten .\f Komposi- 
tionen: ISHAKI.S HoitN 1AM:|)K imod (il I) OC. IMOD MoSKS, 
DA .SKNDTK IIkHKKN HH.KNDKNDK .Si.ANC.KH HI.ANDT FoI.KKT 

(4(le Mose IJo^i . Hekersheins .\iiktionsk;il;iloji Nr. 12. ()mt.|).!K). 

lui Tegning af denne Komposition i dens llellied. signeret: E.Jim. 
1815 tilhorer Hilledluiggeren, lir. Prof. Stein. 

23 X 17. Tilh. lir. (lodsejer .hiliiinncs lliuje. 

156. 1815. 

Ki.osTKUc.AAUDKN I S' Mahia IN .Vhacici-i . Anhvf^ Fekers- 
l)erf»s Auktionskalalof^ Nr. 3.'{. 

>.Malet et lidet Partie af (iaarden i Ka])iiziner Klostei'et Araceli« 
(K.s Dagbog (1. 4. Marts 181.')). 

Kn kva(lreret Tegning i Mly og Tnseh til delte Anlæg, dalerel 
181.'). tilhorer Koliberstiksamlingen. .Se det nnder samme Titel op- 
forte Hilled fra 1824. 

36 X 4!). Tilh. .Maleren Ur. Prof Ollo lliisliiinl. 

157. 1815. 

Fn Hy(;nin(; i di-n homkhski; ("ampacnk. Fckcrsl)er}»s .\iiktions- 
kiilalof^ Nr. l.l 

>n)alet en liden fabrik nden for Ponte .Molle< K.s Dagbog den 
2.'i. Marts 1815). 

27V2 X 32. Tilh. Satioiuildiillcrici. 

158. 1815. 

Ivr Pauti af det induk ai' ("oi.ossrrM rdslillil 1817 
All), p. 101). 

>begvn(lt at male 2 smaa Parlier i ('.oloscet< iK.s Dagbog den 
28. Marts 181. 'i. 

34 X 35. 'Tilh. Frk'nerne h'ckTrsbcni. 

333 



159. 1815. 

Parti af det indre af Colosseum. I Forgrunden en gaaende 
Munk. 

Se Noten under foreg. Billed. 
24V2 X 37. Tilh. Hr. Proprietær C. Hauherg, Daurup pr. Jyderup. 

160. 1815. 

Kirken S'^ Agnese udenfor porta Pia. Eckersbergs Auktions- 
katalog Nr. 23. 

»malet Kirken St. Agnese« (E.s Dagbog den 7. April 1815). En 
Tegning til dette Billed, dateret 8. Marts 1815, tilhører Kobberstik- 
samlingen. 

32 X 49V2. Tilh. Nationalgalleriet. 

161. 1815. 

Et Parti af Kirken S. Lorenzo fuori delle mure i Rom. 
Ud.stillet 1817. Udstillet paa Ny paa Kunstforeningens Ud- 
stilling 1828, Katalogens Nr. 163. 

»begj'ndt et Parti i Kirken S. Lorenzo fuore delle Mure« (E.s Dag- 
bog d. 18. April 1815). 

En Blyantstegning til dette Billed tilhorer Kobberstiksamlingen. 
46 X 32. Tilh. Hr. Boghandler Hcrm. Lijnge. 

162. 1815. 

Narcissus. Næppe ganske fuldført. Afb. p. 99. Omt. sammest. 

»Modell for Narcissus 12 P.« (E.s Dagbog d. 4.-5. Septbr. 1815). 
»Modeli Saverio i 6 Dage til Narcissus til d. 16. i alt 34 P(aoli)< 
(do. do. d. 11. Sept. 1815). 

Der eksisterer mindst to Kopier af dette Billed. Den ene tilhorer 
Hr. Skuespiller Price, den anden Hr. Maler Cai Brandt. I hvert 
Fald den sidstnævnte er ikke egenhændig. 

45 X 56. Tilh. Hr. Kammerherre C. Scavenius til Klintholm. 

163. 1815. 

Klostergaarden ved St. Paul. Betegnet: E. 1815. Udstillet 
1817. Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 12. 

»Malet Gaarden i St. Paul« (E.s Dagbog d. 28. Sept. 1815). 
33V2 X 44. Tilh. Hr. Grosserer Benny Goldschmidt. 

164. 1815. 

Udsigt gennem tre af de nordvestlige Buer i Amphithea- 
TRETS 3die Stokværk Udstillet paa Kunstforeningens Ud- 
stilling 1828, Katalogens Nr. 157. Billedet beskrives dér 
saaledes: »Gjennem Buen til venstre sees de fremragende 
Ruiner af Fredens Tempel og, bag dem, Kirken Maria Ara 
Celi i det Fjerne. Gjennem den mellemste Bue sees det 
saakaldte Neros Taarn ... og endnu længere tilbage øines 



334 



Paliidset paa Monte Cavallo. Lif^cfor nuon lil lioire lif^f^er 
Kirken SI. I'ielro in Viiicoli i Na'rlu'dcii af 'ritus liadc . 
Mc Ucrsberj^s Aiiktionskalalo}^ Xr. 17. Ali). |). ]()."). Oml. 
p. 106. 

Kn Tej;niii;^ til dette I5lllf<l tilhorer lir. Forfatter Karl .Madsen. 
32 X 49. l ilh. Hr. Ktal.sraad liuuycs Dodsbo. 

165. 181.'). 

Kn homkhsk Ticc.kh. .\fl). p. 111. Omt. p. 110. 

>Mo(lell for en Haine til l'ortraitet af den ){ainle Mand son) lir. 
Tliorwaldsen lik. 1.') |).< K.s l)a}{l>o){ d. 24. Deel). 181.') . 

'I'illi. l'honxililxrns Miisfiim. 

166. 1816. 

(Modellen {",. I (",i()(;i.\h.\i)H.\(;t. Eckersherf^s Auktionskatalog 
Nr. 26 »Portræt af en romerske Landiioerske. Ina cio- 
ciara« . Omt. ]). 1 1 0. 

>Til Modeli G... 1 Seiidoc i K.s l)af<l)0({ d. «. .Ian. l«16i. >Kndt 
C's Portrait. Scioeiaredraul' do. do. d. 1(1. .Ian. IHK) . 

y 47. Tilh. I Ir. (ii'ossei'er (ll<iii<litis. Malino. 

167. (1812— )1816. 

MOSKS LADKH DICT RDDK II.W TH.i;i)i: TII.H.VCIK Od F.Ml.VOS W.V.H 

OVKHSVOMMK. l'dstillet 1817. Ali), p. 9;{. Omt. p. !)1 1)6. 

I et IJrev af 12. Okt. I.SI2 skriver K. til Clemens, at han har niod- 
tafjet Iiestillin)>en paa dette Milled. oj; at han har nj<"'' l'dkast 
dertil. I et Hrev fra l-oraaret 1«!.') hedder det: >l)et store Malerie 
Israeliternes l'dvandrin^ er nu j^andske rhiiiifluTvlt. l-'orst .Aaret 
efter synes K. at lia\e fuldendt Hilledet: han noterer i\. 23. .April 
181(i i t)a({h()}{en : »Indpakket det stoi'e Malerie.« 

204 X 282. Tilh. Nulioiuihidlleriel. 

168. 1816. 

MoSKS, NKDSTKCKN FH.\ SiN.M Rj.lUW., VISKH DKT ISM.\EI.ITISKE 

Foi.K Lovi;ns T.wi.icn. Skitse. Omt. \^. !)6. 

»Kiidt Skiz/en .Moses med 'I'avleriie« Ivs Da^hon. d. .'). Marts I .SI (1 . 
Kn 're};nin}{ til dette Hilled tilhorer Kohherstiksatulin^ien. 
28'/s X 30. Tilh. lir. Orj^anist Kiisniiissvii. 

169. 1816. 

M.\ui.\ siDDKNDi: MKi) B,\HNET Jesus I Skyehne. Kftcriif^ninfi 
af Halaels Madonna di l'oIi<ino. Omt. p. 119. 

'I'ilh. Thnrixililscns Miisciini. 

170. 1816. 

M.MU.v sii)D1:m)i; .mi.d H.vmmt .Ii:srs i Skvkiine. I-rit efter 
Mapliael\ iCckersheri^s .\ukti()nskatal()'{ Nr 2.') ikke solgt). 

(>entaj{else af Hilledet i Thorvaldsens .Museum. 
34 X 20. Tilh. I'rk nei iie Eckcrslu-nj. 



3.35 



171. 1816. 

Rafaels Madonna di Foligno, en Efterligning. Udstillet 1817. 

Samme Komposition som foregaaende. Endnu en Skitse med 
denne I'Composition (dog vistnolv malet langt senere) er fra Domaine- 
direktoratet gaaet over til Kunstakademiet. 

Altertavle i Slaglunde Kirke paa Sjælland. 

172. 1813-16. 

En Høstpige i antik Dragt. 

Tilh. Thorvaldsens Museum. 

173. 1813—16. 

Sokrates og Alkibiades. 

Tilh. Thorvaldsens Museum. 

174. 1813-16. 

Moses findes af Faraos Datter. Omt. p. 96. 

33 X 24V2. Tilh. Hr. Otto Benzon. 

175. 1813-16. 

Joseph og Potiphars Hustru. 

Der findes ingen Optegnelser af E. om dette Billed; men til Sta- 
tuen i Baggrundens Nische forekommer flere Tegninger, den ene til- 
horende Kobberstiksamlingen, den anden Hr. Prof Freund, og endnu 
en tredje findes opfort i Eckersbergs Auktionskatalog. Forbilledet 
for denne Figur var en æg3'ptisk Statue i Villa Borgheses Have. 
Billedet sjMies altsaa at tilhore E.'s romerske Ophold. Men det frem- 
viser i visse Enkeltheder (se f. Eks. Føddernes Behandling) Ligheder 
med Billedet af Hagar og Ismael (Nr. 127), som E. malede i Paris. 
83 X 85. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 

176. 1813-16. 

En romersk Landboer. Solgt ved Eckersbergs Auktion 1854 
(Nr. 27) til Redaktør Siesbye. 

E. U. 

177. 1813-16. 

En ægyptisk Sfinx. Solgt ved Eckersbergs Auktion 1854 
(Nr. 36) mod kontant Betaling. 

En Tegning — formodentlig til dette Billed — af en ægyptisk 
Sfinx tilhorer Hr. Prof. Freund. 

E. U. 

178. 1813-16. 

En ældre Mand og en Landboerske i knælende Stillinger. 
Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 37. 

28V2 X 22. Tilh. Hr. Murmester A. N. Schioldann. 

179. 1813-16. 

To Figurer foran St. Petersstatuen i Kirken af samme 
Navn. Solgt ved Eckersbergs Auktion 1854 (Nr. 39) til 
Xylograf Kittendorff". g U. 



336 



180. 1813-16. 

En »anskndk Itai.iknkhindk. Anlæ^. I}ete<»iicl baf^paa: E. 
Eckcrsberj^s Auktionskalalog Xr. 81. 

100 X oO. Tilh. Hr. Journalist Frejlif Olsen. 

181. 1813-16. 

UnsKiT ovKn Noc.KT .\F RoM , St. IVtcrsk 11 |)pe]en sees i Haf»- 
grundcn. Solgl ved lickersbergs Auktion 18r)4 (Nr. 35 til 
Sekretær Mulile. 

E. r. 

182. 1813-16. 

UnSKiT VKl) TlHIiUKN 1 N.KIIIIKDKN M- DKN S.VMMKNSTYHTKDK 

Kho (ponte rotto). L'dstillel 1828 ])aa Kuiistforeiiiiif?ens 
Udstilliii}», Kalalof^oiis Xr. 1(50. Biilcdct lu-skrivt-s dc'-r videre 
saaledes: »I Ha-'f^riinden li{5)4er .\\ eiitiner-Mjeri^et til venstre 
med Kirkerne Sta. Sahina oj^ Maria del l'riorata.i 

•Solf^t l.Sf),'! til Kun.stfori.'iiin}{cii. di-r ijcf cii Ti^nniri^ cHiT (lette Hilicd. 
'2T/i X 44. I'illi' lir. Kuidiiia-ntig ThiKjcr Holm. 

183. 1813—16. 

Udsict ovku Tiin:iti;N i-n.\ rn.\STi;vi:m; ndiMdor Ilelli^aands- 
1 lo.spilalet. I Uaf.;}4riin(len i'nt^elshorf^en <)<^ l'-nfielsbroen. 
Udsliilet 1828 paa Kiiiisllbreninj^ens rdstillinti. Kalaloj^ens 
Nr. 161. 

287? X 44. Tilli. y,ilioiutliittUcriel. 

184. 1813-16. 

I^N iiv.Ki.viCT Ci.wc. I ('oi.osSKUM. F.ekersberf^s .Xnklions- 
kalalog Xr. 1 i. 

'28'/j X 3l)'/». Tilli. lir. C.rc-vc F. /{. Sclu-vl til Ryegaard. 

185. 1813 16. 

Un.sicr \\\.\ riiiDii; .S iokv.i-hk i ('oi.osski'M . fornedi'n sees 
Conslanlins TriuMiphinie Klostret Hiionavenliira ; l"i;.^iiren 
ul'uldendl. Sol-^t ved i;ckersl)erj4s Auktion 18.')1 Xr. 29 til 
Hedaktør .Siesbye. 

I'. 

186. .1813-16. 

En Oi'(..\\(i I Coi.ossKi'M. rdlbrt Skiise Solj^l ved Ik'kers- 

bcr}{s Auktion 18;") I ,Xr. 38 til Erlinj^ l'.ekersberj^. 

.35Vj X 25. E. U. 

187. 1813-16. 

I'.Mtii Al- i)i:t Indhk ai- r.ni.ossKrM. En KAPrciNEHPR.fiST 

IIOI.DKK (il'l)ST.li;Ni:STi:. 

28Va X 2.''>Vv. Tilli. Ur. l-orpa^^ter Holm. Hoscnliiiid. 



188. 1813-16. 

Parti af Colosseum. Udstillet 1844 sammen med Nr. 198 
under E.s Navn og med Tilføjelsen »malet i Rom«. 

Solgt paa Thorvaldsens Museum.s Auktion d. 1. Okt. 1849 (Nr. 132) 
som »Copie d'aprcs Eckersberg« til Justitsraad Lautrup. 

E. U. 

189. 1813—16. 

Udsigt gennem en af Buerne i Colosseums andet Stok- 
værk. 

34 X 26V2. Tilh. Enkefru Elisabeth Hvidt. 

190. 1813-16. 
Vestatemplet i Rom. 

27 X 33. Tilh. Hr. Nationalbankdirektør Rud. Tvermoes. 

191. 1813—16. 

Den nordøstlige Side af Capitoliner Bjerget. Udstillet 
1828 paa Kunstforeningens Udstilling, Katalogens Nr. 152. 
Billedet beskrives dér saaledes: »Porticussen af Peperin- 
Steen til venstre hører til det Franciskanerkloster, der er 
bygget op til Maria Ara Celi's Chor. Bygningen j'derst til 
høire støder op til Senatorernes Palads, der optager den 
midterste Deel af Capitolium. Palatiner Bjerget med de 
farnesianslie Haver ligger til høire i Mellemgrundcn. Monte 
Cavo (Albaner-Bjerget) sees i det Fjerne.« Afb. p. 107. 

En Tegning til den højre Del af dette Billed tilhører Frk.'nerne 
Eckersberg. 

32 X 48. Tilh. Hr. Grosserer E. le Maire. 

192. 1813—16. 

En anden Del af Via sacra (se Katalogens Nr. 144), som 
her gaaer forbi Romulus og Remus Templet, der nu danner 
Vestibulen til Kirken St. Cosmus og Damianus. Udstillet 
under denne Titel og under Nr. 155 paa Kunstforeningens 
Udstilling 1828. 

3IV2 X 43. Tilh. Fru Seidelin, Roskilde. 

193. 1813-16. 

Marmortrappen, som fører op til Kirken S* Maria in 
Araceli , tilhøjre Opgangen til Capitolium. Eckersbergs 
Auktionskatalog Nr. 11 (ikke solgt). Købt siden af Kunst- 
foreningen. Nr. 151 paa dennes Udstilling 1828. 

Der ek.sisterer af dette Billed i Privateje en fortrinlig, men dog 
næppe af E. selv udført Gentagelse. 

32 X 36V2. Tilh. Hr. Kunsthandler C. L. Folimar. 



338 



194. 1813-16. 

PAUTI i FliAN'CISKANEHKl-OSTHKT S TA. MaIUA IN AkACKI.I. FckcPS- 

bergs Auktionskatalog Nr. 24. 

3OV2 X 39V2. Tilli. \(itiomtl<i(illcriel. 

195. 1813—16. 

Et HOMKHSK KlOSTEH flNDGANCiSPOHTEN Til, AhACEM), Mllll- 

kene hentes til on Svg. Figiircriu' tilinaltc i 18.')1. 

44V2 X 2«V2. ' II. 

196. 1813—16. 

Klostkiuiaahoen i San Lorenzo fi'oiu Solgt vod Fxkors- 
bergs Auktion 18r)4 (Nr. 18 til KoiunKindor Seciu-r. 

E. U. 

197. 18i:5— 16. 

KiMKKN TiUNiTA dk' Monti o(; Vii.i.a Mkoici. Anlæg. Solgt 
vod Hckorsborgs Auktion 18.U Nr. 30 til Hedaktor Siosbvo. 

K.'U. 

198. 1813-16. 

Pauti ak Coi.onnadkn , SOM oM(iivi;it Pi. I i:usim.ai)si:n. l'd- 
slillot 1844 

Ti I II. Tluin'iildsciis Miisciiin. 

199. 1813-16. 

Pauti af (".oi.onnadkn, som oM(.ivi:it Pi.ti.iisim.adsicn 

;54 X 27V2. 'l'illi lir. C.ii-vc .1/. Srlwi-I. 

200. 1813-16. 

Pauti af (".oi.onnadkn, som omuiyku Pktkiisi'i.adskn. llokers- 
borgs Auktionskatalog Nr. 15. 

3()V2 X 2()'/2. Tilli. I Ir. lAliiisnri-vc MoUUc-limicntiH-d. 

201. 1813—16. 

CijKNNKM i:t Vinduk skes det Induk ak kn (Iaaiu) lu-kors- 
l)ergs Auktionskatalog Nr. 9. 

33V2 X 27V2. Tilli. I"rii Koiiforciisraadindi' /.iiinniinnn. 

202. 1813-16. 

Kt i.ii.i.f: V.I'Utsiius i N.i:iuiki)i:n ai- Sax I'aoi.o. 

»Tilsendt Assi-ssoi- Tliom.si-n ct M:\li.'i-i fori-stillciidc i'l lille W-rts- 
lui.s i Nærhcdfii af St. Paohx i^K s Daj^lxif; d. 4. Maj 1828 . 
27 X 34. Tilli. Krk. Mtiric Thomsen. 

203. 1813-16. 

I Vii.i.a HoitoiiKSKS IIavic vkd Uom. 

27'/2 X 24'/2. Tilh. Fru V. Ilt ise. 



330 



22« 



204. 1813—16. 

Parti i Villa Albanis Have. Eckersbergs Auktionskatalog 
Nr. 10. 

27 X 34V2. Tilh. Hr.Proprietæi" J. C. i/auterff, Daurup pr. Jj'derup. 

205. 1813-16. 

En Havedør omgiven af Vinranker (i Virkeligheden en 

Pergola). Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 28. 

34 X 28V2. Tilh. Hr. Proprietær J. C. Hauberg, Daurup pr. Jyderup. 

206. 1813-16. 

Parti ved Fontana Acetosa. Forgrunden ufuldendt. Eckers- 
bergs Auktionskatalog Nr. 32. 

26 X 44. Tilh. Hr. Justitiarius P. Koch. 

207. 1813-16. 

Vandfald mellem romerske Ruiner. 

Solgt d. 20. Aug. 1851 til Redaktor Edv. Meyer. 

E. U. 

208. 1813-16. 

Kalkstens Klippe fra Tivoli ved Rom. 

Formodentlig identisk med et af de under Nr. 43 solgte Studier 
paa Eckersbergs Auktion 1854. 

22V2 X 20. Tilh. Hr. Organist Rasmussen. 

209. 1813—16. 

Træstammer ved en Stenbænk. Et Klippeparti. Ved Ecliers- 
bergs Auktion 1854 (Nr. 44) solgt til Prof. Jensen. 

E. U. 

210. 1816. 

Portræt af Grosserer Charles Petit. Afb. p. 177. Onit. 
p. 188. 

sbekomet af Hr. Petit for et Portrait 120 Rbdr.« (E.s Dagbog 
d. 30. Decbr. 1816). 

Tilh. Hr. Fabrikant Emil Hornung Petit, Altenburg i Sachsen. 

211. 1817. 

Portræt af Justitsraad Lund. 

»imodtaget af Hr. Justitsraad Lund for hans Portrait 25 Specier« 
(E.s Dagbog d. 3. Febr. 1817). 

E. U. 

212. 1817. 

Portræt af Kammerherre Fr. Hoppe til Sæbygaard (f. 1770). 
Afb. p. 179. Oml. p. 188. 

»Imodtaget af Hr. Kammerherre Hopp^for et Portrait 150 Rbdr.« 
(E.s Dagbog d. 11. April 1817). 

76 V2 X 61. Tilh. Herlufsholm Skole. 

340 



213. 1817. 

l)obbeU|)ortræt ;if Haron Malsan og Komtesse Hakdenbehg. 
Malve Figurer. 

>Anc'\iTc't et Mnlcric fbrcstillciulc Hr. Haron Mnlsaii i>n Komtesse 
Mai-(lenl)ei-gs l'ortiaitcr i liah l-'ifjiii- . . . 500 lUjdr. N. \'.< K.s l)a{{l)(>); 
(I. April 1817j. 

E. I'. 

214. 1817. 

Portræt af Assessor, senere Gehejmeraad og .lustitiarius 
Lowzow (1788— 18(){) . 

>for Assessor Lau/aus l'ortrait KiO rdli .« i;.s Danbof; d. 2\. Maj 1.S17 . 

li. f. 

215. 1817. 

Portra-l af Prinsesse Jimane Sophie g. in. Prins Fred. 
Wilh. af Ilessen-Philipsllial . 

>Aneveret l'i-insessens I'<)rtrait< li.s Du^Uon d. 2i). Maj 1«17;. 
Oval: :JlV-.> X 2(>V2. 'l'illi. mitioiutlhisloriskv Museum juui l'rede- 
riksborij Stol, men ikke ri'emliicii{;t. 

216. 1817. 

Porlnel af .\ssessor Lowsows senere Hustru, dava-rende 
Forlovede I"i k. I j.isahetii Ida Maiuane liuocKENiii i s i l7i)8 
1827 . 

>l>ek()met for frokeii ISrokerdiiius l'ortrait UiO rdlr.« K.s l)a>;- 
ho}* d. 10. .hini 1K17}. l'<)i-ti"elei"iie af Assessoi' l.iiwzow <>({ hans Kor- 
lovede gentog Kckersberj^ samme Aar (endte d. 12. .luni;; ogsaa Kjeren 
af (ientagelserne er ubekendt. 

E. LI. 

217. 1817. 

1 )ol)l)el|)ortr;vl af Cirev Phehen Hii.i.i:- Hhmii; 1773 1857 
og lians anden lliislrii, .Ioiianm: C.akoi.ine \Vii.iii;i,mine, f 
V. Fai.be J78<.)-1823). Onit. p 188. 

»hævet 520 Hhdr. N. V. for C.rev Hille IJrahes og (Irevindens l'or- 
traiterc {K.s Dagbog d. 17..liini 1817). 

()2'/.. X 50Vj. filh. Hr. Greve Bille-limhc, Hvedholni. 

218. 1817. 

Portræt af Kainnierherreinde .Sophie IIedvk. I.ovensk.ioi.d. 
f baronesse .\|)i;i.eu 179") 185!) og ilendes Dalter, Meutiia 
Hi:NiUETTE I'm;i)i;iUKKE I.ovionskjoed, senere l.elinsbaronesse 
Zytpiien-.\i)Ei.eu ^81 1 1875 . .\fb. p. 181. Onit. p. 188, 

»Iniodtaget af lir. Assessor Kornerup 500 Uhdr. N. V. for l-"in lia- 
ronesse .\dlers og hendes Dattei's l'orlraiter« (K.s Dagbog d. 20. .luiii 
1817). 

62 X 50. Tilli. lir. l.elnisl>ai-on '/.ijlitUcu-Atklcr. Dragsholm. 

;tll 



219. 1817. 

Portræt af Grevinde Antoinette Ahlefeldt, f. Comtesse 
Juel-Wind-Frijs. Omt. p. 171. 

»begj'ndt Comtesse Friis Portrait« (E.s Dagbog d. 14. Juni 1817). 
»For Comtesse Friis Portrait 150 Rbdr.< (do. do. d. 5. Juli 1817). 
34 X 27V2. Tilh. Hr. Lehnsgreve Frijs til Frijsenborg. 

220. 1817. 

Christus i Gethsemane. Altertavle. Omt. p. 167. 

»Endt Stykket Christus paa Oljebjergett (E.s Dagb. d. 17. Juli 181 7). 

Vester-Skjeniinge. 

221. 1817. 

Portræt af Eckersbergs 2den Hustru, Elisabeth Catrina 
Julie, f. Juel (viet til E. d. 8. Febr. 1817). Afb. p. 141. 
Omt. p. 140 og 188. 

Bag paa Billedet findes Indskriften: »Dette hendes Billed blev 
malet af hendes Mand i Juli 1817.« 

3IV2 X 27V2. Tilh. Frk'nerne Eckersberg. 

222. 1817. 

Balders Død. Efter Edda. Eckersbergs Medlemsstykke. 
Udstillet 1818. Afb. p. 135. Omt. p. 132— 137. 

^for Dugen til Medlemsstykket 15 Rbdr.« (E.s Dagb. d. 26. Oktbr. 
1816). »Anlagt Receptions- Maleriet« (do. do. d. 19.— 21. Maj 1817). 
»Endt Receptionsstykket Balders Dodt (do. do. d. 18. Oktbr. 1817). 
sLøverdag blev Receptionsstykket foreviist Akademiet, i hvilken An- 
leedning der var tilsagt en overordentlig Forsamling (do. do. d. 25. 
Oktbr. 1817). »kom Brev fra Akademiet, at jeg var udnævnt som 
Medlem« (do. do. d. 27. Oktbr. 1817). 

142 X 178. Tilh. Det kgl. Kunstakademi. 

223. 1817. 

Portræt af Grev Moltke. 

»begj'ndt paa drev Moltkes Portrait« (E.s Dagbog d. 6. Juni 1817). 
>Iniodtaget for Grev Moltkes Portrait 100 rdlr.« (do. do. d. 5. Nov. 1817). 

E. U. 

224. 1817. 

Portræt af Professor , Sognepræst til Garnisonskirken i 
Kbhvn., Christian Frederik Brorson (1768—1847). 

Se Noten under følgende Nr. 
51 X 43. Tilh. Hr. Branddirektør Alfr. Brorson. 

225. 1817. 

Portræt af foregaaendes Hustru, Christiane Frederikke 
Caroline, f Hanson (1770—1835). 

»Endt Prof Brorsons og Frues Portraiter« (E.s Dagbog d. 22. Nov. 



342 



1817). »Iinodtafict 320 Hhdr, Waviie) Vfænli) for Hr. Professor Bror- 
sons og Frues Fortraitt-rc (,do. clo. d. 10. Ducljr. 1817> 
51 X 43. Tilh. Hr. Hruiiddircktor Alfr. Brorson. 



226. 1817. 

Portræt af Phins Frederik (d. VII.) som Barn. 

>Kiult den lille friiidses l'orlraitc (E s l):igl)<)« (I. 13. I)eel)r. 1817 . 
»Iinodtagct 200 KIkIi-. for den lille l'rlnds Frederiks l'oilrait« u'" 
do. d. 3. Jan. 1818j. 

49V2 X 39V2. Tilli. Fru Overkamnurlierreinde .1/. Oxholm. 



227. 1817. 

I'ortræl af KammorluTrcinde Hein. 

>Fndl Kaninierlierreiiide Heins l'ortraitt li. s Dagi). il. 23. Dee. 1817 . 

li. U. 

228. 1818. 

Kn BEDKNDK CiiRisTrs. Ft lille Stykke. 

»luidt et lidet Stykke forestillende en hedende (".liristusc 'K.sDag- 
hi)\<, d. li). .Ian. 1818j. >,\fslaaet samme Stykke til Kommandeur 
I-'aliritius dc Tengnagel (,do. ilo. d. 21. Jan. 1821j. 

E. L'. 

229. 1818. 

(LVSTKL St. Anc.ki.o. 

>l':ndt l'rospekten af St. Anjielc« (li s Dagbog d. 24. Jan. 18181 
38 x 57. l ilh. lir, (Ireve lUllc-ltnilu-. Ilvedliolni 



230. 1818. 

I'orlra'l af den norske Landskal)siiialer l'rof. .1 C. Dahi. 
(1788 — 1857;. lickcrsbergs Auktionskatalofi Nr. a8 Oml 
p. 172. 

>l)e er lier i levende og kierlig Minde hos alle som kjendei- Dem, 
og jeg har saamange Hilsenei- l^ra alle .... ogsaa fra min lille l'ige, 
h\er (iang hun kommer ind i min Stue og vi sporge, hvoi- er Din 
.Mand? jjeger hun paa Deres l'oi-trait og kysser det« i,af et Brev fra 
Fekersherg (il Dahl, daterel Fehr. 1810). 

Stukket i Kohher af Erlini) l-Ukcrshenj. 18.'>0. 
55 X 44Vj. Tilh. Miiscel i Trondhjcm. 

231. 1818. 

AxKi. or. V.M.noiu;. Udstillet 1818. 

»Endt Axel og Valhorg« U^ s Dagbog d. 23. Marts 1818). 
85 X 74V2. Tilh. lir. Lclin.sgreve Mollke-Iiregentved. 

232. 1818. 

Porlra-I af liaronesse Adei.kh. 

>lm()dlaget 100 lUxIr. for et Porlrail af den lille liai-onesse Adelei-« 
(E.s Dagbog d. 1. Maj 1818). E. I'. 



.14. 1 



233. 1816—18 (ca.). 

Portræt af Bernhard Severin Ingemann (1789—1862). Afb. 
p. 170. Omt. p. 172. 

Dateringen af dette Portræt synes at maatte sættes mellem Aug. 
1816, da Eckersberg vendte hjem til København, og Foraaret 1818, 
da Ingemann tiltraadte sin Udenlandsrejse. Der eksisterer et efter 
Billedet udfort lille Kobberstik, som er betegnet: Engraued by W. 
H. Lizars, piiblished by C. C. Lose, 9. Nov. 1822. 

20 X 16. Tilh. Fru Hofjægermesterinde Brun. 

234. 1818. 

Portræt af Major, Konditor Aagaard til Iselinge ved Vor- 
dingborg. 

»Endt Major Aagaards Portræt« (E.s Dagbog d. 15. Juni 1818). 
55 X 44. Tilh. Hr. Pastor Dorph, Førslev. 

235. 1818. 

Portræt af Madam Wolff. Afb. p. 183. Omt. p. 188. 

»Endt Madam Wolfs Portræt« (E.s Dagbog d. 29. Aug. 1818). Eckers- 
berg synes at have gentaget dette Billed to Gange. Under 28. Okt. 
1818 læses i hans Dagbog: »Imodtaget af Hr. Fick 260 Rbdr. for 
tvende Portraiter af Mad. Wolff.« Heraf er det ene utvivlsomt nær- 
værende Billed. En senere Gentagelse er fra 1824: »Imodtaget for en 
Copie af Madam Wolfs Portrait 65 Rbdr.« (E.s Dagbog d. 11. Novbr. 
1824). Et af Elksemplarerne tilhører Hr. Hofjægermester Wolff, En- 
gelholm pr. Præstø. 

63 X 46V2. Tilh. Fru Helene Fick. 

236. 1818. 

Portræt af ostindisk Købmand Schmidt. Studie-Hoved (til 
efterfølgende Billed). Omt. p. 188. 

Betegnelsen Eckersberg 1821 falsk, men Billedet ægte. 
25 X 25. Tilh. Hr. Direktør, Borgerrepræsentant Harald Bing. 

237. 1818. 

Portræt af ostindisk Købmand Schmidt (af FirmaetJ Schmidt 
& Andresen). Afb. p. 187. Omt. p. 190. 

»begyndt paa Hr. Smidts Portræt« (E.s Dagbog d. 14. Juli 1818). 
»endt Hr. Smihts Portræt (do. do. d. 12. Aug. 1818). »Imodtaget af 
Hr. Schmidt 550 Rbdr. N. V. (Navneværdi) for hans Portrait i hel 
Figur« (do. do. d. 29. Aug. 1818). 

156 X 97. Tilh. Hr. Skibskonstruktør H. Egede Glahn. 

238. 1818. 

Portræt af foregaaendes Hustru, Madam Schmidt (f 1822). 
Udstillet 1821 sammen med foregaaende Billed under Titlen 



»Tvende Portrniter i heel Fif{ur . Hetef^nel: /v 1<S1H. Afh. 
|). 18(>. Omt. p. 189 

>l)C)^yii(lt Madam Smidts l'oitrait« Es Daulxi}^ d. 1;'). Sept. 1X18 . 
>KiKlt Madam Smids l'ortrait. Hct'l Fij^iir i l.cUcmsslorrc-Isc« do. 
do. d. 7. November 1818,. Imodto}{ l'or Madam Sclimidls l'ortrait 
030 Mlxlr.« (do. do. d. 19. Novlir. 1818 . 

15(i X !)7. 'l illi. Hr. Skibskoiislriiktor //. l-j/ctlf C.liihn. 

239. 1818. 

M. L. Natiiansons Familjf.stykkk. Afh. p. 191. Oml. p. 190 
— 19f). 

»lUlfjixi'l for Diif^cii til Natliaiisons l-"amilicstykkf VI rlidi'.« 'K.s 
l)a}{l)o}5 (I. 1(). l-'flir. 1818: da Da^bof^eii ellers iii(5eii anden .Meddelelse 
biinf^ei- om Hilledet, maa delte foiniodentli); v;ere fuldend! i Deehr. 
1818, fra livilken .Maaned eidnei' Optegnelse man;^ler . 
l'iSVa X 173. Tilli. Siilioi,<il;itillriicl. 

240. 1819. 

IIkutic. Adom-, som ,\rsi..\AH Tii.mDKT .w dkn danski; Kmonk 
aiiherniei' sin Sostersjm, (irev Cliristiiin iil Oldeiiboiti lil 
siiinnie. L'dlbrl .Skiise lil el ixf de store Hilleder, ninicde 
lil Tronf^eniidvkel |)aii (".lirisliiinsbor}^ Slot. Onit. p. 1 l.~> 

Se Noten under folgcndc Nr. 
47 X 39. Tilli. Fru Kammerjunkerinde lUirnekow. 

241. 1819, 

Khistiern Is HYi.niNr. i'aa Vibohc, F.andsthing. Udfort 
Skiise lil el af de store Hilieder, malede til Tront^eM^akkel 
|)aa ('lirisliansl)ort{ Slot Omt. p, 1 If), 

-I l-'olfje (len Hove Comission for C.hrisl iansi)oi'}; .Slots Opforelse 
{junstifje Skrivelse af 4. Deehr, 1818 ta^er je^ mi;^ den underdanif^e 
Kriheil at indsende tvende Skizer til de af Mans Majesl;et mif" 
allernaadif^st til l'dforelse o\ei(iianne .Maleriei' til Tronsalen i (^liri- 
stiansl)orj5 Slot. Den ene Skize forestiller Her-tun Adolf som afslaar 
Tilhudet af den danske Krone, men anbefaler sin Sosterson drev 
(llirislian af Oldenborg til samme. Den anden Kon){ Obristian deii 
fnrstes Ilyldin}^ . . .< ^Mrev-Konee|)l fra K.. dateret d. 24. Marts I81>l . 
47 X 39. Tilli. Fru Kammerjunkerinde Uariicktui'. 

1819. 

l'orlræt al' l'aslor Hi:MC.Ki:NuorT. 

^Imodto^ for l'aslor Herelienrouts l'ortrait 3(1 Speeier« (Ivs Dajj- 
haa (I. 2(1. Marts 1819). 

E. V. 

1819. 

l'orlriet af l'rk. Ni;i;iuiA.\iti). 

luidl froken Neerf^aards i'ortrait< ! I^.s Dagboj; d. 7. .\pi-il 1819\ 

E. U. 

345 



242. 



243. 



244. 1819. 

Portræt af Hr. Michelsen fra Stockholm. 
Se Noten under følgende Nummer. 

E. U. 

245. 1819. 

Portræt af Fru Michelsen fra Stockholm. 

»Afleveret Hr. Michel.sens og Frues Portraiter« (E.s Dagbog d. 30. 
Juli 1819). 

E. U. 

246. 1819. 

MONTE AVENTINO. 

»endt Monte Aventino for Bille Brahe« (E.s Dagbog d. 3. Aug. 1810). 
38 X 57. Tilh. Hr. Greve Bille-Brahe, Hvedholm. 

247. 1819. 

Portræt af Fru Fick, f Wolff. Omt. p. 188. 

»Endt Fru Ficks Portra't« (E.s Dagbog d. 12. Aug. 1819). »Afleveret 
F"ru F'icks Portræt og imodtaget for samme 25 Species« (do. do. d. 
4. Sept. 1819). 

64 X 47. Tilh. Fru Helene Fick. 

248. 1819. 

Portræt af Dronning Maria Sophie Frederikke. Kjolen 
ufuldendt. Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 60. Forstudie 
til »Det kongelige Familiestykke« paa Rosenborg (fuldendt 
1821). Omt. p. 171 og 188. 

»Lørdagen d. 11. Decbr. (1819) begyndt Dronningens Portrait. Vogn- 
leje 1 Rbdr. 2 |< (E.s Dagbog). 

45V2 X 37. Tilh. Hr. Baron C. Rosenørn-Lehn til Oreb3'gaard. 

249. 1819. 

Portræt af Kong Frederik VI. Eckersbergs Auktionskatalog 
Nr. 59. Forstudie til »Det kongelige Familiestykke« paa 
Rosenborg (fuldendt 1821). Omt. p. 188. 

»D. 18. Decbr. begyndt Kongens Portrait. Vognleie 1 Rbdr. 2 |« 
(E.s Dagbog). »D. 25. Decbr. sidste Seance af Kongen« (do. do.). 

Stvlograferet 1846 af Erling Eckersberg. 
Ovaf : 48 x 37. Tilh. H. M. Kongen. 

250. 1819. 

Portræt af Kronprinsesse Caroline. Shawlet og Haaret 
ufuldendt. Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 61. Forstudie 
til »Det kongelige Familiestykke« paa Rosenborg (fuldendt 
1821). Omt. p. 188. 



346 



>I). 23. I)ecl)r. Ijcgviidt Kronpi-iiulscsscns Portrait. X'ogii- 

leie 1 Hbdr. 2 V' (K s I)a«l)«)f;;- -D. 2K. Dcchr. (ISHly sidste Seance 
af Kronpriiidscssen. X'o^iileie 1 lUidr. 2^' (do. do.; 
47 X 36'/j. Tilli. Fru Kammerherreinde Elise Bodeniwff. 

251. 1819. 

I'orlnrl ;if PiUNSKSSK Wii.iiKi.MiNi:. Kjolen iifiildciKit Kckors- 
bergs Aiiktionskaliilof^ Nr. 02. l-Orsliidic til Det k()n{4C'li;^e 
I";imilic'stykkc'- l{()senlH)r}4 liildiiKlt 1S21 . All) p. 185. 

Oml. p. 178 og 188. 

46 X 37. Tilli. S'ationalgalleriel. 

252. 181!). 

l'orlr;i-l al' M. I.. Natii.xnson. lirysll)illi'(l. Ik-ti-gncl: 1S]<J. 

Tilli. Det itatioiKilliislorixkc Miixciiiii paa Frederikshorji Slot. 

253. 181'.). 

l'orlni't af Fru Soimiii; l'inrr, f. I'ikdi.kh 1788—1881 . 

>lni()dlaf^et fol" Madam I'elits l'ortiait 18 Speeiest Ivs Da^hon d. 
31. Deehr. 1«1<)). 

Tilli. 111'. l-"al)rikaiil Kiiiil llonituni l'clil. .Mtenhiirf; i Sacliseii. 

254. 1820. 

Poflra-l af KonIVrciitsi-aad , Kaniiiicradvokal i'oi i. I'.ckdk 

Sl'OltON. 

Se NoU-ii inidei' tolj^iiide Nr. 
53 X 43. Tilli. laikifrii Sponm. 

255. 1820. 

l'orlra-l af foregaacndos Hustru, Vrw S. A. Si'ouoN, f. Umouson. 

»l'dla't^ for Kamerni' til Sporoiis l'orlr. 1(> Hbdr. 4 1« iK.s Dag- 
bog (1. ."). .Jan. 18201. >Aneverei .Vdvoeal S|)oi-ons o^ l-'rnes l'ortrailer« 
(,do. do. d. 1!). I-'ebr. 1820). > linodlat^el for lir. Sporoiis oj; Frues 
l'ortrailer med Manier .'i.S Sp.< i,do. do. d. 22. Febr. 1820 . 
53 X 43. Tilli. Fnkefru Sjiomn. 

256. 1820. 

I'orlræl af Kaplain C. IIi:ii,m.\nn t 18 10. 

Oval; 20 . l.'i. Tilli. Ilr. Skovrider C. Unslhoi. 

257. 1820. 

I'orlra'l af Fru Kaiiniiorlicrreindo Ki.is.v Hi;\hii;tti: Piu tn 
de Ni;i;itc..\.\)(i), f. (".h.v.mkh 177!) ISiHl . 

»Allevei-et F'rue i)j<, T'roken Neer^jaai-ds l'oiiralter. sendl Me^ninnen 
S.") Ubtlr. Stk.< (K.s l)a>{bof5. d. 2(1. .Vpril 1820. 

34 X 27. Tilli. lli-. Haron \Vt(li-ll-Sccr<j<i(ir<l. 



317 



258. 1820. 

Portræt af Frk. Anna Joachimine Henriette Bruun de 
Neergaard (1800—1831). 

Formentlig det i Noten under foregaaende Nr. af E. nævnte Billed 
af Frk. Neergaard. Kunstneren maa dog have malet denne gentagne 
Gange , saafremt hun er identi.sk med den Dame af samme Navn, 
hvis Fortræter E. flere Gange noterer i sin Dagbog (se ogsaa Nr. 243). 
34 X 27. Tilh. Hr. Baron Wedell- Neergaard. 

259. 1820. 

Portræt af Thorvaldsen. Betegnet bag paa Blindrammen : 
Albeii Thorwaldsen — malet af Eckersberg — Mai — 1820. 
Købt af Kunstforeningen 1838. Omt. p. 172. 

»Endt Thorvaldsens Portræt« (E. s Dagbog d. 12. Maj 1820). Stukket 
i Kobber af J. F. Clemens. 

49Va X 40. Tilh. Hr. Baron C. i?ose/iørn-Le/i/i til Orebj^gaard. 

260. 1820. 

Begge ældste Jomfruer Nathanson. Afb. p. 193. Omt. 
p. 196—197. 

»endt .... ligeledes Portraiterne af begge ældste Jomfruer Nathan- 
son« (E.s Dagbog d. 12. Maj 1820). 

125 X 85. Tilh. Madame Helene Rée. Paris. 

261. 1820. 

Portræt af Hr. Wolff. 

»Endt Hr. Wolffs Portrait« (E.s Dagbog d. 4. Sept. 1820). 

E. U. 

262. 1820. 

Portræt af Kammerjunker v. Benzon. Afb. p. 194. Omt. 
p. 202—203. 

Se Noten under følgende Nr. 
53 X 43. Tilh. Frau v. Benzon, Altona. 

263. 1820. 

Portræt af foregaaendes Forlovede, Frk. Marsmann. Afb. 
p. 195. Omt. p. 197— 202. 

»Imodtaget 154 Rbdr. for Kammerjunker Bentzens og Frøken 
Marsmanns Portraiter« (E.s Dagbog d. 3. Novbr. 1820). 
53 X 43. Tilh. F"rau v. Benzon, Altona. 



264. 1820. 

Portræt af Fru Dannemand. 

»Imodtaget for Frue Dannemands 
3 \i (E.s Dagbog d. 6. Decbr. 1820). 
54 X 43V2. 



Portrait med Ramme 109 Rbdr. 

Tilh. F"ru Boysen. 



348 



265. 1820 ^ca ). 

Portræt af Fru Ophki.ia Drewskn, f. Hosinc. 

37 X 28V2. Tilli. Ai'viiigerne efter Hi-. (^Iir. Drcirscn. Slrimdinollen. 

266. 1820 cn. i 

Portræt af Student Thomas Hkutzi;. I fuldoiidt. 

22 X li). Tilh. Hr. Skovridei- C. Roalluii. 

267. 1820 ca). 

En af de af Koniniandor l'eder Xordeii SolHn^ opfundne 
Dæks-Lodsbaadi:. 

.52 X 61 Vj. Tilli. MoiislriiifisLonliiii'l. 

268. 1821. 

En Si;.ii,iiAAi) I Vkndin« ykd .STKANDBHEnDp;N. Eckersl)er>^s 

Auklionskalalof^ Nr. ()G. .Xfl) p 21.''). Oml. p 210 217. 

W/i X I'illi. Ml-, (".rosseier /•:. /c Mdin-. 

269. 1821. 

Portræt af Landmand Andhkas ('i.ai'SKN f 1829 . 

■'ilVz X 27 V2. Tilh. Frk. Marie Cltiiisvn. 

270. 1821. 

Portræt af Kol)l)erstikkeren Oi.ri- ()i.risi:N I?a(;(;i; 1780 
183(; . 

Stukket i K(>l)l)cr 1H27 af Krliiif{ l-A-kersl)er-n. 
;5,S > 28. Tilh. Klatsraad Hii(i<i<-\ Dodsho. 

271. 1821. 

Portræt af forcf^aaendes Hustru. Kaukn Haccw:, f N'ii-i.skn 
(t 1850. 

Billedet l)le\ paa en Hejse til Ivn^^laiid efterladt ved (irienseii |>aa 
Ciiimd af den lioje Told, som kra-vedes for dets iiidforelse. Det er 
litli<)j.;rareret af IJagfje. 

E. U. 

272. 1821. 

Portra-l af kj;!. Kapelnuisikus, Violoneellislen Eiti:ni:niK I'i nck 
(1783 18(U) . Idslillet 182'A Ond p 20.-). 

.'iC'/j X 50. l illi. Hl-. Ueiitier Caroc. 

273. 1821. 

PorlraT af Andichs Sandok Ørsted f 1778 -1800 . Sludic. 
Afh. p. 171. Ond. p. 172. 

I'onnodentlif^ et l-'orarbejde til del i Hovedets Slilliiif^ doj^ for- 
skellif^e l'ortriet af Orsted, som er oplort under folf^ende Nummer. 

'l illi. Del iKilioiKilliisloriuLr Sliiseiini paa l'iedei ikshorj; Slot. 

:ti'.i 



274. 1821. 

Portræt af Anders Sandøe Ørsted. Omt. p. 185— 188. 

»Imodtaget ved Professor Rosenviiige af et Selskab for Etatsraad 
Ørsteds Fortrait 75 Species« (E.s Dagbog d. 4. April 1821). Stukket 
i Kobber af Buchliorn. 

53 X 43. Tilh. Nationalgalleriet. 

275. 1821. 

Portræt af Madam Sarah Wolff, f. Cruttendon. 

simodtaget for Madam Wolffs Portrait 100 Rbdl.« (E.s Dagbog 
d. 5. Maj 1821). 

65 X 49. Tilh. Fru Oberstinde Ramm. 

276. (1820-)1821. 

Det kongelige (Frederik VI's) Familiestykke. Udstillet 1821. 
Afb. p. 197. Omt. p. 204. 

»Endt Anlægget af det kongelige Familiestykke« (E.s Dagbog 
d. 8. Febr. 1820). 

»Afleveret det kongelige Familiestykke« (E.s Dagbog d. 10. Maj 1821). 

Tilh. Samlingen paa Rosenborg Slot. 

277. 1821. 

Parti paa Nyholm med Vagthuset ved Hønserroen, nogle 
Fregatter og i Baggrunden Christianshavn. Skitse. Eckers- 
bergs Auktionskatalog Nr. 76. Afb. p. 214. Omt. p. 216. 

I Auktionskatalogen er denne, direkte efter Naturen malede Skitse 
opført under Aaret 1826. At dette Aarstal er urigtigt, fremgaar af 
en Frk.'nerne Eckersberg tilhorende Tegning, som indtil de mindste. 
Enkeltheder svarer til Skitsen og er dateret 2. Aug. 1821. 
22 X 34V2. Tilh. Hr. Professor V. Stein. 

278. 1821. 

Portræt af Kapelmusikus Magnus Foght. Omt. p. 204—205. 

Se Noten under følgende Nr. 
56 X 43. Tilh. Hr. Dr. phil. H. Topsøe. 

279. 1821. 

Portræt af Kapelmusikus Magnus Foghts Hustru. 

»Ramerne til Foghts Portræter 12 Rbdr« (E.s Dagbog d. 

16. Aug. 1821). 

56 X 43. Tilh. Hr. Dr. phil. H. Topsøe. 

280. 1821. 

Maaneskinsstykke. En Jagt og to Baade, hvori et Par 
Fiskere ere beskjæftigede, ligge ved en Landingsbro. Eckers- 
bergs Auktionskatalog Nr. 65. Omt. p. 216. 

En Tegning til dette Billed, signeret E. den 16. August 1821 til- 
hører Forfatteren Hr. Karl Madsen. 

48 X 63V2. Tilh. Hr. Godsejer Joliannes Hage. 



350 



281. 1821. 

HiGSSTÆNDEKNE TII.HYDK ni:iiTL(i AdoI.F Al- Sl.lOSVK; DaNMAHKS 

Khonk. Kl af (le store I5ille(ier, malede til TrongemaUkel 
paa Ciiristiaiishorf^ Slot. Ld.sliilet 1822. Alh. p. 148. Omt. 
p. 149-150. 

>I-:iidt Hertug Adolf. Det fiirste Malcrie til Slottet« ilvs Dagljot; 
d. 31. Aug. 1821). 

Tilii. SuUoiiahjalleiivls Afdeliiuj puu Kronborg. 

282. 1821. 

Portræt af ki<l. Skues|)illerin(ie , I"ni Miiuiitte Elisabeth 
Andehsicn, IVult Oi.SKN 1791 187'). Omt p. 172 20.'). 
Stukket i Kobber af l-;rliug ICeker.sberg. 

»luiodtagcl for .Madaui Anderseus Portriel .')() Itbdr. Solv Ivs Dagl). 
d. ;t. .Ian. lS2a). 

.53V> X 44Vi. Tilli. Hr. Forfatter F.dnnr Collin. 

283. 1822. 

Portræt af Ovcrkri^skomiiiissier , Indruileriiij^selier Knur. 
SLETTINd (17.') 2 18:5.") . 

54 X 44. i ilh. lir. stud. polvl. /' Slillinn. 

284. 1822. 

Mayict. Alle<^()risk l-'renistilliiif^. Skitse til et li Komposi- 
tionen ;en(lret Dorstykke, der fandtes i 'l'roiif^emakket paa 
Christiansborg Slot. Oml. |) 117. 

Se Noteu uiuler folgende Xr. 
Hi X 29. Tilh. Frk. ueriie Eckersberg. 

285. 1822. 

I.ANDi'T. Allef^orisk Kremslillinf{. Skitse til el i Komposi- 
tionen ændret Dorstykke, der fandtes i Tion^iemakkel paa 
('.lirisliansl)or}4 Slot. Oml. p. 147. 

Det hedder oin denne og foregaaeude Skitse i en lir-ev-Koneept. 
dateret 11. Febr. I.S22. 

>. . . Ideerne til disse Malerier som Herr. Ktatsraad og Ityguings- 
direkteur Hansen har oj)givet mig, og som vistnok kunde v;ere 
meget passende, neudig Havet og Laudet, har jeg troet at kunde 
v.ere forestille ved tvende allegoriske Figurer, en S'rpinn og en ('.crrs. 
med .Mtributer henlydende |)aa Dannemark, og paa Fred og \'ind- 
skibellghed. \ri>liin holdende <lel danske Flag slr;eklier siu hoyr-e 
llaand beskylleude ud over Havel Inorpaa sees seilende KJohuiauds- 
sklbe, han stoller sig til en .Steen af eid)isk Form, soui b;erer en 
\'erdens Kugle. Ondiring ham sees Kjobniandsvarer. Soeinsli uuienler. 
Kanoner, l-'iskei-garu, Soepi'odueler og et aftaklel Krigsskib. Landet 
eller Ceres, hvileiule sig imod en I'lo\- holder en Ki'auds af .\x freui 
i den ene og en Lyre umvundeu med en Laurbierkrands slaaeude 

a.'il 



paa et Overflodighedshorn i den anden Haand, omkring hende sees 
en Biekulje, en Rosenbusk og bag ved en Udsigt over frugtbare 
Agere, Enge, Sliove og Indsoer. Jeg har troet at Billedet som fore- 
stiller Havet kunde anbringes over den Dor som vender ud imod 
Sundet, og Laudet over den modsatte Dør, og saaledes vil begge 
Figurer komme til at vende Ansigterne hen imod Thronen«. 

To Tegninger til disse Skitser tilhører Hr. Overretssagfører E. Dyr- 
hauge. 

16 X 29. Tilh. Frk.'nerne Eckersberg. 

286. 1822. 

Portræt af Frederik VI staaende i sit Kabinet i fuld 
Uniform. Udstillet 1823. 

»Imodtaget af Etatsraad Bugge 30 Species for Kongens Portrait- 
Figur« (E.s Dagbog d. 13. Maj 1822). 

78V2 X 53V2. E. U. 

287. 1822. 

Portræt af Fru M. Wille, f. Schmidt. 

»Endt Fru Wilses Portrait og modtaget Betaling« (E.'s Dagbog, 
d. 4. Juni 1822). Billedet er forvasket og S3'nes overmalet. 
57 X 47. Tilh. Hr. Kommunelærer Ryssel, Hellerup. 

288. 1822. 

Portræt af Overlærer Gedalia. 

>lmodtaget for den gamle Gidalias Portrait 50 Rbdr.« (E.s Dagbog 
d. 13. Juli 1822). 

Eckersberg gentog dette Portræt i April 1833 for Grosserer Weil. 
43 X 35V2. Tilh. M. H. S. Marcel, Paris. 

289. 1822. 

Genre-Skitse, forestillende Eckersbergs anden Hustru, hans 
Svigerinde (senere tredje Hustru) og hans Datter Emilie i 
Haven ved Landstedet »Roelighed«. 

. . . . »leiet Logie for min gode Julie, Sanne og Emilie i Roelighed 
ved Charlottenlund for 2 Rbdr. Ugen« (E.s Dagl)og d. 27. Juli 1822). 
»I Dag vendte Julie igien tilbage fra Roelighed« (E.s Dagbog d. 18. 
Aug. 1822). To Pennetegninger af lignende Indhold som denne Skitse 
tilhorer Frk.'nerne Ecliersberg og er daterede 4. Aug. 1822. 
21 X 20. Tilh. Frk.'nerne Eckersberq. 

290. 1822. 

Stedet Rolighed ved Charlottenlund. Skitse. Solgt ved Eckers- 
bergs Auktion 1854 (Nr. 68) til Grev Danneskjold-Samsøe. 

E. U. 

291. 1822. 

KvsTPARTi VED Strandmøllen. Solgt vcd Eckcrsbergs Auk- 
tion, 1854 (Nr. 70). Solgt ved Brinck-Sejdelins Auktion 1866 
til Jægermester Kjellerup. . ^ ^ 



352 



292. 1822. 

Porlrat iil" Kiiphijii Kino. 

>lmo(lt;ij;ct for Capt. Kiiif^s Portiait (iO \\\>(\i\ Sols« (K.s Dagbog 
(I. 5. Scpt. 1822). 

E. U. 

293. 1822. 

Porlræl ;if Adtiiinil K.i.i;ium,fi-. 

>lin()(ll:i}{c't lur Adininil Kja'rull's I'otirii't .')(( IU)(1.< (E.s l)a{{l)ii{{ 
ti. 22. Oct. 1«227. 

4« X :i(>Vi. Tilli. l-rk. Kjærulff. Aarlius. 

294. 1822. 

Porlræl ni' Miidimi Ciiksk. 

>Im<)tllanc't for Madam (Ik-scs I'ortrait iiu'd Kaininc GCi lUxIr. Sedl.< 
(H:.s I)at;l)on d. 1.'). Novhr. 1«22 . 

E. U. 

295. 1822. 

I'ortra-l iif Komiiinndor, K;i|)t:un 1'. A. Sciionheydkh f. 1775). 
Omt. p. 20'). 

»Iiiiodtagi'l for Hcrr Coniaiidi-ui' Sclionlu'iti-is l'orlrait (10 llhdr. i 
Sedler« (E.s Dagho« d. 24. Novhr. 1«22 . 

36Vj X 27V>. Tilli. lir. Admiral C.hr. Villi. Srlimihcudrr. 

296. 1822 

PortnrI ni K;nu(llir;i:i(l I".ssm.\kc.k. 

»Imodta^jft for I ler r Oaiicelliraad K.smarks l'orli'ail l(l)dr. i Solv« 
(E.s DaHhog d. 17. Deehr. 1822^ 

E. U. 

297. 1822. 

I'orlra l uf 1 1 ans (".iiius ri.\N ØnsTi:n 1777 18.")1 Al'h p 17."). 
Oiiit. p. 1 7 I. 

Stilkkel af Ivrlinn l-lekersherf^ som Titel-Kohbei' til l'rsiiis >Ma^a- 
ziii fol- Kiiiistiiere of{ llaaiidva-rkere«. Kl)li\ii. 1827. Stikket er l)e- 
tej^iiet : ('.. W. Ivekershei'}^ ad \'ivum piiixit 1822. 

54 X 44. Tilli. lir. liiaiiddirektor Srh<irlin<i. 

298. 1822. 

Porlræl iil" Ad.wi ()i;iii.i;\s<.iii,a(;kh. 

Milledel lindes ikke omtalt af l'a-kei'sl)er){ i hans Da^^hoj^. men 
denne er foi' .\aret 1822 nalmindeli^ knap paa Meddelelser. Det er 
litof^iaferet af CIcntcns. oj; paa dennes I.itoj^rali slaar anforl. at Uil- 
ledel ei' fra IH22. Dermed stemmei' oj'saa dels maleriske Stil. Del 
hoi'er i saa Henseende til den Ciriippe I'ortra'tei" . der er omtalte 
foran. p. 2().'> midivejs. I)es\:erre er itilledel saa sent kommet l-"or- 
fatteren for Oje. al han ikke har knnnet na-vne del som Paradigma 
hverken paa nysna'vnle Sled i Ito^en ellei' paa p. 172 174, hvor der 



er gjort Rede for Eckersbergs Mangel paa Ævne til at skildre frem- 
ragende Personligheder som saadanne. Det bekræfter vistnok yder- 
ligere Rigtigheden af de dér fremsatte Betragtninger. 
54 X 44. Tilh. Fru Konow. 

299. 1822 (ca.). 

Portræt af Suzanne Juel, senere Eckersbergs 3die Hustru, 
i Karnevalsdragt. 

31 X 19. Tilh. Frk.'nerne Eckersberg. 

300. 1822 eller 1823. 

En engelsk Fregat til Ankers, som tørrer Sejl, med en 
dansk lodsbaad. 

Et saaledes benævnet Billed tilbyder Eckersberg i et Brev af 
7. Febr. 1823 den norske Maler Dahl."^ 

E. U. 

301. 1823. 

Portræt af Suzanne Henriette Emilie Juel, senere Eckers- 
bergs 3die Hustru. Afb. p. 141. 

»Begyndt Sannes Portræt« (E.s Dagbog d. 28. Jan. 1823). 
3IV2 X 271/2. Tilh. Frk.'nerne Eckersberg. 

1823. 

Portræt af Frederik VI. 

»Afleveret og imodtaget af Kamh. Gotzel for H. M. Kongens Portrait 
30 Specier« (E.s Dagbog d. 11. Febr. 1823). 

E. U. 

1823. 

Panorama: Udsigt fra Kastelsvolden. Utvivlsomt tilintet- 
gjort. 

»Endt det første Panorama, Udsigten fra Kastelsvolden« (E.s Dag- 
bog d. 13. Marts 1823). 

En Tegning til dette Panorama (omt. p. 285) tilhorer Hr. Greve 
C. C. S. Danneskjold-Samsoe. 

304. 1823 (før 23. Marts). 
En Korvet. 

»Af Cpt. Deconink 40 Bbdr. Solv for 2 Soestykker Corvetten og 
Briggen« (E.s Dagbog d. 23. Marts, 1823). 

E. U. 

305. 1823 (før 23. Marts). 
En Brig. 

Se Noten under foregaaende Nummer. 

E. U. 



302. 



303. 



.354 



306. 1823 

Portræt nf Likutknant Andhkas Miissici.ur.iu; f. 1794 . 

»Imodtaf^et for Hcrr I^ieutenniul Hcssell)cr}{s Fortra-t 50 I<l)d.< 
(K.s I)a;^br)({ d. '2. Juni l«2:{i. 

Diameter: 24Vs. Tilli. Fru f.oiiixc Ilcsselberg, Kristiunia. 

307. 1823. 

Portræt ;if' KAMMi;uni;iuti;iNi)i: Anna Soimiii-; I j.isahetii Vind, 
f. Wovvii 1803-1881). 

»Imotltafjet for Fi-oiicii Hoppes I'ortræt 25 Sp.< (E.s I)a(»ho}< d. 
16. Juni 1S2:{). 

59V2 X 50. Tilli. Hl-. Kainineriierre, (iesandt i Berlin Vind. 

308. 1823. 

I'ortræt nf Fru AfjcMitindo Vaw. Onit. |). 205. 

>Imodtanel for l-'rue Zimis Forlrait med Hamme 6« Hl»dr.< K.s Daf,'- 
hog d. 21.. Juni 182.J;. 

60 X 50. Tilh. Hr. eaud. jur. Emil W'ollf. 

309. 1823. 

Portræt ;if Koinmiltcrct i Hcntckiiuircl, l^lntsrnad (iri.DHUANi) 
.Maoni s Ami:ntz. Onit. p. 20."). 

»Imodtafjel for lir. lOtalsr-aad .\rents l'ortrail 25 .Speeies.« i K.s 
l)a({l)0}? (I. 27. Au«. 1«2.1). 

().'{ X 50. Tilli. Kiikefrn Schnumbnnj. 

310. 1823. 

Portræt iif fore^;:i:icn(lfs Hustru, Ktatsr:i:i<liii(ii' .\iii;m/., I Hvass. 
Ouil. |). 182 o-^ 20.'). 

>lmodl;met for l'ru .Vreiil/. l'ortrail 25 Speeies. for Uamineii 12 l<l)dr.< 
(K.s l)a«l)o{5 d. 22. Okt. l«2;t). 

63 X 50. Tilli. l-jikefi-u Scluiumhurij. 

311. 1823. 

CiiiusTi s oc. DK TO Mahiku. Matli. 28. 9. Altertavle'. 

>Kiidt Altertavlen til Ktatsraad llolten< (K.s Daghon d. 22. Okt. 
1«2:<). 

.S(r/>(/ Kirke (Volilborf/ Herred) paa Sjwlland. 

312. 1823. 

Panokama af VouniNc.noiu;. Ulvivlsonit tilintot^^jort. 

>Kndt Fanoramaet af \\'oi(lin(4l)()rn< i^K.s l)anl)0}{ d. 10. Deehr. l.S2:{i. 

313. 1823. 

IviusTii:ux Fs Ilvi.oiNd \'.\.\ N'iiiouc. I-andsi iiinc. I'.t af do 
.store Hilleder, inalede til Troiif^eniakket jiaa Clirisliaiishor^ 
Slot. Udstillet 1821. All), p. 111). Oml. p. 1 H) l.")0. 

Saavidl det kan ses af Iv's Koi-i-espondaiu-e med Slotshygniiifjs- 
kommissionen. blev deHe Milled fuldendt i 1.S2I!. 

Tilli. \<iti<)n(il(i(dlcricls A/'dcliiKj inui luonhonj. 



314. 1824. 

Portræt af Professor Claus Nielsen Schall (1757—1835), 
Komponist og Frederik VI's Musikdirektør. Betegnet bagpaa : 
182^ E. Udstillet 1824. 

Oval : 61 X iTVa. Tilh. Det kgl. Theater. 

315. 1824. 

En Fregat, som saluterer. Betegnet (skjult af Rammen): 
E. 1824-. Afb. p. 217. Omt. p. 216. 

39V2 X 55V2. Tilh. Hr. Senator Stolzenbiirg, Aabenraa. 

316. 1824. 

En Fregat i Vending. Udstillet 1824. 

»Imodtaj^et af Hr. Etatsraad Gierlev 25 Rbdr. for et Søestj'kke, en 
fregat i Vending « (E.s Dagbog d. 10. Maj 1824). 

E. U. 

317. 1824. 

Portræt af Kobberstikkeren, Professor Johan Friederich 
Clemens (1749—1831). 

Stukket i Kobber af Clemens selv, med Signaturen : C. W. Eckers- 
berg pinx: 182i. Ogsaa litograferet af Clemens. 

34 X 27. Tilh. Det kgl. Kunstakademi. 

318. 1824. 

Udsigt fra Monte Aventino. Betegnet: E.182'i. Omt. p. 188. 
46 X 62. Tilh. Hr. Grosserer F. C. Triers Dødsbo. 

319. 1824. 

De tre Stænder, som paa Slotspladsen aflægge Tro- 
skabsed TIL Frederik III som Enevoldskonge. (Beskaaren) 
Skitse til et af de store Billeder, malede til Trongemakket 
paa Christiansborg Slot. (Se Nr. 396). Omt. p. 145. 

»Afsendt Esquissen til Souverainitets-Hoytideligheden til Slots- 
bygnings-Commissionen med Begjæring om Forskud af 100 Species 
i 4 Portioner« (E.s Dagbog d. 11. Febr. 1824). 

25 X 20. Tilh. Maleren, Hr. Prof Clir. Dalsgaard. 

320. 1824. 

Frederik den tredie, som lader udarbejde Kongeloven 
ved Peder Schumacher, sidenhen bekjendt under Navn 
AF Griffenfeldt. Udført Skitse til et af de store Billeder, 
malede til Trongemakket paa (^Jiristiansljorg Slot. 

. . . . slmidlertid har jeg malet en Esquise til det 4de af de mig 
ved kongelig Resolution af 17. Juni 1817 allernaadigst overdragne fire 
Malerier som skal forestille Kong Frederik HI som lader udarbeidc 
Kongeloven etc jeg har efter bedste Evne sogt og troer at have 



356 



opiiaait fil Sla^s t ydclif^lifd i frcmstilliiif^cii af dctti- Kmnc .... Des- 
uden liar jef^ ti-oelifieii fiilf^t de <)\ei- del l'oi-ste Idkast til dette Ma- 
terie af lians Iv.xeleiiee (lelieinie Statsniiiiister Malling nir)rdfe 
niierkniiif^er. Dette l'dkast i det Sniaae er mef^et iifuldkoninieiil. 
tlii (let er l)lot en Idee om inorledes det iieele skulle hlive. saasoni 
der ey heller cr lafjet Hensyn paa Li}>lieden eller (lostunict. men 
dette vil med mueli}(ste Ndvafjti^lied skee i del store Malerie Hrev- 
Coneept fra K., dat. 24. .\prM 1.S21. 

'.ii X 26'/2. Tilli. lir. Hoghiiider //. //. liasmussen. 

321. 1824. 

(".iiKiSTi s I CiKTiisKM.WK. Allorliivlc. Afl). p. 107. Oml. p. KiT. 

»sidst i .\prlll endtes en (^lirislus i (lellisemane. hestilt af l'rindsen 
ofj hesteml til en Kirke i Sveiulhoi-f;« ij';.s Datjhofji. lui Kopi af delte 
Milled. udlVirt af C. V. Sehen.sli-om , lindes i Nvhor^ Kirke. .Andie 
Kopier i liere fvenske Hver. 

Frue Kirkr i .S\ endhort;. 

322. 1X21. 

rortræl KohmniKl .l()si;i>ii i IXIiT. McU-^iu-l 

b:if4p:ia: /<;. All), p. 1<»X. Omt. i). 20.'). 

>lm(idla){et af Ih'. Wolf .'{.') .Speeiei' for llerr. Itaphaels l'orlrait< 
(K.s Dag))o}< d. (i. \nn. 1«24). 

Kn ikke ejienlKendifJ (ieiilafjelse af dette l'orlnet tilhorer Kai'oline- 
skolen i KohenhaNU. 

80 X G4. Tilli. lir. (irosserer Uriiir. IlirsclisiuniKj. 



323. 1824. 

Km)stku(;.\ahi)i;n i S* M.\iu.\ i\ .\h.\(:ki-i. Oiut. p. 1 88. 

Se Noten under foldende Nr. o}^ den under Nr. l.')(i opforte .Sliulie. 
57 X 78. Tilh. I-"rk. li. Jm ohscii. 



324. 1824. 

Ki.()sti:iu;.\N(;kn i S. I-ouknzo i-i'oui. Oml. p. 188. 

»Imodtajjet af Hei'r. (Iross. .lakohsen for 2de architeelonisUe Male- 
rier !U) l{hdr.< (.K.s I)a};l)0{4 d. 7. .VufJ. 18241 

57 X 78. Tilh. l-rk. /{. Jdcobsen. 



325. 1824. 

Portræt nf (Ircv Otto ok Sc.ii.vck. 

> Ki-a . . . . den 14. indtil .... den 21. .Vufjust) malet den unne drev 
Otto de Sehaek o}i derfor imodtajjet 50 Uhdr. Sedler< dv.s Dafjho); . 

K. I'. 

326. 1824. 

V.S \'\n\ TII. C.II.MU.OTTKNLUNI). D.VMPSKIHKT »Cxi.KOONI.V « 

K<)MMi:u KN I.YSTH.v.M) IMOOK. Afl). p 21!). Oml. |). 21 (i 21 7. 

>lmodtaf;et .'»O Khdr. lor et lidet Soestykke forresi. en fart til Char- 
lottenlund af 11. II. I'rindsesse Caroline .\nialie< i,K.s Daj^h. d. .1. Okt. 



357 



1824). En Tegning til dette Billed tilh. Hr. Greve C. C. S. Danneskjold- 
Samsoe. 

Diameter: 41V2. Tilh. Hr. Hojesteretsadvokat C. Liebe. 

327. 1824. 

Portræt af Zoologen og Mineralogen, Konferensraad Morten 
Thrane Brunnich (1737—1827). 

»Afleveret og imodtaget for Conferenzraad Briinnichs og fru Wads 
Portraiter 100 Rbdr.« (E.s Dagbog d. 23. Oktbr. 1824). 

Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg Slot. 

328. 1824. 

Portræt af Fru Etatsraadinde N. Chr. Wad (f. 1779). Be- 
tegnet bagpaa : 182i. E. Omt. p. 205. 

■»Afleveret og imodtaget for Hr. Conferenzraad Briinnichs og fru 
Wads Portraiter 100 Rbdr.« (E.s Dagbog d. 23. Okt. 1824). 
53V2 X 42. Tilh. Hr. Manufakturhandler Jensen. 

329. 1824. 

Portræt af Fru Josephine Aloisia Francisca Romaelda Anna 
Marie Tutein, f. Siboni, almindelig kaldet »Pepina« (f 1806). 
Betegnet: E. 18U. Afh. p. 173. Omt. p. 173. 

»endt Fru Tuttins Portrait« (E.s Dagbog d. 4. Decbr. 1824). 
83V2 X 69. Tilh. Frk. Tiitcin. 

330. 1824. 

Panorama af Kronborg og Helsingør. Utvivlsomt tilintet- 
gjort. 

»Endt Panoramaet af Kronborg og Helsingør« (E.s Dagbog d. 29. 
Decbr. 1824). 

331. 1824-1825. 

Et Parti af S. Giovanni e Paolo, taget fra Villa Casale. 
Betegnet: E. 18U. Omt. p. 188. 

»Endt det andet Maleri til N(athanson). Prospekt fra Vila casale«. 
(E.s Dagbog d. 18. Febr. 182,)). F^n kvadreret Tegning, paa hvis Grund- 
lag Billedet er udarbejdet, tilhorer F"orfatteren Hr. Karl Madsen. Den 
er dateret: 6. Marts 1815. 

46 X 62. Tilh. Hr. Grosserer F. C. Triers Dødsbo. 

332. 1825. 

Et lille Strandparti. Solgt ved Eckersbergs Auktion 1854 
(Nr. 73) til Xylograf Kittendorlf. 

E. U. 

333. 1825. 

Et Søstykke (Skibe, som krydser). Betegnet: 1825. Ud- 
stillet samme Aar. 

39V2 X 541/2. Tilh. Hr. Læge A. Sc/j/øZ:, Roskilde. 



358 



334. 1825. 

LnsKiT i iiA K.\i,khh.i;ni)i:i{ii;t tii, Tiujkkonkhs Hatteki og 
HiiKDKN Mi;i) NooLE Skibk. Ik'lc'f^net : Eckersberjfs 
Auktionskatalog Nr. 71. 

20V2 X '.W/t. 'I'illi. Hr. (iotisfjcr Hcch. Kriiuscsmiiulc pr. Korsor. 

335. 182.5. 

SicJLiiKK VKi) SoiAKDG.XNo. Krling KckcTsborgs Auktioii 1890, 
Nr. 1334. 

Foriiiodcntlif^ iili'iitisk iiu'd ; i't lidi'l Soc-stx kki'<. som Iv i siii 
l)()g noterer :it li;i\e Itildoiidt d. 2.'>. l-'ehr. IS'i.'). 

W/2 X Tilli. lir. lliv. Toldkoiitrollor /'. C. liin h. 

336. 1825. 

Portræt af Fhkdkhik VI. Flel Figur. 

>Imodlo}{ IU'slilIin({ :if Kongi-n.s I'orti-;iit - Finur som skulk- 

være tiirdifit til <S. .M;irtii< (K.s Uu^hug d. Kl. .hiii. 1S2.') . >Kndt Koii- 
({eiis l'oi tiiiitlif^urt do. do. d. <). .Mai'ts 1.S2.') . 

Tilli. Del niilioiKilliisloriskc Miisfiim paii !•" rederi ksl)oi-(i SI<»1. 

337. 1825. 

Fkkmhuik III, so.M i,.\i)i;u i i).\iiiu..ii)i; Kongklovkn vkd Pi:i)i;ii 
S(;iitM.\ciii;n. Los Skitse til del i 1828 fuldciidli' ston- 
iJilk'd , der lindes paa Kroiihoi g el'ter tidligere at have 
smykket Trongeniakket ))aa C.liristiaiishorg .Slot. 1 Ivekers- 
bergs Auktionskatalog Nr. 107 lejlagtig dateret 1828. 

Denne Skitse blev atseiidt til Slolsbyniiinnskommissioneii sammen 
med en med l.'J. April 1X2.') dateret Skrivelse, til hvilken C.oneepten 
lindes blandt K.s Papirer. Kn l'etjnin}; med samme Komposition til- 
horer l-'orl'atteren. 

23 X 17Vj. Tiih. lir. I,;e(^e Cilhcrt ./cs/xtsc/i. Charlottenlund. 

338. 1825. 

Portra-t al' l-llalsraadinde Vii.iii;i.mim: riiKiiiisi; Hvidt, I". 
Loucii 1782—1852 . 

»endt frue llvidts l'orlrait< K.s Daf^hof; d. 20. .Maj 1825). 

'I'ilh. I)fl ruilioiKilliisldrixLc .MiiKciini paa !•" rederi ksho|•^; Slot 

339. 1825. 

Portræt af Krigsraad SciioriiYi;. 

>lni()dta}<et for Krif^sraad Sehouhyes l'orti'ait .'lO Khdr.« (E.s Dag- 
\Mg d. 28. .Juni 182.')). 

E. U. 

340. 1825. 

I'.VUTI I C.II.MU.OTTKNLrM). 

i.Malet et l'arlie i CliarlollenhnuU vK.s Danbo« d.8. .Inli 182.')). 
2!)'/2 X 2;iV-... Tilh. I"rk. ./(»< <./i;;ic I rsiii. 



341. 1825. 

Hvidøre fra Højene ved Skovshoved. Omt. p. 268. 

»Malet Hvidore fra Hoyene ved Skovshoved. Varmt.« (E.s Dag- 
bog d. 13. Juli 1825). 

20 X 29V2. Tilh. Fru Legationsraadinde Bruun. 

342. 1825. 

Portræt af Grosserer Lippmann Berlin. 

Se Noten under folgende Nr. 
54 X 44V2. Tilh. Hr. Grosserer Siegfr. Meyer. 

343. 1825. 

Portræt af foregaaendes Hustru, Fru Adelhaid Berlin. Onit. 
p. 182. 

>Begyndt paa Hr. Berlins Portrait« (E.s Dagbog d. 16. Juni 1823). 
»Endt Madam Berlins Portrait« (do. do. d. 21. Juli 1825). »Atleveret 
Hr. Berlins og Madam Berlins Portraiter« (do. do. d, 29. Juli 1825). 
»Imodtaget for Hr. og Madam Berlins Portraiter 50 Sp. Hammerne 
stykket 5 Rbdr. Sf — U Rbdr. eller 5 til Snedker, 6 til Forgylder« 
(do. do. d. 1. Aug. 1825). 

54 X 44V2. Tilh. Hr. Gi'osserer Siegfr. Meyer. 

344. 1825. 

Parti ved Landstedet Roelighed i Charlottenlund. Be- 
tegnet (paa Huset til højre): 1825. 

»Om Eftermidd. til Roelighed, blev der om Natten den 27. malet 
et Partie ved Roelighed .... Det skjøneste Veir« (E.s Dagbog d. 26. 
Juli 1825). 

23 X 29V2. Tilh. Hr. Landskabsmaler J. G. F. Holck. 

345. 1825. 

Portræt af Biskop i Aalborg Jansen (1746—1827). Omt. 
p. 205. 

Ifolge en Paaskrift bagpaa malet 1817. Herom har dog E. intet 
optegnet. Derimod læses i hans Dagbog under 2. Aug. 1825: »Be- 
gyndt Biskop Jansens Portrait.« 

36 X 28 V2. Tilh. Fru Justitsraadinde Købke. 

346. 1825. 

Havnen ved Dragør. Betegnet: 1825. 

»Malet Havnen ved Dragor« (E.s Dagbog d. 3. Aug. 1825). En Teg- 
ning til dette Billed, dateret 10. Juli 1825, tilhører Hr. Malermester 
Victor Hansen. 

2IV2 X 3OV2. Tilh. Fru A. Rode. 

347. 1825. 

Mademoiselle Emilie Pohlmann (hamborgsk Sangerinde, der 
i Tyverne gav Gæstespil paa den danske Skueplads) som 



360 



»Preciosa«. Maaskc ct Ff)riirhc'j(lc' til, niaaske en — dog 
sikkert ef^enhændig — K()|)i af det Hilled, som omtales i 
nedenslaaende Nole. At nærva-rende Porlnet ikke kan v;ere 
identisk med det deri nivvnle, iVeingaar af de ()|)givne Maal. 
Omt. |). 172. 

>l)C'({vn(lt M;i(l. I'olilnKiniis I'orti ail i Ik'cI finur som l'i ctiosa« ' K.s 
Dagbog cl. 21. Maj \H2:>j. . Kiull Madam l'olilinami.s l'orlrait liovt 
iVz Allen, bredt i Allen;«, (.do. do. d. 17. Aug. 1825;. 
45'/2 X 35. Tilh. Km lUtiirh. 

348. 1825. 

Ivr Mi.i.i'; Sk<)VI'.\1( 1 1 Ita I)\reliaven . Skiise. I',ckei-si)ergs 
Auktionskatalog \r. 72 All). |). 2()7 Omt |) 2()() 2()7. 

>()ni l-'orinidd. lil 'l'aaibek l)le\ Natten over, malet M Ks(|iiisser, 
hjem om .Altenen den li). Ki sUjont \'eir< ( K.s Dagbog den 1<S. .\iig. 
l«2.')i. 

15'/2 X 21. I'illi. Korlatleien Ur Ar;;7 Madsen. 

349. 182."). 

I'In 'rii.i:(;iu i'i'i: .mi;i) 1'i)sh; i i I )^ iii:ii.\vi:\. Helegnel : /.VI'.). 
Omt. ]). 272. 

Ivl I senere udl'oiii at' de .'i l-;s(|uisser ■ . som omtales i Noten nndei' 
l'oi'egaaende Nr. N;er\ aiendi- Hilled hvilede l-kkersherg med den nn- 
Vierende lyers l-adef, lOtatsraad Thiele, for' et Kksemphir af dennes 
Værk om rhor\al(lsen Ivs Dagbog d. 2.'). Sepl. liS:{'2 . 
24 X 30. Tilli. Ilr. Uyfoged ./i/.s7 //nV/c. 

350. 1825. 

i',\HTi I Dyhkhavkn. Skitse. 

Formodentlig det tredie af de >;i lvs<|uisser< se Nr ;{4.S og fotino- 
denllig identisk med den Skitse, der nndei' N'i". (iil solgtes \ed Ivekei-s- 
beigs Auktion 18.')4. 

lil ■ ;i()72. Tilh lir. Organist Kusiiiiissiti. 

351. 1825. 

CiiiiiSTl'SHii.Mcn , malet lil et k'i'll i .Miret i l'ruc Kirke i 
Sveiidhorg. I 18;52 erstallel med en f iemslilling af Christi 
Opstamlelse Nr. 451. hilledels videre Sk;el)iie iihekendl. 

»Hegvndt Ohristushilledet til Sveiulborg«. I-i. s Dagbog d. 2(1. .\ng. 
l«25i. "»Kndt Christusbilledet til .Svendborg 1 .MIen Kl 'lom. ^uad 
tilligemed f"orsvi\ets Ove lil'/? og ITV-j lommer« do. do. d. 2. Sept. 
l«2.Vi. 

352. 1825. 

FonSYNKTS O.IK. 
Se Noten under l'oregaaeiide Nr. 

I'nir lurhv i S\endhorg. 



361 



353. 1825. 

Udsigt til Batteriet fra Kalkbrænderiet. Signeret med 
et falsk E., men af den mest utvivlsomme Ægthed. 

»Malet en Udsigt til Batteriet fra Kalkbrænderiet« (E.s Dagbog d. 
(5. Sept. 1825). 

20 X 32. Tilb. Hr. Grosserer Harry Levin. 

354. 1825. 

Rheden ved Helsingør. Udstillet 1826. Solgt til Baron 
Pechlin, der førte Billedet med sig til Frankfurt. 

»Endt Hbeden ved Helsingor« (E.s Dagbog d. 8. Okt. 1825). »I 
Frankfurt saae jeg hos Baron Pechlin Deres herlige Soestykke« (Brev 
fra A. Andersen-Feldborg til Eckersberg d. 28. Novbr. 1827). 

E. U. 

355. 1825. 

En Fregat, som gaaer under Sejl. 

Koberen, M. Biissiere ved den franske Legation, tog Billedet med 
til Paris, hvorfra det ikke synes at være vendt tilbage. 

»Imodtaget af Hr. Biissiere for et Soestvkke 30 Rbdr. Sedler« (E.s 
Dagbog d. 14. Novbr. 1825). 

E. U. 

356. 1825. 

Portræt af Overceremonimester, Kammerherre, Chef for Liv- 
jægerne, Generallieutenant Frederik Conrad Holstein (1771 
—1853). Omt. p. 206. 

»Begyndt Kammerherre Holsteins Portrait« (E.s Dagbog den 12. 
Sept. 1825). »Endt Kammerherre Holsteins Portrait« (do. do. d. 19. 
Novbr. 1825). 

71 X 58V2. Tilh. Livjæger-Skydeselskabet. 



357. 1825. 

Christus velsignende. 
gende Nr. 
2OV2 X 13. 



Brystbillede. Skitse til efterføl- 
Tilh. Frk'nerne Eckersberg. 



358. 1825. 

Kristus velsignende. Brystbillede. Altertavle. 

»Begyndt Christus til Damsholte paa Moen« (E.s Dagb. d. 5. Sept. 
1825). j12. Decbr. (1825) var Altertavlen med Ramme og Tilbehør 
færdig« (Dagbogen). 

Damsholte Kirke paa Moen. 

359. 1825. 

Portræt af Frk. Louise Fugl, senere Konferensraadinde 
Forchammer. Omt. p. 206. 

»Begvndt paa froken Fugls Portrait« (E.s Dagbog d. 5. Decb. 1825). 
»Endt Frk. Fugls Portrait (do. do. d. 27. Decb. 1825). 
47V2 X 40. Tilh. Hr. fhv. Rektor, Dr. phil. Forcliammcr. 



362 



360. 1825. 

I 'UAXSK LiMKSKIB MED TOHKHKOK MKHSSKJL. ( )ml. )). 2 1 7. 

»t'iidt cl Liiiicskil) med liiri'l)f(lc- Mcrseil« (K.s Dugbog ti. .'ti . Di'cl). 
1«25;. 

Diameter: 34V2. Tilii. III-. Mi>z(irt Jensen. Horsens. 

361. 1825 (ca.;. 

Parti fra Taarbæk. Hl Fi.skcrluis mtd l-isUcrc og Mnado 
o}» Udsigt ad Vedbæk til. Mriidcgavo fra l-k-kcrsberg (tg 
lians Hustru til den nuva-rtMidi' I'-jtrindcs l'oru-ldre, scnorc 
Htatsraad Fugl og Hustru. Onit. p. 2()8. 

l'aa et Stykke I'ergameiit, der er iiidiagt l)ag i liliiidi ammeii . Iiar 
K. skrevet: 

>lnio(ltag gode Caroline dette lille Maleri til en Krindring om 
Sanne og Kekersberg. Det forestiller et l'artie af Sjiellaiuls \enlige 
Kyst ved Snndet, Inor en I-'iskerfaniilie en l-^llermiddag lieniinod 
Aften er sysselsat med at gioie l'"orl)ere(lelser til et nyt l-'isketogt. 
Del er saaledes efter dels Indhold kun en i'inge ling. men det \il 
dog liaaher jeg kunne \edligeliolde Iviindringen om l'dseendet af 
del Land. Iix'ori Du lieide\e<le Din lykkelige Marndoms .\lder. Den 
samme iiolge som her roligen rullei' imod Stranden omskyllei' ogsaa 
SI. Thomas Kyst.« 

»Fora'i'et Caroline el lille l'ailie IVa Taai'hiek, et l-iskerhuus med 
Fiskei'e og Maade og t'dsigt ad \'edl);ek til« Ivs Dagbog d. II. Sepl. 
1K2«J. 

li) X 27. Tilh. Fru C. Oiuen. 

362. 1825 ca.). 
Fandskah. Motivet uhckcMdI 
Dets Ægthed betvivles. 
2472 X 29. 

363. 182C) 

l'orlnel i lu-i l-'igur af Dronning Maiui; Soi-iiii; l"iii:i)i;itiKKii:. 
Udstillet 182(i. 

>Kndl Dronningens l'orli-ait-Figui'« F.s Dagbog d. .'51 . .Ian. IS'Jlii. 

Tilh. Del luilioniilhisloriske Miiscuiu paa l-redei-iksborg Slot. 

364. 1825 1821). 

l'orlnel af Oberstlieutenanl al' Inl'anleriel, Major i Fivj;eger- 
Korpset .Ii:ns I'i:ti:u .Iknskn (1778 182!) Oml. p 20(i. 

»begyndt Major .lensens l'orlrait< K.s Dagbog d. 14. Deebr. lM2.")i. 
»Kndt Major .lensens PortraiU do. do. d. 1 . .Maris l.S2(i . 
71 Vs X 5!». Tilh. lAnjuycr-SLiideselsLdbel. 

365. 182G. 

1'auti i'AA Nyholm .mi.o Kuankn oc, noc.i.k Kiu(isskini;. Me- 

tcgnet: H. 1826. Kckersbergs .\uktionskatalog, Nr. 75. 

H)'/-.' X 32V2. Tilh. lir. Crosserer lleinr. //ir.sc/i.s/irn/if/. 



Hilledels Historie ligesaa. 
Tilh. Ilr. (Irosseivr /•". Sehitrkc. 



3G3 



366. 1826. 

En Fregat, som ligger bi for at faa Lods ombord. Aften. 
Malet som Modstykke til Nr. 360. Omt. p. 217. 

jlmodtog af Herr de Biissiere for en Fregat som ligger bi for at 
faa Lods ombord, Aften, 38 Rbdr.« (E.s Dagbog d. 28. Febr. 182(5). 
Diameter; 34V2. Tilh. Fru A. Rode. 

367. 1826. 

Portræt af Professor, Skolebestyrer Michael Nielsen (1776 
—1846). Omt. p. 206. 

»Begyndt paa Prof. Nielsens Portrait« (E.s Dagbog d. 16. Febr. 1826). 
»Endt Prof Nielsens Portrait« (do. do. d. 24. April 1826). »Imodtaget 
ved Hoj-en 100 Rbdr. Solv for Professor Nielsens Portrait, et frivil- 
ligt Bidrag« (do. do. d. 27. April 1826). 

58 X 48. Tilh. Borgerdydskolcn i Kobenhavn. 

368. 1826. 

Portræt af Frederik VI. Knæstykke. Bestilt af General- 
toldkamret til Gouvcrnementshuset i Tranquebar. 

»Imodtaget Brev fra General Toldkamret om at male to Portraiter 
af Kongen og Dronningen til Gouvernementshiiset i Tranquebar, Knæ- 
stykke, som skulde være færdige til ultimo Martii« (E.s Dagl)og d. 
o. F'ebr. 1826). »Endt Kongens og Dronningens Portraiter til Tran- 
quebar« (do. do. d. 13. Maj 1826). 

369. 1826. 

Portræt af Dronning Marie Sophie Frederikke. Knæ-stj^kke. 
Bestilt af Generaltoldkamret til Gouvernementshuset i Tran- 
quebar. 

Se Noten under foregaaende Nummer. 

370. 1826. 

Udsigt fra Kronborg Vold over Flagbatteriet og Sundet 
til den svenske Kyst. Skitse til Katalogens Nr. 409. Eckers- 
bergs Auktionskatalog, Nr. 74 (»Parti af Fyrtaarnet paa 
Kronborg og Sundet«). 

»Heist til Helsingør. Den 15de malet et Prospekt af F'lagbatteriet, 
F-vrtaarnet og en Deel af Kronborg og Sundet fra Kl. 9 indtil Kl. 2, 
Belysningen Kl. 1« (E.s Dagbog d. 14. Juli 1826). 

23V-2 X 32. Tilh. Hr. Direktør S. C. Haiiberg. 

371. 1826. 

Portræt af Prinsesse W^ilhelmine. Solgt ved Eckersbergs 
Auktion 1854 (Nr. 78) til Arveprins Ferdinand. 

»Blev kaldt til Hofdame Frk. Gall og imodtog Befaling til at male 
Prindsesse Wilhelmine, som skal begyndes d. 4. .luli« (E.s Dagbog 



364 



d. 28. Juni 1826). >Kn(lt Prindsessc Willielmines Pnrtrait« (do. do. 
(1.28. .Juli 182(i). 

46V2 ,< 'M. Tilli. Fru OvcrkanimcTlu-iTcindc O.rholm. 
372. 1826. 

KiKSTKN PlILS KlLDK I DyHF.H.WKN MKI) NOdl.K FiClfKEM. 

Skiiso. Eckorsbcrt^s Aiiklionskaliilog Nr. ()7. 

>()ui Moif^cncii lil l'iKirlKi-k . foihlcv der Natten over. kom liji-ni 

den l((de Kl. !) Aften. .Malet to sinaae Skovpartier« K.s l)a}{iio}{ d. 
0. Aug. 1820). 

17 X 22. Tilii. Frk'ncrnc Eckershenj. 
182(5. 

Portræt af Priii.sos.so Wimii:i,mini;. 

>I)en 4. Au{,'. foiiaiifjtc l'rinds Christian at der skulde inales end 
et l'orlrait af l'i'indsesseii « K.s Daf^hoj; . Kfler at lia\e den 24de 
ventet forKja-ves og tabt Daj^en. ve(l en Keiltagelse havde haft deii 
Ære at male l'i-iiidsesse Wil hel mine i^sjiMi d. 2.')de« do. <!<).). >Kndt 
Prindsesse Willielmines i'ortrait« do. do. d. 2. Scpt. 1821! ... . >Slrax 
derpaa maatte I'rindsessens I'ortrait l)ortl)i'in}{es foi- at afgaae om 
Natten med Dampskibet til Kielc i^do. do. d. 18. Sept. 182« . 

K. V. 

182(5. 

Fhi:i)i:hik VI i I.ivhkc.imentkts Unii-oum. Hel Fij^iir. Skitsiv 
21 X I. '!'/•>. Tilh. .S<///i//;if/(7i i>(ut Hoscnluiri). 

375. 182(5. 

K()N(; l-"ni.i>i;niK VI i Kn<)\iN(.si)H.\(iT. Istc Skilsc til Nr .'577 
Hckor.sbcrf^s Aiiktionskaliilo}^, Nr. 77. 

25V2 X li)'/'.'. Tilh. Ur. fliv. Kobmand /•'. /•.'. Smuler. 

376. 182(5. 

l'uKDi.iiiK VI I Kii()\iN(isi)U.\(iT. rdl'orl Skitse lil Nr. !{77. 

.Ions .Iiii'l Kckorsl)er^s .Siiklionskataiot^ Nr. 1 

■3(i'/j X 27'/5. Tilh. lir. Paiiirhandler /.. I.fi'isoii. 

377. 182(5. 

PoitTH.iCT Fhkdi-.hik VI i Kiioninc.sdh.vc. t Mck'jiiu't : 
/«?6". Udstillet 1827. Omt. p. 181 of^ 20(5 

>l)egviidl at male paa Kongens Porti'aitligur til Soroe« i,K. s Dagbog 
d. l..Imii 182(ii. 

»Kndeligen ble\' Kongens Poi-lraitligur f:er(lig< l^.s Dagbog d. 27. 
Sepl. 182(1 . i .Mleveri'l lil Prof Malling en Nol;i p:ia Kongeporlrailet 
saaledes lydende: l'",fter Ordr-e liai- nn(lerlegiu'ile udfort el Malerie be- 
stemt til at o|)b;enges i Soro .\kademies .Solennitetssal og forestil- 
lende Mans Majesliet Kong l-"i-ederik den sjette i heel l-"igur l.egem- 
stoi'relse. staaende foran 'I lironen og ifort sin fulde Kroningsdragt og 
derfor belinged mig 800 Ubdr.t (K.s Dagb. d. 21 . Novbr. 182() . 
207 X 14,'). Tilh. Sori) Akatlrnii. 



373. 



374. 



365 



378. 1826. 

Portræt af Sølieutenant, senere Orlogskaptain Johan 
August Kjærulff Næser (1795—1857). Afb. p. 199. Omt. 
p. 206. 

»Begj'iidt Sølieutenant Ne.ssers Portrait« (E.s Dagbog d. 28. Aug. 
1826). »Endt Lieut. Næssers Portrait og imodtaget Betaling derfor 
25 Sp.< (do. do. d. 14. Okt. 1826). 

69 X 57. Tilh. Hr. Kaptain Carl Alb. Næser. 

379. 1826. 

En russisk Flaade til Ankers paa Helsingørs Rhed. Be- 
tegnet: E. 1826. Afb. p. 221. Omt. p. 218. 

»Begyndt at male et Søestykke« (E.s Dagbog d. 12. Okt. 1826). 
»Endt et lille Søestykke forestillende en russisk F"laade til Ankers 
paa Helsingørs Reed'« (do. do. d. 21. Okt. 1826). En Tegning hertil, 
dog noget ændret i Kompositionen, tilhorer Billedhuggeren, Hr. Prof 
Freund. 

30 X 57. Tilh. Hr. cand. jur. Otto Schwartz. 

380. 1826. 

Udsigt fra Helsingørs Rhed til Kattegat. Kulien ses til 
højre, Kronborg til venstre. Et russisk Linjeskib til Ankers, 
en do. Fregat kommer ind. 

»Begyndt at male paa Udsigten« (E.s Dagbog d. 23. Oktbr. 1826). 
»Endt Soestykkct. Det forestiller en Udsigt fra Helsingørs Reed til 
Kattegat, Kullen sees paa hoire og Cronborg til venstre, et russisk 
Linieskib etc.« (do. do. d. 11. Novbr. 1826). 

30 X 57. Tilh. Hr. Direktør S. C. Haiiberg. 

381. 1826. 

Portræt af Grosserer Petzholdt. Omt. p. 206. 

»Begyndt at male Hr. Petzholdts Portræt« (E.s Dagbog d. 4. Nov. 
1826). »Endt Hr. Petzholdts Portræt« (do. do. d. 9. Decbr. 1826). 
»Imodtog af Hr. Petzholdt, deels for Portraitet, deels for Sønnens 
Undervisning 50 Specier« (do. do. d. 14. Decbr. 1826). 

54 X 44. Tilh. Fru Admiralinde Jacohson. 

382. 1826. 

Portræt af Cand. jur. Marius Svane (f 1828). Betegnet: 
1826 E. 

»Begyndt paa Herr. Marius Svanes Portrait« (E.s Dagbog d. 20. 
Novbr. 1826). »Anlagt Svanes Portræt« (do. do. d. 21. Novbr. 1826). 
»Endt Hr. Svanes Portrait« (do. do. d. 19. Decbr. 1826). 

55 X 43. Tilh. Hr. Assistent Svane. 

383. 1826 (ca.). 

Luftstudie. Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 136. 

23 X 32V2. Tilh. Hr. Kammerherre F. Meldahl. 



366 



384. 182G rca.). 

LriTSTi'DiE. Eckersbergs Auktionskatalog Xr. 13(5. 

23 X 31. Tilli. Hr. KamincrlR-n e /•'. McUhihl. 

385. 182f) (ca.). 

V.s Skonnkht undkh Si;.n. i .SrNOKT. Eckersbergs Auktions- 
katalog Nr. 63. 

l'iVj X 27. 'l'illi. lli-. Ovcrrctssagforer Konrad Lcvysoliii. 

386. fl826— )1827. 

N.\1)VKHi;n. Skitse til en d, 23. April 182!) fuldendt Alter- 
tavle i Lyngby Kirke. 

>Oni Aftenen {^'ioi-dt l'dUast til Nadveren« (E.s I)ag)>i)({ d. 2. Dcehr. 
182()). »Ik'gyndt |)aa en i-lstinis.se til en Altertavle: (llirislus som 
•stifter Nadveren« ulo. do. d. 28. Deehi-. 1820 . »UeKyndt at male paa 
Skizzen, Nadxeren forestillende« (do. do. d. 8. .Ian. lS27i. >lvndt 
.Skizzen Nadvei'en forestillende (do. do. d. Ki. .Ian. 1827'. 'IVj^niiij^en 
til denne Skitse tilliorer Hr. Ovcrrctssafjfiirer K. Dvrliaune. 
22 X 2.')V2. Tilli. il i'. Hentier Diilwrrk. 

387. 1827. 

Portræt af E(:ki:usiu:hc.s I).\tti;h, I-Imii.ii: .Iknsini;. .\fl) p. 203. 
Onit. p. 202 og 20(; 207. 

»Forso}^! at male lunilies Porfriet« fK.s Daj^hof^ d. 2. .Iniii 1827 . 
>Malet Kinilies Porlr;et fierdif^t- (do. do. d. (i. .hnu 1827 . 
2() X 18. Tilli. l-"rk nerne lu kcrsluTt/. 

388. 1827. 

Portræt af Froken 1-'skim)SK\. Afb. p. 201. Onit. j). 20(5. 

»llavt en Seanee af den nnjje I)ame< (K.s l)anl)0({ d.2. .Inni 1827). 
»Ilavt en -Seanee af den anonyme Dame. malet Ansij^let o^ Halsen 
f;erdiH' ido. do. d. 1."), .Inni 1827 . ; Malet lidt paa den nhek jendte« 
ido. do. (I. 2.'>. .Inni 18271. >lla\ t den sidste Seanee af di'o nhi Ujendte 
for at fuldende hendes l'orlrail do. do. d. 2i). .Inni 1827. Inmd- 
lof5 Ik'talinf^ for den id)ekjendte l-'rokens l'ortrait .')() Hhdr. Sedler, 
nendig l-'rk. I-Eskildsen < ido. do. d. Ki. .Inli 1827). 

.'■)7'/2 X 45V-2. Tilh. Knkefru A. Xwcnjiiis. 

389. 1827. 

II.WNKN Vi:i) K.\STHU1'. 

Formenlli{» et Hilled, som Iv omtaler i Dat^ho^en, .Inli 1827. 
20 X 31 Vs. Tilli. l-rk. Cluirlollc Mnllrr. 

390. 1827. 

Es DkI, af KN UL'SSISK FL.\.\1)1; , SOM I NDKli Si;.ii.. 

Onit. I). 218 21<). 

>('iJort en Seiltoiir med .Ior},'ensen omkriiif,' .\maj;er .... krydsede 
Ild til lyjo^elin^l , l^om lil Draf^or Kl. 2'/2. der passerede et russisk 



367 



Linieskib og en Fregat« (E.s Dagbog d. 22. Juli 1827). »I Formid- 
dags begyndte den russiske Flaade . . . . at lette, den gik ret smukt 
under Seil, det saaes ret godt fra Kalkbrænderiet, dog var Afstanden 
for stor. Tegnet« (do. do. d. 24. Juli 1827). sBeg3Midt med at tegne 
et nj't Soestykke« (do. do. d. 26. Juli 1827). »Begj'ndt at male paa 
Søestykket« (do. do. d. 27. Juli 1827). »Endt i Dag et Soestykke, 
forestillende en Deel af en russisk Flaade som gaaer under Seil taget 
efter Senjavins F'laade« (do. do. d. 18. Aug. 1827). 

Den omtalte Tegning, udført den 24. Juli, tilhorer Forfatteren. 
3OV2 X 56V2. Tilh. Hr. Grosserer G. Bestie. 

391. 1827. 

Adskillige Købmandsskibe, som krydser med alle Sejl. 
Fortil en dansk Orlogsbrig. Betegnet: E. 1827. Afb. 
p. 222. Omt. p. 220. 

»Begj'udt at male paa et nyt Soestykke« (E.s Dagbog d. 24. Aug. 
1827). »Endt Soestykket forestillende adskillige Købniandsskilje som 
krj'dser med alle Seil, for til en dansk Orlogsbrik« (do. do. d. 15. 
Sept. 1827). 

58 X 86. Tilh. Hr. Generalkonsul Joh. Hansen. 

392. 1827. 

To russiske Linjeskibe (som saluterer). Betegnet : E. 1857. 
Afb. p. 223. Omt. p. 220. 

»Besøg af Kapt. Rothe, Havnekaptain paa St. Thomas, han vil 
kjøbe Soestj'kket forestillende de russiske Linieskibe og bestilte et 
Sidestykke dertiU (E.s Dagbog d. 28. Sept. 1827). »Capt. Rothe hen- 
tede sit Maleri forestillende de russiske Krigsskibe, betalte 40 Rbdr. 
S.« (do. do. d. 8. Novb. 1827). 

58 X 86. Tilh. Hr. Kaptain L. G. Rohde. 

393. 1827. 

Portræt af Kobberstikkeren Lahdes Datter, Jomfru Luise 
Lahde (1800 1844). 

»Herr Lahde lik sin Datters Portrait som var begyndt for 10 Aar 
siden, og som nyeligen var blevet færdig« (E.s Dagbog d. 27. Novb. 
1827). 

3IV2 X 241/2. Tilh. Fru Professorinde Pannm. 

394. 1827. 

En dansk Korvet, som ligger bi for at tale med en dansk 
Orlogsbrig, som nærmer sk;. Betegnet: E. 1827. 

»Lieut. Normann begyndte at anlægge Corvetten til Capt. Rohde« 
(E.s Dagbog d. 21. Novbr. 1827). »Lieut. Normann havde begyndt 
at anlægge Corvetten« (do. do. d. 24. Novbr. 1827). »Malet Luften 
paa et Soestykke til Capt. Rohde« (do. do. d. 4. Decbr. 1827). »Endt 
Soestykket til (lapt. Rohde forestillende en dansk Corvet etc.« (do. 
do. d. 21. Decbr. 1827). »Maattet forandre paa Corvetten for Capt. 
Rohde« (do. do. d. 7. Jan. 1828). 

58 X 86. Tilh. Hr. Kaptain L. G. Rohde. 



368 



395. 1827 (ca.\ 

Parti veu Lyngby Sø. Skitse. Eckersbergs Auktionskatalog. 
Nr. 134. 

21 X 30. Tilli. Hr. LaiulsUahsmalcr ./. /•'. Holck. 

396. (1825— )1 828. 

De tru Stænder, som paa Slotspladsen aflægge Tro- 
skabsed TIL Frederik III som Knevoldskonge. Udstillet 
1828. Et af de store Billeder, malede til Trongeniakket 
paa Christiansborg Slot. At'b. ]). 151 (et Hriidstykke ]>. 15;V. 
Omt. p. 150— 154. 

Imellem I^ckersbergs Pa|)irer lindes en Liste med Per- 
sonernes Navne i Maleriet ('orestillende Souverainiteleii Ira 
venstre til hoire Side« . 

»Hiskop Svane og Morgermester Nansen, Johannes Clwi- 
slo|)her Kørbitz , Hofmarchal, den som alLeger Eden. 
Peter Heetz fungerer .som Cantzler. 

»Bag ved Skranken sees følgende af Higets Baad , nemlig 
nærmest Peter Heetz: ('hristoller l'rne. Hans Schack. 
Axel Urup, Cicneral I-eldlniarschal Jørgen Bosenkrands 
Otto Krag. Den kongelige l-'amilie. 

Hc'Hyiiclt at male |)aa Souvciaiiiik'tt'iis I ndforclsc« (l"'.s Da^hii^ d. 
ll.Ai)ril 1X2;')!. »hlaj^ lilev i-nilclincn anhi-fict af di-l store Malcr-ii- 
fii'i'dij^t i (do. (lo. (I. 21 . l"\-l)r. 1827). >()vc'rlant Luflcii Kjcrkcii paa 
det store Materie« (do. do. ti. 22. I'ebr. lS27j. >iU-n\ iidl alter at male 
paa det store Maleriet (do. do. d. 12. Maj 1S27 . >Me(4\iult alter at 
male paa det store Malerier (do. do. d. 12. Okthr. 1«27). >lda^ hiev 
da eiidelif^l det stoi'e Malerie til SloUel forest illeiule Soiiverainileleiis 
Overdrafjeise til Konj; Frederik ileii Iredie fæi'dlj^t* i,do. do. d. "Jl . l-ehr. 
1828). 

'l'ilh. NdlioiiulguUericts Afdeliiu/ jiuu Kroixbory. 

397. 1828. 

PoRTR.irr Al- Fui: di; RiK VI. 

Solj^l i Marts 1829 til Natliaiison. der if(^. Weilbaeli sendte del til 
London. 

»Kiidt l\on}^ens Portiaitfiguri (K.s l)agl)ot! d. 2.'>. Mar ts 1828). 

K. I'. 

398. 1 828. 

1)i:t danske Hav. Dorstykke. Hnendl ved C.hrisliansborg 
Slots Brand. Se Nr. 284.' 

>1 Dag l)levet færdig med Dorstykkei iie« K.s Dagbog d. Ul. Maj 1828 . 

399. 1828. 

Det danske Land. Dorstykke. Bnendt ved Cbrisliansborg 
Slots Brand. Se Nr. 285. ' 

Se Noten under foregaaentle Nunnner. 



400. 1828. 

En ung Matros tager Afsked med sin Kæreste, en ung 
Fiskerpige. Solgt til Grosserer Nathanson. 

»Begyndt paa en liden Skizze, en Matros som tager Afsked med 
sin Pige« (E.s Dagbog d. 2. April 1828). >Blevet færdigt med det lille 
Malerie forestillende en ung Matros som tager Afsked med sin Kjæ- 
reste en ung Fiskerpige« (do. do. d. 22. Maj 1828). 

E. U. 

401. 1828. 

Portræt af Etatsraad C. C. Moe, Notarius Publikus paa St. 
Thomas. 

»Justizraad Moe bragte og leveerte til Sanne for Portraitet 40 
Specier« (E.s Dagbog d. 8. Sept. 1828). 

55 X 44. Tilh. Fru Kommandørinde B. Moe. 

402. 1828. 

Frederik III lader Kongeloven udarrejde ved Peder Schu- 
macher. Et af de store Billeder, malede til Trongemakket 
paa Christiansborg Slot. Afb. p. 150. Omt. p. 150. 

»Spændt Lærredet til det 4de Maleri paa Rammen« (E.s Dagbog 
d. 27. Febr. 1828). »Tegnet d uppen af Kongen og Griffenfeldt til det 
store Maleri, Rorbye og Marstrand gjorde den« (do. do. d. 28. Maj 
1828). »Begj'ndt at male paa det store Malerie og anlagt GrifTen- 
feldts Figur« (do. do. d. 7. Juni 1828). »Det var idag en mærkværdig 
Dag, idet at mit sidste store Maleri »Griffenfeldt« blev bragt op paa 
Slottet, opspændt og opsat paa sit Sted .... jeg havde den Glæde at 
see mine Malerier giøre en god Virkning og at staa i ypperlig Har- 
moni med det heele Værelse som er yderst Pragtfuldt. Disse 4 ma- 
lerier bleve da Gud være Tak færdige« (do. do. d. 22. Okt. 1828). 

Tilh. Nationalgalleriets Afdeling paa Kronborg. 

403. 1828. 

Portræt af Etatsraadinde Suzanne Elisareth Moe. Omt. 
p. 182. 

»Begyndt paa Betty Moes Portrait« (E.s Dagbog d. 28 Aug. 1828). 
»Endt Frue Moes Portrait« (do. do. d. 18. Novbr. 1828). 
55 X 44. Tilh. Fru Kammandorinde B. Moe. 

404. 1828. 

En Carnevalsscene. Ufuldført; de ufuldførte Partier delvis 
afskaarne. I Eckersbergs Auktionskatalog (Nr. 31) angivet 
som et Arbejde udført i Rom. 

Ogsaa Weilbach anseer Billedet for at være malet af E. under 
hans Ophold i Rom. Herimod taler først og fremmest dets male- 
riske Stil. Desuden findes fra 1828 i Dagbogen Optegnelser, som 
ikke er at henføre til noget andet Billed af E: »Tegnet et Udkast 
til en Carnevalsscene« (d. 5. Novbr. 1828). »Beg3'ndt at male paa et 



370 



nyt Maleri, forestillende en Carnevalscenc« ''d. 8, \ovl)r. 1828 . Om 
det saaledes omtalte liiileds Fiiklf'orelse findes int^eii Optej^nelse. 
31V2 X 2()Vs. Tilli. Hr. Grosserer ./. ./. I.iwhimtnn. 

405. 1828. 

En nøgen Pige som vasker sig. 

>Malet paa en liden quin(leli({ Figur« (K. s Dagbog d. 19 Novl)r. 1828). 
iKndt et lidet maleri: en nogen Pige som vådsker sig< fdo. do. 
d, 22 Novbr. 1828). 

E. U. 

406. 1828. 

Et uussi.sk Einieskib (Assow) og en Fhegat til .\nki;us 
i'AA Hki.singøks RiiEi). [jnieskil)el sos iif^lcr fr;i i vn K;il)el- 
iæiif^dos AfslaiKi; foran (Ictk' krydser oii Eodsbaiul. L'd- 
slillfl 182!). Afl). |). 224. Oml. |).'220 222. 

'Optegnet et l.inieskil) til Ankers paa Lærredet« ^K.s Dagbog 
d. 1. Sepl. 1828 , »Tilbageleveret til Conslruetenr I'ilil de sidst laante 
'l'egningei- af et Linieskib, en I-"regat og en Hog o\er l'erspeetiveii« 
Ulo. do, d. 21 . Sept. 1828;. ».Arbeidet paa .Soestykket og blevet f;er(lig 
dermed; det forestiller et russisk Linieskil) ctc.< fdo. do. d. 17. Deebr. 
1828J. 

63 X 51. Tilh. SntinnaliiaUvriei. 

407. 1828. 

En KoavicT paa Staiu.kn. .Skilsc. I-x-kci-shi-r^is .\ukli(>nsk:ilalo"< 
Nr. 85. 

l-:n Tegning til denne Skitse, datei-el 1828. tindes i Kobbei-slik- 
samlingen. I'"ejlaglig \ar. Skitsen \ed l'dstillingen i lcS!).'> upforl som 
et Arbejde fra 18.')(). 

27 X .'17'. Tilli. lir. .Xylograf /•'. llcnilriksvn. 

408. 1829. 

En dansk Kouvet Hctcf^net: E. 1S'29. Oml p 22."). 

47 X (>(). Tilli. lir. Kammerlierie Scdi'cniiis til (ijorslev. 

409. (182(5— ) 1829. 

Udsigt kha Kuonbohg Voi.d ovioh Ei.ac.hattehiet oc. Si ndet 
TIE DEN svenske Kyst. HcU'j^nc't : /<S'5?5. .\fl). j). 226. 

»Begyndt at male paa Flaghatterlet paa Cronborgt Iv.s Dagbog 
(1. 2il. Sept. 182(1 . Ik-gyndt foi- al fuldende et for et Par Aar siden 
begvndt Malerie foiest illende Prospekt af Kionboig og l'lagl)alleri< 
(do.\lo. 18. Deebr. 1828). /Fndt el Malerie forestillende en l'dsigt 
fra Kronborg \'old over Flagballei'iet , Sundet til den svenske Kyst« 
(do. do. 14. .Jan. 1829). 

Tilli. Fru l'^latsraadiude L. Ilcnrirhsi'ii. 

410. 1829. 

Pouth-'et ae Fm:DEiuK II ae Pheussen. Kopi. 

Iniodtaget fra en l'rue Messer l-'rederik den anden af Pr-eussens 
Portrait til at kopiere for I-" rimui-eri-L(ogen)« vF s Dagbog d. 7. Febr. 



371 



24« 



1829). »Anlagt F. II Portræt« (do. do. d. 24. Febr. 1829). »Fuldendt 
F. II Portralt og arbeidet noget paa Altartavlen« (do. do. d. 11. April 
1829). 

Tilh. Frimurerlogen i Kbhvn. 

1829. 

Nadveren. Altertavle. 

»Begyndt paa Altartavlen« (E.s Dagbog d. 20. Jan. 1829). »Endeligen 
blevet færdig i Formiddags med Altartavlen« (do. do. d. 23. April 1829). 

Lyngby Kirke. 

(1828-)1829. 

Portræt af General Wenzel Haffner, Artilleriets Chef 
1824—32. Afb. p. 204. Onit. p. 207. 

»Kl. 5 Eftm. hos Kammerherre Haffner som vil give første Seance 

Løverdag Kl. 9« (E.s Dagbog d. 14. Maj 1828) »Havt en kort 

Seance af General Haffner« (do. do. d. 25. April 1829). »Havt en 
Seance af General Haffner for at besigtige Figuren og ordne Paa- 
klædningen og arbeidet flittigt derved« (do. do. d. 8. Maj 1829). »Besøg 
af General Haffner, som bragte Hat, Skjærf og Sabel« (do. do. d. 19. 
Maj 1829). »Havt en Seance af General Haffner og blevet færdig med 
Portraitet« (do. do. d. 4. Juni 1829). 

95 X 71. Tilh. Artilleriets Tøjhusafdeling. 

413. 1829. 

Portræt af Frk. Julie Schack. 

»Havt sidste Seance af Julie Schack og blevet færdig med dette 
Portrait« (E.s Dagbog d. 13. Juli 1829). I December 1829 gentog 
Eckersberg dette Portræt; Marstrand havde anlagt Gentagelsen. 

E. U. 

414. 1829. 

Portræt af Faktor Fjellerups Kone. Den i Noten omtalte 
Blikkasse tyder paa, at Billedet var bestemt til at sendes 
til Udlandet. 

»Begyndt i Form. paa Factor Fiellerups Kones Portrait« (E.s Dag- 
bog d. 15. Juni 1829). »Havt sidste Seance af Fru Fiellerup« (E.s 
Dagbog d. 24. Juli 1829). »Herr Factor Fiellerup lod hans Kones 
Portrait hente og kom siden for at betale det, tilligemed Rammen 
og en Blikkasse« (do. do. d. 8. Sept. 1829). 

E. U. 

415. 1829. 

Parti fra Kullen, set fra Søen ud for Mølleleje. Skitse. 
Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 133. 

»Giordt en Tour med Caledonia om Morgenen Kl. (j'^/-2 til Helsin- 
gøer ... og afgik derfra til Kullen, hvor vi ankom Kl. 2'/*, det blæste 
da vi løb ud fra Helsingøer temmeligt af S. S. V. men loiede af saa- 
ledes at vi kunde ankre med paalands Vind udenfor Fiskerleiet 
Mølleleie, og som ligger lige under Kullens Granitbjerge. Det var 
et overordentligt skjont Syn at see disse deilige Klipper, hvorpaa 



411. 



412. 



372 



Søen brød, liæve sij^ op ad Havet og danne saa skjonne Former be- 
voxet med uviml, Tiæer o{; Ikiskxerk. Soen var med sine sloie 
Holf^er og i den deilige Hel ysiiiiig, ligesom Alt. overordentlig skjont« 
(I-:. s Dagbog d. i). Aug. 182!)l Kieren af denne Skitse ei- i Hesiddeisc 
af en dertil svai-ende Tegning, betegnet: '.). Aiuj. 11(20 Eftnt. Kl. 2 å 3. 
2OV2 X 30'/2. l ilh. lir. Lithograf i4(/. Kilk-mh>rjl 

416. 1829. 

En dansk Kokvet. 

»I Se])tbr. Kndt et Soestykke, en dansk Corvet'- (K. s Dagbog. Aars- 
Opgor efter 1829). 

55 X 79. 'l'ilb. Frk. Frederikke Tresehdin. 

417. 1829. 

To RU.ssisKi; LiN'ii'SKiHK o(; KN Fheoat, so.m m)hi: Sundet 

IND. FUKtiATTEN LKKiEK HI. 

»Tour ud ad Kastellet i Formiddags. Den russiske l-!s(|uadre let- 
tede Kl. 11 for at begge sig n;ermere indiniod Hven. X'inden var S. 
.Skibene toge sig godt ud under Seil- Ms Dagbog d. (>. Sept. 1829/. 
»Begyndt paa et nyt Soestykke. Iivorlil .Motivet blev taget i Son- 
dags< {do. do. d. 10. Sept. 1829i. i MIevel færdig med .Soestykket fore- 
stillende 2 russiske Linieskibe etc ,do. do. d. .'i. Xo\ bi-. 1829 . 

K. U. 

418. 1829. 

FoHNUFTEN. Allcf^orisk l'ij^iir. lU trt^iicl : II. IS\>'.). Idslilkd 
18;}0. 

-Opspændt en Dug og optegnet en F'igur dcrpaa< (.K.s Dagbog <l. 
11. Novbr. 1829). l{levet fierdig med Anlæget af den allegoriske 
Figun ido. do. d. 18. Xovbr. 1829i. Ulevet fæidig med den alle- 
goriske Figur forestillende l*'ornuften< ulo. do. d. 1 1 . Deebr. 1 829) 
188 X 8()'/4. Tilli. Natiotuilgdlleriet. Anbragt paa Amalienborg. 

419. 1830. 

I'^N TUEKANTET FaTTIGBØSSE AF lU.lK MED M.M.EIUKlt Al" l'-C.KEHS- 

HEH(;. All). 1). 284. Onit. p. 28'). .So Tidsskr. f. Kim.stiiuiiislri 
1895, p. 173 ir. 

»Arbeidet ])aa Hossen til Prof. W'endt t iK.s Dagbog d. 18. .Januar 
1830). »Blevet færdig med Bos.sen til Prof. Wendt. den var trekantet 
og paa liver Side var malet en .Afbildning passende til densOiemed« 
(do. do. d. 21. .Ian. 1830). 

17 X 12. Tilli. Frinnirerl<)<ien i Kiiheiiluivn. 

420. 1830. 

Porlnvl af Gros.soror Gerson Melchior 1,1771 — 1845). Oml. 
p. 207. 

»Ilavt en Seance af (Irossercr Meleliior og gjordt et Anlæg af hans 
Portraiti (Ivs Dagbog d. 18. Febr. 1830') .... -bavt en Seanee af Gros- 
serer Melchior, og ble\et gandske fæi'dig med hans Portrait< (do. 
do. d. 10. Marts 1830). 

(>3 X 50. Tilb. Ilr. Cirosserer Moses Meleliior. 



373 



421. 1830. 

Troen. Allegorisk Figur. Beiegnet: E. 1830. Udstillet 1830. 

»Begyndt at anlægge en anden allegorisk Figur i naturlig Stør- 
i-else« (E.s Dagliog d. 28. Jan. 1830). »1 Dag l)lev jeg færdig med mit 
maleri, en allegorisk Figur forestillende Troen paa Evangeliet« (do. 
do. d. 12. Marts 1830). 

188 X 86V4. Tilh. Nationalgalleriet. Anbragt paa Amalienborg. 

422. (1829— )30. 

»Das Mådchen aus der Fremde« (Schiller). Betegnet: 1830E. 
Udstillet 1830; malet paa Træ. Afb. p. 265. Omt. p. 263— 264. 

»I Dag blev det saa længe i Arbeide værende lille Maleri paa Træ, 
forestillende: Das Miidcben aus der Fremde af Schiller, færdigt« (E.s 
Dagbog d. 29. April 1830). »Endt et lidet Malerie, Das Mådchen 
aus der F'remde — begyndt Aaret tilforn« (do. do. Aars-Opgør efter 
1830). 

40 X 35. Tilh. Fru Konferensraadinde Linnemann. 

423. 1830. 

Portræt af Lieutcnant Næser. (Se Nr. 378). 

»I5eg3'ndt paa og anlagt Lieut. Næsers Portrait« (E.s Dagbog d. 
14. April 1830). s Havt en Seance af Lieut. Næser og blevet færdig 
med hans Portrait« (do. do. d. 3. Maj 1830). 

E. U. 

424. 1830. 

Prospekt AF Teglværket Renbjærg. Udstillet 1831. Eckers- 
bergs Auktionskatalog Nr. 46. Afb. p. 273. Omt. p. 273—274. 

»Tilbragt denne Dag meget behageligen paa Renneberg. Om For- 
mid. malet en Prospect af Teglværket. l3et blæste en halv Storm 

af S. V som gav nogle Regnbyger« (E.s Dagbog d. 31. Maj 1830). 

»Arbeidet endnu noget paa den igaar begyndte Esquisse« (do. do. 
d. l.Juni 1830). »Arbeidet paa og blevet færdig med den lille Præ- 
sentation af Teglværket Renneberg (do. do. d. 11. Juni 1830). 
22 X 32. Tilh. Nationalgalleriet. 

425. 1830. 

En Bæltsmakke med Passagerer i en rask Blæst. Torden- 
luft. En engelsk Skonnert kommer sejlende for de Vind. 
Betegnet: E. 1830. Købt af Kunstforeningen, i hvis Eje 
findes en Tegning efter dette Billed. Afb. p. 227. Omt. p. 225 
og 241. 

»begyndt at male paa et Søestykke« (E.s Dagbog d. 23. Juni 1830). 
»Arbeidet flittigt paa Beltjagten« (do. do. d. 25. Juni 1830). »Arbeidet 
paa Søestykket og blevet færdig dermed, det forestiller en Belt- 
smakke med Passagerer etc.« (do. do. d. 3. Juli 1830). 
57V2 X 86. Tilh. Hr. Brygger Carl Jacobsen. 



374 



426. 1829)— 1830. 

Portræt af Musiklærer Uaae. 

»Bc{,'yiult paa Hr. Haafs Portrait' R.s l)a«l)0(,' cl. 1"). Okt. 1«29). 
>Havt en Seance af Haae og arljeidet flittigt |)aa hans I*orti'ait< (do. 
(lo. (I. 30. Juni 1830;. »Blevet lærilif^ med Hr. Haae.s I'ortrait« (do. 
(lo. d. (i. Juli 1830;. 

47 X 39. 'l'illi. Hr. Lelinsgreve Frijs til Frijsenborg. 

427. 18:J0. 

IIavnkn ved Dragøh. Omt. p. 241. 

»Foretaget en Tour til Diagoi- Kl. 10. Malet et lidet Fartie. \'eiret 
var skjøntt (K.s Dagbog (1.30. .luli 1830 . Fuldendt det lille Maleri. 
Havnen ved Dragor- ido. do. d. 14. Aug. 1830 . 

En Tegning til dette liilled tilhorer Hr. Direktor Kniil Bloeli 
27 X 2IV2. Tilh. Hr. Uenlier /•'. Dohvrrk. 

428. 1830. 

Portræt af Frk. Constanck Kmimk Næskh (f. 1814 . 

'Syslet og liavt en Seance af Junifrii Nicscr« K.s Dagbog d. 10. 
Juli 1830). »Havt en Seance af I-'rokeu Næser og malet Armene 
færdige« (do. do. d. 24. Juli 1830 . »Havt sidste Seance af l-"roken 
Næser, hvorved delte l'ortrait blev færdigt« (,do. do. d. 20. Aug. 1830;. 
70 X 57. Tilh. Frk. lUiiiixicli. 

429. 1830. 

Pahti kiu Wii.dkks Pi.ads. V.r Skiu, som i.osskh or. t(jhher 
Si:.iL. K()l)l af Kiin.sliorcMiinf4C'n , dor ojer rii Tef^niii^ All), 
p. 231) efter delte Milled. Oiiit. |). 2 1 1 . 

»Malet et Parti fra \\'il<lci-s l'lads et Skib som losser og torrei' 
Sejl, X'eiret og alt andet var dertil sjcrdeles gunstigt« l^.s Dagbog 
(1. 17. Aug. 18301. Kndt det lille maleri forestillende et Skib som 
lo.sser ete.« i,do. do. d. 21. Aug. 1830). 

32'/2 X 22. Tilh. Fnkefru .\. Holm. 

430. 1830. 

Fhukntimmkr paa (iADKN I Hi„i^ST KFTKH Hkgn. Hetefinel 
(skjiill af [{ammen : /•;. IS.W. fdsliUel 1831. K()i)t af Kimsl- 
forenint^eii, i hvis l-je lindes en Tej^iiing af Hilledel. Malet 
paa Ziid<. All), p. 1(52. Oml. p. 103. 

. Begyndt paa nogle Piger i Blæst - K.s Dagbog d. 14. Aug. 18;t(ti. 

jl-;n(lt et lille Maleri forestillende nogle Figuier mest Fruentimmer 
paa (laden etc* ido. do. d. 27. Aug. 1830\ 

25V2 X 18. Tilh. lir. Læge Aiuliats Molkr, Ballerup. 

431. 1830. 

Udsigt mod Syd fra Hklsingors Rhed, med en dansk Korvet 

TIL AnIvERS samt NOGEE ANDRE MINDRE SKIHE DELS UNDER 



375 



Sejl og dels til Ankers. Betegnet: E. 1830. Købt af 
Kunstforeningen, i hvis Eje findes en Tegning af dette Billed. 
Omt. p. 241. 

»Begj'ndt paa et nyt Malerie, et Søestykke« (E.s Dagbog, d. 3. Sept. 
1830). »Blevet færdig i Dag med et Søestykke, det forestiller Udsigt 
mod Syd fra Helsingørs Rhed, med etc.« (do. do. d. 29. Sept. 1830). 
56 X 86. Tilh. Hr. Læge C. Mundt. 



432. 1830. 

Christi Opstandelse. Skitse til en Altertavle. 

»Malet paa en Esquisse til Opstandelsen« (E.s Dagbog d. 8. Novbr. 
1830). »Blevet færdig med en Skizze til en Altertavle forestillende 
Christi Opstandelse« (do. do. d. 11. Novbr. 1830). 

42 X 2OV2. Tilh. Frk.'nerne Eckersberg. 



433. 1830. 

Fiskere fra Hornbæk, som fra et indstrandet engelsk 
Skib have reddet og ilandbragt Skibsføreren, den sidst 
tilbageblevne af Besætningen (1775). Betegnet: E. 1830. 
Udstillet 1831. Afb. p. 164. Omt. p. 163— 164. 

»Begyndt paa et nj't Maleri forestillende Fiskere i Hornbeck, efter 
store og gode Handlinger af Malling« (E.s Dagbog d. 8. Okt. 1830). 
»Blevet færdig med Maleriet forestillende Fiskere ved Hornbek (do. 
do. d. 21. Decbr. 1830). 

61V2 X 78. Tilh. Fru Kammerjunkerinde Barnekow. 



484. 1830. 

Christus og Thomas. 

»Malet paa Skizzen til en Altertavle« (E.s Dagbog d. 3. Novbr. 1830). 
»Arbejdet paa og nesten bleven færdig med Skizzen forestillende 
Christus og Thomas« (do. do. d. 6. Novbr. 1830). »1 Dag blev Male- 
riet Christus og Thomas afleveret til Hr. Justizraad Koch« (do. do. 
d. 24. Decbr. 1830). 

30 X 19V2. Tilh. Hr Kontre-Admiral H. Koch. 



435. 1830. 

Portræt af Julie Lami (f 1830). 

»Blevet færdig med Julie Lammis Portrait« (E.s Dagbog d. 29. Decbr. 
1830). 

36V2 X 28V2. Tilh. Frk.'nerne Sick. 



436. 1830 (ca.) 

En Brig udenfor Helsingør. 
katalog Nr. 131. 
llVa X 23, 



Skitse. Eckersbergs Auktions- 
Tilh. Forfatteren, Hr. Karl Madsen. 



376 



437. 1830 

Portræt :il l'olitilæge i Købeiiluivii, Kckorsbcrf^s lliishi'ge 
og Ven, Kost. Omt. p. 207. 

>Havt CII Seance af Doclor Host of^ bcfjyiidt hans l'oi-trait med at 
tegne Contoiireriie« K.s Daj^hof^ d. 12. .Juli lH'Mt . .Havt i Korinidda}« 
en Seance af Doctor Host og heg^vndt paa al male lians i Fior lie- 
gyndte Hortrait f:erdigt< (do. do. d. .'i. Kelir. »Arheidet flittigt 

\ed og blevet færdig med Doctor Hosts Portræt« (do. do. d. li). Febr. 
1831). 

79 X 60. Tilh. S(itiun(tl<i<illvricl. 

438. i8:n. 

Khistian IV I I5i;sø(; nos Tycho Hhaiik. Solgt til Kiinsl- 
lorcningcn, liHiildl ved Horllodningcn Okl. 1X;{1 (iclicjiiu'- 
legalionsriuid Hockelmann i Hamborg. 

»Anlagt en liden Skizze: (lliristian den lieide som giver lyelin 
Hralic en (aildkjiede - Ivs Dagbog d. ;i1..lan. l«:n . Arbeidel og 
endeligen blevet fa'rdig med et lidel .Malerle forestillende Kristian l\' 
etc. < ^do. do. (I. 'i.'J. Marts IKaij. 

K. II. 

439. i8;n. 

KviNDHHNK VKi) ("iH.\vi:N. Skllsc lil (Ml I l)('{l)r. 18:52 luld- 

cndl AlliM-tavic- li! lUidslriii) Kirki- Nr. 1 18 . 

28V2 X 21 Vv. Tilli. Di l kyl. Kmi.sl<il;,„l, nii. 

440. i8;n. 

Fiu;i)i:kik I udi.oser Sten Stuhf.s Enkk og Sønner af Fængslet. 
Udt'orl Skil.se lil Nr. 18:5. Alb. p. 1 5 1. Oml. |). 154 -1.5.^). 

begyndt al o|)legne en Skizze lil el nyt .Maleri« iK.s Dagb. d. 0. 
.April liS:!l . Hle\ et fæi-dig med Skizzen , som forestiller Fredei ik 
den .'idie (sic!i som forer Steen Sliires luike og Sonner nd afFiengslel 
i Kalbindborg, og give dem Frihed do. do. d. Hi. .\piil l.S.'fl . 
.'{.'i X 2:i. Tilh. Hr. l'rUkr;emmer /'. //. I'oiilsi n. 

441. i8;n. 

C.iiHi.sTiAN IV HOS Tycho Brahe. Skitse. 

Arbeidel paa en lille Skizze (K.s Dagbog d. 2.'). April l.s;n . Ar- 
beidel paa og blevel fierdig med en Skizze af (Uiristian l\' hos 
Tycho Hrahe«; i,do. do. d. 2«. April l«;}!). 

2r)Vj X 17. Tilh. I-"rk. J(K o/>i/ic l'isiii. 

442. I8;51. 

Kn KiNAIAIlHR. 

><)ptegnct og overdi'agel paa I.jei-edet et Skib en Cliinafarer. som 
var bestilt ved Capt. Skibsted l-:.s Dagbog d. ;i 1 . .Maj 1 S.tl . Arbeidel 
paa Chinafareren og blevet berdig med dette .Maleri do. do. d. !l. 
Juli 18;}I). 

li. U. 



377 



443. 1831. 

Udsigt fra Færgebroen ved Kallehave til Koster. Be- 
tegnet: 183]. Omt. p. 242. 

»Revet Farver og lavet til at reise med Dampskibet Wilhelmine 
til Møen« (E.s Dagbog d. 29. Juli 1831). »Efter en god Søvn .... 
giordes en Tour til Kallehauge, hvorfra ogsaa blev Skizzeret Udsigten 
til Koster« (do. do. d. 31. Juli 1831). »Arbeidet paa Færgebroen ved 
Kallehauge« [do. do. Kbhn. d. 3. Aug. 1831). »Endt et lille Maleri 
forestillende: Udsigt fra Færgebroen ved Kallehauge til Koster« (do. 
do. d. 5. Aug. 1831). 

23 X 33. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschsprung. 

444. 1831. 

En Jagt med Passagerer, sejlende for Vinden (Bæltsmakken 
mellem Korsør og Nyborg). Købt 1831 af Kunstforeningen, 
i hvis Eje der findes en Tegning af Billedet (Afb. p. 233). 
Omt. p. 242—243. 

»Anlagt et nyt Søestykke forestillende en Jagt med Passagerer« 
(E.s Dagbog d. 8. Aug. 1831). »Arbeidet flittigt paa Søestykket og 
blevet færdig dermed. Det forestiller en dansk Jagt med Passagerer, 
som seiler for Vinden med nogle Skibe i Baggrunden« (do. do. d. 19. 
Aug. 1831). 

58 X 86V2. Tilh. Fru D. Jiitting, Helsingør. 

445. 1831. 

Haard Kuling med tyk skyet Luft , en Lodsbaad arbejder 
SIG UD TIL en Brig, som har drejet bi og venter Lodsen. 
Betegnet: £. Afb. p. 234. Omt. p. 243. 

»Begyndt paa et nyt Søestykke og malet Luften da der heele For- 
middagen var deilige Skj^er paa Himlen« (E.s Dagbog d. 20. Aug. 1831). 
»Blevet færdig med et Søestykke forestillende en haard Kuling med 
tyk skyet Luft, en Lodsbaad etc.« (do. do. d. 31. Aug. 1831). 
58 X 85V2. Tilh. Hr. Brygger Carl Jacobsen. 

446. 1831 (paabegyndt 1827). 

Yrsa og Skulda. Efter Oehlenschlågers Hroar's Saga. Be- 
tegnet: E. 1831. 

»Malet paa Skulda og Yrsa« (E.s Dagbog d. 18. Jan. 1827). »Lavet 
til at arbeide paa Yrsa og Skulda« (do. do. d. 19. Sept. 1831). »Ar- 
beidet og blevet færdig med et lidet Maleri forestillende Yrsa og 
Skulda — efter Oehlenschlægers Hroars Saga« (do. do. d. 8. Okt. 1831). 
45 X 36. Tilh. Frk. Marie Jacobsen. 

447. 1831. 

Christus i Gethsemane. Altertavle. 

»Begyndt at anlægge Altertavlen til Als« (E.s Dagbog d. 7. Sept. 
1831). »Blevet færdig med Altartavlen til Hagenberg Kirke« (do. do. 



378 



d. 1. Novbr. 1831). Kn Kopi af dciuic Altertavle findes i NoliiKiik 
Kirl<e paa Als, eu anden i Enslctl Kii'ke vetl Aaljeni'aa. 

H(i<l<-iihj(rr<i Kiriie paa Als, 

448. i Hin. 

KviNUKHNK YKi) (Ihavkn. Liic. 24,6. AltcrUivle. L'dslilk-l IS.Ti. 
1 Begyndt at male paa den anden Altartavle' Ivs I)a({l)i>(^ d.4.No\ l)r. 
iArlieidet llitti}{t paa Altartavlen on blevet endelij^en fierdij^ 
dermed- do. do. d. 14. Decbr. 1«31 . 

lUidslrnit Kirke i Nordsjælland. 

449. il8;n-,1832. 

Kn (Ori.oos-) Bku; til Ankkhs, som tohukh Si:.ii, i Stii.i.k 
tii.i.i(;i;mi;i) kn Haad micd Folk oo I*.\ssa(;khki», som hokh. 
lU-lof^net: E. IH'M, nu-n Ibrsl fiildfndt 18:52. Omt. p. 2 i:«. 

lief^yndt paa ct Soestykke' K.s I)a{{l)()t{ d. KJ. Deebr. is:n .Ar- 
bejdet paa o(; blevet fierdij^ med ct Soestykke forestillende en Hrij; 
til Ankers som tøi'rer Seil etc do. do. d. 12.. Ian. 1X32. 
3!)72 X 55. Tilli. Hr. Kontre-Admiral //. Aoc/i. 

450. 1832. 

i'oili'U't af (iclu'jiiu'konfcri'nsriiiKl , K:il)iiU'tssokri'l;i'r lios 
Prins (".hrislian (^lir. Vlll.i .Ion. (Ii ndkh .\i)LI:u i,1781 18.')2). 
Afb. p. 205. Oml. p. 207. 

»Havt en Seanee af Ktatsraad .\dlei' oj; bef^yndl at male lians 
l'orlrait ' i K.s Daf^boj^ d. 2(i. .Ian 1«32 -Havt sid'ste Seance af Ktats- 
raad Adler, livis l'ortrait nu blev fjerdif^t- do do d. 22 l'ebi-. lS32i. 
()3 X 50. lilli lir La-j-e .V. Tnmlcr. 

451. 18H2. 

I'orlni'l af I'rk. ( Nanna ".') Ilvinr. UilkMict joniioiu's at v;iTr 
koiiinicl li! Tyskland. 

Havt en Seance af Frk. Ih idt og aiilaul liendes l'ortrait ; K.s 
Dagbo}? d. 2. Febr. 1832l ■ Kndt ct l'ortrait af Frk. Hvidt« do. do. 
d. 25. Febr. 1832j. 

E. U. 

452. 18:52. 

l)ic TO i NCK 1'i(.i;k oc. 1'khi;hsvkm)i;n. I Tiddondl. I'.cki'rs- 
borf^s .Anktionskalaloj^ Nr. 80. 

F'ormodentlig identisk mc<l ct Hilicd. forvslillende en Spas , som 
1^. under 3. .Marts 1832 omtalei' i sin Dagbog. 

34 V2 X 27. Tilli. Hr. Tommermcstcr //. Kttijscr. 

453. 18:?2. 

(iiu'iM'K \i- HonN. PoiniLKTKH (af den Saarii^c .\d;nn 
iu'ini iiolni o^ lians .Soskcndi', den (iaarij^c l'aiilinc l'ri'dc- 



37y 



Tikke Marie og den 4aarigc Jolian Christian Julius). Be- 
tegnet: E. 1832. Afb. p. 206. Omt. p. 207. 

»Justitsraad Holm kom i Formid. med sine 3 Børn , arbeidet paa 
et Anlæg af en Gruppe af dis.se Børn'< (E.s Dagl)og d. 26. Febr. 1832). 
»Arbeidet tlittigt paa Bornegruppen, og bavde Seance af begge Ju- 
stizr. Holms Sønner, blevet saaledes færdig med dette Maleri« (do. 
do. d. 20. Marts 1832). 

30 X 35V2. Tilh. Hr. Pastor emer. R. E. Scharling. 

454. (1831— )1832. 

Christi Opstandelse. Anbragt oven over den egentlige 
Altertavle i nedennævnte Kirke. 

»Arbeidet paa et Maleri forestillende Cbristi Opstandelse« (E.s 
Dagbog d. 3. Maj 1831). »Arbeidet paa og endeligen bleven færdig 
med det lille Maleri, som Prinds Christian ønsker anbragt i Marie- 
kirken over Altaret, i Svendborg, det forestiller Cbristi Opstandelse. 
Det er 1 Alen og 10 Tommer bøit og bredt« (do. do. d. 17. April 
1832). 

Frue Kirke i Svendborg. 

455. 1832. 

Portræt af Kaptainlieutenant, senere Kaptain, Generalkrigs- 
kommissær, Lodsin,spektør i Dragør Peter Ephraim Slet- 
ting. Omt. p. 207. 

»Havt en Seance af Capt. Sletting, og begyndt paa at male hans 
Portrait i lille Format« (E.s Dagbog d. 16. April 1832). »Arbeidet 
paa og blevet færdig med Capt. Slettings Portrait« (do. do. d. 25. 
April 1832). 

32V2 X 22V2. Tilh. Hr. stud. polyt. P. Sletting. 

456. 1832. 

Portræt af Alrert Thorvaldsen. 1ste Kopi af det Billed, 
som Eckersberg malede i Rom 1814 og skænkede til Kunst- 
akademiet (se Nr. 147). 

»Arbeidet flittigt paa en Kopie efter Thorvaldsen« (E.s Dagbog d. 
8. Maj 1832). »Arbeidet flittigt, og bleven færdig med en Kopie efter 
et af mig i 1814 i Rom malet Portrait af Thorvaldsen, som tilhører 
Akademiet. Kopien er bestilt af Kammerjunker Scavenius« (do. do. 
d. 16. Maj 1832). 

90 X 74. Tilh. Hr. Kammerherre Scavenius til Gjorslev. 

457. 1832. 

En engelsk Kutter, krydsende i Nærheden af nogle 
Skær, hvorpaa Søen bryder. Eckersbergs Auktionskatalog 
Nr. 87 (»En engelsk Kutter seilende i Regnveir«). Afb. 
p. 235. Omt. p. 243—244. 

»Begyndt paa et Søestykke« (E.s Dagbog d. 26. Maj 1832). »Ar- 
beidet paa og blevet færdigt med det lille Søestykke som forestiller 



380 



en engelsk Kutter krydsende i Nærheden af nogle Skjær, hvorpaa 
Soen i)ryder< (do. do. d. 1). Juni 1832j. 

:t«V2 X 56. Tilh. Hr. Juveler Ilerlz. 



458. 1832. 

Parti vkd Filevæiikkt. 

i Foretaget en Tour til Skoven. Kohke kom med sin Vogn. lian, 
Krliiig og .Maislraiid satte os paa den og kjorle til I-"ortunen . . . der- 
paa til Fiilevierket, livor der blev malet et Parti t K.s Dagbog d. 4. 
Juli 1«:{2). >Arbeidel paa og blevet færdig med det lille Skovparti 
fra Dyrehaven fdo. do. d. (>. Juli 1«;{2 . »I Morges blev et lille .Ma- 
leri (et Skovparti malet i Juli i Dyrehaven ved l'iileværket; afsendt 
til Sorgenfri, da l'riiidsesseii liaxde begi:i-rdt det f(»r imorgen at giore 
Prindsen en l-ora i ing dermed do. do. d. 17. Sept. 1832). 

K. I". 

459. 1832, 

Ui)SI(;t i-it.\ Wii.DKits l'i.ADS. rdstiilc't 1834 Tilhi-i til Ka- 
talogen, Nr. 301) . Skil.sc- til Xr. 4()1. Oml. p. 2U. 

....»Siden paa W'ilders Plads for at tegne 2 l'dsigter derfra, og 
derpaa anlagt disse med l-"arvert Ivs Dagbog cl. 7. .luli is;r2). '.Ar- 
beidet paa og blevet fierdig med l'dsigten fra W'ilders Plads< do. do. 
d. 14. Juli 18:J2). 

22Vj X :V2, Tilh. Hr. Maskininspektor I rsin. 

460. 1832. 

Kn Udsic.t iha dkt asiatiskk (loMPAdsis V.Kiu r, liv()r|):i:i 
ses Hørson, Chrisliansbor},' med en Del af Kirkerne. Skitse 
lil Nr. 4().^). 

>I Kormiddags blev tegnet en Udsigt fra det asiatiske Compagnies 
\';erfl. hvortVa sees Horsen, Christiansborg med endeel af Kirkerne* 
(K.s Dagbog d. 27. .Iiili IS,t2 Arbeidet paa og bleMl f;irdig nu-d 
(let lille Maleri l'dsigt fra det asiatiske Compagnies X'ieift ele do. 

do. d. ;n. Juli i.s;i2 . 

K U. 

461. 1832. 

L'DSKiT l'HA Wll.DKHS l'i.ADS I.MOl) ( JIHISTIANSIIOIIC, Mi;i) OM- 

GiVELSKH, .MKi) Notii.F, Skiuk. Kol)l af Kunstforeningen, i 
hvis Kje der lindes en Tegning af delle Milied. 

»Arbeidet paa et nyt Maleri, en Idsigl fra W'ilders Plads, v:eret 
paa Pladsen for at berigtige Contouren Ivs Dagbog d. 17. Juli 1832). 
• Arbeidet paa og blevel fjerdig med el lille Maleri forestillende en 
Udsigt fra W'ilders Plads ele.. do do. d 1 (i. Aug. 1 8;12 
4.")V'i X r)7'/j. !•: I' 

462. 1832. 

Portnel af .\nilsforv:i!ter i lljorriiig, Knminerjiinker. .senere 
Konl'ereiisiaad I.I'DVk; Ciiukstian di: nuiN(;K-.Si;iDi;i.iN f. 17871 
'.Arbeidet flittigt paa og blevet fierdig med Kj Ib-ink Seidelins 
Portrait« (K.s Dagbog d. 18. Aug. 18;t2 llavl en ,Seaiue af Kam- 



381 



merjunker Brink Seidelin, og blevet gandske færdig med hans Por- 
træt« (do. do. d. 27. Aug. 1832). 

6OV2 X 5IV2. Tilh. Kouventualinde Frk. M. Brinck-Seidelin. 

463. 1832. 

Den 1ste Maj 1832: Prins Frederik gaar ombord paa 
Fregatten Havfruen for at gøre en Sejltur. Udstillet 
1833. (Tillæg til Katalogen, Nr. 265). Omt. p. 245— 246. 

»Begyndt at arbeide paa et nyt Søestykke forestillende den første 
Mai« (E.s Dagbog d. 28. Maj 1832). »Havt det i Forsommeren be- 
gyndte Maleri 1ste Mai forestillende, for igjen, og forandret noget i 
Compositionen« (do. do. d. 17. Aug. 1832). »Arbeidet paa og blevet 
færdig med et Maleri forestillende: den 1ste Mai 1832 eller Prins 
Frederik etc.« (do. do. d. 12. Sept. 1832). 

78 X 125. Tilh. Hr. Justitiarius P. Koch. 

464. 1832. 

En Fregat (Nymfen?) sejlende. 

»Arbeidet paa Søestj^kket med Fregatten« (E.s Dagbog d. 17. Sept. 
1832). Billedet sj'nes ikke at være fuldendt samme Aar. 
62 X 86. Tilh. Hr. fhv. Manufakturhandler V. Ralzeburg. 

465. 1832. 

Prospekt af Børsen, Slottet m. m., set fra asiatisk Kom- 
pagnis Plads. Købt af Kunstforeningen, der ejer en Teg- 
ning efter Billedet. Dette tilfaldt ved Bortlodningen Kom- 
merceraad Stuhlmann i Altona. 

»Optegnet og anlagt et nyt Maleri forestillende en Udsigt fra asia- 
tisk Compagnie til Christiansborg etc.« (E.s Dagbog d. 20. Aug. 1832). 
»Arbeidet paa og blevet færdig med en Prospect af Borsen, Slottet 
m. m. seet fra asiatisk Compagnies Plads« (do. do. d. 6. Okt. 1832). 

E. U. 

466. 1832. 

En Søkyst. Danske Fiskere ere i Begreb med at gaa ud 
PAA Fangst. Betegnet : E. 1832. Udstillet 1833. Afb. p. 165. 
Omt. p. 165. 

»Begyndt paa et lille Maleri, forestillende Fisker-Sj'slen« (E.s Dag- 
bog d. 8. Okt. 1832). »Det lille Maleri, forestillende Fiskere som lave 
sig til at gaa ud paa et Tog, blev færdigt« (do. do. d. 1. Nov. 1832). 

Imellem Eckersbergs Papirer fmdes følgende Beskrivelse af 
dette Billed: 

»Beskueren befinder sig paa en lav Strandbred foran et F'iskerleie 
og har Udsigten over Havet, hvorpaa i det tierne sees nogle Skibe 
seile for en rask Vind, paa en klar Formiddag, \'inden blæser ind 
imod Landet. Tre Fiskerfamilier som fælleds Eiere af en Baad have 
sat denne i Soen, nogle af dem er endnu beskjæftiget med at giore 
den flot, imedens andre bringe de paa Truge sammenlagte Fisker- 
garn og Bedskaber til Strandbreden og derfra i Baadeu. Et Par 



.•?82 



Børn leger, en liden Dreng med sit lille Skib. hvorover Forældrene 
synes at glæde sig. Korest paa Strandiireden sees foruden nogle 
Fiskerredskaber, et Stykke af en .Mast, Skibsankre etc. fra et stran- 
det Skib. Inoraf man seer Stykker af dets N'rag rage over N'andet i 
nogen Afstand fra Stiiindljreden samt en anden l-"isUerbaad som alt 
er seilet ud i Mum Soe.< 
Billedet er litliograferet af P. Gcmzoe. 

.'iO X 45. Tilli Ur. C.rosserer E. le Maire. 

467. 18.'} 2. 

K()N(; (liiiusTi.w i)i:n Kihmdi;, som i .Sosi-aciKT .mod dk Svknskk 

1 AAHKT 1614, SKONDT SAAHICT, DOO VKDHI.I VKH AT ANIØHK 

SIN Fi.AADio. IJcU'Hiu'l: /•;. /.SV<V. l'dslillet 1X:{:{. Oml. j). 1.")!. 

>Begyndt paa et l'dkast som skulle være Christian IIII da han 
har mistet sit hoire Oie' F.s Dagbog d. 9 Novbr. IS.Ti . >()plegnel 
paa Dungen en Fi'emslilling af Ohiistian den lierde. der som saaret. 
dog forls:etter Conunandoen i Bataillen- do do. d. 12. Novbr. 18.'12i. 
'Arbeidet paa og blevel fardig med et lidet Maleri forestillende 
Kong Clii-istian IIII som saaiet og <|n;estel \edbliver at kommandere 
i Slaget metl de svenske undei- Femern- do. do. d. 2.'1. Detb. 1 8.'t2 . 

Imellem Kckersberf^s l*:i|)irc'r liiidfs ;if delle Hillcd fol- 
f^ende Beskrivelse: 

llei- ei- Kongen foi esliik t hvor han med forbundet Ansigt, og med 
en ii)d Hue paa lloxedel se Holberg' stottende sig paa sit blanke 
.Sv;erd efterat ban har reist sig fra sin Stoel, som han bar ladel 
bringe op |)aa l);ekket for des bedre at lia\e Opsyn med det heele. 
gi\i'r Ordre til en .Maneuvre. Tilskuerne belinder sig paa l);ekket 
i Bagbord Sitle, Seenen ci- imellem den mellemste og bagerste Mast. 
Nærmest Kongen skynder sig en Oflieer imod F<»renden af Skibel 
for at udfore Kongens Befalinger, bag ved denne vore (konstabler 
ifierd med at lade en Kanon. Ken af <iem rensei- l-':enghidlet paa 
Kanonen. Til Hoire af Billedet bringes en Saaret ned under Diekket. 
Bag \ed denne (Iruppe sees en Baadsmand med en Baaber i Haan- 
den at Kommandere Matrosei'ne til Arbeide paa Stormasten. Bag 
ved denne paa Dæ'kket over Kahvtten ere .Mati'oser beskj;efligel med 
at hale i et Toug Adskillige Bedskaber ligge i l orden paa l);ekkel 
og der sees Spoi- af Kuglernes X'irkninger l-'ia del nedei-ste Batteri 
paa Kongens Skib ei' nyeligen losnel el Skud, hvorved Fndeel er 
indhyllet i Bog, igieiniem denne Bog skjelnei- man et svensk Krigs- 
skib, som llygler. Synskredsen er indskrienket . hvorfor der kun 
sees en liden Deel af Skibels Da-k og hvad i delle Bum hændelses- 
viis kunde foregaae i el Oieblik, da Hovedsagen her var at vise den 
(»Taarige gamle Konges iiforfa-rdede Mod og l'(lholdenlied< . 
4.")'/-.' X 'iVli. 'l'ilh. I''i-n Kammerjunkerinde lUinivkow. 

468. 18;{2? 

Et Skovpauti mi-d Vand vi:d SoiuiiAi iu. .Ml), p. Oml. 
p. 272. 

Saaledes ben;evnet og dateret af den oprindelige Fjer, Fekei'sbergs 
\'en. Forstander Boreh. Muligvis dog snarere et .\rbejile fra ea. 182."). 
L-iVs X 21. Tilh. lir. I.æge .1. Schiot:. Boskilde. 



383 



469. 1833. 

Skitse efter Modellen Sophie. Ufuldført. Eckersbergs 
Auktionskatalog Nr. 82. 

»I Formiddags blev malet en liden Skizze efter Modellen Sophie 
fra Kl. 10 til 1. Simonsen, Købke, Marstrand og Erling tegnede 
med« (E.s Dagbog d. 8. Jan. 1833). 

26 X 18. Tilh. Fru Elna Blad, f. Collin. 

470. 1833. 

Portræt af Frederik VI. Malet til »Fabricius' Klub«. 

»Begj'ndt at arbeide paa Kongens Portrait« (E.s Dagbog d.4.,Ian. 
1833). »Arbeidet paa og Ijlevet færdig med Kongens Portrait til Fa- 
bricius Klub« (do. do. d. 24. Jan. 1833). 

E. U. 

471. 1833. 

Den vantro Thomas. Joh. 20, 28. Skitse til en Altertavle, 
malet samme Aar til Skævinge Kirke (Nr. 473). 

»Arbeidet paa Udliastet til en Altertavle som skal forestille: Den 
tvivlende Thomas« (E.s Dagbog d. 4. Febr. 1833). 

24V2 X 19V2. ' Tilh. Det kgl. Kunstakademi. 

472. 1833. 

Christus i Emaus. Altertavle. 

»Arbeidet paa Altertavlen til Island« (E.s Dagbog d. 13. Febr. 1833). 
»Arbeidet paa og blevet færdig med Altertavlen til Biarnahavns 
Kirke i Island« (do. do. d. 7. Marts 1833). 

Bjarnanes Kirke paa Island. 

473. 1833. 

Den vantro Thomas. Joh. 20, 28. Altertavle. 

»Arbeidet paa Udkastet til en Altartavle som skal forestille: Den 
tvivlende Thomas« (E.s Dagbog d. 4. Febr. 1833). »Arl)eidet paa Altar- 
tavlen og blevet færdig med den« (do. do. d. 6. Juni 1833). 

Skævinge Kirke i Nordsjælland. 

474. 1833. 

En Fiskerbaad sejlende i godt Vejr med gunstig Vind, 
Ejerne er i Trætte om, hvo der skal styre Roret. 
Malet paa Zink. Afb. p. 237. Omt. p. 246. 

»Blevet færdig med et lidet Maleri (paa Blik) forestillende en Fisker- 
baad, seilende i godt Veir med gunstig Vind hvorpaa Eiernc ere i 
Trætte om, hvo der skal stvre Boret« (E.s Dagbog d. 19. Juni 1833). 
35 X 24V2. ' Tilh. Hr. Justitiarius P. Kocli. 



475. 1833. 

Møens Klint set fra Søen i Mils Afstand. Omt. p. 246. 

»Arbeidet paa et lidet Søestykke« (E.s Dagbog d. 24. Juli 1833). 
»Arbeidet paa og blevet færdig med en Erindring fra Reisen, Moens 
Klint seet fra Soen i '74 Miils Afstand« (do. do. d. ,5. Aug. 1833). 
24V2 X 35. Tilh. Nationalgalleriet. 



384 



476. 1833. 

Sø .MI-I) KN HoRAAD. Bctcgnct : E. Malet paa Zink. Omt. 
p. 250. 

Fonnciitli}5 identisk med et lille Billcd, som Kckersherjj i sin Dag- 
bog noterer at have fuldendt d. il, .\ng. 18."{3. 

24 X 'M^/i. Tilli. lir. Hojskolelærei- Clirisloffer Ikuujo, Maarslet, 

Testrup Hojskole. 

477. 1833. 

Udsigt f»a Fhedeiuksbomc. Landkvej ovkh Fihsøen i X.eh- 
iiKDKN AF HuDEHSD'.M,. Hclcgncl : l'J.lS.'l'i. Afb. p. 271. Oml. 
p. 272. 

i Kl. 7 blev foretaget i Selskab med Kobke. Mai strand. C. Hansen 
og Kril ng en Tom- forst til Hiidersdal. hvor der blev malet et Pai-tie« 
(Ivs Dagbog d. 11. .\iig. is;(,t . .\rbeidet paa og blevet fa-rdig med 
det i Sondags begyndte Landskab — en l'dsigt fra Fredeiiksborg 
Laiidevei over Furesoen i N;erlie<len af lUidersdal< i,do. do. d. 1 4. .Uig. 

i«:i:i). 

24'/.. X 35. Tilh. Hr. Direktor S. C. Hunbenj. 

478. 1833. 

KouvETTEN Najadens Styhhohds Hatti;i(i oc I).i:k. luUcrs- 
bcTf^s Aiiklionskalalof^ Nr. 17. Omt, |). 2 18. 

»Arbeidet paa og ble\el fa-rdig med et lidet .Maleri, begyndt om- 
bord, forestillende (jir\etlen Najadens SIvibords liatteri og Dæk« 
(F.s Dagbog d, 22. Ang. l,s;i;i . 

22 X 22. Tilh. lir, l'roprieta'r ./. C. Ildiiheni, Dauinip pr ,ly(lernp, 

479. 1833. 

()i>HOUT So Mi:i) KoHVETTEN Najai)i;n mc'ilrm Mocn oj^ Hy- 
}^en). Malet paa Zink. Omt, !>, 2 18. 

»Arbeidet paa og ble\et fa-rdig med en oprort Sne med C'.orvelteil, 
begyndt d, 12. Juli > K.s Dagbog d, 27, Aug. l.S.'CV, l'nder na-vnie 
12. .Inli beses i Dagbogen 'skievet ombord i Kor-\etlen Najaden : 
Kl. 4 i Moi'ges ha\(le vi med ilen tiltagende Hbest n;ermet os Moen 
i en .Vfstand af omtrent .') .Miile. nu \endte vi og stod o\ei- imod 
Hygen, Tykning og lU-gn og en fra imoi-ges Kl, 2 af lillagende Ku- 
ling nodte os til at bolde Soen. ()sten\ inden blev nu til en lille 
Storm som salte svær Soc . . . .< 

24 X .'14'/2. Tilli. Ur. (irosserer llcinr. Ilirschsprung. 

480. 1833. 

Kvindki.k; MoDEi.i ic.i'U, srl baf^iVa. iU-tcjiiu-l: II. 1833. Malet 
l)aa Træ. 

> Hegyndt at male en I-ignr eflei' en smuk (piiiidelig Modeli med 
('. Hansen, Kobke og Marstrandi Ivs Dagbog d. 2(>. .luni liSS.T. >.\r- 
bi'idel paa, og ble\ et fa-rdig med den tidligei'e beg\ udle nogne (|uin- 
delige l-igur do. do, d, .'ti , ,Uig, l.Slia , Fn IVgtiing til delle Uilled. 



dateret 30. Juni 1833, tilhorer Hr. Malermester Victor Hansen. Det 
er raderet af Erling Eckersberg. 

34V2 X 24. Tilh. Hr. fliv. Konservator, Professor F. F. Petersen. 

481. (1831)— 1833. 

Skovparti ved Fursøen (fra Frederiksdal). Betegnet (skjult 
af Rammen): E. Omt. p. 272. 

»Imorges lidt over 8 foretoges en Tour med Rorbye, Marstrand, 
Købke, Erling og lille Jens i Hager Kobkes Vogn til Frcderiksdal, 
hvor hver malte et lidet Fartie. ^'ei^et var os gunstigt, det truede 
ofte med Regn, men vi fik ingen. 2 Gange trak et Tordenveir N.V. 
for Frederiksdal op i Nærheden, men fortrak sig igjcn« (E s Dagbog 
d. 27. Maj 1831). »Endt et lidet for et Par Aar siden begyndt Partie 
ved Euresaen til Forstander Borg« fdo. do. d. 3. Sept. 1833). 
21 X 27. Tilh. Hr. Læge A. Schiøtz, Roskilde. 

482. 1833. 

Parti af Dækket ved Falderebet paa en Korvet. Ma- 
troser TAGER Afsked med deres Kærester. Betegnet: E. 

1833. Købt 1833 af Kunstforeningen, i hvis Eje findes en 
Tegning af dette Billed. Afb. p. 239. Omt. p. 248. 

»Blevet færdig med et lille Maleri begyndt d. 13. Sept.: det fore- 
stiller et Partie af Dækket og Falrevet paa en Corvet. Kabellaringen 
ligger omkring Spillet. Matroser tage Afsked med deres Kjærester« 
(E.s Dagbog d. 3. Okt. 1833). 

32 Va X 30. Tilh. Maleren, Prof Aug. Scliiøtts Dødsbo. 

483. 1833. 

Frederik I udløser Sten Stures Enke. Betegnet: 
Omt. p. 1 54. ^ 

»Arl)eidet paa en Com|)osition : Frederik I etc.« (E.s Dagbog d. 9. 
Okt. 1833). »Blevet fæ-rdig med et maleri forest. Fred. I etc.« (do. 
do. d. 4. Decb. 1833). 

45 X 47. Tilh. Hr. Lehnsgreve Mottkc-Biajentved. 

484. 1833 (ca.). 

Frisk Kuling. Skitse. 

14V2 X 24V2. Tilh. Hr. Oscar Andersen. 

485. (1833-)1834. 

Troen (Religionen). Allegorisk kvindelig Figur. Udstillet 

1834. Alterlløj. (Se Nr. 486 og 488). 

»Tegnet paa de to allegoriske Figurer til Nyborg« (E.s Dagbog d. 
10. Decb. 1833). »Arbeidet paa og blevet færdig med den ene Fi- 
gur .. Religionen til Nyborg Kirke« (do. do. d. 18. Jan. 1834). 

Nyborg Kirhc paa Fven. 

486. 1834. 

Haabet. Allegorisk kvindelig Figur. Udstillet 1 834. Alterfløj. 
»Arbeidet paa og blevet færdig med den anden Figur forestillende 



38G 



naal)ct< CR.s Daghoji d. 5, Fcl)r. 1834). .Sc Noten iiiulc-r forcsaaciulc 
Niinimer. 

\ilh<)r(i Kirke \r,\a Fvcii. 

487. (1833 )18.34. 

KOHYKTTKN N.\.I.\I)KN' UN'DEH SeJL. Olllt. ]). 218. 

-.Aiilafjt ct .Soi-stykkc, Porlrait af Corvc-ttcii Najaden^ K.s Da^ljof^ 
(I. 3. Okt. . Forctaf^ct if^kii t-t li(lli}(cic' lu-n.viult SiKstvkkc. l'or- 

lr;ut af Ooi'vcttcn Najadi-ii' (lo. do. d. 'Jl .Ffl)|-. 1K34 . - .Arbc-idi-t paa 
<}}!, Iilc'\c-I f;i'idi}{ iiu'd liilk-di-t af (;or\ fllcii Najaden undei- SeU« do. 
do. d. 7. .Marts 1H34. -NIi lM.i:eret l'iof .Mx'alianis et lille .Maleri, 
et IJillede af Corvetten Najaden' do. do. d. '21 .Maits 1«3.") . 
36V» X 3C'/2. rilh. Hr. Sprof-lærer Arlb. Ahnihaiiis. 

488. 18:il. 

(>iiitiSTis i'li.KDiKKK i>.\.\ B.i.i;it(.i:r. Allt'rtiivk'. Ilorlil Xr. hSf), 
48() oii 490). 

>Arhcidet paa of{ hievet i det vjesenlline fjei'di^; med .\lteita\ len 
til Nyborg« (K.s Dagbog (l.4..Iuli 1«34 . 

Sijhiini Kirke paa l-'ven. 

489. 1831. 

STit.\Ni)i'.\HTi vici) KtxiKiucTKN (l.i()usi.i;v\ Stiidie til .Sinjiol 
i Kw^vhwgU (Nr. 499). Kckcrsberf^.s Aiiklionskiilalo;^ Nr. 88, 
'Inioi-ges kjorte jeg til Stranden og malede et lidet l'arti \ ed 
Stran(lbre(lcn< (K.s Dagbog, (Ijorslex, d '2(>. .Iidl 1S31. 

F i:. 

490. 1834. 

Ai.visiiKDiCN (Gudfndcr). Tvmpnnon pjui Allrot i nedt'nna vnlc 
Kirke. (.Sc Nr. 488). 

. .\i l)ei(lel paa det overste .MIarbillede' F. s Dagbog d. 1 . Sept 1 .S;t4j. 
>Hle\el fiei-dig med det sidste Itlllede til .Alteret i Nvborg Kirke: 
Alviisheden • ,<lo. do. d. !l. Sept. I.S.'U). 

Silh(>r<i Kirke paa l-"ven. 

491. 183 1. 

Oki.oosskiukt Dhonning Maiua indi-ii Si:.ii, n.kuvkd Vindkn. 
l'dslillot 183;"). Oml. p. 2,')(). 

'Optegnet og begyndt at anhegge et Uillede af Orlogsskibet Dron- 
ning .Marie- F.s Dagbog d. 3(1. .Inli 1.S34 . -Arbeidet paa og blevet 
fjerdig med et Maleri, forestillende Oilogsskibi't Dr-onning .Maria 
undei' Seil ete. do. do. d. 20. Sept. l<S34i. 'Istandsat og lirniseret 
Orlogsskibet 1). M. nnder Seil < (do. do, d. 1 7. Maj l.SS.') . 
78'/j X 112. TUh. Sutionalgalleriet. 

492. 1831. 

E\ KonvKT (X.\.i,\i)i:n , som s.kttkh L.ksiui., IUMcL<nel : F. 
IS'.i'i. Kobl iif Kiiiisir()rtMiiiif«i'n, der ejer en Tet^iiinj^ efler 
delte Hilled Afl). |). 2 10. Oml, i). 248, " 

»Arbeidel paa et nyt Soestykke: Fn (lorvet som sietter sine L:e- 
seiU (F.s Dagbog d. 7. Okl. 1834). >Arbeidel paa og blevet fti-rtlig 



.•1.S7 



25* 



med et Søestj'kke forestillende en Corvet som sætter Læseil« (do. 
do. d. 31. Okt. 1834). 

60Vs X 67V2. Tilh. Hr. Kammerherre Scavenius til Gjorslev. 

493. 1834 (ca.). 

Korvetten Najaden under Sejl. Onit. p. 248. 

48 X 55V2. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 

494. 1834-35 (ca.). 
En Sø. 

21 X 30V2. Tilh. Hr. fhv. Manufakturhandler Ratzeburg. 

495. 1834—35. 

Christian den Første indstifter Elefantordenen. Udført, 
men af Slotsbygningskoniniissionen kasseret, Skitse til et af 
de store Malerier, malede til Parolsaleii paa Christiansborg 
Slot. Omt. p. 156— 157. 

I en Brevkoncept af 15. Maj 1834 beskriver Eckersberg Komposi- 
tionens Indhold saaledes: »Den hoitidelige religios-politiske Handling 
foregaaer her i et Kapel, som antages at have været i det gamle 
Kjobenhavns Slot. Kong Christian sees med egen Haand at hænge 
Ordenskjæden om Halsen paa een til Medlem af Ordenen udkaaren 
Herre. Paa hoiere Side af den kongelige Stol .... staaer Kansleren 
Biskop Marcellns med en Bog i Haanden hvoraf han iforveien har 
oplæst Edsformularen .... Til venstre Side af Kongens Stol staaer en 
Rigshei'rold holdende en Pude, hvorpaa Ordenskjæden har lagt, og 
hvorjiaa der endnu sees to andre, bestemte for to andre udkaarne, 
en geistlig og en verdslig Herre .... Hr. Engelstoft meente at ogsaa 
Dronningen som Medlem af Ordenen burde vises tilligemed Kron- 
prinds Hans som dengang (1457) kun var 3 Aar gammel. For at 
viise Dronningen og Kronjjrindsen med Folge har jeg til hoiere noget 
tilbage anbragt en Art af Ivirkestol hvori denne Gruppe viises.« 
39 X 28V2. Tilh. Hr. Grosserer Jul. Adler. 

496. 1834-35. 

Kong Frederik IV kommer for at mønstre en Afdeling 
af den nyoprettede Landmilits. Udført Skitse til et af de 
store Malerier, malede til Parolsalen paa Christiansborg 
Slot. Omt. p. 156-157. 

I en lioncept til et Brev, dateret 21. Febr. 1835 (Tegningen til 
denne I^omposition var allerede bleven indsendt til Slotsbj'gnings- 
kommissionen d. 15. Maj 1834) beskriver Eckersberg Scenen saaledes: 
»Kong Frederik IV ledsaget af hans Brodre Carl og Wilhelm, Feldt- 
marsUal Chi'istian Gj'ldenlove, General Reventlau med flecre af Kon- 
gens Stab monstrer en Afdeeliug af det nye oprettede Landmilits som 
i Deres nye Munderinger og efterat have imodtaget deres Fane, staae 
opstillede paa Pladsen imellem Borsen og det gamle Kjobenhavns 
Slot, hvoraf en Deel af dets ostre Side sees, tilligemed det Taarn 
som Kong Christian IIII lod bj'gge, til hoiere noget af det saakaldte 



388 



I'ostlimis som stod laiiKs iiit-d Kiiiiaicn. I Fdrgi-midi'ii til lioicrc sces 
(IfiKTalc'ii for dfi) lii-clc l.andiiKi^^t. Ili'ftii}^ I- rcdrik W'illu'lm af Wiir- 
tcniljcTf^, som lia\(k' nu'Uc'n Deel i I.aiidtnilitsi-iis Oprctti-lsc 
3!) >; 2SV2. I illi. Ur. (Irosscrcr Jul. Adler. 

497. 18:5 4-35. 

K()\(; CiiiusTi.w VI lACii.n dkn ny .\Ni,.\(n k Dok i Øjksyn. 
Skil.so (il et uf de store |{illi'<k'r, mnk'df til Parolsalcn |):ia 
(".liri.stiansborf« Slot Omt p. 1 oC). 

E. U. 

498. 1831-35. 

Stavnsuaandkts Losnino i NDKU Fi<i;i)i;iuK VI som K»oni>hins 
I Aahi;t 1788. Al" Slotsl)\ j<iiiiij^skoinmissioni'n kassen-t Skitse 
til et af (le store Hilleder, malede til l'arolsalen paa (^liri- 
stiansborf^ Slot. Omt. p. 15G 157. 

I diMi niidi-i- Nr. liXi ii;e\iiti- Konci-pt af 21. l-\-l)r. IH.'t.") skri\i-i- E. 
om dciiiK' Skitse, foiud for Inilkeii allerede eii anden var hieveii 
kasseret: ..Motivet er liei' eii Depiilatiini af l.andlioei-e fra de danske 
l'rovindsei- som er komne for personli^en at takke Konjien for den 
store \'el}{iei'nint{ lian havde ska'iiket dem ved Slavnshaandets l.os- 
ninf^. Kondien ei' liaadl ind i sil ,\ndienee (lemak le(lsa;^et af Kron- 
pi iiidsen oj,' liere .Medlemmer af .Statsraadet. som liernstorf Husin- 
luant/. Hathlau, .Stamp med II. o}{ imodla^e disse l.andhoere Inoiaf 
de forste som have takket l'oi'st nu vende sij; medens de andiv triede 
frem. Konf^en viser .Mildhed tyder med venstre llaand hen imod 
sin Son Ivi'onprindsen. .le^ niaa tilstaae at den foi-ste Komposition 
af dette .Kmne var uheldig, men je({ hai- 1111 som Skitsen udviser i 
(irnppen af Landhoei'ne so^t i Slilliiif^er ofj CielKerder at henne et l'd- 
tryk, som ikke visei-, at <le er kommet foi- at foredi'a^e nonen !5e- 
s\;erinn for- Ivonneii ellei- hede ham om Nonet, men at de af ham 
ha\e imodtanet et dem nl:i'''i'i"li' ' ''sann eller erholdt et kjert Onske 
opfyldt, on al de nii med Taknemmelinhedsfolelse ni'!>r hort. Dette 
t'dtryk \il nainrlinvis ved .Maleriels t'dfoi'eisc i det store endnu fyl- 
dinei e kunne vises i de n'^i'li' .^nsintei' . . . . • 

3«'/2 X 2«7j. l ilh. I Ir. Dislriktshene Wdiisrhcr, Skihhy, 

499. 183 1 35. 

S(.i;\i; i NoiiH Sosi.Aoi.r i Kom; Mi (iT n 1 .U r i 1(177. l'd- 
stillet 1835. 

i.Vrheidet hecle Danen paa Composilionen til el Maleri som skal 
foreslille d. 1. .luli KiTT- K.s Danhon <l '^'i- Sept, lS;Ui. >|{enyndt 
at aid;enne i"" Seene under Shinet i Kii)ne()unt' (lo. do d. 27. .Sept. 
1S.'{4 1. . . . » [{enyndt at ai'heide ij^ji'n paa Slanet i KJonehunt« <lo. do. 
(I. Fehi-. l.Sli.")!. >Hlevet f;erdin med it .Maleri forestillende en Scene 
under Soslanet etc (,do. do. d. 22. Mai'ts t<S;i,')i. 

80 X ll.'t. 'i'ilh. lir. (irossei-er Ihirnj Lenin. 

500. 1835 

l'orlr;et af 1'Iu;i)i.iuk N I. rdforl |)aa Hes(illiii>^ fra Kiel. 
»Henyndl paa on hlevet hirdin nied .\nl;enn<-'t Konnens l'ortiait 



.189 



til Kiel ' (E.s Daglx)}^ d. 13. Juli ISSo). »Eftergaact noj^et paa Konge- 
portraitet, hvorved det gandske blev endt« (do. do. d. 28. Juli 1835). 

E. U. 

501. 1835. 

Korvetten Najaden, som i Sundet venter paa Fregatten 
Bellona. Betegnet : E. 1835. Afb. p. 241. Onit. p. 248— 250. 

»Blevet færdig med et Soestykke forestillende Corvetten Najaden 
som i Sundet venter Fregatten Bellona« (E.s Dagbog d. 20. Aug. 1835). 
49 X 71. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschspriing . 



502. 1835. 

Den sydlige Del af Møens Klint set fra Søen. I For- 
grunden EN Jagt; i Mellemgrunden til højre en Brig. 
Betegnet: ^S35 £. Afb. p. 242. Omt. p. 250. 

»Kl. henved 12 Middag passerede vi den sydlige Deel af Moens 
Klint, som er den skjonneste Deel af samme, og afgav et overordent- 
ligt skjont malerisk Skue i Forening med en smuk Himmel og en 
skjon Søe« (E.s Dagbog d. 28. Juni 1835). »Begj'iidt med at male 
Moens Klint, hvoraf der igaar blev tegnet fleere Partier, i Forbisei- 
lingen« (do. do. Kjbhvn. d. 2!). Juni 1835). »Eftergaaet noget ])aa Soe- 
stykket med Moen« (do. do. d. 3. Novl). 1835). 

47 X 62. Tilh. Kiuistforcningcn i Kobenhavn. 

503. 1835. 

Begyndelsen af en Affære 1813 imellem den engelske 
Fregat Shannon og den nordamerikanske Fregat Chesa- 
pack. Købt af Kunstforeningen , der ejer en Tegning efter 
dette Billed. 

»Anlagt et Soestj'kke, en Bataille imellem en engelsk og en nord- 
amerikansk Fregat« (E.s Dagbog d. 22. Sept. 1835). »Arbeidet paa 
og blevet færdig med et Maleri forestillende Begj'ndelsen af en Af- 
faire 1813 etc.« (do. do. d. 4. Decb. 1835). 

47 X 63. Tilh. Frk. Wichfeldl, Lolland. 

504. 1835 (ca.). 

En Brig sætter en Baad i Søen. Ufuldendt. Eckersbergs 
Auktion-skatalog Nr. 91. 

60 X 48. Tilh. Hr. Hofjæ-germester, Godsejer Bech til \^)ldbygaard 

pr. Slagelse. 

505. 1835 (ca.). 

Et Fregatskir og en Slup. Anlæg. Eckersbergs Auklions- 
katalog Nr. 111. 

22 X 32. Tilh. Fru Ferslcw, f Dainbonj. 

506. 1835 (ca.). 

En Fregat under Sejl. Betegnet: E. Gentagne Gange, 



390 



senest pan Auklioiu-n eller Ilolha-^er Olsen, solj«! mider den 
l'aiske Tilel: Korvellen (lalatliea. 

Sc .Kunsthladct ' 18!)H p. <S!) !)() ArtiUul af I-orfalturcii;. 
38 X 5(5. Tilli. Dvl milioitdUtixtoiisUv Miisriim paa l-'rcclei-iksljorji Slot. 

507. 18:5(i. 

Fij:uk Skibk .Sf;.ii. i s\m, i{i..i;sT i;n ki..\|{ Sommkk- 

Ki-TKHMiDDAd. Melef^nel : /v. /,V,W. L'dstillel 1 HIU). All), p. 2 I!}. 
Onit. p. 2r)(). 

'()|)tc'(<iiet »i!, aida)4t il lidil SmsU kki' s l)af^l)i)}> d. '21. \\\>i: 
is;!(ii. »Hlevft færdi« iiud i l lidil " Soislx Ukc : I liri SkilH- imdcr 
Siil etc (do. do. d. 15. Maris . 

'2T/-2 X 3!). 'I'illi. I Ir. (iiosMTi i' llviiir. Ilirsrhsiiniiuj. 

508. 183(5. 

Ht FuKc.ATSKiii, SOM iM)T.\(.i;u HiM I Mkussiui.f.nk i f.n tii,- 
T.\(ii;Ni)K Kii,iN(;, .Mi;i) Nocii.i; .wdhi: Si;,ii.i;hi:. Kohl 18.'{() af 
KimsU'oreninf^en , der ejer en 'i'ef^nin}* eller delle liilled. 
All), p. 2 I I. Oml. p. 2'A)' 

.\rl)ii(lil paa it Soi-slykki' i K.s Da^hofi d 17. .Maris IS.'iC. >Ar- 
l)ii(lil paa ti Soi-stykkf "i sherk Kidiiif; do. do. d. IS. Marts is:t(i. 
.\rl)ridi'l paa o({ l)li'\ i'l fierdif' med i-l Soi-slykki'. hvorpaa fl l-'i cj^al - 
sidl) som iiiillaf^oi- Hri'l) i Merssi-iifiii' elc. ' do. do. d. 12. Api ll lM;t() . 
47 ,■ Tilli. \tili(>ii<il(j<tltcricl. 

509. ISiili. 

I dsici' i h.\ Tiii-KitoM-KS H.vrriJii mi d Kohicmi.wn i i)i;r 
F.m;iim;. Hele}<nel paa Kanlen al' del om IJiindrammen 
i)()jede I.ierred : hSHd. Kekersher^s .\nklionskalaloj{ N'r. 8 I. 

i Kl. !) im<H j;is lil i'oldhodi'ii. li\oi- di'r \ar i't l-"aiioi som foi'ti' os 
ud III Halliriil. . . . Dir hlex malrl i'l l'dkast al' el af di- maiif^e ma- 
k'riski' l'imi-ler som liavi's paa liallri irl .... NH. Dt- pi'rspi'i-li\ isUc 
N'iidielliiiealfi- t-re mi'j^i'l j,'odi- l)i' kosli- I! | • E.s Da^hot^ d. 25. 
April 18:{(i). 

22'/2 X :n. l illi. liilli'dliiintii'ri'ii. lir. I'rof. I-rciiiiil. 

510. 18:{(). 

()i(I.()(;sskii!i:t Sk.ioi,I) iNi)i;it .S1..11,. l'fiildlbrl. Kekersber-^s 
.\iikli()nskalalog Nr. ilii. 

' Arhcidel paa en 'regiiiii}; af ()|■|oj4s^Uil)l■l .Skjold K.s l)aj.;l)Of^ d. 
!). Maj l.S.'Kl). >()ptfHnet et Socslvkkc. ri ()rliif,'ssl<il) i Kr\ dsiiiiifi do. 
do. (1. 12. Maj l.S:i(ii. I5i(<,viid"l med al ai hildi' paa "it Orlonsskil) 
under Sril do. do. d. 1 7. Maj IcSHIi . 

lid • 8(). Tilli. III-. l'i-opi-ii'l;rr .1. C. Iliiiihfiii. Daurup pr..l \ ilci up. 

511. 183(). 

KoiM AF Jkns .k'iii.'s PouTH.i;r af Todi;. 

.()pto},'net Todcs l'orlrail' K.s Daf^IxijJ d. 2;i. Maj I-S.'IGV >Arl)ridi'l 
paa, of^ hli'Ncl t'a'rdi^ mrd Todcs l'orlrait, Kopir rfler .lui'l o^ bc- 



stemt til Efterslægten — 

183(5). 

72V2 X 57. 



hvis Stifter Tode var« (do. do. d. 21. Juni 
Tilh. Eftcrslægtselskahels Skole. 



512. (1835-)36. 

Oklogsskibet Dronning Marie. Betegnet: E. 1836. Udstillet 
1838. 

»Arbeidet paa et for længere Tiden siden begyndt Soestj'kke : Dron- 
ning Maria« (E.s Dagbog d. 22. Juli 1836). »Arbeidct i)aa og Ijlevet 
færdig med Billedet af Orlogsskibet Dronning Marie« (do. do. d. 1. 
Aug. 1836). 

61 X 67V2. Tilh. Hr. Grosserer E. Ic Maire. 

513. 1836. 

Kong Frederik IV kommer for at mønstre en Afdeling 
AF den nyoprettede Landmilits. Et af de store Billeder, 
malede til Parolsalen paa Christiansborg Slot. Udstillet 
1837. Omt. p. 159. 

»Færdig med det forste af de fiire store Malerier« (E.s Dagbog d. 
20. Okt. 1836). 

Tilh. Nationalgallcricls Afdeling paa Kronborg. 

514. 1836. 

Maaneskinsstykke. Langebro med løbende Figurer. Ud- 
stillet 1837. Omt. p. 163. 

»Imorges paa Langebro for at tegne et Udkast af den« (E.s Dag- 
bog d. 21. Okt. 1836). »Optegnet et lidet Maleri (Maaneskin)« (do. 
do. d. 24. Okt. 1836). »Anlagt et lille Maleri med Maaneskin« (do. 
do. d. 27. Okt. 1836). »Arbeidet paa og bleven færdig med et lidet 
Maleri forestillende en Maaneskinsaftcn , Fuldniaane. Motivet er 
Langebro, med nogle lobende Figurer« (do. do. d. 10. Novbr. 1836). 
45 X 33. Tilh. Hr. Kunsthandler C. L. Foltmar. 

515. 1836. 

Portræt af Professor Ursin (f 1849). Udstillet 1837. Afb. 
p. 207. Omt. p. 207—208. 

»Arbeidct paa og blevet færdig med Ursins Portræt« (E.s Dagbog 
d. 4. Sept.1836). »Havt en Seance af Ursin« (do. do. d. 20. Sept. 1836). 
»Ursin kom — han sad en liden Stund, saa Portraitet blev efterseet, 
og saalcdes gandske fuldendt« (do. do. d. 12. Novb. 1836). 
39 X 29V2. Tilh. Hr. Maskininspektor Ursin. 

516. 1836. 

Regnbue paa Søen, en krydsende Jagt med nogle andre 
Skibe. Betegnet: £. Omt. p. 250. 

»Anlagt et Maleri med en Regnbue« (E.s Dagbog d. 14. Novb. 1836). 
»Blevet færdig med et Maleri, cn Afbildning af en Regnbue, seet paa 
Soen, cn krydsende Jagt med nogle andre Skibe« (do. do. d. 13. l3ec. 
1836). 

43 X 6IV2. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 



392 



517. 1836 rca.). 

Lui-TSTUDIE med et ;inl;if>t Skib. Eckcrsljerffs Aiiklions- 
katiilog Nr. 8'). 

23 X 33. l illi. Hilledliuggc'rt'ii Ur. I'rol. l-ieund. 

518. 18:57. 

I'orlra't al' I''ru Tiiomsia. Kojii eller .lenseiiV). 

iAulagt fl lidet l'orlijiil iif l-"riic i'lioiiiM'ii Ivs Dagbog d. 10. Marts 
1H37). ilU'gviidl i)aa Kopifii af Fru 'riioinsciis l'ortrait« (.do. do. d. 
2«. Marts l«37j. 

K. U. 

519. 1837. 

I'dskit ()Vi;u Su I(.i;nni;m ktVindi . .Synes ikke al v:ere blevet 
fiildeiull. 

>Aiilagt ct Ildet Soeinalerl . foreslillet snni oni niaii saae rdslgteii 
over Soe igienneiii et N'liidue- iK.s Daghog <l.8..Iuiii 1837). 

! •: V 

520. 1837. 

PouTH.ivTridUH (Modolsliidic) ai C.wu. Fitoiui'. 

»Arbejdet paa og blevet fierdig iiu-d l'ui l laitiigiii'eii af Carl l-'roi'ii|)< 
(E.s Dagbog d. 24. .liiiii 1837). 

rilli. Del Ulli. KiinsliiLiiiIcmi. 

521. 18 .'i 7. 

MODKI.STI DII: I'KTI.H KlUSTlU l« . 

j.Seaiiee al" I'eter Ki-isli-iip. eixlt 'regningen ■ l'. s Daglxig d .linii 
1837). >|{eg\ndt at male Figuren eftei' l'eler Ki'istrnp< do. do d. 1 '.I. 
.luni 1837). 'Havt en Seanee af l'etei- Kristtup og blevet Herdig med 
lians Figur« (,do. do. d. 28, .luni 1837 . 

I'illi. Del Uijl. I\niisliik<iilcini. 

522. 1837. 

I-:n MKiKN rN(; I'Kii- (H. A.\ 1 1 Aar. Modelstudie. All), p. 287. 
Oml. p. 287. 

' Kn (piindelig Model meldte sig- Ivs Dagbog d. ,"). ,Iull 1837). >Ar- 
beidet paa og blevet gandske f;ertlig med IJ. A. s Hillede< ido. do. d. 
8. .luli 1837). 

'l'illi. Del Uijl. KiinaUiUiulvmi. 

523. 1837. 

Kvindici.k; Modi.i.stvdik Dorolliea IVlerseii). 

- lla\ t en Seanee af Dorotliea Petersen 1!) .Aar og anlagt tillige- 
med (lienizoe Ilendes l-"igiir« Ivs Dagbog d. 17. .luli 1837 '.Aibeidet 
paa og blevet f;erdig med Dorotlieas liillede et .Vrbeide af (i Dage «. 
(do. do. d. 22. .luli 1837). 

Tilli. Ih'l Uijl. Kunshiktulcini. 

393 



524. 1837. 

En nøgen, fra Ryggen set, Kvinde sætter sit Haar foran 
ET Spejl. Afb. p. 289. Omt. p. 288. 

Synes malet omtrent samtidig med de kvindelige Modelstudier 
(Nr. 522—523), som tilhorer Kunstakademiet. 

34 X 26. Tilh. Hr. Grosserer Hcinr. Ilirsthspriing. 

525. 1837. 

Kvindelig Modelstudie (Juliane Wittcnborg). 

»Pigen Juliane kom for at melde sig som Modcll« i^E.s Dagbog d. 
12. Juli 1837). »Fuldendt imorges Julianes Billede« (do. do. d. 2fi. 
Juli 1837). 

E. U. 

526. 1837. 

Portræt af Jomfru Karen Margrethe Borch, senere Fru 
SciiioTZ. Betegnet foruden med den fremstilledes fulde 
Navn og anno ætatis med Aarstallet 1837 og H. fac. Kjolen 
er overmalet; den har tidligere været blaa. Afb. p. 208. 
Omt. p. 208. 

»Kl. 11 kom Hr. Forstander Borg med hans Datter, og der blev be- 
gyndt med at tegne Ilendes Portrait« (E.s Dagbog d. 2. Ang. 1837). 
»Anlagt jumfru Borgs Portrait« (do. do. d. 3. Aug. 1837j. »Arbeidct 
paa og blevet færdig med Jumfru Borgs Portræt« (do. do. d. 22. Aug. 
1837). 

46 X 30. Tilh. Hr. Lægc^l. Schiot:, Roskilde. 

527. 1837. 

Christus og den samaritanske Kvinde. Skiise til en i 
April 1838 fuldendt Altertavle til Hornbæk Kirke (Nr. 530). 
28V2 X 21. • Tilh. Det kyl. Kiiiislukadcini. 

528. 1837. 

En Jagt for indgaaende paa Københavns Yderrhed. I 
Mellemgrunden til venstre en Brig. Betegnet: E. 1837. Afb. 
p. 245. Oml. p. 250. 

3;)V3 X 49V2. Tilh. Hr. (Irosscrer Hcinr. IlirschspriiiKj. 

529. 1838. 

Portræt af Albert Thorvaldsen. 2den Kopi af det Billed, 
som Eckersberg malede i Rom 1814 og skænkede til Kunst- 
akademiet (se Nr. 147). 

»Thorwaldsens Portrait blev bragt ned for at kopieres« (E.s Dag- 
bog d. 3. Jan. 1838). »Begyndt paa at optegne Kopien af Thorwald- 
sens Portrait« (do. do. d. 4. Jan. 1838j. » Arbeidet paa og blevet 
færdig med Kopien af Thorwaldsens Portrait« (do. do. d. 2. Febr. 1838). 
90 X 73. Tilh. Hr. Brj'gger C(trl Jacobsen. 



394 



530. 1X;{7 )18:58. 

(^musTis o(; dkn samauitanski; Kvindi:. Altci hivlc. Ik'legncl: 

ilk-f{\iKlt paa Anlii'Kf^ft af Altait:i\ Ion til I loiiilii'k^ (K.s Dagbog; 
<l. i), .lun i \H'M). - Ar-l)ci(U't paa <)}{ ciuli'lit^i'M hk-Vfii fæi-(lif{ nu'd 
Altartavlcii f'oiTstillendc dcii caiianji'iskc yxiiulf ved liroiuk-n incd 
Clirisliisr !(|(). do. d. 20. Ajiril IH.'i«;. N'onk- Hn}<k'li<)\ i'dcr lil dfii 
ovcrstc Del af Altertavlen fuldendte d. 20. Aufj. l«;iH. 

lloniUivU Kirke. 

531. 1 8;i8. 

I>()rlra-l (HrvslbilIo(k>) iil" Fiii:i)i:iiii< VI. Udlbii for Vnllo, 
bræiidl ved SiolU-ls IJniiid. 

>Arbeidel llittif^t |)aa of^ hievel f;ei'<li({ med et l'uitiait af Kunden 
som skal til N alloe« iK.s Dagbog d. (i. Maj 1«.JS . 

532. 1838. 

Kn Hyttku, hvis Hi-si i;ii iiindkn fDKNioii i:n Kno. <ii»u 
Ki!n TIL KN PiOK. Ik'lc'^iiu't; /•-'. /<V.V(V. Kckfrsl)i'rj>s .Viiklions- 
k;ilid(){4 Nr. f)!}. 

Mevel Farver og anlagt el lidel Maleri med en Hest Ivs Da;;- 
bog (I. M. Aug. lS;tH . .Ai beidet paa ng ble\et f;erdlg med el lidel 
.Maleri, Inoipaa en bruun Hest er- 1 1<)\ ed^^jenstanden < (lo. do. d. 28. 
Aug. is:i«i. 

31 X .'tl'/s. Tilli. lir. (irosserer Carl Morescu. 



533. 18:58. 

KOUVKTTIA Fl.OUA, SOM C.OU IJoNNKl U DIA 7. .Il l.l lOll Kk.I- 

si;ui:n ai- I{isi.am)s (ii;i!iitTsi)A(i. Iu-ki'rsl)crj^s .Viiklions- 
k;il:do{5 Nr. !) 1. 

».Vnlagt el Soeslykke. en Oorvet som lil .Vnkers pi'vdel med I' lag 
giver .Salutskud< (k.s Dagbog d. ;t(). .\ug l.S.tS . Megvndt at arbeide 
paa CorvelteiK do. do. d. 1. Okl. ls:i« . -Kndt el Mal'eri forestillende 
Corvetten Flora, .som etc«: ^do. do. d. «. Okt. I.S.iS . 
.')1 X Tilli. lir. Hoi;j;egermester, Ciodsejei' llcrh, 

\'aldbygaard pr. Slagelse. 

534. 18:58. 

TiioKVAi.DSKNs AsKoMsr i'AA Hm;i)i;N n. 1 7. Si.I'T. 1838. Ud- 
stillet 1839. Oml. |). 23.")-23() og 2.")(). 

iArbeidet paa en Komposition' iF. s Dagbog d. 24. Sept. IH.'IcS ).\r- 
beidel paa, og blevet f;erdig med Kompositionen. foi-estillende Tlioi'- 
waldsens .\nkomst ved Toldboden den IT .Sept. do. do. d. 110. .Sept 
IS.'i.Si. .\rbeidet paa en perspeetiv isk I-'orestiiling af Kegnbuen do 
do. (I. 11. N'ovbi-. lS;Wi. <.\rl)eidet paa og blevet f;erdig med .\n- 
komsten paa nogle smaa rrlinirltrr nier- do do. d. 1. Deebr. IS.'I.S 
»Ulevet f;erdig medet Maleri, foreslilleiule Thorx aidsens .\nkomst ele 
(do. do. d. 3, Deebr. LSiWj. 

.')5 X 70. Tilli lli- .lustitiarius /'. ktnli. 



395 



535. (1837-)1839. 

Kong Kristian VI tager den ny anlagte Dok i Øjesyn. Et 
af de store Billeder, malede til Parolsalen paa Christians- 
borg Slot. Udstillet 1839. Omt. p. 159. 

»Begyndt at optegne det store Maleri Nr. 3« (E. s Dagbog d. 5. Sept. 
1837). »Blevet færdig med det store Maleri Nr. 3: Dockens Aabning« 
(do. do. d. 8. Aug. 1838). »Begyndt at retouchere paa det store Maleri 
med Dokken« (do. do. d. 22. F"ebr. 1839). »Blevet ganske færdig med 
det store Maleri Nr. 3« (do. do, d. 1. Marts 1839). 

Amalienborg Palais. 

536. (1837— )1839. 

En Hentydning til Stavnsbaandets Løsning under Kri- 
stian VII. Et af de store Billeder malede til Parolsalen paa 
Christiansborg Slot. Udstillet 1 839. Afb. p. 160. Omt. p. 161. 

»Begyndt at arbeide paa det store Maleri Nr. 4« (E.s Dagbog d. 9. 
Jan. 1837). »Arbeidet paa og blevet færdig med at retouchere det 
store Maleri Nr. 4« (do. do. d. 15. Marts 1839). 

Amalienborg Palais. 

537. 1839. 

Portræt af Frederik VI. Kopi. Betegnet: ÆTATIS L.MDCCCXX. 
E. fecit. 

»Begj^ndt at male en Kopie af Kongens Portrait« (E.s Dagbog d. 
8. April 1839). »Arbeidet paa og l)levet færdig med Kongens Por- 
trait (en Gjentagelse af Skitsen fra 1820)« (do. do. d. 25. April 1839) 
»Imodtaget af Thorvaldsen 80 Rbdr. for Kongens Portrait« (do. do. 
d. 9. Sept. 1839). 

Tilh. Thorvaldsens Museum. 

538. 1839. 

Korvetten Galathea i en Storm i Nordsøen. Afb. p. 251. 
Omt. p. 252—253. 

»Præpareret en Tavle til et Stormbilled« (E.s Dagbog d. 7. Juni 
1839). »Arbeidet paa en perspectivisk Skibstegning« (do. do. d. 14. 
Juni 1839). »Arbeidet paa og blevet færdig med et Billed af Fre- 
gatten Gaiathea i en Storm i Nordsøen« (do. do. d. 12. Juli 1839). 
47 X 63. Tilh. Nationalgalleriet. 

539. 1839. 

Kvindelig Modelstudie (Trine Nielsen), malet i Akademiets 
Modelskole. Betegnet: E. 1839 (de to sidste Tal omtrent 
udslettede). 

»Begyndt at male efter Modellen i Malerskolen« (E.s Dagbog d. 
10. Aug. 1839). »Arbeidet paa og blevet fæn-dig med den lille Model- 
figur« (do. do. d. 6. Sept. 1839). »Forstander Borch bragte 15 Specier 
for et Billede af Modellen Trine Nielsen« (do. do. d 25. Sept. 1839). 
45 X 33. Tilh. Hr. Læge K. Lundsgaard. 



396 



540. '1838-)39. 

TlIOKVALUSENS ANKOMST I'AA l{lli;i)KN I). 1 7. SlCl'T. 1 8.'58. Afb. 

p. 246, et Hrudslykke afb. p. 247. Oiiit. j). 2r)0. 

»Hfgyiult at oiitegiie det andel Maleii al' 'rii()r\aldsc'iis Ankomst« 
(K.s Daf^lxi^ cl. 17. Scpt. 183«;. »Aller luf^vndl at aiheiile paa 'llior- 
valdsens Ankomst« (do. do. d. li). Aii^. lH;i!) . >Aii)eidet paa of^ l)le\et 
fierdifj med et Maleri, der forestiller lliorwaldsens Ankomst ele.< 
(do. do. d. 23. Okt. 183')). 

'I'ilh. Thorvaldsens Miisciiiu. 

541. 1839. 

En Fregat, dkh hah i'uajf.t f.n kn(;ki.sk Lous i i;n stiv 
KuMNO. Udstillet 1841. Oint. |). 254. 

Haj^ paa Hilledet liar Kekersberf^ skr'evet: >Kii Krejjat hvis (loiirs 
var runiskiods, har di-eiet til o^ liUf^i'i" ophrast for at ta^e Lods om- 
boi'd fra en enj^elsk LodsUuller, som li}^M'^''" l>i'k i La- af Krenalten 
OU har sat et lidet l-"artoi ud foi- at hrin^e Lodsen over. Sl;edel ei' 
anlaf^et at v;ere noi'doslli}{ foi- Indlohet til den engelske Oanal. hvor 
X'aTidet ofte har en mef,'el (^ronlin I-'arve. X'indeti er l;enkt noi'd- 
\eslli}^. stiv MersseilsUulinf^. Oiels lloide o\ei' X'andspeilet (l'/i .Men. 
I loveddislanee 32 virkelif^e Tommer.' 

-Ai'heidet paa of^ l)le\el l'ierdi}^ med el .Soestykke. en Kref^al . der 
har praiel en enjjelsk l.ods i en s|j\ Knliiif^- i K.s DafjhojJ d. 1 .">. No\ hr. 
183!li. 

47 X 03. 'l ilh lir drossei-ei' Hvinr. Ilirsilisjtrnntj . 

542. 1 839. 

Kn FuKC.AT I.KIOICH Ol'HHAST l'OU AT SICNDK IIj.KI.P Til, IA' 

Huk;, som iiau mistkt sin Foiuii:.isninc.. .Viilæ}^. I%ekersl)er;^s 
Aiiklioiiskalaiof« Nr. 9;"). 

(il > 83. l'ilh. l'iHi A. ('. I'oitlscii, {. AsclichoiKj. 

543. 1839 (ca.). 

En Fhegat SK.ii,i:it i sr.icuK Ki i.inc. l-'ckersljerj^s .\ukli()iis- 
katalog Nr. 9(). 

22'/2 X 32. 4'ilh lir Or^'anist liiisniiissrn. 

544. 18397 

En KviNDKi.ui Fku'H. Solfil ved lukerslxT-^s .\iiktioii 1S.')4 
(Nr. 83) til Orj^aiiisl |{asnuis.seii. 

E. U. 

545. 18 10. 

I-;n kvindhi.k; !"i(iri( i siddi.xdi, Stii,i.i\(;. Di-apix i iel iiliild- 
eiidl. Iu-kersl)erj4s .ViiUlionskalalo}* \r. 109. 

liaj^gi'undeii synes overmalel. 
33'/.' X 30. " l ilh lir. lia^ermesler f.on'iihcn. 



397 



546. 1840. 

Nadveren. Skitse til en i Decbr. 1840 fuldendt Altertavle 
til Frederiksberg Kirke (Nr. 552). 

24 X 20V2. Tilh. Det kyl. Kiinslakademi. 

547. (1839-)40. 

Christus i Gethsemane. Altertavle. 

»Bcf^vndt |)aa Anlægget af et Billede til en Kirke paa Færø »Cliri- 
stus i r.etliscmaiie« (E.s Dagbog d. 24. Okt. 1839). »Begyndt at ar- 
beide paa Altartavlen til Færo« (do. do. d. 25. Marts 1840). »Blevet 
færdig med Altarbilledet til Færø« (do. do. d. 27. Marts 1840). 

Østerø Kirke paa F'æroerne 

548. 1840. 

En Matros, som tager Afsked med sin Pige. 

»Anlagt et lidet Maleri« (E.s Dagbog d. 16, Juni 1840). »Arbeidet 
paa og l)levet færdig med et lidet Maleri forestillende en Matros som 
tager Afsked med sin Pige« (do. do. d. 25. Juni 1840). 
34 X 25V2. Tilh. Hr. Grosserer B. Hirschspniiui. 

549. 1840. 

En Pige i Badet (en ung Pige i Badekamret). Solgt ved 
Eckersbergs Auktion 1854 (Nr. 49) til Monies (jfr. Aukt. efter 
Mægler SchifT, Decbr. 1855 (Nr. 8). 

»Arbeidet paa Modelfiguren i Malerskolen« (E.s Dagbog d. 29. Aug. 
1840). »Blevet færdig med et lille Maleri: en Pige i Badet« (do. do. 
d. 4. Sept. 1840). 

E. D. 

550. 1840. 

Kvindelig Model (Florentine). Udført paa Akademiets 
Malerskole. Malet paa Kobber. 

»Begyndt paa et andet Billede efter den skjonne quindelige Model« 
(E.s Dagbog d. 5. Sept. 1840). »Fuldendt et 'lille Billede af Modellen 
Florentine, i rund Format, lidt over halv Figur, malet paa Ivobber« 
(do. do. d. 10. Sept. 1840). 

Diameter: 22. Tilh. F"ru ./. Willumsen. 

551. 1840. 

Skitse forestillende Kong Christian VIII og Dronning Caro- 
line Amalie, siddende paa deres Troner under Kronings- 
Akten I Frederiksborg Kirke den 28. Juni 1840. Udstillet 
1841. Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 98. 

»Der blev mig anviist en fordelagtig Plads nede i Kirken hvor 
man meget godt kunde see det heele« (E.s Dagljog I^'rederiksborg, 
d. 28. Juni 1840). »Begyndt at optegne paa Lærredet Tronen i Fre- 
deriksborg« (do. do. d. 15. .Juli 1840). »Arbeidet paa og blevet færdig 
med et Maleri som forestiller liong Christian og Gemalinde i 

Kroningsdragt paa Tronen i Frederiksborg Slotskirke, 28. Juni 1840« 
(do. do. d. 24. Sept. 1840). 

53V2 X 33V2. Tilh. Hr. Forlagsboghandler J(ic. Hegel. 



398 



552. 183!)-)1810. 

N'advkhkn. AlttTliivlc. rdslillcl 18 11. Oml p. 1 (i7. 

'Ai-l)ei(lc-t paa Koinpositioiicii til AlUirtax len til l-"i f(U'i-iksl)iTj^< (K.s 
Unnhon (I. 11. Scpl. l«;i!) .1 Da« i)kv da Allaihillcdct l;i-i<li}{t |)aa 
enkelte Sniaatinj^ ii:ei - 'do. do d. 2;{. Deelir. 1K40 . 

Fretlerikshen/ A' (>/.•<■. 

553. 18 11. 

('.iiiusns Od .\i'()Sti.i;m:. .loli 12, Kl. Skitse li! t-ii i .liili 

1812 liildciKll Alli i liivic li! r-^t-ciitsi- Kirke Nr. T)«:}). 

:!() X 22. rilh. IM kyl. Kiinsl(il;<i(lemi. 

554. 18 11. 

Noi.i MIC T.\N(;Km:. .loli 20, Ki 17. Skitse til en i Deel)!-. 

1842 endl .\lleii:ivle til Sii(i(lstiii|) Kirke Nr. ")()(; . 

2«V2 X 21'/2. l ilh Del /.;//. Kuiial.ihiilcmi. 

555. 18 11. 

l'orlnel iif i;ialsr:i:Hl L. \. Hvidt ^1777- 18r)(). Oml. |). 208. 

>|{e(4yndl paa Ivtatsraad Hvidts l'orliait« l-;.s Dat^ho}^ d. 17. .Marts 
18411. »ila\t en .Seance af l-Itatsiaad ilvidt n« hievet fierdij^ med 
hans l'()rtrait< (do. do. d. 2il. April ISIl 

'l'llh. Del milinmilhisloriskc Miisviiiii jxui l-'irilcrikslxir;! Shil. 

556. 18 11. 

C.IIHI.S TI.W I SO.M InDSTII I i;U W- lu.ia AM OMDIINKN. l'A :if (le 

.store Billeder, mnlede til l';irols;ileii piia ('.hrisliiinsbort^ 
Slol. Udstillet 18 12. .Mb. j). 1.^)8. Omt. i). I")!)- Kil. 

»Syslet med at optej^iie det store Maleri« K.s l)a;{l)0({ d. 7. .Ian. 
1841 i. 'Ai'heidet paa of^ c/k/c/i;/ hlcncii f;erdi}^ med det store Malei'i 
til .Slottet« <lo. do. d. 2:t. .Inli l'.SII . 

2!I2 X 214. Tilli. Stilii)niil<i<illcricls Afilrliini piKi Ki nnborij. 

557. 18 11. 

KviNDKi.K! MoDKi.sTiDii; (FloreiitiiieV 

»Arbeidet paa en lille l-'iniii- eller Modellen i Malerskolen« Ivs 
l)a«l)o}i (I. i:i. .Sept. 1S41 . -.Vrheidet paa o}^ blevet Herdin med den 
lille Vx'^wv efter Florenline« (do. do. d. 1«. Sept. 1«4I . 

E. U. 

558. 1841. 

Nai)Vi:hi:n. .Mlerbivle. 

.Optegnet paa Altarlavlen li! Kobelov K s l)at{bo}j d. 4 Au« ISI 1). 
>l-;ndeli){en blevet fierdi« nud .Vltarlaxlen til Kobelov paa I.ollaiuU 
(do. do. d. 4. Okt. 1841 . 

l\ji)l'cltn' Kirke paa Lolland. 

559. 18 11. 

I'oi li ivl iif Konferensr.iiid , llojesleretsnssessor .Sti;i.i.\va(;i:n. 
.Ml). |). 20'.t Oml. j). 208. 

.|{ef*\iidt paa el l'or liail af Conferenlsraad Stelwanen Ivs l)a«bo« 



:!'.»'.» 



d. 21. Sept. 1841). »Arbeidct paa og blevet færdig med Conferentsraad 
Stelhvagens Portrait« (do. do. d. 7. Okt. 1841). 

34 X 27V2. Tilh. Frk. Marie Thomsen. 



560. 1841. 

Et Møde paa Søen. Signeret: E. Udstillet 1842. Købt af 
Kunstforeningen, i hvis Eje findes en Tegning af delte 
Billed (Afb. p. 253). Omt. p. 255. 

»Malet paa et Søestykkc — et Mode paa Søen« (E.s Dagljog d. 15. 
Okt. 1841). »Arbeidet paa og lilevet færdig med et Søestylike fore- 
stillende et Mode paa Soen« (do. do. d. 5. Novbr. 1841). 
43 X 64. Tilh. Hr. Direktør S. C. Hqiibenj. 

561. (1841— )1842. 

Christus fremstiller et Barn. Ovenover Gruppen »Tro, 
Haab og Kærlighed", malet graat i graat efter Tliorvaldsen. 
Altertavle. Udstillet 1842. 

»Arbeidet paa Kompositionen til Altartavlcn i Middelfart« (E.s 
Dagbog d. 26. April 1841). »Arbejdet paa og blevet færdig med An- 
lægget af Altertavlen til Middelfart« (do. do. d. 9. Juni 1841). »Blevet 
færdig med Altarbilledet til Middelfart« (do. do. d. 26. Febr. 1842). 
»Arbeidet paa og blevet færdig med en Gruppe Genier efter Thor- 
valdsen ... til Middelfarts Kirke over Altartavlen« (do. do. d. 11. Maj 
1842). 

Middelfart Kirke. 

562. 1842. 

Portræt af Etatsraad L. N. Hvidt (1777—1856). 

»Havt 8de og sidste Seance af Etatsraad Hvidt og blevet færdig 
med hans Portrait« (E.s Dagbog, d. 26. Maj 1842). Eckersberg kopie- 
rede i 1844 dette Billede. 

69 X 51 V?. Tilh. Hr. cand. jur. Hvidt. 

563. 1842. 

Christus og Apostlene. Joh. 12, 46. Altertavle. 

»Arbeidet paa og blevet færdig med Anlægget af Altartavlcn til 
Ugcløse« (E.s Dagbog d. 20. April 1842). »Blevet færdig med Alter- 
tavlen til Uggeløse« (do. do. d. 11.. Juli 1842). 

Uggeløse Kirke i Nordsj.ælland. 

564. 1842. 

En Fregat, som er gaaet under Sejl fra en Ankerplads 

OG LIGGER OPBRAST FOR AT TAGE ET FARTØJ IND. 

»Arbeidet paa et Soebillede« (E.s Dagbog d.25. ,Iuli 1842). »Malet 
Luften paa et Søestykkc med en Fregat« (do. do. d. 27. .luli 1842). 
»Arbeidet paa og blevet færdig med et Søestykkc forestillende en 
Fregat, som er gaaet under Sejl fra en Ankerplads og ligger opbrast 
for at tage et Fartoi ind« (do. do. d. 9. Sept. 1842). 
50 X 62. Tilh. Fru Kommandorinde li. Moe. 

400 



565. 1842. 

Ivr l5iu(iSKin [()<^ cn (lalcase i fhisk Kii.iNd. Købtes af 
KiinsUoreninf^eii, der ejer en Tef4nin<» af delle Hillede. 

. ()|)tc'f{iK't i't l{ri}{skil) i IVisU luiliii>{ K.s I)a}^l)<)>{ d 12 Si |)t. 1.S42). 
'Arhi-idfl piia, Itk vc-t Ui vdin im-d Soisl vkki-t - do. do. d. ( )kl . 1 ,S42). 
44V- X Cl'/j. Tidi. Hr'Pn.f. Mddseii. Vcdhyjiaard. 

566. 18 12. 

XoM MK ian(;khi;. .loli. 20, Hi 17. .Mterlavle. 

'Ik'({vii(lt at opk'fJiR' Fi}{iMTii paa Altai tax U'ii < K .s i)a};h<>{{. d. (i. 
()kt.l«42). ^lU-tiyiidf at male Altaitavk-n - d«. do. d. 11. Okt. 1X42). 

Iilc-\fl f:i'rdi){ nu-d ct Altarliillcdi' ... til .Sii<)(lsti'ii|> Kii'kc do. do. 
d. 24. Dfc-hr. 1842). 

Sno(tstriii> Kirke i Nordsjælland. 

567. 18i:{. 

\()(ii;N KviNDi; ii .i;ni) .mi:i) .\ r DiiAdi; sim; Toi-i.ku Model- 
sliidie fra .\ka(leniiets Malerskole Ik'lcf^nel: /:'. /<V'*.X Oml 
|). 287. 

Ida}5 l)k'\- der hc-f^yiidt nicd at mak- efter en <|idMdeli^ Model i 
Akademiet' K.s DanliofJ d. 211. Maj l«t.T. -I Malerskolen anlagt el 
lidet Hilled el'ter den (|iiindeli){e ' Modeli < do. do. d. .'ll.MaJ l.St:t 
>Malel .Modelfif^m-en fierdi«' do. do. (I.24..luni l«4;t 
(ir)'/-.. / 4(i. 'l ilh lir. Liene A. Schiiil:. Roskilde 

568. 1813. 

KviNDKi.K. M()i)i:!.STi i)!K Madaui llaek). 

»Ai'lieidet i Malerskolen, anlaj^t .Modellifiuren < K.s l)a{;l)o^ d. 2.S. 
.luli I.St.'i. .Vilnidet paa o^^ hleven f;ei'(lin med den (|nindeli){e 
l'iHur el'ter .Madam llaek« do. do. d. 1 7. Auf}. 1«4;{ . 

!■: f 

569. 18i;5. 

H. M. KoNdKN (C.iiu. Vlir MKi) Fi)i.(i!; v.\.\ SIT D.VMi'SKiH .lu;iu 
i'.\A IlKi.siNdOHs (1. 2. Maj 18i;j). ikdejiiiel: /•;. IS'iA 

Ud.slillel 18 11. Oml. p. 2r).")-2.")6. 

>(°.apl. li'iniii^er liavde tilladt Kloss o){ nd^ al seile med lil llel- 
sin^or. \'i ^ik ondxird Kl K med ClielVn i lians (Ihalonpe Kl. 11 
kom .lens i en l-':ei'};el)aad o^ meldte at Kongen liavile indhndl nn^ 
til al f(>lt;e med hans Dampskib for at see Kskadren. efter i en l-ai-l 
at i<-Ai\ hiem for at ond\l:ede m'm. kom je^ ond>or(l i Dampskiliet 
.l';j.;ii- ... X'eiret vai- o\ erordentlifjl smnkl o^ altinj,' l)enniislif<ede 
denne .sj;eldne interessante Tom- ■ K.s Danbon d. 2Ma.j l.Sl.'i . Tef^net 
paa Idkast af" IJilleder eller Moliver fra i^aar do d<"> d ItMaJ 1.S4.J . 

Ik-f^yndl al anla'fif>e el liillede at" Konj^ens Dampskib paa I lelsin^^oi-s 
Idieed <len 2. .Mai do. do. d. l.'i. ,lnni 1iS4.'l . .\i-beidel paa oji blevel 
t'jerdig med .Soeslykkel. som foiestillei'. Inor Konf^en |)aa sit Damp- 
skib er paa llelsin^jors Mlieed den 2 Mai lS4;t do do. d 7. Sepl. 
184;)i. 

Eu 'l'efininf^ til delle Hilled tilhorer I"rk. Ol^a Cknissen. 
«:» X lOit. Tilh. lir. \ eksellerei- .1. /.'. I Irmiiiiirs 



101 



26 



570. 1843. 

Jesus, som fristes af Farisæerne. Joh. 8, 2 — 11. Udstillet 
1844. 

»Arbeidct paa og blevet færdig med Anlæget af det nve Billede 
efter St. Johannes Ev. Cap. 8, v. 2— 11« (E..s Dagbog d. U. Febr. 1843). 
»Arbeidct paa og blevet færdig med et historisk Maleri: Jesus etc.« 
(do. do. d. 15. Dccbr. 1843). 

E. U. 

571. (1843-)44. 

Kongen (Kristian VIII) med Suite paa sit Dampskib (Ægir) 

TAGER en ESKADRE I ØJESYN PAA KØBENHAVNS YDRE RhED. 

Betegnet : E. 18H. Udstillet 1844. Onit. p. 255— 256. 

»Arbeidet flittigt paa et Udkast af et Soestvkke af 2. Mai 1843« 
(E.s Dagbog d. 10. Okt. 1843). »Malet paa og endelig bleven færdig 
med Soestvkket, som forestiller Kongen med Snitte etc.« (do. do. d. 
19. Marts 1844). 

Tilh. Enkefru C. Jørgensen. 

572. 1844. 

Portrait af Fru C. E. Jacobsen, f. Hvidt, Sø.ster til Etatsraad 
L. N. Hvidt. Omt. p. 208. 

»Kl. 12 hos den gamle Frue Jacobsen for at tegne hendes Portrait« 
(E.s Dagbog d. 25. April 1844). »Anlagt Frue Jacobsens Portrait« 
(do. do. d. 2. Mai 1844). »Arbeidct paa og blevet færdig med Frne 
Jacobsens Portrait« (do. do. d.l.Juni 1844). 

En Tegning til dette Portrait tilliorer Frk.'ncrne Eckersberg. 
3IV2 X 23V2. Tilh. Frk.'nerne og A. Hald. 

573. 1844. 

Portræt af Fru Petrine Sletting, f Brønum. Omt. p. 208. 

»Hegvndt at male Frue Slcttings Portrait« (E.s Dagbog d. 29..1nli 1844). 
32 X 23. Tilh. Hr. stiid. polyt. P. Slellinci. 

574. 1844. 

En ung Pige klæder sig af. Modelstudie. Eckersbergs 
Auktionskatalog Nr. 48. Omt. p. 287. 

»Malet efter Modellen i Malerskolen« (E.s Dagbog d. 5. Sept. 1844). 
»Malet Figuren færdig efter Modellen. Hallin, Exner, Salomon og 
Jumfru Behrens vare nu ogsaa færdige med deres Figurer og Mo- 
dellen gaves Afsked« (do. do. d. 11. Sept. 1844). 

33V2 X 30. Tilh. Hr. Urtekræmmer P. B. Poulsen. 

575. 1844. 

En Hentydning til Stavnsbaandets Løsning under Kri- 
stian VII. Lille Gentagelse af det den 15. Marts 1839 endte 
store Billed (Nr. 536), der tidligere fandtes i Parolsalcn paa 
Christiansborg Slot. Bestilt af Chr. VIII. 

»Malet i)aa Skitsen af Stavnsbaandets Losning« (E.s Dagbog d. 22. 
Aug. 1844). »Malet og blevet færdig med Skitsen, forestillende Stavns- 



402 



l):ian(lcts F^osniiif^, livilkct tidlifjcrc cr l)lcvft malot i det store til 
(^hi istiaiisborf^' do. do. d. Scpt. 1844^ 

Da K. i 183.") indsc-iultc den uiulcr Nr. 498 opfortc Skitse med en 
anden Frenisliliinn af samme Æmne. veilla^de han et l'dkast til n:er- 
vierende Komjiosition, som iiiev anlaj^et til l'dforelse. 
38'/-.> X 2S'/2. Tilii. Del ii(ili<>n<illiisli)i isl;c Miisciini ixui l-'rvdcrikshor;/ .S/o/. 

576. 1844. 

Th.i;n(;.si:i- i kn Døh. 

>()|)te{,'net et lidet Maleri« (E.s Dashof? d. ,3. Dechr. 1844). >Hesyndt 
at anlægf^e et lille Hillede. Tr.-enf^sel i en l)i)r< do. do. d. 4. Deehi-. 
1844 . . MIevet t'ieidi^; med det lille liillede. dei- forestiller en (iruppe 
som trykke hinanden for at komme ind ad en l)()r< do. do. d. 31. 
Deebr. "1844). 

.'{'2 X 28. Tilh. lir. (ieneralkonsid Joh. Hansen. 

577. 1844. 

Tu.KNc.SKt. I KN Dom. rriildcndt F,c'kersi)crf<s .Xiiktioiiskahilof^ 
N'r. 108. 

Li{{nende Komposition som foief^aaende. 
34'/2 X 24. Tilh. lir. Ilofjiefiermester, Godsejer llecli til X aldhy- 

t^aard. pi'. Slagelse. 

578. 1843— )1 845. 

I'A' D.wsK .I.xc.T p.\ssi:ri:u .Stkvns. Ik'U'giicl: /•,'. IS'i'i. l'd- 
slillot 18 IT). Omt. |). 2.')(). 

>He}iyndt paa .\nl;e({et af en seilende .lai^t' K.s Daj^bo^ d. 18. .limi 
1843'. ' lU'tiyndl al male lifjjen paa en .la}{t' do. do. d. 3 .Ian. 184.'> 
>Arbeidet paa o;,' blevet f;erdi^! med .biblen' do. do. d. 22. .Ian. 1 845). 
47 X 41'/.-. l ilh Hr. .Administrator I'. Holm. 

579. (18 11—18 1."). 

-SosTYKKi-; Mi:i) i;n Uiccmu i;. 

>Hef,'yndt at male paa et Soslykke med en lU'Unbiie« (K.s l)a(;bo}{ 
d. 2. Novbi'. 18441 .Xi'beidet paa o(4 blex et fierdi}^ nietl el lidet Soe- 
slvkke med en Ite^-nbiie do. do. d. 2!l .Ian I84.">). 

K. II. 

580. 184 1- 18 IT). 

V.\ l'uKC.VT Mi;i) Noc.i.i: .vndiu-: Skihi;, som kiivdsi;. lU'l('j<iu't 
IS'i'i. Kobl iif Kiinsirorciiiii^cii, der ejer en iiumI I S 1 I d;i- 
lorcl Trf^niiifi iif dcUc Milled. 

'Hej^yndt al male paa et tidlif^eiT be>{yndt .Soeslykke Ivs Daf^bo^ 
(1. 30. .Ian. 184.') . .\rbeidet paa o)< blevet fierdif,' med el Soestykke. 
forestillende en Fref^al med noule andi'e Skibe som krydse« do. do. 
d. .5. A|)ril 184.')\ 

47 X ()3. Tilh. Siilionahinllcriel. 

581. 1827 ^18 1.'). 

SosTYKKi-: MI I) ()i;n !I.ii;i.m oc. di.n .ivdskk Kvsr. .Mi). |) 2.').'). 
Oml. p. 2.')(). 

-'ne}<yndl el lidet Soestykke med Oi'n Hjelm (>•; den jydske Kyst« 



(E.s Das<l)og d. 17. Juli 1827). »Bcsog af Skomagermester Tesch, han 
fik et Soeliillcd (med Øen Hjelm) for 50 Rbdr. hvorfor han \i\ levere 
Skomager Arheide« (do. do. d. 24. Jan. 1845). Formodentlig malet 
færdigt i sidstnævnte Aar. 

43V2 X 63. Tilh. Hr. Godsejer Johannes Hage. 

582. (1844— )1845. 

En Brig i frisk Kuling. Eckersbergs Auktionskatalog ( »En 
Brig under Sejl i godt Veir; et Par andre Skibe sees læn- 
gere borte«), Nr. 51. 

»Begyndt et nyt Soestykke« (E.s Dagbog d. 17. Juli 1844). »Hc- 
gj-ndt at male inia et tidligere begyndt Soestykke« (do. do. d. 30. Jan. 
1845). »Blevet fierdig med et lidet Soestvkke en Brig i frisk Kuling« 
(do. do. d. li). Febr. 1845). 

47V2 X 68. Tilh. Fru Frederikke Winlher. 

583. 1845. 

En Storm. Et lille Genrebillede. 

»Anlagt et lille Genrebillede« (E.s Dagbog d. 12. April 1845). »Ar- 
beidet paa og blevet færdig med et lille Genrebillede »en Storm« 
(do. do. d. 16. Maj 1845). 

E. U. 

584. 1845. 

En Kaperskonnert, som undløber en den forfølgende 
Fregat. Motivet af en svensk Fortælling. Betegnet: E.18i5. 
Afb. p. 257. Omt. p. 257—258. 

»Begyndt at male paa et Soestykke« (E.s Dagbog d. 30. INlaj 1845). 
«Arbeidct paa og blevet fa-rdig iTied et Soestykke forestilende en 
Kaperskonnert som nndlober en den forfolgende Fregat« (do. do. d. 
9. Juli 1845). 

55V.. X 69. Tilh. Hr. Vekselmægler Martin Cohen. 

585. 1845. 

Udsigt gennem en Dør til løbende Figurer. Eckersbergs 
Auktionskatalog Nr. 99 (»En Pige staaer i en Dør og for- 
skjellige Personer gaae forbi«). 

»Begyndt at anlægge et lille Genrebillede« (E.s Dagbog d. 6. Juni 
1845). »Arbeidet paa og ble\ct færdig med et lidet (ienrebillede, 
Udsigt igjennem en Gadedor med Figurer « (do. do. d. 29. ,luli 1845). 

En Gentagelse — sikkert egenha'iulig - af dette Billed tilhorer 
Fru Hofjæ'germesterinde (Miristmas, \'albv. Den maaler 32 • 28V-2. 
31 X 27V2. ' Tilh. Enkefru ,/. Heck.scher. 

586. 1845. 

Nedgang ad en Trappe ved Lampelys. Eckersbergs Auktions- 
katalog Nr. 101. 

»Optegnet et lidet Billede« (E.s Dagbog d. 14. Aug. 1845). »Blevet 
fæM'dig med Optegningen af et lidet Genrebillede« (do. do. d. 15. Aug. 



404 



1845). iArl)C'i(lt't paa <>{? blevet HiTdif^ med ct lidet Cieniehillede. 

Nedgang ad eii Traijpe ved Lainpelys^ ulo. do. d. 27. Aiig 1X45;. 

.'13 X HOVj. " Tllli Hi-, Meiitier l'crs. 



587. 18«.') (ca. . 

I.i iTSTL DiK .Mi:i) am..\(;ti; Skihi:. Miilijjvis cii af de Sludicr. der 
ere oplbrlc i ICcUcrsbcTf^s Aiiktionskalaloj^ imdc-r \r. 1 47 !.")(). 
I.') 2!). 'I'illi. Ar\ ingei-iie ef'tei' Hi'. Koiiiniaiidur, Haviie- 

Uaptaiii I. ilders. 

588. 18 10. 

SrxDKT IDIOK KuoNiioiui. Kn L<)I)sh.\.\I) (i,\.\i;u 11) oc. i:\ 
.Ia(it kom.mkh INI). Ik'iKi'Viu'l saalodes i Kalal<){4i'n over 
Caroliiif Amalies Auktion, hvor den nuva-rende Ivjer er- 
hvervede del. I'orniodentliji identisk med Parti af Ore- 
siiml«. iidsliilel 18 17, o;4 med Soeslykket seileiide Skihe i 
Snildet', som ];ekersi)er^; i sin l)aj^i)oj4 noterer som l'ardij^t 
d. 22. .Ian. I81G. Ond. p. 2.')!). 

62 X «2'/2. Tilli. Ilf . I{iyg«er Ciirl .hu nhsrii. 

589. 18 If). 

Ivr l'.vii Skihi; som i;ii dkiam: i>.\.\ (liu nd i i.n Siok.m. 

' Hegyiidl at aiiUegge et iiyl .Soeslykke ».Skilie som er drevne paa 
(iiuiidt (K.s Daghog d. 2!). .Ian. IS4() Malet paa og niesten l)le\et 
fierdlg med Soeslykket forestillende et l'ar .Skihe som er die\el paa 
(iniiid i en Storm- .do. do. d. li. Marts 1K4(> . 

1-; II. 

590. I 18 1.") 18 U). 

IJoNDiA S.XMSo Od 1 1. \ VI- ur KN. Ik'k'}»net (l)af<paa : IS'il! /•," 
L'dslillel 1847. Oml |). 'M) I. 

>lk'gyiidt at ankegge ISonden paa Samsoe« K.s Daghog d. l.'>. Sept 
184.')!. i Malet paa og l)levet l'iei'dig med det lille Slaleri > hunden 
paa Samsoe og Ilavt'rueiK ,do. do. d. ."til. Okt. 184.')i. »Foretaget nogen 
l-'orandring paa det lille ISilled »lionden paa Samsoe« i.do. do. d. 7. 
.Marts l.S4()). >.Malel paa og hlevet færdig med del lille .Maleri 
Honden ete.« (.do. do. d. 2.'). .Marts ISKi). 

4(1Vj > :i2Vv. I'illi. lir. Kaneelliraad. Inspektor A'oc/i. 

591. 184t). 

(jiHisTis 1 CiiyriisKM.wi:. AiterlnvUv 

'liegyndt paa Aiikegget af .Miartavlen iK.s Daghog d. S .liill l.S4()i. 
»Arheidet paa og hlevet i det \iesentlige f;erdig med .Mtarhilledet« 
(do. do. d. 11. Sept. 1«4().). 

,S7. Ibs Kirke paa Bornholm. 

592. 1841). 

KoN(i (".iiiusTi.w i)i:\ F.iKitDi: onn.vci.n {"om ai.skninc.icn .\i- i.r Do- 
Ki'Mi.NT. rdslillel 1847. i;ekersl)eri{s .\iiktioiiskalalo{^ Nr 100. 
'Ik-gyndt at ankegge et iiyl Maleri Chr. MII < Ivs Daghog d ;tl. 



405 



Marts 184(5). »Malet lidet i)aa og l)levet næsten færdig med Billedet 
C. IV«; (do. do. d. 23. Maj 1846). »Færdiggjort Maleriet Chr. IV« (do. 
do. d. 18. Sept. 1846). 

63 X 47. Tilh. Hr. f liv. Kohmand F. E. Sander. 

593. 1846. 

Udsigt fra asiatisk Kompagnis Plads til Børsen, Chri- 
stiansborg OG Gammelholm. Betegnet: E. 1846. Udstillet 
1847. 

»Begj'ndt at anlægge Prospecten fra Christianshavn« (E.s Dagbog 
d. 4. .Juni 1846). »Paa Pladsen imorges for at rette lidet paa Teg- 
ningen af Prospektet« (do. do. d. 18. Juni 1846). »Arbeidet paa og 
blevet færdig med Udsigten fra asiatisk Compagni« (do. do. d. 15. 
Aug. 1846). »Malet (igjen) paa Prospektet« (do. do. d. 20. Okt. 1846). 
»Malet paa og blevet f;erdig med Udsigten fra asiatisk Compagni imod 
Horsen, Christiansborg og Cammelholm« (do. do. d. 24. Okt. 1846). 
63V2 X 84. Tilh. Hr. f hv. Apotheker F. Holm. 

594. 1846. 

Et Par Piger, som lører mod hinanden i stærk Blæst. 
Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 54. 

»Anlagt et lidet Billede forestillende et par Piger i Storm og Hegn« 
(E.s Dagbog d. 1,5 Okt. 1846). »Begyndt at male paa et lidet (Genre- 
billede« (do. do. d. 26. (Jkt. 1846). »Malet paa og blevet færdig med 
et lidet (ienrebillede forestillende et par Piger etc.« (do. do. d. 26. 
Novb. 1846). 

34 X 26. Tilh. Fru Konsulinde E. Michelsen. 

595. 1846 (ca.). 

En Fregat paa Helsingørs Rhed. Til venstre Kronborg, 
til højre i Baggrunden Kullen. Vistnok en af de Studier, 
der, mest uden nærmere Betegnelser, bortsolgtes paa Eckers- 
bergs Auktion, Katalogens Nr. 147—156. 

28V2 X 36V2. Tilh. Hr. Kaptain, Dyrmaler A. P. Madsen. 

596. 1846-47. 

Bonden paa Samsø og Havfruen. (Anden Udgave , se 
Nr. 590). Betegnet : E.18i7. Omt. p. 304. 

»Begyndt at anlægge et lidet Billede »Bonden paa Samsoe og Hav- 
fruen«« (E.s Dagbog d. 7. Deeb. 1846). »Malet paa og blevet færdig 
med Billedet af Bonden etc.« (do. do. d. 26. Febr. 1847). 
62 X 47V2. Tilh. Hr. Grosserer U. J. Hiort. 

597. 1847. 

Søstykke med København i Baggrunden. 

»Tegnet op paa et Soebilled« (E.s Dagbog d. 27. Febr. 1847). »Malet 
paa og blevet fæ-rdig med et lidet Soebilled med Kjøbenhavn i Bag- 
grunden« (do. do. d. 10. April 1847). 

E. U. 



406 



598. 1847. 

l'AHTi NOlU) FOH Kkonhoiu;. Udstillc'l 1818. 

*He}{yiult at male i)aa et nyt Soestykkct K..s Daj^hog d. 13. April 
lK47j. nMak-t paa Si»cstykkct : l'urtie nord for I\roiil)oi-f,' l)lcvct 
færdig dermed« (do. do. d" 12. Maj I«47 . 

39V2 X 50. Tilli. SdlioiKihjullciicl. 

599. 18 17. 

Skihi; i'.\.v KoiiKMiAVNs HiiEij; KN Fh.v.m hlgsi:iu;s lu. Ud- 
stillet 1848. All), p. 2')9. Omt. 1). 258 25<). 

\'i.stiiok malet i Sommer-en 1S47 ffra .">. .Imii . 
47 X G3'/2. Tilli. yatiiimihjiillvrivl. 

600. 1847. 

(jiiusTis (x; si;ks w Ai'osti.hni;. Joh. 12, Ki. Ailcihivk-. 
Ht'lc^nc't: K. IH'il. 

Ik'gyndt at optej^ne Altarbiiledet til Langeland' K.s Dagbog d .">. 
Juli l«47i. ilUevet færdig med Altarhilledet til Langeland-' <lo do 
(I. 17. Sept. 1«47). 

Tniiickirr luiLc paa Langeland. 

601. 18 17. 

1)i;t lykkklkjk Mtini:. Idslillcl under denne Titel 18 Hl. 
Kckcr.sberf^s Aid^tionskntalof^ Nr. .'>;). 

-Optegnet et Maleri' K.s Daghog d. 16. Okt. l«47i. • Hegyndt at 
aid;egge et lidet Maleri- do. do. d. 1«. Okl 1847 . -Arbeidet paa. 
l)le\et iiieslen lierdig med et lidel Maleri, en liah heskjieidvel .Mados. 
.Maaneskin med noget af diarlolleidjorg i liaggi undeii ' do. do. d. 23. 
Deel). 1847). 

Ku Tegning til delle Hilled lillioivi 1 1 r Prof Tli SIcin 
()2V2 X 47. l ilh lir. C.rosseier Villi. Honicn. 

602. 1848. 

Pkik .\.\)iNi:it i:n Don, iNnKMon si;u m.\n No(ii.i. .wnni;. 
Hokcrsbcrf^.s Anklionskalaloj^ \r. 102. 

34 X 27. Tilli. Fru Stihmioiiscii. 

603. 1848. 

Ivr i.ANDi.ic.T Imui;hi. 

-Megyndt at anhegge et lidel Uillede- K.s Daghog d. 3. Juli ISIS . 
»Malet paa og bleven tierdig med et lidel Uillede foiestillende et 
landligt Krieri< ;do. do. d. 1!). .\ug. 1S4S 

34'/2 X 2()V». Tilli. lir (Irosserer //../. ///o;/. 

604. 1848. 

l*AssA(ii.iu:n, SOM c.AA OM Moiu) I i.T Oampskii!. Udstillet 
184'.). 

» Blevet n;esteii fierdig med et Millede foiestillende Passagerer som 
gaa omborti i et Dampskib«: i,K.s Dagbog d. 7. Deeb. 1.S4S . 

L U 



407 



605. 1849. 

Et Linjeskib og en Brig, som gaar under Sejl. Betegnet: 
E. og Aarstal (ulæseligt). 

»Arl)eiclct paa og blevet færdig med et lille Socl)illede forestillende 
et Linieskib og en Brig som gaae under Seil« (E.s Dagbog d. 23. Jan. 
1849). »Eftergaaet endnu lidet paa Soestvkket« (do. do. d. 24. Jan. 
1849). 

Naar Eekersberg kalder dette Rilled færdigt, vil det sige saa fær- 
digt, som han da uden Hjæl]) formaacde at gore det. Alt Tovværk 
paa Skibene er kun tegnet med Blj'ant. 

34 X '26V2. Tilh. Hr. Antikvitetshandler J. Salomon. 

606. 1849. 

Helsingørs Bhed. En Fregat med en Lodsbaad ved sin 
Side hak ladet Ankret falde. I Mellemgrunden mod 
HØJRE et Linjeskib og en Brig. Betegnet: E. 1849. 

»Begyndt at anlægge et nyt Soestj'kke« (E.s Dagbog d. 23. April 
1849). »Malet og bleven færdig med et Soebillede, Helsingoers Uheed« 
(do. do. d. 3. Sept. 1849). > Prof. Marstrand havde kjobt mit sidst ma- 
lede Soebillede, Helsingoers Bheed .... han bragte derfor 100 Rbdr.« 
(do. do, d. 10. Sept. 1849). 

58V2 X 86. Tilh. Hr. Grosserer E. le Maire. 

607. 1849. 

En Fregat, som krydser ud af Sundet Kullen ses i 
Baggrunden. Betegnet: 18'i9. E. (Tovværket delvis af C. 
Dahl). Udstillet 1850. 

»Dahl hjalp mig i Formiddags med at takle en Fregat paa et Soe- 
billed« (e!s Dagbog d. 30. Okt. 1849). »Arbeidet paa og blevet færdig 
med et lidet Billede forestillende en Fregat som krvdser ud af Sun- 
det etc.« (do. do. d. 23. Novb. 1849). 

34V2 X 50. Tilh. Museet i Aarhus. 

608. 1849 (ca.). 

En Matros, en Dreng og en Sælgekone læse Plakaterne, 
medens en Tiggerdreng snapper et Æble. Eckersbergs 
Auktionskatalog Nr. 57. 

34 X 26. Tilh. Hr. Grosserer Fcrd. J. Heijinan. 

609. 1850. 

Danske Fregatter under Ekvipering i Fohaaret 1849. 
Udstillet 1850. Eckersbergs Auktionskatalog Nr. 56. 

»Bleven færdig med Tegningen af de fem Fregatter som laae under 
udrustningen d. 13. Marts 1849« (E.s Dagbog d. 2. Febr. 1850). 

Denne Tegning tilhorer Maleren, Prof Schiotts Dodsbo. 
59V2 X 78. Tilh. Hr. Grosserer Jac. Salomon 



408 



610. IS.IO. 

X()(ii.K Skihi; tii. Anki;hs i stim, i-; Vimk. tohhkndi-; Sk.ii.. 
Ldslillcl 18;i(). Kohl ni' KimsHorfiiiiif^cii . der rjcr en Tcf^- 
niiif^ iiT (k'tlf l}ilk'(l. 

Malet fiuidij^l cl lille Socliillcde. iio^le SUihe lil AiiUi-is ctc.< K.s 
Dafihot; (1. 1. Maj IHM)). 

]■:. i' 

611. 1851. 

Kn Kohvkt i'AA Stahi.kn. Kunstnerens sidstt-, iifuldioik' 
Miik'ri, nink't eller Skiisen Nr. lOT. l".ekersl)erf{s Aiiklions- 
kakik)f{ Nr. 10;5 ikke solj^t Af l) |). :U)1, Oml. i). iJO 1. 

Formedelst sv;ekkel Syn l)le\ Uuii malet meget lidet, ikkun el 
liaixt l'uldeiidt Hillede en (jii'\et paa Stahelen lierdig til .\ I1<ilinin){) 
ojj Stal'a^^e paa et i Kom nt'uldi iidt liillede. en Sideindgang til Kii ken 
Ara-coeli« (K.s Dagbog. Notits, afsluttende .\aret 1S.">1 . 
39 X 'Mi. l illi. Ur. (irosserer M. Goldsihiiiiitl. 



I'li'k'r ;il K;it:ik)f<ens 'I'i'vkning v;ir endl, er iMidiiii t'olj^ende 
IJiiieder komne l'orr;dleri'n l'or Oje: 

612. ISIO. 

Pakti i ha .SoudKNi-ui. Millel nf ./. /'. Moller. Slnir:i;;en iier- 
piii) i'rins (llirisliiin o^ (ienmiinde siiml en miden l):ime 
skyi(k's iilvivlsoml Eckcrshcni. 

X .-)(). " Tilh. lir. (Hosserer /.../, iinw. 

613. 1821 cn.). 

l'onTH.irr AI' i:n l'iti:Kr;Ni)T, lirysti)illed i ^ 4 I'rolil mod 
venslrc. Helej^net tlo^ ikke ;if V.. selv : Miiij LS'JIl. 

40Vj X 31'/s. Tilh. Forlaltercii lir. Kdil '.M.idsvii. 



For luij^ende, i lu'kersherf^s .\iiklionsk:itnk)j; oplorle Niimmeres 
Ve(lkt)mmen(le savnes Aarsan^ivelse oj< kendes ikke lljerne: 

Nr. (14, >Kregat under Sejl-. I.idt beskadiget kobles afdrev Danne- 
skjold). Nr. »Ivn brun Hest'. Studie kobles af (iodsejei- Meeli. for- 
menes af dennes Son at være lilintetg.jort). Nr. Ivu Korvet under Sejl<. 
l'hddendl (.kobles af hogholdei- Kyhl;. Nr. !t'2. >lvn l-"|-egat seiler- i l-"or- 
grunden, et Dampskib og to andre Skibe sees hengere borten, riuldendl 
og lidt beskadiget kobles af liilledhugger MallheX Nr. il7. Korskellige 
.Skibe ligge lil .\nkers i Sundet i en sli\ Kuling med Hegn; i Forgrunden 
roei- en liaad kobles af .Instilsraad Paulsen . Desuden savnes af .Skitsei" 
og Anheg Nr 1(11 KMi. 1 TJ 114. IKi IMO. 1:12. i;ir>. i:t7-14'J. 14;i l.'.C. 
(de llesle af di' sidste ty\i' Numre var l.nftstudlcr: to af dem har man 
dog maasiie i foran opforte Nummere .'>iS7 og 



409 



F()UTi-:(iM:LSK ()vi:u 
(I) 

ECKKRSBKIUiS RADHHIXC.KH 

SAMT ()vi:h (ii:N(iivi:i,.si:H af hans AHiii;.ii)i;M 

I KOHIJEHSTIK OG ANDUK .M H i AL-TK VK 

(HI) 

I l.iroGHAI I ()(i 

(IV) 

I TU.i:.SMT 



111 KckcrsbcTf^s H a d or i n f»c r, som nodcnstaaeiKlc findes 



kalalof^isercdo, er der ikke mejsel {^odl al sige. De horer 
lil (le lon esle, den danske Hadéi-Kiiiisl har Irenibraj^l. lu'kers- 
herg lirugle Ætsekiinslen lil hiol al rcpnxhieerc sine Teg- 
ninger og slel ikke li! at ojiiiaa nogen al' de sieregne male- 
riske Virkninger, der kan frembringes med dens Teknik. De 
niindsl nmaleriske af hans Raderinger linder man jiaa nogle 
af Tavlerne i hans Linear-I\'rs|)ekliv , der ikke er fnidl saa 
aiskrækkende, som man al' deres lieslemmelse kunde lio. 

Forlegnelsen over (lengivelser al" Kekersbergs Arbejder i 
Kobberslik, Lilograli og Tnesnil er inden for hver af disse 
Tekniker ordiiel kronologisk, saa vidl mnligl i den Hakke- 
folge, Inori Originalerne er blevne til. Denne Ordning vil 
formeiillig bedst givi- Samlere Anvisning |)aa al anhegge en 
Samling lukersbergiana, der kan give nogen l-'orestilling om 
Kniistnerens Udvikling. Del har i en Mog om Ivekersberg i 
hverl l"'ald ikke syntes hensiglssvareiide at ordne disse MIade 
efter de Knnslnere, der har ndl'orl di-m. I'olograliske (ien- 
givelser er ikke medtagne, og udeladte i-r ogsaa saadanne 
Gengivelser i Tr;esnit (f. I*]ks. i III. Tid. og l'de dg Hjemme ), 
der ikke optiivde som sel\ sta-ndige Blade. 

Det ei" forste (iang, al en saadan l''(»itegnelse o\cr (lengiv- 
elser eller Malerier og Tegninger af llekersberg er forsogl. 
Som til alle andre I'^orsleforsog af denne Art knytter der sig 
lil delte den Sandsynlighed, al del ikke er lykkedes luldstawi- 
digt. Men ^^)rl'atteren tor dog haabe al have faaet alt \;e- 
senlligl med, eftiMsom han lil delle Afsnit hai- halt udnuerket 
liistand af Hr. Professor Pictro Krohn og lir. Hoghandler 
Ili'im. Lijniji'. 




413 



I 



K C K 1-: H s 15 1-: H (; s i{ a d i-: h i n <; i-: ii 

AmoU STIKKKN AK l}ii;N. I'or 1 8 1 OX 

KviNnRUNK vi;i) (jijusti (Ihav. 182 1 . I'.llcr ilcl i 181 I iinilcdi' 
Hillcd. I'intlfs i »ludoni , 1821, p. 102. 

Axi;i. DC, Vai.hoiu;, Ofhlcnsclilni^iTs Tni-^edic , 3. Akt. 182 1. 
EfU'v del i 1818 niiiledc" Hilled. Findes i »IjdoriU, 1821, 
p. 102. 

'I'o T.ii;ni;sti:i'I(;i;h i Hi:(iNvi:.iH. I Tiildciidl. 1827. 
Pauti vkd i:t Fiskkhi.kjk. '1827\ 

FoHNi iTi'N. Alk'f^orisk l-'if.;m-. 18;50 Filer del i 1 82il iiinlede 
Milied. 

.Arhcidct ]);ia cii 'ref{niiif^ i'oiiiiirUii loi- at (ivi'idraf^c den |>aa 
!'la(leii<: livs Daulxi}^ d. 4. .Ian. 18.'t() . >|{lc\tt f;ei(lif{ mc-d radiriMj,'iMi 
af den allcf^oi iske I'"i},'iii't 'do. do. d. 8. Jan. 1 iS.'id . >Ki linn ha\di' ij^aar 
ietset Zinkpladen men del var aldeles niislykkel' do. do. d. 11. Jan. 
IS.'iO). i Me^vndl et nvl Foisoj; med al radere den allenoi iske l-"ij,'ur 
(do. do. (I. 14. Jan. ISItO . . Hlevrt lierditj nud di l andel l-'orso}^ i al 
rudere i Zink, nemiip; den alle;;oilske l-'if^ni' I'onuit'ten ; (lo. do. d. Ki. 
Jan. 18301. 

Es DANSK .lA(iT, SOM TOHIU-.H .SlJI, I STI 1.1.1 . V i:.I H. 18:51 , Fd- 

f»iveii iif Kuiisttbieiiin<ien, 2. Ilel'lo, VI. 

»Hef^yndt of^ arheldet liiele I)aj4en paa al radere et Skil) paa en 
Zinkpladet i lO.s Daf^ho}; d. .'>. l-'ehr. FS.'tl). >Arl)ei(lel iiiele Daj^en ojj 
l)le\et fierdif^ med en Maderin^ paa Zink forestillendi- in dansk .lajjl 
ete.< (do. do. d. (i. l'Vhr. IS;!1). 

N()Hi).\Mi;i(iK.\NSK I5iii(i. 18;51 . F(lj«i\-en ni' KunsU'orenin^itMi. 
3. IIcllc, XI. 

>He{5yndt at radeie et .Skih paa en nye Zinkplade F.s Danho},' d. 
Ki. Felir. hSIU i. -.Arheidet paa o}^ l)le\el kerdif^ nu'd Kadi'rinnen « do. 
do. (I. 20 Kehr. I8:tl . 

»Ayi:z iMTiK D I N i'Arvluc AVKi'di.i;, s il, vors i'i.AiT . 183r. 
I-'iiules med denne Undcrskrill i l'rsiii's Mnf^azin for Kiinsl- 
nerc og HiKindvivrkero. 2. H. 2. H. 18:51. p. 2:5(). Sc IV, Nr. 2. 

Forinodenllif^ identisk med en Haderin;^. som K. omtaler i Daf^hof^eii 
d. 2;t. April 18;tl. 



415 



10. Christian IV i Besøg hos Tycho Brahe paa Uraxienborg. 
(1831). 

»Imodtaget af Bagge en K()l)l)erp]ade og begj'iidt med at radere 
Tycho Urahe og Christian IV« (K.s Dagbog d. 18. Maj 1831). »Arbeidet 
flittigt paa Pladen og endelig bleven færdig med den« (do. do. d. 25. 
Maj 1831). 

11. Christian IV i Besøg hos Tycho Brahe paa Uranienborg. 
(1831). Omarbejdelse af foregaacnde. Udgiven af Kunst- 
foreningen. 2. Hefte, IX. 

»Omarbeidet en Omrids af Tychos Maleri til at overdrages paa en 
nye Plade og leveret den til Hagge< (E.s Dagbog d. 30. Maj 1831). »Ar- 
beidet paa og blevet færdig med Raderingen af Tvebo« (do. do. d. 2. 
Juni 1831). 

12. Dækket af et Orlogsskib, set forefter, Slcibet ligger for Anker 
i stille Vejr. (1834). Udgiven af Kunstforeningen. 4. Hefte, 
XIX. 

»Færdiggjordt en Tegning til en Radering« (E.s Dagbog d. 6. Aug. 
1834). »Imodtaget en KobI)er|)lade fra Hagge til en Radering« (do. do. 
d. 11. Aug. 1834). »Arbeidet paa og blevet færdig med Raderingen« (do. 
do. d. 28. Aug. 1834). 

13. Portræter af Tycho Br.\he og Ole Rømer. (1837). Omslag 
til Ursins Populære Foredrag over Astronomien. Kbhvn. 1838. 

»Begyndt med at radere i Kobber et Omslag til Ursins Bog om 
Astronomien« (E.s Dagbog d. 10. Decbr. 1837). ».\rl)eidet i)aa og bleven 
færdig med Pladen, hvorpaa var raderet Tycho Brahe og Ole Romer 
for Ursin (do. do. d. 12. Decbr. 1837). 

14. Et Lokomotiv og et Dampskib. (1838). Omslag til Ursin's 
»Dampmaskinen«. Kbhvn. 1838. 

»Arbeidet paa en Tegning for Ursin« (E.s Dagbog d. 16 Okt. 1838). 
sArbeidet paa en Radering til et Omslag for Ursin« (do. do. d. 3. Novbr. 
1838). »Arbeidet paa og l)leven færdig med en Radering til Ursin« 
(do. do. d. 8. Novbr. 1838). 

15—32. Linearperspektiven anvendt paa Malerkunsten. Kbhvn. 
1841. in fol. obl. Paa dette Værks 11 Tavler findes følgende 
Raderinger i Billedform : 

15. (PI. IV). Maaneskin over en Ve.i mellem to Mure. Staffage af 
fem Figurer. 

16. (ibid.). Samme Landskab med Maanen paa en anden Plads af 
Himlen. Staffage af tre Figurer. 

17. (ibid.). Maaneskin over en Sø. 

18. (ibid.). En Mand og en Pige i et Rum, der er begrænset af 
Mure. 



416 



19. PI. V). En noBBicr, Rkoxiu'k ovf.ii i:t GAMiDSHOvt, hvori en 
Mand og en Pige. Kn anden Mand aabner Porten i Bag- 
grunden. 

20. il)i(l.). UnKNFOi\ kn Vii.la. I Forgrunden en Pige med en 
liive, i Melleiugru nden en Mand med nogle l'rtepotter. 

21. fPl. VI). E:n Havkmi:u. Paa en Stige, der er støttet til Muren, 
en Maler. En gammel Mand og en Kone med et Harn pas- 
serer forbi. 

22. (ibid.). Pahti omkiunc. i;x Poutai. ak Hohskn. Staffage af fire 
Figurer. 

23. '^ibid.). Fha kn Fohstuk, hvor der staar en Pige, er Dørene 
aabncde til (laden, hvor en Flok Mennesker drager forbi 

24. ibid. I Pahti ak kn itai.iknsk Landshy. I Forgrunden en 
Brønd. Staffage af lire l-igurer. 

25. (PI. VIIi. Et (Iadi-ii.iohni; med Staffage af fire Figurer og en 
Hund. 

26. fibid.). En (Iaoi-.sc.icni:, Paa 'frappon udenfor et lins skivndi-s 
en Mand med en anden Mand, der staar paa (laden. V.n 
Sælgekone og nogle Børn se til. 

27. Pi. VIII . (Iadkscknk vkd I.votkskin. Fem Figurer. 

28. ibid.'. En V.v.ht oo kn Tjknkstkpk.i; visi;u kn uk.iskni)K Fa- 

MII..IK INI) I KT tomt V.KUKKSK. 

29. PI. W). En Fhkcat koh .\nki;i{, i;n I-kkoat o(; kn Buk; skj- 

I.ICNDK. 

30. (ibid.). En Buk; sk.ii,kni)i:, kn Fiu;c.at kok Ankkh oc. kn Fhkcat 

SKJI.KNDK. 

31. (PI. X). En Kohvet i Stohm. 

32. il)id.\ F'n Kohvkt foh Ki'i.nK Sk.ii.. 

33. Lkinicndk Komposition som Nh 20 l'dforl til f.iiiearpers|)ek- 
tiven«, men ikke benyttet 

34. E\ (Iadkscknk. To 'l"jeneste|)iger paa en Stentrappe, en Herre 
paa (laden og en Kone i N'induet ser efter iu)gel. l'dforl til 
»Linear|)erspekli\en«, mumi ikki- i)i'n\tlel. 

35. FoHAN KN KiHKi.noH. Ud af Døren gaar en italiensk Præst, 
ind ad Døren en Maiul og en Kone med en Dreng ved llaanden. 
Udført til »Linearpers|)ektiven , nuMi ikke benyttet 



Som det vil ses af de følgende Citater af Dagbogen maa 
Nr. 15—35 dateres 1838—40. 

»I Dag blev der IjegyncU med at radere den første Zinkplade til den 
perspectiviske Hxempelsamling« (E.s Dagbog d. 16. Declir. 1838). »Ar- 
lieidet paa og blevet færdig med den for.ste Flade som forestiller Kxemi)let 
med Regnbuen« (do. do. d. 19. Decbr. 1838). »Begyndt paa den sidste 
Plade til Værket« (do. do. d. 4. Juni 1840). »Imorges blevet færdig med 
den sidste Plade til Værket« (do. do. d. 11. Juni 1840). 

36. Sejlere i aaben Sø. (1843). Findes i Ursin's Atlas til Form- 
skærerkunsten og Kobberslikkunstcn. Kbhvn. 1844. 

»Begyndt paa en Radering for Ursin« (E.s Dagbog d. 17. Okt. 1843). 
»Blevet færdig med Raderingen« (do. do. d. 20. Okt. i843). 



II 

GENGIVELSER I KOBBERSTIK OG ANDRE METALTRYK AF 
ECKERSBERGS ARBEJDER 

1. Den 68AARIGE Konge Christian den Fierde faaer forskiel- 

EIGE SaAR og mister SIT HØIRE ØIE I SøSLAGET VED FeMERN. 

Stilkkel af A^. Trusler efter en Tegning af Eckersberg fra c. 1805. 
Stikket findes ogsaa koloreret. 

2. Sanderumgaard (Hovedbygningen , i Forgrunden Kanalen). 
Stukket af O. O. Bagye efter Tegning af Eckersberg fra 1806. 
Findes i O. O. Bagge's »Sommeraftenen paa Sanderumgaard«. 
Kbhvn. 1808. Her i koloreret Eksempl. 

3. Cathcarts og Gambiers Triumfindtog i London efter Toget 
TIL København. Raderet af Truslev efter Tegning af Ecker.s- 
berg. Motivet efter en Artikel i »Dagen«, 10. Novbr. 1807. 

4. Oldtid— Nutid. Stukket af Lahde efter Eckersbergs Komposi- 
tioner »Den flittige Pige spinder« og »Den dovne Pige smykker 
sig til Maskebal«, — begge fra ca. 1807. Findes ogsaa kolo- 
reret. 

5. Udfaldet mod de Engelske i Classens Have under Kiøben- 
havns Beleiring d. 31. Aug. 1807. Stukket af Lahde efter 
Tegning af Eckersberg fra 1807. Findes ogsaa koloreret. 

6. Kiøbenhavn Natten mellem 4. og 5. Sept. 1807, seet fiia 
(Christianshavn. Stukket af Lahde efter Tegning af Ecker.s- 
berg fra 1807. Findes ogsaa koloreret. 



418 



7. Vor Frue Taarns Brand Nattf:n mkm.f.m 4. or, 5. Sept. 1807, 
SEET FRA Landem.erket. Slukkct af Luhdc efter Tegninj,' :if 
Kckersberg fra 1807. Findes ogsaa koloreret. 

8. Engellændernes sidste Daad i Kiøhenhavn 1807. Stukkel nf 
J.F. Clemens efter Tegning af Kckersberg fra 1807. 

9. Fhemtiden. Dødens (ienius ligger med shikt Fakkel paa 
Trinene til et Monument. Foran dette »Fremtiden« med el 
Overflodighedsliorn og en brændende Fakkel. Slukket af 
O. O. n(i(/(/(' 1807 efter Tegning af Kekersl)erg fra 1807. 

10. I'redens Genius svævende over Kronborg og den bortsejlende 
engelske Flaade. Stukket af O. O. /^u/r/r 1807 efter Tegning 
af Ix'kersberg fra 1807. 

11. 1-;n dansk So.mani) i kncki.sk I\\N(ii;NSKAi!. Slukkct af TiiisIcik 
Omendskondt denne ogsaa har belcgnet IMadet med el inv.% 
synes del utvivlsomt at v;ere udfort eller Tegning af llekers- 
berg fra 1808. l-'indes ogsaa koloreret. 

12. TiLRAC.EKOMST IRA DICT EN(iEI,SKK Fa NC.ICNSK A II. Slukket af 

TinsleiK Omendskondt denne ogsaa bar betegnet Hladel med 
el »inv.'s synes del utvivlsomt al viere udfort eller Tegning 
af Fckersberg fra 1808. Findes ogsaa koloreret. 

13. Omslac. til Nytaarsvers. Om en Cienius |)aa en Cilobus 
danser de lire Aarstider. l'aa Meversen en svavende (ienius 
med Overllodigliedsliorn. Slukket af O. O. Ildm/c efter Teg- 
ning af Eckersberg fra ca. 1808. 

14. Lotterisedlen. 1. Den lykkelige Middelmaadigbed. 2. Lot- 
terisedlen. Del store Fod. 1. Overllodiglieden. 5. Afta- 
gelse i Velsland. (i. l'.Iendiglied. Seks Hlade, stukne af ./. /•'. 
('.leiDciis efler Eckersbergs Tegninger fra 1808. 

15. En falden Pic.es Historie. Fire Hlade, stukne af Lnlulc i 
Aaret 1811 efter Eckersbergs lire Malerier fra 1808. 

16. ("lUAARRODRHTOHV EFTER HoMHARDEMENTET 1807. Stukkct af 

Ijihdc. Stall'agen lierpaa ligner mere den, der lindes paa en 
Tegning af lu'kersberg i Kob!)erstiksamlingen , i-nd den paa 
del af Eckersberg stalVerede Hilled af . I. 1* Moller fra 1808 

17. De to Spradebasser, .\nonyml Slik omvendt efler Eckers- 
bergs Tegning: "lla! Ila! Hal isl der nicbl ein recliler .Narr 
1.1807—180!)). 



18. Udsigt over Beltet fra Nyborg Fæstning. Stukket af Tnislev 
efter Tegning af Eckersberg fra ca. 1809. 

19. SøE-LlEUTENANT C. WULFF EROBRER MED SINE 4"^ CANON- 

Chalouper DEN ENGELSKE Orlogs-Brig The Tickler. Stukket 
af Tnislev efter en Akvarel af Eckersberg fra 1809. 

20. Træfning i Flinterenden d. 9. Juni 1808 imellem den dan- 
ske Roe-Flaade under Anførsel af Commandeur Krieger og 
en engelsk Convov. Stukket af Tnislev med enkelte uvæ- 
sentlige Ændringer af Eckersbergs Akvarel fra 1809. 

21. Zahlkammerporten. Ufuldendt Stik af Lahde efter Tegning 
af Eckersberg fra ca. 1809. 

22. Apistemplet. Ufuldendt Stik af Lahde efter Eckersbergs Teg- 
ning fra 1809. 

23. Herkuleslogen. Stukket af Lahde efter Tegning af Eckers- 
berg fra 1809. 

24. Hædersminde (Heltene fra 2. April 180rs Grav paa Holmens 
Kirkegaard). Stukket af Lahde efter Eckersbergs Maleri fra 
1809. 

25. Portræt af Frederik VI i hel Figur. Stukket af Senn efter 
en Tegning af Eckersberg fra 1809. Findes ogsaa koloreret. 

26. Rosentræet (En ung Pige vander et Rosentræ). Titelvignet 
i en af O. O. Bagge forfattet lille Fortælling i Manuskript, 
helliget Susanne Juel paa hendes Konfirmationsdag. Stukket i 
Kobber af O. O. Bagge efter en Tegning af Eckersberg fra 
ca. 1809. Kendes kun i det ene Eksemplar, der er indhæftet 
i Manuskriptet. 

27. NoRDFELDTS Hauge. Stukket af O. O. Bagge efter en Tegning 
af Eckersberg fra 1809 eller efter det paa Grundlag af denne 
Tegning udførte Maleri fra samme Aar. Findes ogsaa koloreret. 

28. NoRDFELDTS Have. Raderet af J. F. Clemens. Lignende Kom- 
position som det under denne Titel af Bagge stukne Blad 
(Nr. 25). Men nærværende Blad er paa Højkant. 

29. NoRDFELDT. Stukkct af O. O. Bagge efter Tegning af Eckers- 
berg. Kompositionen en lignende som den i E.s Billed fra 
1810. Findes ogsaa koloreret. 

30. Jeppe paa Bjærget (Holbergs Komedie 3die Akt, Ode Scene). 
Stukket af ./. F. Clemens efter Eckersbergs Maleri fra 1810. 



420 



31. Kn M()I)i;h mi;i) sit Uahn i ('ian(;kiuv. niulcrcl mislykket i 
Ætsningen; af Erling Hckersbenj eller Tegnin}« al' Faderen Ira 
1811-13. 

32. En Modkh, dkh i.æhkh sit Hahn at i.ksk. liaderet af Erliiui 
Hckcrsbcn/ efter Tej^ninf^ af l-'aderen fra 1811 — 1;}. 

33. Hn siddkndiv Mand, dkh th-i:kki;u en Sthomim; paa. Stukkel 
af Hrlintj I-lckvrsbcnj efter Tegnin}^ af Faderen fra 1811 1 .'i 

34. Kt i„i:si;ni)1-; Bahn mkd llii; i'aa Movkdet. Uryslbilled l'rolil 
mod venstre. Haderel 182.") af lliliixj lAlccrsbcni efter Teji- 
ning af Faderen fra 1811 i:i 

35. I)f;n køuste .Skii'I'EH. lifter Ciessner Konlurslik af lulin;/ 
Eckersbenj (182.')) efter Tegninj^ af Faderen Ira 1811 — 13. 

36. Xo(,KN mandi.k; Model. Siddende i Prolil mod liojre. Stukkel 
1 829 af Erliitfi lÅ kcrsbvni efter 'regnin}< af I'a<lei en Ira 1811 13. 

37. Fn i.im.e I'ioi;, I)i;h iiah stikket sin Fin(;eu i'aa en Hose. 
Haderel 18.'').") af Erlituj lukersbcnj efter Tegning af Faderen 
fra 1811 13. 

38. Aai{STIDi;hne. 4 Hiade, stukne i Kobber af O. O. Udfif/c efter 
Tegninger af ICekersberg fra 1811-115. Formodentlig bereg- 
nede til en Almanak; deres .\nvendelse er dog ikke konstateret 

39. l'^N Kone, deh i'istek tii, Ieden i en Kamin. l{aderet 1878 
af Hrliiuj lirke rsbenj efter Tegning af Faderen fra 1812. 

40. .Iean de Fhance Holbergs Komedie, 1ste .\kt. (ile Seenc). 
Stukket af J. F. (Ueinciis efter lukersi)ergs Maleri fra 1812. 

41. Udskit (lENNEM EN Hi'E I ('oEOSSEUM. Stukket 183 1 \\[ i'.iliitti 
Eckersbenj efter Akvarel af Faderen fra 1813 Ki 

42. i^N KN.HEENDE KviNDE, i l'rolil mod vcnslic Kadenl 182.') 
af ErliiHj Eckersbcrti efter Tegning af Faderen fra 1813 Ki. 

43. TiiouvAi-DSENS PoitTHÆT. Stukket 18.')() af Erliiuj Eckersbenj 
efter Faderens Hilled fra 181-1. Titelkobber (il Thorvaldsens 
Museum« med Tekst af H.P.Holst. Kbhvn. 18.')(). 

44. Samme Hilled. Stukket af Ileiier. 

45. l'oiliiet af S. .1. CiAI.i.. Kobberslik af (in)scli. Da Slikket 
foruden med dennes Signatur er betegnet: IMot/ et Fger.s- 
berg«, er det formodentlig udfort elleret Physionotraee-l'ortra'l 
;se foran p. 138 fra ea. 181 (i— 18. 

46. CiiiusTUS I ("iETIISi:mane Have. Stukket 1822 af ./ I'. Clemens 
efter 1-A"kersi)ergs Maleri Ira 1817. 



421 



47. Pennefejden. Allusion til Striden mellem Baggesen og Oehlen- 
schlagcr. Stukket af O. O. Bagge efter Tegning af Eckers- 
berg fra 1818. 

48. Portræt af Bernh. Severin Ingemann. Stukket af W. H. Li- 
zars 1822 efter Eckersbergs Maleri fra c. 1816—18. 

49. Portræt af den norske Landskabsmaler J. C. Dahl. Raderet 
og stukket 1850 af Erling Eckersberg efter Faderens Billed 
fra 1818. 

50. Brystbilled af Frederik VI i Profil mod venstre. Rundt 
Format. Stukket af Erling Eckersberg 1826 efter Faderens 
Maleri fra 1819. 

51. Brystbilled af Frederik VI, i Profil mod venstre. Oval. 
Stukket (stylograferet) af Erling Eckersberg 1846 efter Fade- 
rens Maleri fra 1819 eller et af de andre Portræter, for 
hvilke dette danner Grundlaget. 

52. Neptun og to Nereider. Titelvignet til H. C. Lyngbye's 
»Tentamen Hydrophytologiæ Danicæ«. Stukket af O. O. Bagge 
1819 efter Tegning af Eckersberg. 

53. Portræt af Thorvaldsen. Stukket af ./. E. Clemens efter Eckers- 
bergs Maleri fra 1820. 

54. Portræt af Oluf Olufsen Bagge. Stukket uden Aarstal og 
anonymt (ifg. Strunck 1827 af Erling Eckersberg) efter Eckers- 
bergs Maleri fra 1821. 

55. Portræt af Anders Sandøe Ørsted. Stukket af J. Bachhorn 
efter Eckersbergs Maleri fra 1821. 

56. Portræt af Skuespillerinde Birgitte Elisabeth Andersen, f. 
Olsen. Stukket 1825 af Erling Eckersberg efter Faderens 
Billed fra 1821. 

57. Freia«. Titelvignet til Ugebladet af samme Navn. Stukket 
af P. Hansen Baagøe 1821 efter Tegning af Eckersberg. 

58. Portræt af Hans Christian Ørsted. Slukket 1827 af Erling 
Eckersberg efter Faderens Maleri fra 1822. 

59. Kunstkjendere. En Pjerrot og en Harlequin paa en Maleri- 
udstilling. Stukket 1825 af Erling Eckersberg efter Faderens 
Tegning fra 1824. 

60. Panorama af Øresund, seet fra Prindscssens Bastion paa 
Kronborgvold. Raderet af O. O. Bagge efter Eckersbergs Pa- 
norama fra 1824. 



422 



61. (".Hoxnoiu; ('.\stm-: fhom tue Catti;(;at. Illiislnilion i A. An- 
dersen Fcldhonj, Denmark deliiieatcd, Edinburgh, 1824. Slukket 
i Stanl af W. II. Lizars efter Tegning af Kcker.sberg. 

Af (lette Hlad findes et liolliiiidsk lifterstik. stukUet ;if .\1)"> N'eel- 
waard iiiulei- 'l'itleii: Hel Kasteel Kroonenljiirf; gezieii uil liel Ixattegal. 

62. TiiK Sound and Chonhoiu; Casti.e neau I j.sinoui;. Ilkislralion 
i .1. /l/if/('/-.s(';i I-'eldhoiy, Denmark delinealed, lulinl)iirgli, 1821. 
Slukket i Staal af //. Liztirs eller Tegning af Kekersherg. 

Ivekei-sl)ei-fi leverede i 1.S27 n^; LS'JS liere ■{'ef^ninnei- td en projekteiet. 
men ikke iidiinninuMi [•"oitsiettelse at' delle Hind af -Denmark deli- 
neated«. 

63. Portræt af Johan I'iuediucii (^i.kmicns. Slukket af (Clemens 
selv efter Ixkersbergs Maleri fra 1821. 

(Clemens luir oj^saa litof^raferel dette l'oi'tra-t. 

64. I'.ryslhilled af Fhedekik VI, i l'rolil mod venstre. Ovalt. 
Stukket af Falckc efter Hckersbergs Maleri fra 1820. 

.Af dette .Stik ek.sisterer liere Kfterslik. 

65. llAiii'KSi'iELENDE Dame. Stukket 1827 af lAkcrshciy 
eller Tegning af Faderen. Findes paa el Nodeblad i l'rsiii's 
Magasin for Kunstnere og I!aandv;erkere. Isle Mind, 1827. 

66. Saa kom da! Saa kom da I Seene al l)i; I'ad.skim.ei.ic.e«. 
Slukket 1827 af lulintj IjLcisIx'iy (dier Tegning af I-"aderen 
fra 1827. Tilelbilled til .1. L. Heibergs De Uadskillelige^. 
Kbbvn. 1827. 

>Te(4net et l'ar Seener af Stvkket fra iattes xle t'adskillelifie« • vK.s 
l)a}il)(>« d. IG .Iuni 1827). 

67. Portræt af (".musTopiiHH IIansteen. Slukket 1828 af lulimj 
l-A-kvrsbcnj efter Tegning af Faderen fra 1827. Ikdegnet: 
SUd<ket til .Magazin for Kunstnere og Maandværkere, II. Hind. 

»Te^jned il'oinuddaj^s l'rof llansteens fra Norge l'nrtrait til rrsins 
Mat^a/.in, som Krling skal stikke i Kohlier« (K.s Daj^boK d. 11. 1S27). 

68. Porliæl af Xic. l'lu.D. Si:v. (luuNDTViu. Slukket 1830 i\\ Erlinij 
lu'kcrshcn/ eflei Tegning af Faderen fra 1830 Vi. 

69. I''iski:une i-ua IIounh.ick. Slukkel af llrlinfj l-A-kcrsheni hSiiti 
efter Faderens Hilled fra 1830. 

70. Fahi.eh i'Oii HoHN. Frit, metrisk oveisalte af O. O. lUtijiic. 
Hefte I-HI. Kblivn., Forfatterens Forlag, 1831-33, in 8", 
75 kolorerede Tavler (Jindes ogsaa uden Farve . 

»Hertil har l-A-kersherf^ i l«.'tO— :tl tegnet Omslaget (se foran p, 28;t 
samt en Del af llliistralionerne. Da disse ere yderst tarvelig raderede 
d)l. a. af Eilinii Evkvrsbviii og Aiitlicds l.ilieiihcuj vr del \anskelig at 
geid^ende lu'kersbergs llaand i dem. Den lindes dog algjoi-t i Tav- 



423 



lerne 20 og 24, Inortil de originale Tegninger endnu eksisterer, og 
den findes desuden formentlig ogsaa i Tavlerne 5, 9, 20, 24, 33, 40, 
42, 49, 66. 

71. Kvindelig Modelfigur, set bagfra. Raderet af Erling Eckers- 
berg efter Faderens Maleri fi-a 1833. 

72. Et Orlogsskib og to Fregatter afsejle fra en Ankerplads. 
Stukket 1843 af Søren Henr. Petersen efter Tegning af Eckers- 
berg. 

III 

GENGIVELSER I LITOGRAFI AF ECKERSBERGS ARBEJDER 

1. Jeppe paa Bjærget (Holbergs Komedie, 3die Akt, 4de Scene). 
Litograferet med Underskriften: »Du skal faae en Ulykke, 
dersom Du seer paa hende« i Em. Bærentzen S: Co.s Uth. In- 
stitut efter Eckersbergs Maleri fra 1810 (eller vel snarere efter 
Clemens' Stik derefter). Litografen har taget sig flere Fri- 
heder med E.s Komposition og bl. a. forandret den til et 
Billed paa langs. 

2. Brystbilled af Frederik VI, i Profil mod venstre. Litograferet 
af C. Hencket efter Eckersbergs Maleri fra 1819. 

3. Portræt af Karen Bagge, f Nielsen, g. m. Kobberstikker O. O. 
Bagge. Litograferet af O. O. Bugge efter det af Eckersberg 
malede, men forsvundne Billed fra 1821. 

4. Portræt af Adam Oehlenschlåger. Tegnet paa Sten af J. F. 
Clemens (Hamb. Steindr.) efter Eckersbergs Maleri fra 1822. 

5. Portræt af Johan F'riedrich Clemens. Litograferet af Clemens 
selv efter Eckersbergs Maleri fra 1824. 

Clemens har ogsaa stukket dette Portræt i Kobber. 

6. Afrejsen til Rom. Lithografi efter en Karikaturtegning af 
Eckersberg, betegnet: »May 1825«. Omtrent midtvejs paa 
Bladet en Vejviser, hvorpaa der læses »Via Romana«. Paa 
højre Side af den dan.ser et Selskab paa tre Par; til venstre 
drager en Kunstner ud i det tjærne; i Horisonten ses Peters- 
kirkens Kuppel. Følgeblad til »Fra nær og fjærn«, Organ for 
skandinaviske Selskaber i Udlandet, Hamburg, Okt. 1879. 



424 



7. Porli-ii't iil' FuKDKUiK (>ONKAi) Moi.STiciN. Li tof^ni IVpfl 
I'r(fiukcl eller Kckcrsherj^s M;ileri fra 182"). 

Ilciaf lindi's en iitof^rafisk Kopi. 

8. l'orlra-l af Obersllieutenant Jkns I'ktkh .Iknskn. Tej^net al' 
SclicjH'Icni , iil. hos C. Ilciickcl efter llekersber-'s Maleri fra 
1825—20. 

9. En .\mkhikansk Hhk; tii, Ankkhs touuku Si:.ii.. Lilo^^raferel 
af Ad. Kitlcmlur/J viU'r lukersber^s Maleri Ira 1832. 

10. Danskk Fiskkhe i Mi:(im:i! mkd at (iaa i d i'aa Fangst Id- 
{;ivet i '(iallerie af dan.ske Kiinslneres Arlnider ved lim. 
Hærenl/.en & Co. 2. Helle 1838. Litof^nderel i\\ P. H. (iimzoc 
eller l'k'ker.sber{^.s Maleri fra 1832. 

11. (^IIHISTIAN DEN F.IKUDK 1>AA Till:! OI.DK.IIKDKN I Sl.AdKT VKD 

FiCMicuN. I.ito^raferel af .\<l. KillciuldiU efter l".(kersl)erf>s 
Maleri fra 1832. 

12. i]N svicNSK FiSKi;i<ii.\.\D si;,ii.i;ndi; i (iodi \ i;.im, ii voui'.k.v lvii;itNi; 
i-;h i 'ru.i;TTi-: ktc). FJl()f<raferet af Kitlcudoij] elli'r 
l-:ekersbert<s Maleri fra 1833. 

13. Porlra-l af (Ikoik; Fhkd. Kai (;i:h I hsin. Lilliof^raferel af ('.. 
Sintoiiscii Tej^ner ».^ Killeiulorlls litli Inst. efter Fekersberf^s 
.Maleri fra 1831). 

14. LlVEGENSKAHI-rS OPHÆVELSK l'NDKU K()N(i C.IIKISTIAN VII. Li- 

lof^raferel af S/x-cklcr <)<; (lo., 1815, efter l*"ckersbertis -Kn 
Ileiitx dniiif« til Staviisbaandets L«)sniii}> under C.liristiaii VII 
Ira 183!). 

15. Maaneskin oveu i;n Vi:.i niellein lo Mure Tavle IV af l.iiiear- 
perspektivcn). Litoj^raferet af lun. lUviriilziii 18.3!). 

iuUtTsljiTfi lod f()rs()f;s\is dctlc Blad litografiT«.' . i'ftei- at lians Ha- 
(icriiig \:ir inislylikct i .Mtsningun. Han radiTcdi- doj; si'iii'iv liladi't 
om of^ j.;joi(li' infoen Mi'iin at" l.itot<ialien. Til <li-nni- knylti-i' s'n< fol- 
UciuU' lirnia'i Uninf^rr i Daj^hof^cn ; > hno(lta}{et et I rx k al" l'laik-n mod 
Maani'M som \ ar misl vkket i .lOtsninj^en ■ Ivs Daj^lxi^ d. 1,'). .Ian. l.S."til). 
>Arl)ci(k't i)aa en Omarbeidelse af den perspeetiviske Tefjnlnf; af Maa- 
neskin« ,do. do. d. 2iS. ,hili l.s;i!)). >Hos H:erent/.en Imoi-f^es med tien 
pei-speelivlske 'l'ef^ninn med .Maanelysel for om mneligen al lade den 
litliof^rarere« ido. do. d. III. .luli ISIilli. >llos lir. Mii-i'entzen foi- at see 
Tej^ninf^en i)aa Steen af .Maanens l.\ s\ irkniiif' til l'ei'speetix heren ^ilo 
do. d. 20 Sept. l.S.ill . Imodlaf^et iVa Mierentsen l!l SIk. I'rovetryk al" 
liilledel med .Maanen« ilo. do d. Okt. l.S;ii) . 

16. Porlnet af I. X. Hvidt. Lilonraferel af lun. lUrniilzcn X- Co. 
efter !• ekersberj^s Maleri Ira 18 11 -42. 



425 



IV 



GENGIVELSER I TRÆSNIT AF ECKERSBERGS ARBEJDER 

1. Christian IV i Bksøg hos Tycho Bkahk paa Uhanienbokg. 
Lignende Komposition som i Raderingerne af samme Sujet 
(se p. 416, Nr. 10 -11). Tegnet paa Træ 1842 af Eckersberg 
selv, slvaaret i Træ af Flinch. Findes i Atlas til Ursin's I'orm- 
skærerkunsten og Kobberstikkunsten. Kbbvn. 1844. 

»Arbeidct paa en Tegning paa en TræUlod.s (Christian 4 i Besøg Iios 
Tyclio liralie) for Flinch« (E.s Dagbog cl. 18. Juni 1842). 

2. Den blinde Betler med sin Hund. Samme Komposition som 
Raderingen Ayez pitié etc.« (se p. 415, Nr. 9). Tegnet paa 
Træ 1842 af Eckersberg selv, skaaret i Træ af Flinch. Findes 
i dennes Almanak 1843, p. 46. 

»Fnklendt en Tegning paa Træ for Hr. Flinch« (E.s Dagbog d. 6. Ang. 
1842). 

3. Et Linieskib, som løber af Stabelen. Tegnet paa Træ 1843 
af Eckersberg selv, skaaret i Træ af Ruthweilcr. FMndes i 
Dansk Folkckalender 1844, p. 108. 

»Arbeidet paa og blevet fierdig med Tegningen paa en Træstok til 
et Træsnit forestillende et Linieskib som loljer af Stabelen« (,E. s Dagbog 
d. 21. Okt. 1843). 



i"()K ri:(iM;Lsi: ()\ i:h 



I^OirrH.KTKH FOHlvSTIIJJ^XDI-: l-CKI-HSin-IU; 



1. 1807 fca.). 

Ski.vpoutii/KT iif i;ckc'rsl)C'r)4. Al b. p Ki. 

:t7'/2 X .'nVj. l ilh. Ih-. \':irfiiiæ«kT .U. Wlllrr. 

2. 1811 (ca.l 

Sklvpoktu.kt iil" Iu kei sl)crf4. Al l). |). f) I 

X 2(). 'rilli. l-'i-U nci-iu' Eckcrsbcnj . 

3. 1810. 

I'orlraibiislc iil' lu'Ut'rsl)c"rj^. iiiodrllcrcl i Itoin iil' Tiiouv.m.dsi-n. 
i;i M;irin()r-i;UscMii|)l;ir i (Icihh-s .Museum. All). |). 1 20. 

>I)cii Vhv MiiJ (1«1(>) iiulti' lir. ■l !i()i\;il(lsiii min lUistc-c (K.s DaRhn«). 

4. 1.S28. 

l'orlni'l ilt' lu-kersbcrj«, iiiiilcl ;if Kfcui.KH. 

>l Daj^ l)C){vii<IU" Kiic-iikT ;il iiialf mit l'()rlriiil< (K.s Da^^lio^ d. I. 
April 1«2«). ' j, ^ 

5. 1825). 

Minialur-Porlnil uf l-.ckcrshfi'i . iiinlcl ni" ("iihisti.vn I'i;ti:usi;n. 
Afl). p. 27!). 

' Hcrr IVtc-rsi-ii hr.v^W mil l'orliail'. K.s Danbo« d. S. Okl. l.S2!l>. 
Oval: 7 X (>'/?. Tilli. Frk luriu- EcUvrsbenj. 

6. IS.Ti. 

I'orlræl al" i:ck(M-.sbcr^, miilol af C. A. Jknskn. IMslilicl 18:}3. 

>K1. 11 hos lir. I'ortraitmalcr .Icnsen som hcf^yndtc at male mit l'or- 
trait« (K.s l)a({l)o}5 (1. 5. Si-pt. 1.SH2). >K1. 11 atter "hos .Knsiii. som i Da^,' 
c-ndic mit l'ortrail« (do. do. d. 15. Scpt. I.s;i2 1. 

2.')*/? > 22. Tilli. Kr k lU'nu' /•.'•■Acr.s/'cn/. 

7. i8:n. 

l'oiirat al' l-'ckcrsbcrji , malol al' M.vusrn.wn paa del Waa^c- 
IVk'iscnskc Miisikslykkc. 

(livot Marsti'and v\\ Scaiu-e for mil l'orlrait. som blov mali'l paa 
i'l Maleri l'or Waaf^epelersen , der forestiller et musikalsk .Mteuselskab ■ 
(K.s Datibof^ (I. 2;t. Marts 18:14). 

Tilh. /)('/ niili(>iiiill)isl(>risJ;r Miisriim pmi l'rnlfiikshnrii Slul. 

8. i8:5r>. 

l'oilia't al' Ixkcrsbcr-i, malid af I".. M.t.mi.ntzkn Indlfx crcl af 
(Iciinr som Mccoptionsstykkc. nicii foikasU-t. rdslillid ISIid 
»(iivel lir. liieiTiilsen den l'oi'ste .Seaiiee l'or mit l'ortrail. som han 



42<.l 



skal male til Reception« (R. s Dagbog d. 21 . Marts 1835). > Givet Hr. Ræ- 
rentsen sidste Seance, hvormed han nu blev fa'rdig med mit Fortrait 
til Akademiet« (do. do. d. 9. Decbr. 1835). 

Tilh. Jæ(/ers])ris Slot. 

9. 1836. 

Portræt af Eckersberg, malet af Marstrand. Afb. p. 293. 

»Givet imorges en Seance til Marstrand, som skal male mit Fortrait 
til Heilmann« (R.s Dagbog d. 30. Maj 183(5). »Formiddagen hengik for 
det meste med at sidde for Marstrand, som dog idag blev færdig med 

mit Fortrait « (do. do. d. 16. Juni 183()). Hilledet er stvlograferet af 

Erling Eckersberg 1843. 

34V2 X 26V2. Tilh. Hr. Grosserer J. J. Lachmann. 

10. 1841. 

Portræt af Eckersberg, malet af Schack paa dennes Billed af 
Chr. VIII's Kroning. 

»Sadt et Far Timer for Lieut. Schack, som tegnede mit Fortrait« 
(E.s Dagbog d. 28. Juni 1841). 

Nationalqallcricls Afdeling paa Kronhorij. 

11. 1842. 

Portræt af Eckersberg, tegnet af Gertner. BI3', Tusch og hvid 
Vandfarve. 

»Fra 7 til 9 hos Gertner, som tegnede mit Fortrait« (E.s Dagbog d. 
20. April 1842). »Givet en Seance til Gertner, hvorved han blev færdig 
med mit Fortrait i Tegning« (do. do. d. 4. Maj 1842). 
21 X 16. Tilh. Kunstforeningen i Kahenixavn. 

12. 1843. 

Portræt af Eckersberg, litograferet af Gertner. 

»Sat et Far Timer for Gertner som tegnede mit Fortrait paa Steen« 
(E.s Dagbog d. 29. April 1843). »Sat 2V-. Time for Gertner, hvorved 
han blev færdig med mit Fortrait« (do. do. d. 30. April 1843). 

13. 1844. 

Portræt af Eckersberg, malet af C. A. Jensen. Afb. p. 297. 

»Givet 2V2 Time til Frof Jensen« (E.s Dagbog d. 25. Okt. 1844). »Givet 
Frof Jensen en Seance af 2 Timer, og han blev færdig med mit For- 
trait« (do. do. d. 7. Decbr. 1844). 

Tilh. Det nationathisloriske Museum paa Frederikstwrq Slot. 

14. 1846. 

Portræt af Eckersberg, tegnet af Gertner paa dennes Tegning 
af Chr. VIII's Salving. 

Tilh. Rosc/i/)or(/ Stol. 

15. 1849. 

Portræt af Eckersberg, malet af Gertner paa dennes Billed 
af Chr. VIII's Kroning. 

»^'æret et Far Timer hos Gertner, som malede mit Ansigt paa et 
lille Billede af C. VIII Kroning« (E.s Dagbog d. 15. Sept. 1849].' 

Tilh. Rosenborg Slot. 



430 



16. 1850. 

Portra-l ;if Eckcrsbcrj^, ninlel iif ('ii:rtneh (k-niu's Htccplioiis- 
slyUko . Udstillet 18.")! . Aib. p. 2!)!). 

..Med (iertiKT oppe paa .Akademiet, siden f^aaet med ham til sit 
Atleiier Inor han {gjorte 'lilheredelsei- til at male mit Poitrait til Me- 
eeption- flv.s Daf^lx)}^ d. 18. .Iiili ISoO). jHos (lertiier '.I 'l'imei-, lian \ar 
nu nesten f^;andske f'a'rdif^ med Billedet« (do. ili). d. Sept. l.S.')(l:. 

Tilli. Del k<jl. Kiinsliikddcnii. 



Desuden erindres om de to I'Yeinstilliiif^er nf Kckersl)crf5 p;i;i 
SUidieiidllii^^t, lej^nede henholdsvis ;d' Erliiuj luLciabvnj o}" Chrislcn 
Kohkc of< ;4('n;<ivne l'ornn |). 2()1 oj4 2'.)l. Al' l'ortrater af K.. frem- 
komne efter hans Dod, lindes, foruden det paa Mindetavlen p. !{().") 
0{5 det paa Medailien p. !5()7 , to Statuetter iidlbrte \mV.\ hen- 
holdsvis af L. Prior of^ ./. Ilcriiutiiitscn for den Xeidiausenske 
Pra-mie, en Statue, udfort ISfif) af luwns for rdstillin-^skomiteen. 
samt den p. 307 na'vnle, paa di't nye Kunstmuseum anhraulc l'or- 
trætmedaillon, der skyldes /•'/•. Ihtiiiinvli/J. 



GEHY CENTER LIBRARY 

iiililllllililllllllllliii 

3 3125 00109 1293